
Meldingen var klar fra den daværende direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen, da hun i januar 2022 over for Fundats kommenterede på Egmont-koncernens vækststrategi om at investere 50 milliarder kroner i medieindhold frem mod 2025.
Ifølge Henriette Christiansen ville den forventede stigning i Egmonts omsætning i løbet af få år få stor betydning for fondens almennyttige muskler:
”Vi har en klar ambition om at skrue op for volumen og at øge uddelingsniveauet. Vi forventer og håber, at vi kan øge vores uddelinger med omkring 50 procent frem mod 2025,” sagde Henriette Christiansen, der sidenhen har forladt Egmont Fonden til fordel for en stilling som direktør i 15. Juni Fonden.
Men ifølge Merete Eldrup, der i marts i år afløste Lars-Johan Jarnheimer som bestyrelsesformand i Egmont Fonden, var den bebudede stigning ”et sigtepunkt” sidste år. Så selvom målet stadig er at skrue op for de almennyttige uddelinger, der i 2021 og 2022 lå på henholdsvis 96 og 98 millioner kroner, er det grundet hårde tider i mediebranchen ikke sikkert, at det kommer til at gå så stærkt med at øge fondens uddelinger, som meldingen var for halvandet år siden.
”Ambitionerne om, at uddelingerne skal vokse, er der fortsat. I takt med, at Egmont leverer bedre resultater på hele medieforretningen, skulle der også gerne tilflyde større beløb til uddelinger. Det er jo et fantastisk formål at have og en stor motivationsfaktor for mange medarbejdere, at man ud over at investere i virksomheden også bruger en pæn del af overskuddet til disse vigtige almennyttige formål. Men i hvilken hastighed, stigningen kommer til at ske, afhænger af det årlige resultat,” siger Merete Eldrup i et interview med Fundats.
Stigningen på 50 procent frem mod 2025 var et sigtepunkt i 2022 og det vil det stadig være, men om det er realistisk, er for tidligt at sige
Merete Eldrup – Bestyrelsesformand, Egmont Fonden
- Er det konkrete mål om at øge uddelingerne med 50 procent frem mod 2025 stadig realistisk?
”Det kan jeg ikke sige. Vi må tage ét år ad gangen og i første omgang se, hvordan 2023 går. Jeg kan ikke sidde og lave en treårsplan. Stigningen på 50 procent frem mod 2025 var et sigtepunkt i 2022 og det vil det stadig være, men om det er realistisk, er for tidligt at sige,” siger Egmont Fondens nye formand.
Merete Eldrup, der på sit CV blandt andet har en fortid som administrerende direktør for TV2 Danmark i 12 år, understreger, at det er vigtigt for hende, at Egmont Fonden har ”en vis kontinuitet på uddelingsområdet”.
”Vi har mange partnere, som skal kunne regne med, hvad de får fra Egmont Fonden. Det går ikke, at der er år, hvor de får en masse, og så kommer der pludselig et år eller to, hvor der ingenting er at få. Men det er samtidig ingen hemmelighed, at resultatet i 2022 ikke var nær så godt som det fantastiske 2021. Det er hårde år for mediebranchen lige nu overalt i Norden med inflation og stigende energi- og papirpriser. Fra mine flere end 20 år i toppen af mediebranchen véd jeg, at ét af de første steder, folk begynder at spare, hvis økonomien er stram, er i mediebranchen: Virksomheder skruer ned for marketingbudgettet, og det går ud over mediernes annoncesalg, og i de private husstande begynder folk at overveje, om de måske kan undvære en streamingtjeneste eller et blad,” siger Merete Eldrup.
Fortsat flest uddelinger i Danmark
Mens Egmont Fondens 59-årige formand altså med en vis bekymring kigger på vilkårene for mediebranchen og den deraf følgende konsekvens for den bebudede ekspansion i uddelingerne, er der til gengæld ingen slinger i valsen, når det gælder fordelingen af uddelingskroner mellem Danmark, Sverige og Norge.
”Vi har åbnet for uddelinger i Sverige og Norge, fordi Egmont har en stor del af sin forretning i de to lande. Derfor er det naturligt også at støtte projekter i Sverige og Norge, og det almennyttige formål betyder meget for medarbejderne i de to lande. Men det ligger ikke i vores pipeline at ændre på fordelingen. Jeg forventer, at Danmark fortsætter med at tage absolut størstedelen af uddelingspengene,” siger Merete Eldrup.
Efter tre år i Egmont Fondens bestyrelseslokale, heraf to år som næstformand, står hun nu i spidsen for en fond, der på det almennyttige område har som målsætning, at alle børn og unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Dermed forsøger fonden at bidrage til FN's verdensmål nummer 4, der lyder, at 'alle børn i 2030 skal have adgang til kvalitetsuddannelse'.
Man véd, at dét at få en ungdomsuddannelse betyder rigtig meget for, hvordan man klarer sig i resten af livet på arbejdsmarkedet og på alle andre parametre
Merete Eldrup – Bestyrelsesformand, Egmont Fonden
Fonden har i sin strategi for perioden 2022-2025 defineret to strategiske mål, som skal hjælpe med at indfri den overordnede ambition: Dels arbejdes der for at mindske læringsuligheden for børn og unge i udsatte positioner, dels at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne for samme målgruppe.
”Jeg har i flere sammenhænge arbejdet med at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, og det er et emne, der optager mig meget. Man véd, at dét at få en ungdomsuddannelse betyder rigtig meget for, hvordan man klarer sig i resten af livet på arbejdsmarkedet og på alle andre parametre. Fonden var med til at starte den fantastiske organisation Lær for Livet for 10 år siden. Resultaterne herfra viser, at mens kun tre ud af ti unge i udsatte positioner gennemfører en afgangseksamen i 9. klasse, er det otte ud af ti blandt dem, der har været igennem Lær for Livet, og derudover går 78 procent videre til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det er virkelig stærke resultater,” fastslår Merete Eldrup.
Svært at komme op på 100 procent
- Mener du, at det er realistisk at forvente, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030?
”Det kan måske nok blive svært at komme helt op på 100 procent. Det er ligesom, når man siger, at man vil opnå fuld beskæftigelse i Danmark – det bliver der jo aldrig, for der vil altid været nogen, der er in between. Jeg synes, det er en flot ambition at have, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men om det bliver 99,8 procent og måske ikke præcis 100 procent, betyder mindre. Det handler om at stræbe efter det ultimative, nemlig at få alle unge igennem en ungdomsuddannelse ved hjælp af læringsprogrammer, mentorer, camps og så videre,” siger Merete Eldrup.
Jeg synes, det er en flot ambition at have, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men om det bliver 99,8 procent og måske ikke præcis 100 procent, betyder mindre
Merete Eldrup – Bestyrelsesformand, Egmont Fonden
Hun understreger, at en del af de unge, Egmont Fonden skal forsøge at hjælpe til at gennemføre en ungdomsuddannelse, bærer rundt på en kombination af mange udfordringer.
”De har ofte psykiske problemer, og der kan være misbrugsproblemer i familien. Det er så trist, hvis vi taber de unge allerede dér, for det kan betyde, at de i mange år forbliver i en udsat position, og at udfordringerne går videre til deres børn. Så for hver eneste, vi kan få flyttet over i gruppen, der tager en ungdomsuddannelse, er der tale om en kæmpesejr,” siger Merete Eldrup.
Hun ser samtidig meget frem til at følge fondens nye signaturprojekt ’Sygtstærk’, der har som vision, at alle alvorligt syge unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve et godt liv på trods af deres sygdom.
Målgruppen er de op mod 55.000 unge mellem 12-24 år, svarende til cirka seks procent af alle unge i Danmark, som lever med en alvorlig kronisk sygdom. Det er en gruppe af unge, der risikerer at gå glip af undervisning i et stort omfang, og som ofte står uden for vigtige ungefællesskaber.
”I dag er det 25 procent af de kronisk syge unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Målet er, at det tal skal så langt ned som overhovedet muligt, og når vi er længere med projektet, vil vi sætte et måltal op,” siger Merete Eldrup.
”Jeg forventer, at dette projekt vil kunne gøre noget af det samme, som Lær for Livet har kunnet, og at vi kan hjælpe mange unge kronisk syge med at få kontakt til andre unge og i det hele taget sikre, at de får et så normalt liv som muligt, så de senere kan komme ud at arbejde. Det kan godt være, de aldrig vil kunne arbejde på fuld tid grundet det handicap eller den kroniske sygdom, de har. Men vi kan gøre meget for at ruste dem gennem mentorordninger og livsmestringsforløb,” understreger Merete Eldrup.
Stormomsust slutperiode i Rockwool Fonden
Nyheden om, at Merete Eldrup skulle tage over som bestyrelsesformand i Egmont Fonden, blev offentliggjort den 8. marts i år. Kun to dage før, den 6. marts, var det blevet offentliggjort, at Merete Eldrup havde sagt farvel og tak til Rockwool Fonden efter fire år i bestyrelsen, heraf de tre seneste som formand, og var blevet afløst af Bo Jachim Kähler.
Hendes sidste år som formand i Rockwool Fonden, der ejer 23 procent af aktierne i Rockwool International, blev stormomsust grundet isoleringsvirksomhedens fortsatte engagement i Rusland. Da bølgerne gik højest, valgte det højt profilerede bestyrelsesmedlem Lykke Friis at trække sig fra bestyrelsen.
Merete Eldrup var yderst sparsom med kommentarer til Ruslandsspørgsmålet, mens hun stadig var formand for Rockwool Fonden, men udtalte dog til Berlingske, at hun ”ikke mener noget om”, hvorvidt Rockwool bør blive i Rusland eller forlade landet.
”Vi har ikke en aktiv ejerskabspolitik, hvor vi går ind i enkeltsager. Det er en svær situation i Ukraine, det er der ingen tvivl om. Men hvis man skal høre, hvad Rockwool International mener, er det dem, man skal tale med. Det er ikke noget, som bestyrelsen i Rockwool Fonden, som er en forskningsenhed, har en holdning til,” sagde Merete Eldrup i marts 2022 til avisen.
Forlod Rockwool Fonden i god ro og orden
Nu, hvor tilstedeværelsen i Rockwool Fondens bestyrelse for Merete Eldrups vedkommende hører fortiden til, vil hun gerne svare på Fundats’ spørgsmål om sin exit. Som svar på, hvad årsagen var til, at hun stoppede i Rockwool Fonden, siger hun:
”Jeg gør det, at jeg med jævne mellemrum kigger på min portefølje af bestyrelsesposter, idet det er vigtigt for mig at kunne lægge det arbejde, der skal til, de steder, jeg sidder,” forklarer hun.
”Da jeg i efteråret så på alle mine poster tilsammen, besluttede jeg at lave en prioritering. Jeg har en meget stor og tidskrævende formandspost i Nykredit og en meget stor og krævende post som formand for Københavns Universitet, der er en stor og kompleks organisation. Og så fik jeg at vide, at der var et ønske om, at jeg efter tre år i bestyrelsen, heraf to år som næstformand, også skulle være ny formand for Egmont Fonden fra 2023 og dermed have ansvaret for både uddelinger og hele den kommercielle forretning. Det handler for mig om, at jeg skal kunne levere så optimalt som muligt de steder, jeg er. Derfor meddelte jeg allerede i efteråret 2022 internt, at jeg ville udtræde af Rockwool Fondens bestyrelse på årsmødet i marts 2023. Mere er der ikke i det.”
Det handler for mig om, at jeg skal kunne levere så optimalt som muligt de steder, jeg er
Merete Eldrup – Bestyrelsesformand, Egmont Fonden
- Hang din beslutning om at sige farvel til Rockwool Fonden også sammen med den massive kritik, som både Rockwool Fonden og Rockwool var udsat for grundet det fortsatte engagement i Rusland?
”Jeg valgte at lave en samlet vurdering og prioritering i efteråret, og det er, hvad jeg kan sige om det. Så jeg forlod Rockwool Fonden i god ro og orden, og jeg meddelte min beslutning i god tid inden til resten af bestyrelsen.”
- Lykke Friis trak sig i 2022 fra bestyrelsen netop på grund af Rockwools virksomhedsdrift i Rusland. Overvejede du selv tilbage i 2022 at trække dig som formand for Rockwool Fonden?
”Nej. Lykke gik ud og begrundede sin beslutning, og den gav god mening som den offentlige person, hun var og er. Og da jeg lavede min samlede prioritering i efteråret 2022 i forhold til de tre tunge formandsposter, jeg har, var min helhedsvurdering, at jeg ønskede at forlade Rockwool Fonden, og at det skulle ske på årsmødet i 2023.”
Ingen er upåvirket, når det stormer
- Var du som formand fuldstændig upåvirket af den storm, som fonden var ude i?
”Jeg tror aldrig, at der er nogen, der er upåvirket, når det stormer. Det er jo altid svært, når der er krig – men jeg tror ikke, at nogen var og er i tvivl om, at vi er på Ukraines side.”
- Er der nogle ting, du fortryder i forhold til de udmeldinger, der kom fra dig og fra fonden sidste år?
Merete Eldrups blå bog
- Født 4. august 1963 (59 år).
- Uddannet: cand.polit. (Københavns Universitet, 1988)
- Formand for bestyrelserne i Egmont Fonden, Københavns Universitet og Nykredit.
- Tidligere blandt andet formand for Rockwool Fonden (2020-2023), administrerende direktør, TV 2 (2007-2019) og direktør, JP Politikens Hus (1997-2007).
”Jeg synes, Rockwool Fonden gør et fantastisk stykke arbejde og har nogle virkelig dygtige medarbejdere. Og jeg har især været fokuseret på den forskningsmæssige del. Mere har jeg ikke at sige i forhold til det.”
- Få dage efter, at dit stop i Rockwool Fonden blev annonceret i marts i år, blev det offentliggjort, at du er ny formand for Egmont Fonden. Hvilken sammenhæng var der mellem dit stop i Rockwool Fonden og din opgradering til formand i Egmont Fonden?
”Igen – og jeg kommer til at gentage mig selv: De to beslutninger hænger sammen med den samlede vurdering, jeg foretog i efteråret af min portefølje af bestyrelsesposter,” siger Merete Eldrup og tilføjer, at beslutningen om, hvornår der skulle holdes årsmøder i de to fonde, var blevet truffet længe forinden og helt uafhængigt af hinanden.
”I og med, de to møder blev holdt inden for den samme uge, kom de to annonceringer til at ligge meget tæt,” siger den tidligere formand for Rockwool Fonden og nye formand for Egmont Fonden.