Ngo’er: Vi tilpasser os fondenes strategier

Flere af landets store indsamlende ngo’er er erfarne specialister inden for hver deres om­rå­de i civilsamfundet. Alligevel oplever flere af disse profes­sionelle organisationer, at de må forrykke deres egne dags­ordner og indsatser for at passe ind i fondenes nye rolle som strategiske og kataly­tiske aktører. 66 medlemmer af ISOBRO har svaret på en anonym rund­spørge om samarbejdet med fonde, hvor ngo’erne blandt andet vurderer fondenes kompetence­bidrag i partner­skabs­projekter.

Survey – vi er eksperter i...
”Over­le­vel­ses­præ­mis­sen for ngo’er i dag er at væ­re i en kon­stant pro­jek­t­ud­vik­lings­fa­se. Det kan væ­re kre­a­tivt sti­mu­le­ren­de, men man er he­le ti­den nødt til at for­mu­le­re pro­jek­ter, der kan ta­ge over for de ek­si­ste­ren­de for ik­ke at mi­ste mid­ler," si­ger Klaus Le­gau, di­rek­tør i Hjernesagen.

Ngo’er har tra­di­tio­nelt haft sam­fun­dets ud­for­drin­ger som de­res su­veræ­ne fag­li­ge hjem­me­ba­ne. Men i takt med at fle­re fon­de de­fi­ne­rer sig selv som pro­ak­ti­ve spil­le­re, må ngo’erne ju­ste­re bå­de dags­or­de­ner og redskaber.

For to ud af tre ngo’er gæl­der det nem­lig, at det er ble­vet svæ­re­re at op­nå fonds­støt­te i de se­ne­re år. Det vi­ser en rund­spør­ge fo­re­ta­get af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de og ngo’ernes bran­che­or­ga­ni­sa­tion ISOBRO, som 66 af lan­dets ngo'er har be­sva­ret. Og ud­vik­lin­gen kan i høj grad hen­fø­res til fon­de­nes stra­te­gi­ske for­an­dring, vur­de­rer re­præ­sen­tan­ter for fle­re ngo’er.

En af dem er Klaus Le­gau, der er di­rek­tør i Hjer­nesa­gen og for­hen­væ­ren­de di­rek­tør i AIDS-fon­det. Han un­der­stre­ger, at hans vur­de­ring skal ses i et hi­sto­risk per­spek­tiv ud fra man­ge års er­fa­ring med fondssamarbejde:

”For mig at se er det ble­vet svæ­re­re som ngo at op­nå støt­te, for­di man i dag al­tid skal de­fi­ne­re og til­pas­se si­ne pro­jek­tan­søg­nin­ger ud fra fon­de­nes for­ud­sat­te mål. På den må­de er der sket et prin­ci­pi­elt skif­te i de dags­or­de­ner, der sæt­tes. Men det er jo ik­ke an­der­le­des, end når en of­fent­lig sty­rel­se la­ver en pul­je pen­ge, der ud­lod­des. Så er der de­fi­ne­ret nog­le ram­mer og nog­le mål­sæt­nin­ger. Og den nye vir­ke­lig­hed bli­ver man jo så nødt til at in­d­ord­ne sig un­der som ngo. Det gæl­der i sær­de­les­hed i for­hold til de sto­re og øko­no­misk tun­ge fon­de, som ger­ne vil sæt­te de­res eg­ne dags­or­de­ner,” si­ger Klaus Legau.

Strategier indsnævrer støttemulighederne

Pro­ble­met for ngo’erne er, at fon­de­nes stra­te­gi­ske am­bi­tio­ner indsnæv­rer støt­te­mu­lig­he­der­ne for de stra­te­gi­ske pri­o­ri­te­rin­ger hos ngo’erne, på­pe­ger di­rek­tør hos Dan­ske Hospitals­klov­ne Ken­neth Øhrberg.

”Vi op­le­ver som ngo, at fon­de­ne bli­ver me­re og me­re pro­fes­sio­nel­le. Det er jo som ud­gangs­punkt po­si­tivt. Men det be­ty­der og­så, at fon­de­ne bli­ver me­re præ­ci­se om­kring de­res stra­te­gier. Fon­de­ne adres­se­rer i dag nog­le ret kon­kre­te samfunds­problem­stillinger med udgangs­punkt i de­res eg­ne stra­te­gi­er. Og det bli­ver smal­le­re og smal­le­re, hvad den en­kel­te fond mål­ret­ter sin ak­ti­vi­tet imod. Hvis man på den ene si­de har en fond med en ret præ­cis stra­te­gi, og på den an­den si­de har en, som adres­se­rer nog­le ret præ­ci­se problem­stillinger i det dan­ske sam­fund, så bli­ver det svæ­re­re at op­nå et over­lap. For fem-ti år si­den var der en smi­dig­hed, som må­ske ik­ke er til ste­de i sam­me om­fang læn­ge­re,” si­ger han.

Ngo’er tilpasser indsatserne efter fondenes strategier

Og net­op ngo’ernes ar­bej­de med at til­pas­se de­res ind­sat­ser for at op­nå et over­lap med fon­de­nes stra­te­gi­er kan væ­re en ud­for­dring, me­ner Eva Ma­ria Chri­sti­an­sen, som er team­chef for fondstea­met hos Dansk Flygtningehjælp.

”Selv­føl­ge­lig er der ud­for­drin­ger. Nog­le gan­ge kan fon­de­ne på for­hånd ha­ve ret kla­re idéer om, hvad outco­me skal væ­re. Og hvis ik­ke det er helt i tråd med vo­res må­der at ar­bej­de på og vo­res eg­ne stra­te­gi­er, er vi jo nødt til at stræk­ke os mod hin­an­den. Så der lig­ger en op­ga­ve i for­hold til at for­vent­nings­af­stem­me fra star­ten,” si­ger hun.

Og­så Ken­neth Øhr­berg fra Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne me­ner, at fon­de­nes am­bi­tio­ner om at sæt­te dags­or­de­ner kan ud­for­dre ngo’erne, for­di sam­ar­bej­det for­mes af fon­de­nes dags­or­de­ner frem for de be­hov, som ngo’erne har brugt år­ti­er på at af­dæk­ke og definere:

”Jo, der er fle­re al­min­de­ligt kend­te in­ter­na­tio­na­le ek­semp­ler på, at så­kaldt do­nor-drev­ne ak­ti­vi­teter må­ske in­di­mel­lem ram­mer skævt i for­hold til de be­hov, som fin­des i de på­gæld­en­de sam­fund. Der kan op­stå et mis­match, hvor man som ngo for­sø­ger at til­pas­se sit pro­gram el­ler sin ak­ti­vi­tet, for­di man selv­føl­ge­lig ger­ne vil ha­ve fon­dens pen­ge og et pro­jekt i sin kurv. Og det ud­for­drer jo ngo’erne lidt, at det i hø­je­re og hø­je­re grad er fon­de­ne, der bli­ver sty­ren­de for ak­ti­vi­te­ter­ne. Vi for­la­der et pa­ra­dig­me el­ler en tidsånd, hvor det i hø­je­re grad var ngo’erne, der sad med for­nem­mel­sen for de sår­ba­re grup­per og hav­de et bil­le­de af po­ten­ti­a­let,” vur­de­rer Øhrberg.

Ny overlevelsespræmis

Ud­over fon­de­nes stra­te­gi­ske fo­ku­se­ring spil­ler fon­de­nes sti­gen­de in­ter­es­se for det in­nova­ti­ve og ny­ska­ben­de og­så en rol­le for, at det for ngo’erne er ble­vet svæ­re­re at op­nå støt­te, me­ner Klaus Legau:

”Over­le­vel­ses­præ­mis­sen for ngo’er i dag er at væ­re i en kon­stant pro­jek­t­ud­vik­lings­fa­se. Det kan væ­re kre­a­tivt sti­mu­le­ren­de, men man er he­le ti­den nødt til at for­mu­le­re pro­jek­ter, der kan ta­ge over for de ek­si­ste­ren­de for ik­ke at mi­ste mid­ler. Men så­dan er li­vet nok ba­re for ngo’er i dag, selv­om det da al­tid vil­le væ­re let­te­re at få mid­ler helt uden bin­ding. Som jeg ser det, kom­mer vi hur­tigt til at bru­ge lidt for me­get ener­gi på me­to­de­ud­vik­ling, pro­to­ty­ping, af­prøv­ning. Og som or­ga­ni­sa­tion kan man må­ske nog­le gan­ge spør­ge sig selv, om man no­gen­sinde får ro til ba­re at gø­re det, der vir­ker – uden at skul­le de­fi­ne­re det som en ud­vik­lings­op­ga­ve, ind­fø­re ny me­to­dik, el­ler no­get i den ret­ning,” si­ger han.

Og Eva Ma­ria Chri­sti­an­sen fra Dansk Flygt­nin­ge­hjælp nik­ker gen­ken­den­de til det res­sour­ce­kræ­ven­de i ny­ska­ben­de projekt­udvikling sam­ti­dig med, at hun an­er­ken­der, at det kan ha­ve værdi:

”Vi kan mær­ke, at fon­de­ne stil­ler helt nye krav til pro­jek­ter­ne. I dag er det for nog­le fon­des ved­kom­men­de ik­ke til­stræk­ke­ligt, at vi kom­mer med et fær­digt pro­jekt. I ste­det er der en for­vent­ning om, at vi ud­vik­ler pro­jek­ter­ne i di­a­log med fon­den. Det be­ty­der, at vi som or­ga­ni­sa­tion skal kun­ne imø­de­kom­me de for­vent­nin­ger og kom­pe­ten­cer, som fon­de­ne har. Det er helt i tråd med den vej, Dansk Flygtninge­hjælp går, nem­lig med øget fo­kus på sam­ar­bej­de og samskabelse.”

Involvering fra fondene kan give værdi

I den ano­ny­me rund­spør­ge blandt ngo’erne op­ly­ser 23 ud af 66 re­spon­den­ter, at de har haft et sam­ar­bej­de med fon­de­ne, hvor fon­de­ne har bi­dra­get med an­det end pen­ge – f.eks. kom­pe­ten­cer el­ler pro­jek­t­del­ta­gel­se. Her­af op­ly­ser 15 re­spon­den­ter, at fon­de­nes sam­ar­bej­de ’i no­gen grad’ til­før­te vær­di til projektet.

Og selv­om der alt­så kan væ­re ud­for­drin­ger for­bun­det med at sam­ar­bej­de med fon­de­ne, så kan der i de go­de sam­ar­bej­der hen­tes bå­de ener­gi og fag­lig tyng­de hos fondene:

”Man er jo nødt til at sø­ge mid­ler in­den for de ram­mer, der er stil­let op. Og når man så gør det, så er fon­de­ne til gen­gæld me­get be­hjæl­pe­li­ge, gi­ver råd med på vej­en og ka­ster sig i det he­le ta­get ind i det med liv og sjæl. Men man skal ba­re hen på den sam­me are­na som fon­de­ne for at få med­vind på cy­kel­sti­er­ne,” si­ger Klaus Legau.

Og Ken­neth Øhr­berg sup­ple­rer ved at pe­ge på, at fon­de­nes pro­fes­sio­na­li­se­rings­rej­se har gi­vet dem me­re fag­lig tyngde:

”Der må man gi­ve fon­de­ne, at de ef­ter­hån­den får me­re fag­kom­pe­ten­ce. Fon­de­ne får i hø­je­re grad fag­spe­ci­a­li­ster an­sat, som er med til at gi­ve dem hø­je­re kom­pe­ten­cer. Men ba­lan­cen flyt­ter sig. Før var det op til ngo’en at over­be­vi­se fon­de­ne om, at en sær­lig ind­sats fortjen­te mid­ler, og så kom fon­de­ne med mid­ler og selv­føl­ge­lig eva­lu­e­rings­krav. I dag op­le­ver vi må­ske me­re, at fon­den ræk­ker ud i sit net­værk med en sær­ligt sår­bar må­l­grup­pe el­ler et pro­jekt. Og så sam­men­sæt­ter fon­den må­ske et hold af fle­re ngo’er el­ler prø­ver at fin­de nog­le folk, som kan væ­re med til at adres­se­re den giv­ne pro­ble­ma­tik. Så der sker en be­væ­gel­se el­ler et lil­le skred for ti­den, og det tror jeg, at beg­ge par­ter skal væ­re be­vid­ste om,” slut­ter Ken­neth Øhrberg.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer