Reportage fra Forandringskraft: Lytter vi overhovedet selv til det, vi siger?

Mange fik taletid, men ikke ret længe ad gangen, da konferencen Forandringskraft løb af stablen i sidste uge. Der blev talt om at finde ind til problemernes rod, men konkrete løsningsforslag var der ikke mange af. Fundats var med og rapporterer her fra dagen i Bjerringbro.

350 men­ne­sker var sam­let i Bjer­ring­bro for at ska­be sam­funds­for­an­dring. Her ses de uden­land­ske ta­le­re Karyn Mc­Clu­sky, De­rek Wal­ker og Char­les Leadbeater.

Det er ik­ke svært at fin­de den rig­ti­ge bus den­ne tid­li­ge mor­gen på In­ger­s­levs­ga­de ved Ho­ved­ba­ne­går­den. Man skal ba­re føl­ge mæng­den af velklæd­te, mi­dal­dren­de kvin­der og mænd i kon­disko og bla­ze­re i af­dæm­pe­de far­ver, der, væb­net med to go-kaf­fe­kop­per og sto­re smil, er på vej mod de bus­ser, der skal frag­te, hvad der sy­nes som ho­ved­par­ten af del­ta­ger­ne i kon­fe­ren­cen, til Bjerringbro.

“Det er jo en ren fæt­ter-ku­si­ne-fest. Hyg­ge­ligt at se dig,” si­ger en i kø­en på vej ind i bus­sen, og der hil­ses og krammes.

Nu skal sam­fun­det forandres.

I bus­sen skal del­ta­ger­ne to og to ta­le sam­men om, hvad de for­står ved or­det for­an­drings­kraft. Så er vi li­ge­som i gang.

“Det er no­get, der er svært at gø­re ale­ne,” bli­ver der blandt an­det sagt.

En po­in­te, der bli­ver gen­ta­get igen og igen i lø­bet af kon­fe­ren­cen, som og­så har som ud­talt mål at in­spi­re­re til nye sam­ar­bej­der på tværs af de sek­to­rer, der er re­præ­sen­te­ret, nem­lig ci­vil­sam­fun­det, fon­de, er­hvervs­li­vet, sta­ten og kommunerne.

Tryg­fon­den, Bi­ku­ben­fon­den, Re­al­da­nia og Po­ul Due Jen­sens Fond, og­så kal­det Grund­fos Fon­den, står bag kon­fe­ren­cen, der bli­ver af­holdt i Grund­fos’ ho­ved­kvar­ter i Bjer­ring­bro. Ho­ved­kvar­te­ret er som en by i by­en med eg­ne au­di­to­ri­er, kon­fe­ren­cesal og så­gar eget museum.

Kim Nøhr Skib­sted, der er di­rek­tør i Grund­fos Fon­den, star­ter med at by­de vel­kom­men fra sce­nen. Der har væ­ret stor in­ter­es­se for kon­fe­ren­cen, for­tæl­ler han blandt an­det, in­den han over­la­der or­det til Chri­sti­ne Ravn Lund, der er for­kvin­de for Dansk Ung­doms Fæl­les­råd (DUF).

Vi bli­ver nødt til at lyt­te til hin­an­den og ik­ke kun til dem, vi plejer,

Chri­sti­ne Ravn Lund – For­kvin­de, Dansk Ung­doms Fællesråd

“Der er be­hov for, at vi hand­ler på tværs og ska­ber struk­tu­rel for­an­dring. Vi bli­ver nødt til at lyt­te til hin­an­den og ik­ke kun til dem, vi ple­jer,” si­ger hun fra scenen.

Et blik ud over den frem­mød­te for­sam­ling af­slø­rer dog, at der ik­ke er man­ge til ste­de i ka­te­go­ri­en ‘dem vi ik­ke ple­jer at lyt­te til’.

“Jeg glæ­der mig til at kom­me i gang, selv­om jeg ik­ke rig­tig ved, hvad da­gen kom­mer til at in­de­hol­de,” si­ger Chri­sti­ne Ravn Lund, og da­gens kon­fe­ren­ci­er An­ders Fol­mer Buhelt, der er di­rek­tør i Aka­de­mi­et for So­ci­al In­nova­tion, ta­ger over.

“Vi er her i dag for at mo­bi­li­se­re hand­lings­kraf­ten. Sam­fun­dets tek­to­ni­ske pla­der be­væ­ger sig - og­så glo­balt,” slår han fast, og sam­men med Si­ne Ege­de, der er ud­vik­lings­di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den, præ­sen­te­rer han sva­re­ne på en un­der­sø­gel­se, der er ble­vet sendt ud til del­ta­ger­ne for­ud for konferencen.

Del­ta­ger­ne er ble­vet spurgt om, i hvil­ken grad - på en ska­la fra 1 til 4 - de me­ner, at de kan for­an­dre sam­fun­det. 1 er i høj grad, og den gen­nem­snit­li­ge sco­re er 1,56. Så der er alt­så til­tro til, at den eli­te der er sam­let i Bjer­ring­bro bå­de har vilj­en og mu­lig­he­den for at ska­be den sam­funds­for­an­dring, som det he­le skal hand­le om.

Men hvor­dan gør man så det - ska­ber sam­funds­for­an­dring? Si­ne Ege­de hen­vi­ser til Ro­ck­e­fel­ler Philant­hro­py Ad­visors, der ar­gu­men­te­rer for, at filan­tro­pi­ske ak­tø­rer skal stop­pe med at tæn­ke 10 år frem og i ste­det ar­bej­de med en tids­ho­ri­sont på 30 år.

“Det kan ly­de pri­vil­e­ge­ret, når man kom­mer fra en fond, men bar­ri­e­ren for at kun­ne ska­be sam­funds­for­an­dring er ik­ke øko­no­misk. Det hand­ler om, hvor­dan pen­ge­ne bru­ges, og hvor­dan vi kan få dem i om­løb på en bed­re må­de. Vi skal tur­de ud­for­dre ek­si­ste­ren­de magtstruk­tu­rer,” si­ger Si­ne Ege­de blandt andet.

Fint besøg fra udlandet

Her­ef­ter præ­sen­te­res et uden­land­sk pa­nel be­stå­en­de af Karyn Mc­Clu­sky fra Skot­land og De­rek Wal­ker fra Wa­les, der beg­ge har ar­bej­det kon­kret med at ska­be sam­funds­for­an­dring. De­bat­ten er mo­de­re­ret af bri­ti­ske Char­les Le­ad­be­a­ter, der ar­bej­der med sy­ste­min­nova­tion som kon­su­lent og er tid­li­ge­re erhvervsjournalist.

Han ind­le­der med at ro­se Dan­mark og lan­dets hi­sto­ri­ske ev­ne til at ska­be samfundsforandring.

“I hol­der sam­men gen­nem for­an­dring og ska­ber kon­ti­nu­i­tet gen­nem for­an­dring, og det er unikt for Dan­mark,” si­ger han blandt andet.

Men han har og­så en be­kym­ring. Han fryg­ter, at der ik­ke er plads nok til in­nova­tion, og at vi ik­ke er go­de nok til at træ­de et skridt til­ba­ge og se det stør­re billede.

“Dan­mark er me­get li­ge­som en strand, hvor al­le har væ­ret ne­de og spær­re en plads til de­res hånd­klæ­de om mor­ge­nen, og hvis man så kom­mer og prø­ver at fin­de en plads, si­ger dan­sker­ne ‘nej, det er Jo­han­nes plads’,” si­ger han og må hol­de en lil­le kunst­pau­se, mens sa­len gri­ner af hans pa­ro­di­ske gengivelse.

“Så jeg kan væ­re be­kym­ret for, om der er plads nok til at ska­be sy­ste­misk for­an­dring," si­ger han, in­den han ven­der op­mærk­som­he­den mod Karyn McClusky.

Karyn Mc­Clu­sky har som man­ge­årig chef for en en­hed un­der Glas­gow Po­li­ti væ­ret med til at ned­brin­ge kri­mi­na­li­te­ten i stor­by­en gan­ske mar­kant gen­nem ved­va­ren­de di­a­log med lo­kal­sam­fun­det gen­nem man­ge år.

“Jeg har talt med tu­sind­vis af men­ne­sker, og jeg tror, at suc­ceskri­te­ri­et for, om man kan ska­be sam­funds­for­an­dring er, hvor høj ens tær­skel for kedsom­hed er, for jeg har gen­ta­get mig selv igen og igen og igen. Man er nødt til at for­tæl­le det sam­me bud­skab igen og igen om, hvor­for for­an­dring er vig­tig,” si­ger Karyn McClusky.

Hun ta­ler om det lan­ge se­je træk, om at ska­be til­lid ude blandt bor­ger­ne og om at fin­de ind til ro­den af pro­ble­mer­ne og ar­bej­de med fore­byg­gel­se. Hun un­der­stre­ger vig­tig­he­den af at ar­bej­de bå­de på den kor­te ba­ne og den lan­ge ba­ne sam­ti­dig og for­tæl­ler om, hvor­dan hun blandt an­det har gjort det ved at ta­le med tand­læ­ger om, hvad de gør, når de mod­ta­ger en pa­tient, der har få­et slå­et tæn­der­ne ud, men sam­ti­dig har lagt et ved­va­ren­de pres på sko­ler­ne om ik­ke at eks­klu­de­re elever.

De­rek Wal­ker, der er Fu­tu­re Ge­ne­ra­tions Com­mis­sio­ner fra Wa­les, for­tæl­ler li­ge­le­des om, at det er vig­tigt at ska­be et nar­ra­tiv, der en­ga­ge­rer bor­ger­ne til hand­ling, hvis man vil ska­be for­an­dring. Han ta­ler om bor­ge­r­ind­dra­gel­se som led i at nå na­tio­na­le triv­sels­mål og om po­li­tisk re­præ­sen­ta­tion af frem­ti­dens generationer.

Char­les Le­ad­be­a­ter teg­ner og for­tæl­ler i bed­ste Jør­gen Clevin-stil

Her­ef­ter op­sum­me­rer Char­les Le­ad­be­a­ter i bed­ste Jør­gen Cle­vin-stil de­res po­in­ter ved at teg­ne dem på et ka­me­ra­trans­mit­te­ret whi­te­bo­ard. Han teg­ner en tre­kant, der re­præ­sen­te­rer Glas­gow Po­li­ti og nog­le stip­le­de linjer fra tre­kan­ten over til en cir­kel, der re­præ­sen­te­rer lo­kal­sam­fun­det, og her­ef­ter teg­ner han en mas­se små tre­kan­ter in­de i cirk­len for at vi­se, hvor­dan Karyn Mc­Clu­sky har plan­tet en lil­le smu­le af po­li­tiets tan­ke­gang i ci­vil­sam­fun­det, og hvor­dan hun har ta­get in­put fra ci­vil­sam­fun­det med til­ba­ge til ‘tre­kan­ten’.

Ef­ter to mi­nut­ters ‘sum­men’ med si­de­man­den ta­ger Lou­i­se Fau­er­skov fra Art2030 over og ta­ler om kun­sten som for­an­drings­kraft. Hun for­tæl­ler blandt an­det om et pro­jekt, hvor en ræk­ke kunst­ne­re re­spon­de­rer på sam­fun­dets sto­re kriser.

“Kun­sten kan få os til at ta­ge stil­ling. Vi kan kun ska­be frem­ti­den, hvis vi kan se den, og vi tror på, at kunst for­an­drer men­ne­sker, og men­ne­sker ska­ber for­an­dring,” slut­ter hun.

Politisk panel

Der­ef­ter bli­ver sce­nen ind­ta­get af Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen, ge­ne­ral­se­kre­tær i Red Bar­net, Sig­ge Wint­her fra In­sti­tut­tet for Vil­de Pro­ble­mer (In­vi), borg­me­ster i Aar­hus Kom­mu­ne og næst­for­mand for KL, Ja­cob Bunds­gaard og che­fre­dak­tør på Bør­sen, Bjar­ne Corydon.

Sig­ge Wint­her frem­hæ­ver blandt an­det den øge­de kom­plek­si­tet i sam­fun­det og den enor­me ha­stig­hed i al­le sy­ste­mer som bar­ri­e­rer for at ska­be samfundsforandring.

Bjar­ne Cory­don ad­va­rer mod at ska­be et for stort eks­pe­ri­men­telt sy­stem ved si­den af det etab­le­re­de sy­stem i for­sø­get på at ska­be samfundsforandring.

“Det kan man spil­de enormt me­get tid på,” si­ger han og ud­for­drer, hvad der i det he­le ta­get er vil­de problemer.

Han næv­ner ek­sem­pel­vis kli­ma­kri­sen og på­pe­ger, at løs­nin­gen langt hen ad vej­en hand­ler om in­ci­ta­men­ter, som er no­get, der kan på­vir­kes via po­li­ti­ske beslutninger.

“Triv­selspro­ble­ma­tik­ken, der­i­mod, er et æg­te vildt pro­blem,” si­ger han.

Kon­fe­ren­ci­e­ren ha­ster vi­de­re til næ­ste pa­nel­del­ta­ger, mens han frem­hæ­ver det pa­ra­doksa­le ved den kor­te ta­le­tid, nu hvor sam­fun­dets øge­de tem­po net­op er ble­vet pro­ble­ma­ti­se­ret. Den­ne gang får Ja­cob Bunds­gaard ordet.

Vi skal pas­se på med ik­ke at gri­be til løs­nin­ger, der ik­ke pas­ser til den le­ve­de hver­dag. De rig­ti­ge, bag­ved­lig­gen­de pro­ble­mer skal fyl­de mere

Ja­cob Bunds­gaard – Næst­for­mand, KL

“Vi skal pas­se på med ik­ke at gri­be til løs­nin­ger, der ik­ke pas­ser til den le­ve­de hver­dag. De rig­ti­ge, bag­ved­lig­gen­de pro­ble­mer skal fyl­de me­re, så i ste­det for at an­sæt­te 1000 fle­re læ­re­re og si­ge, at nu er pro­ble­met løst, skal vi tur­de se på, at må­ske er det ik­ke det, der er brug for, må­ske er der i vir­ke­lig­he­den brug for en ind­sats på so­ci­a­l­om­rå­det for ek­sem­pel,” si­ger han.

Der­næst får Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen or­det, som hun først bru­ger til at er­klæ­re sig enig i, at ha­stig­hed er et “gi­gan­tisk pro­blem”. På spørgs­må­let om, hvor­dan hun ser på sy­stem­for­an­dring nu, hvor hun ik­ke læn­ge­re har sin hver­dag på Chri­sti­ans­borg, sva­rer hun, at det er ty­de­li­ge­re for hen­de nu, hvor hun står uden for det po­li­ti­ske sy­stem, hvor vig­tigt det er at ska­be li­ge ad­gang til politikerne.

“Hvor­dan bli­ver vi dyg­ti­ge­re til at få stem­mer ind i rum­met, som ik­ke er vant til at ta­le med så­dan nog­le som os i det­te rum?”, spør­ger hun re­to­risk, men no­get egent­ligt svar udebliver.

“For­vent­nin­ger­ne til ci­vil­sam­fun­det vok­ser, og det er su­per fedt,” fort­sæt­ter hun.

”Men der er to ting - og sik­kert og­så fle­re - vi som sam­fund skal bli­ve bed­re til. Det ene er, at der ik­ke er til­stræk­ke­lig fi­nan­si­e­ring i ci­vil­sam­fun­det til, at det kan lø­se de kom­pli­ce­re­de op­ga­ver, der kom­mer med de øge­de for­vent­nin­ger. Det an­det er et spørgs­mål om magt,” si­ger hun næv­ner til ek­sem­pel, at det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på, at en sam­ar­bejds­or­ga­ni­sa­tion i Bang­la­desh for ek­sem­pel ik­ke si­ger ja til al­le hen­des skø­re idéer, for­di de har så hårdt brug for pengene.

Til det sva­rer Ja­cob Bunds­gaard, at der er brug for et rum til at ta­le frit om den mag­t­re­la­tion, der op­står, hvis han for ek­sem­pel som borg­me­ster gi­ver pen­ge til civilsamfundet.

“Jeg er så­dan en, der godt kan li­de at hol­de ti­den,” si­ger kon­fe­ren­ci­e­ren så, og der bli­ver rin­get ud til frokost­pau­se, in­den an­den akt starter.

Anden akt

I an­den akt bli­ver kon­fe­ren­cens 350 del­ta­ge­re for­delt ud i seks for­skel­li­ge ses­sio­ner. Ses­sion F, der hand­ler om, hvor­dan fon­de­ne kan un­der­støt­te sy­stem­for­an­dring, ind­le­des med nog­le hig­hlights fra en end­nu klau­su­le­ret rap­port om, hvor­dan fon­de kan væ­re med til at lø­se sto­re samfundsproblemer.

Der­næst præ­sen­te­res et stort pa­nel, der ind­led­nings­vis be­står af Ni­na Helk, der er filan­tro­pi­di­rek­tør i Re­al­da­nia og Rie Od­s­b­jerg Wer­ner, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Tryg­fon­den. Her­ef­ter bli­ver der kaldt pa­nel­del­ta­ge­re op fra et uni­ver­si­tet, en ngo og to stats­li­ge sty­rel­ser og en tid­li­ge­re minister.

Ses­sio­ner­ne har til hen­sigt at ska­be et trygt rum for de­bat, og der­for må der ik­ke re­fe­re­res fra ses­sio­nen, men i lø­bet af den ti­me, pa­nel­de­bat­ten står på, bli­ver fle­re af de sto­re te­ma­er, som læn­ge har fyldt i fonds­de­bat­ten, italesat.

Pa­ne­let og del­ta­ger­ne kom­mer om­kring fon­de­nes magt, eli­tæ­re be­sty­rel­ser, un­ge­ind­dra­gel­se, ud­for­drin­ger­ne med at ska­le­re og im­ple­men­te­re fond­spro­jek­ter, uni­ver­si­te­ter­nes af­hæn­gig­hed af fonds­støt­te, sam­spil­let med po­li­ti­ke­re og me­get andet.

Da ti­den end­nu en­gang rin­der ud, er de­bat­ten ik­ke nå­et til kon­kre­te løsningsforslag.

Det er tid til, at del­ta­ger­ne skal sam­les om rund­bor­de i wor­ks­hops. Et sin­drigt far­ve­ko­de­sy­stem sik­rer, at der ved hvert bord sid­der seks per­so­ner, som har væ­ret til hver sin ses­sion. På skift skal del­ta­ger­ne for­tæl­le re­sten af bor­det om den ses­sion, de delt­og i.

Hvor­dan ar­bej­der vi med un­ge­ind­dra­gel­se re­elt, så der ik­ke ba­re bli­ver et bør­ne­bord og et voksenbord

Ta­rek Hus­se­in – Di­rek­tør, Dansk Flygt­nin­ge­hjælp Ungdom

In­den rund­bord­s­snak­ken sky­des i gang, får di­rek­tør i Dansk Flygt­nin­ge­hjælp Ung­dom, Ta­rek Hus­se­in, or­det og frem­hæ­ver, at det er et pa­ra­doks, at der ta­les så me­get om frem­ti­dens ge­ne­ra­tio­ner på så­dan en dag, der vil ska­be sam­funds­for­an­dring, men at der er så få un­ge repræsenteret.

“Hvor­dan ar­bej­der vi med un­ge­ind­dra­gel­se re­elt, så der ik­ke ba­re bli­ver et bør­ne­bord og et vok­sen­bord,” spør­ger han, in­den næ­ste pro­gram­punkt - rund­bord­s­sam­ta­len, hvor ind­sig­ter fra de for­skel­li­ge ses­sio­ner skal de­les - sky­des i gang.

Én næv­ner, at det kan væ­re en ud­for­dring, at fon­de­ne of­te ar­bej­der med læn­ge­re tids­ho­ri­son­ter end kom­mu­ner­ne gør, så der­for må fon­de­ne og­så stræk­ke sig, hvis sam­ar­bej­der skal kun­ne lyk­kes, for kom­mu­ner­ne kan ik­ke ven­te tre må­ne­der på, at fon­den har holdt sit næ­ste bestyrelsesmøde.

Fle­re ud­tryk­ker un­der­vejs en frygt for, at da­gen en­der med at bli­ve end­nu en dag med me­re snak, men ik­ke kon­kret handling.

En re­præ­sen­tant fra en kom­mu­ne si­ger, at der of­te er en for­stå­el­se af, at det er be­svær­ligt at gå til fon­de­ne. En re­præ­sen­tant fra en fond og en forsk­nings­le­der fra en kon­su­lentvirk­som­hed si­ger beg­ge, at de har hørt snak om, at kom­mu­ner­ne er be­svær­li­ge at ar­bej­de med. No­get de dog al­drig selv har op­le­vet, men som alt i alt gi­ver ind­tryk af, at der er brug for en stør­re for­stå­el­se for hin­an­dens må­de at ar­bej­de på, hvis part­ner­ska­ber skal bli­ve vel­lyk­ke­de. Og det skal de helst, for det la­der til, at de fle­ste del­ta­ge­re kan bli­ve eni­ge om, at part­ner­ska­ber er vej­en frem, når der skal lø­ses sto­re, kom­plek­se samfundsproblemer.

Wor­ks­hop­pen af­slut­tes med en op­for­dring til at skri­ve en in­vi­ta­tion på et po­st­kort til de øv­ri­ge del­ta­ge­re. Det kan væ­re en in­vi­ta­tion til et sam­ar­bej­de, en kaf­fe­af­ta­le el­ler en bo­gan­be­fa­ling, ly­der det, og til sidst bli­ver de sam­let ind og delt med deltagerne.

Unge stemmer indleder 3. akt

Først da del­ta­ger­ne bli­ver kaldt ind til tred­je akt, der fo­re­går i ple­num, får un­ge stem­mer lov til at fylde.

Midt­Vest Pi­ge­kor står i en halvcir­kel, al­le klædt i sort, og op­fø­rer et kor­værk med tek­ster skre­vet af de un­ge selv.

“Man druk­ner i nu­ti­dens pro­ble­mer, mens frem­ti­den lig­ger ukendt - druk­ner - ukendt - glemt. Lyt­ter vi over­ho­ve­det selv til det, vi si­ger, lyt­ter vi egent­lig til hin­an­den, når vi snak­ker sam­men - el­ler ven­ter vi ba­re selv på at si­ge no­get - spil­der vi ti­den med li­ge­gyl­dig snak, når der al­li­ge­vel ik­ke er no­gen der lyt­ter - hvor­for lyt­te, hvis vi ik­ke bli­ver lyt­tet til”, syn­ger de i mør­ket og gi­ver der­med de­res kunst­ne­ri­ske ind­s­park til debatten.

Midt­Vest Pi­ge­kor ind­le­der tred­je akt med et kor­værk, hvor tek­ster­ne er kom­po­ne­ret af de un­ge selv.

Ef­ter­føl­gen­de frem­fø­rer kunst­ne­ren Vøl­ven aka Ras­mus Myrup, en per­for­man­ce, der på ka­ri­ke­ret vis spi­der vo­res sam­tid med for­tæl­lin­ger, der ta­ger mo­se­ko­nen, nis­sen, havfru­en, søfru­en og kil­de­fru­en med ind i nu­ti­dens sam­fund og ud­stil­ler dets fejl og mang­ler og “fuck­ed-up-ness”.

Det er ble­vet tid til at sam­le op, de­le ind­sig­ter og læ­se postkort.

På det­te tids­punkt af ef­ter­mid­da­gen la­der det til, at al­le i for­sam­lin­gen har få­et be­kræf­tet hin­an­den i, at for­an­dring bli­ver skabt af men­ne­sker, ik­ke sy­ste­mer, li­ge­som kon­sensus er, at in­gen kan lø­se kom­plek­se pro­ble­mer ale­ne. Der­for er part­ner­ska­ber al­fa og om­e­ga. Men de fle­ste la­der og­så til at væ­re eni­ge i, at det ik­ke al­tid er helt nemt at ar­bej­de sam­men på tværs i partnerskaber.

“Ting er be­svær­li­ge. Det må vi om­fav­ne. Vi må kig­ge ind i ma­jo­ri­tetskul­tu­ren og se på, hvad det er for en magt, vi skal af­gi­ve,” si­ger Than­di Dy­a­ni, der er rådgiver.

Kri­sti­an Wen­del­boe, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i KL, på­pe­ger, at det svæ­re bli­ver at få be­folk­nin­gen med på, at der er et be­hov for sy­stem­for­an­dring, for uden et pres fra bor­ger­ne, kom­mer po­li­ti­ker­ne ik­ke til at ska­be til­stræk­ke­lig for­an­dring, me­ner han.

“Vi må støt­te po­li­ti­ker­ne i at ha­ve sto­re vi­sio­ner,” si­ger han og hen­vi­ser til blandt an­dre Jens Ot­to Krag.

Da­gens kon­fe­ren­ci­er An­ders Fol­mer Buhelt, der er di­rek­tør i Aka­de­mi­et for So­ci­al In­nova­tion, ta­ger over og læg­ger ud med sit po­st­kort. Han in­vi­te­rer KL på kaf­fe for at ta­le me­re om mobilisering.

Der­næst sen­der han sta­fet­ten rundt i sa­len, og der bli­ver blandt an­det in­vi­te­ret til vi­dens­festi­val om bæ­re­dyg­tig for­an­dring i Roskil­de (Gr­a­sp, 26-27. sep­tem­ber) og delt en an­be­fa­ling til at læ­se bo­gen ‘Le­a­ding Chan­ge’ af Mars­hall Ganz.

Martha Ahl­mann, der er na­tio­nal di­rek­tør i Red Bar­net, frem­hæ­ver, at fon­de­ne bli­ver nødt til at en­ga­ge­re sig på en ny, me­re for­plig­ten­de og lang­sig­tet må­de, og Tryg­fon­den bak­ker op om bed­re ram­me­vil­kår for civilsamfundet.

Af­slut­ten­de får Rie Od­s­b­jerg Wer­ner, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Tryg­fon­den, ordet.

“Wow, sik­ke en ener­gi og in­ten­si­tet," ind­le­der hun, in­den hun op­sum­me­rer nog­le af si­ne eg­ne ‘ta­ke outs’.

“Hvor­dan fra­mer vi pro­ble­mer? Hvor­dan kom­bi­ne­rer vi kort­sig­tet og lang­sig­tet hand­ling?,” si­ger hun.

Der­næst ta­ler hun om for­plig­tel­sen til at få al­le med og åb­ne pro­ces­sen for an­dre end dem, der er til ste­de til kon­fe­ren­cen. Hun un­der­stre­ger, at For­an­drings­kraft er en bevægelse.

“Må­ske kom­mer der en For­an­drings­kraft 2025. Må­ske er det no­get an­det, der er brug for. Det skal vi hjem og fin­de ud af nu,” slut­ter hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer