Både Bikubenfonden og Poul Due Jensens Fond er gået væk fra at bruge FN’s 17 Verdensmål i relation til deres filantropiske arbejde. Det er i dag kun 10 ud af de 25 mest uddelende danske fonde, der har bundet deres filantropiske arbejde eksplicit op på Verdensmålene.
Det viser en kortlægning, Fundats har lavet af de 25 mest uddelende fondes fokus på Verdensmålene i filantropiske strategier, uddelingspolitikker og årsskrifter (se tabel nedenfor).
Kim Nøhr Skibsted, direktør for Poul Due Jensens Fond, begrunder fondens fravalg med, at Verdensmålene har tabt momentum.
“De er ikke glemt, og de ligger fortsat integreret i vores arbejde, men der er en vis grad af verdensmålstræthed. De har været enormt vigtige for os og har været med til at forme vores mindset omkring og tilgang til vores filantropiske arbejde. Men tiden er løbet lidt fra dem i den form, de blev brugt,” siger han.
Steen Hildebrandt, professor emeritus på Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet, ser både resultatet af kortlægningen og beslutningen fra Poul Due Jensens Fond, som et klart udtryk for en generel udvikling i samfundet, hvor fokus på Verdensmålene nedtones. Han er tidligere medlem af det regeringsnedsatte 2030-panel, der har til formål at understøtte og fremme Verdensmålene, og forfatter til flere bøger om området.
“Der har de seneste år været en vis grad af afmatning i forhold til Verdensmålene. Den begejstring, der var for en fem - ti år siden, er falmet - både bredt i samfundet og hos fondene,” siger han.
Steen Hildebrandt er dog kritisk overfor den udvikling:
“Det er ærgerligt at gå væk fra Verdensmålene. Der er overhovedet ingen grund til at nedtone dem. De er et legitimeret og vigtigt rammeværk, hvor vi har konkrete pejlemærker og faktorer, vi kan måle på. Jeg ser det som en delvis ubevidst udvikling, men også som et udtryk for en
slaphed,” siger han.
Erstattes af bæredygtighed og ESG
I kølvandet på vedtagelsen af FN’s Verdensmål i 2015 valgte flere danske fonde at inkludere målene i forhold til deres almennyttige aktiviteter. Blandt andet gjorde Egmont Fonden Verdensmål nummer 4 til omdrejningspunktet for sin filantropiske strategi i 2017. Tuborgfondet etablerede i strategiperioden 2018 til 2020 et programområde specifikt med fokus på Verdensmålene. Dertil fulgte en lang række bevillinger fra flere fonde til projekter med fokus på de 17 mål.
En undersøgelse fra Fondenes Videnscenter fra 2020 viste således også, at 85 procent af de store fonde dengang støttede Verdensmålene. Heraf mente 88 procent, at fondene var samfundsmæssigt forpligtede til at understøtte Verdensmålene, og 74 procent af fondene, så de 17 mål som en god og relevant måde at skabe mere almennytte for fondes ressourcer.
Selvom flertallet af de store danske fonde i dag ikke direkte kobler deres filantropiske arbejde med Verdensmålene, er der ifølge Fondenes Videnscenter dog fortsat bred opbakning til agendaen. Direktør Hanne Elisabeth Rasmussen mener, at det er måden, fondene bruger og taler om Verdensmålene, der har forandret sig.
“Der er færre, der taler om Verdensmålene, men det er ikke et udtryk for, at de ikke bakker op om dem. Det er mere et udtryk for, at de i dag bruger andre begreber og rammeværk,” siger hun.
I dag har begrebet bæredygtighed erstattet Verdensmålene, som det begreb, mange bruger
Steen Hildebrandt – professor emeritus, Aarhus Universitet og adjungeret professor, CBS og Aalborg Universitet
Steen Hildebrandt påpeger, at mange fonde og samfundet generelt nu i højere grad foretrækker begrebet bæredygtighed:
“Der er sket en ændring i, hvordan vi taler om globale udfordringer. I dag har begrebet bæredygtighed erstattet Verdensmålene, som det begreb, mange bruger,” siger han.
Bæredygtighedsbegrebet bruges således også af alle de 25 mest uddelende fonde - omend på forskellig vis og i forskelligt omfang. Det bruges både i forhold uddelingsstrategier, formål, i beskrivelsen af konkrete bevillinger og i flere fondes årsskrifter.
Det er også tilfældet i Bikubenfonden. Søren Kaare-Andersen, administrerende direktør i fonden, skriver således i et skriftligt svar til Fundats, at fonden i dag ikke bruger Verdensmålene som rammeværk, men har fokus på at fremme bæredygtig udvikling:
”Verdensmålene kan være et godt redskab for at sætte retning for en bæredygtig udvikling, og vi bakker op om tiltag, der kan sætte skub i den bevægelse. Selvom vi ikke arbejder med FN’s Verdensmål som framework, har vi sat mange forskellige indsatser i gang for at agere bæredygtigt og ansvarligt – både i vores organisation og i de missioner, vi arbejder på. Og både i forhold til miljø, klima og sociale forhold. Eksempelvis udarbejder vi en bæredygtighedsanalyse af vores investeringer, driver Svanninge Bjerge med biodiversitet for øje og transformerer bygningen på Thoravej 29, hvor principper om genanvendelse og bæredygtighed gennemsyrer arbejdet.”
Et andet begreb og måleværktøj, som vinder indpas blandt fondene, er ESG. Det er i dag et rapporteringskrav for flere store fonde i forhold til deres virksomhedsaktiviteter, men smitter også af på flere fondes filantropiske aktiviteter. Det gælder blandt andet Bikubenfonden, Velux Fonden, Nordea Fonden og Salling Fondene. Salling Fondene har eksempelvis som krav til alle ansøgere, at de skal “forholde sig til, hvordan projektet bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling” med afsæt i konkrete ESG-retningslinjer.
ESG er også et rammeværk, som Poul Due Jensens Fond har fokus på i deres filantropiske arbejde.
“Vi har i dag meget fokus på ESG og de mere hardcore indikatorer, som er mere konkrete og anvendelige for os - også i forhold til vores filantropiske indsats på vand. Det er fortsat samme fokus og prioriteringer fra vores side, som også ligger inden for skiven i forhold til Verdensmålene. Det er mere måden, vi taler om det på, og hvad vi måler det op i mod, som har ændret sig,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Stadig vigtige
En af de fonde, som holder fast i Verdensmålene, er Tuborgfondet. De har udvalgt Verdensmål 5, 8, 11, 12 og 17 som rammeværk for fondens filantropiske aktiviteter i strategiperioden 2020 til 2025. Blandt andet hedder det, at de vil understøtte Verdensmål nummer 5 (ligestilling mellem kønnene) gennem fokus på “mangfoldighed og indsatser, der styrker diversitet.” Fonden skriver også i deres strategi og uddelingspolitik, at de vil understøtte Verdensmål nummer 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) “på tværs af indsatser, der styrker unges inddragelse og deltagelse i samfundet, samt engagement i lokale fællesskaber.”
“Tuborgfondet støtter unge, og især for kommende generationer er det afgørende med løsninger og handling på de centrale globale udfordringer, som målene er udtryk for. Vi har derfor skrevet fem af Verdensmålene ind i vores strategi. De fungerer som pejlemærke i hverdagens praksis, når vi eksempelvis støtter projekter, der bidrager til at accelerere den grønne omstilling,” siger Tuborgfondets sekretariatschef, Peter Giacomello.
Også Steen Hildebrandt mener, at Verdensmålene langt fra har udspillet deres rolle:
“De er stadig aktuelle - og nu måske endnu mere, fordi det går den forkerte vej på mange af målene. Derfor er det vigtigt at holde fast i Verdensmålene og stå på, at de er vigtige indikatorer og redskaber i forhold til at skabe en mere bæredygtig og retfærdig verden. Det mener jeg også, at fondene burde,” siger han.
Det er dog stadig vigtigt for mig, at det ikke bare bliver noget, man lirer af eller bruger som flotte logoer på et projekt
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Poul Due Jensens Fond
Kim Nøhr Skibsted mener ikke, at fondens beslutning om at nedtone brugen af Verdensmålene er et udtryk for, at de ikke er værdifulde. Han er således heller ikke afvisende overfor Steen Hildebrandts kritik og opfordring til at holde fast i Verdensmålene:
“Jeg synes, at der er en pointe i kritikken. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer Verdensmålene. Jeg kunne godt forestille mig, at vi vil genoverveje, hvordan vi kan integrere Verdensmålene mere eksplicit i vores arbejde. Men det er dog stadig vigtigt for mig, at det ikke bare bliver noget, man lirer af eller bruger som flotte logoer på et projekt,” siger han.
