Villum Fonden vender skråen – og satser på forskningens fødekæde

Direktør Lars Hansen løber stafetten videre i et interview om Villum Fondens rolle som samfundsaktør, og hvorfor fonden ikke er mere kendt. Han fortæller om vigtigheden af at benytte sig af flere fil­an­tropiske metoder og ikke stirre sig blind på det seneste filantropiske modeord. Og om et nyt ambitiøst programområde, som sætter ind i de tidligste stadier af forskningens fødekæde. Han giver depechen videre til direktøren for Spar Nord Fonden, Steffen Nørgaard, for at høre mere om, hvordan en lokalt forankret fond, ser på strategiudvikling.

Lars Hansen, direktør i Villum Fonden
Lars Han­sen er di­rek­tør for ud­de­lings­om­rå­der­ne i Vil­lum Fonden.

Vi star­ter med en ver­den i flux, en adap­tiv og in­ten­tio­nel stra­te­gi og al­ter­na­ti­ve fa­cts – og vi en­der i for­skel­len mel­lem el­fen­ben­stårn og åb­ne po­st­kas­ser. Un­der­vejs skal vi hø­re om et nyt, am­bi­tiøst pro­gra­m­om­rå­de, som skal nå de tid­lig­ste sta­di­er af forsk­nin­gens fø­de­kæ­de. Vi kom­mer med an­dre ord vidt om­kring i in­ter­viewet med Vil­lum Fon­dens di­rek­tør, Lars Han­sen. Men før han sva­rer på de tre sta­fet-spørgs­mål fra St­ef­fen Lü­ders, skal vi hø­re hvor­dan han kom ind i fondsbranchen.

“Jeg hav­de væ­ret hos No­vozy­mes i he­le min in­du­stri­kar­ri­e­re – rundt om­kring i ver­den og rundt om­kring i or­ga­ni­sa­tio­nen. For tre år si­den tænk­te jeg, at hvis der no­gen­sin­de skul­le stå an­det på min grav­sten, så var det ved at væ­re nu.”

“Jeg så den­gang, at fonds­bran­chen er un­der for­an­dring – at det er en ver­den i flux. Sim­pelt­hen for­di det går så godt for fir­ma­er­ne bag de sto­re fon­de – for med de man­ge fle­re pen­ge at ud­de­le op­står et end­nu stør­re an­svar. Det var ty­de­ligt, at det vil­le væ­re nyt­tigt for fonds­ver­denen at bli­ve me­re be­vidst om sin egen po­si­tion. Det sy­nes jeg var spæn­den­de – at væ­re med på den rej­se som bran­chen er midt i. Hvor­dan skal det dan­ske fondsland­skab se ud om 5-10-15-25 år? Jeg kun­ne se, at der var en mu­lig­hed for at sæt­te et fin­ger­af­tryk på, hvor­dan den ver­den vil­le ud­vik­le sig. Og da jeg i mi­ne år hos No­vozy­mes har be­skæf­ti­get mig med bå­de forsk­ning, bæ­re­dyg­tig­hed og po­li­tik, fandt jeg et godt match med net­op Vil­lum Fon­dens fokusområder”

“Over de sid­ste par år har Vil­lum Fon­den væ­ret igen­nem en pro­ces, som dels var af­født af, at der på grund af fir­ma­grup­pens stær­ke per­for­man­ce er fle­re pen­ge, dels at der har væ­ret ud­skift­ning i be­sty­rel­sen. Det er en an­den ver­den nu end det var for 5-8 år si­den i fon­den. Det gi­ver an­led­ning til, at man stop­per op, ven­der skrå­en og si­ger – skal vi bli­ve ved med at gø­re, som vi he­le ti­den har gjort? Så for halvan­det år si­den be­gynd­te vi at kig­ge på vo­res strategi.”

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Kan du ka­ste lys over Vil­lum Fon­dens nye stra­te­gi og bag­grun­den for den?

 

“Tid­li­ge­re har man­ge fon­de væ­ret re­ak­ti­ve. Man har sid­det og få­et an­søg­nin­ger ind, som man har kig­get på og valgt ud ef­ter nog­le prin­cip­per, som var me­re el­ler min­dre kend­te og for­stå­ede. Vi er be­gyndt at se lidt an­der­le­des på det.”

“I vo­res stra­te­gi-re­view kig­ge­de vi på, hvad vi har la­vet ind­til vi­de­re. Hvad er re­le­vant for en fond? Hvad er et godt om­rå­de for en fond at gå ind i, og eg­ner det sig til fonds­mid­ler? Det skal væ­re et om­rå­de, hvor der er nog­le spil­le­re, man kan spil­le op imod og sam­ar­bej­de med, men det skal og­så væ­re et om­rå­de, hvor man kan gø­re en forskel.”

Kort for­talt hand­ler den nye stra­te­gi om at væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­ret, adap­tiv og in­ten­tio­nel. Lidt læn­ge­re fortalt:

“Vi vil væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­re­de, hvil­ket be­ty­der at man kig­ger på he­le pro­ble­met i ste­det for ba­re at kig­ge på en del af det. Vi vil og­så væ­re adap­ti­ve, som i bund og grund be­ty­der, at vi er på et om­rå­de læn­ge og til­ret­ter vo­res til­gang. Vi hol­der fast i vo­res em­ne, men ik­ke nød­ven­dig­vis i vo­res til­gang. Og så vil vi væ­re in­ten­tio­nel­le – det be­ty­der at vi vil væ­re fo­ku­se­re­de. Vi kan ik­ke lø­se al­le ver­dens problemer.”

“Der, hvor vi har ud­vik­let os i for­hold til tid­li­ge­re mo­dus om­kring filan­tro­pi er, at vi på den ene si­de si­ger, at vi vil væ­re med på lang sigt, men at vi ik­ke på for­hånd ved hvor­dan. For­di vi først skal bli­ve klo­ge­re på området.”

Som et ek­sem­pel på en ny må­de at væ­re filan­trop på skød Vil­lum Fon­den til­ba­ge i 2013 sam­men med Sta­ten og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond i alt 875 mil­li­o­ner kr. ind i den stort an­lag­te sats­ning om­kring Den Dan­ske Na­tur­fond. Og i 2015 af­prø­ve­de Vil­lum Fon­den den sy­ste­mi­ske til­gang i prak­sis i for­bin­del­se med en sats­ning der sat­te fo­kus på mil­jø­et i det dan­ske hav. Lars Han­sen be­skri­ver processen:

“Rent prak­tisk gjor­de vi så­dan, at vi ind­kald­te ca. 60 for­ske­re og eks­per­ter in­den for hav­mil­jø til et wor­ks­hop­for­løb. Vi sag­de: ”Hjælp os hjæl­pe jer med at gi­ve go­de pen­ge til glæ­de og gavn for det dan­ske hav­mil­jø. Vi vil ger­ne ha­ve vi­dens­ba­se­re­de be­slut­nin­ger, så hvil­ken slags forsk­ning mang­ler der at bli­ve la­vet, for at vi kan få be­skre­vet den si­tu­a­tion det dan­ske hav­miljø er i?” Vi sam­men­sat­te tvær­fag­li­ge grup­per med det for­mål at fin­de syn­te­se-pro­jek­ter, hvor for­skel­lig vi­den kun­ne kom­bi­ne­res og gi­ve ny ind­sigt in­den for hav­mil­jø­om­rå­det. Det blev til fle­re kon­kre­te pro­jek­ti­de­er, som vi bag­ef­ter tog imod som an­søg­nin­ger og send­te i eks­ternt re­view. Og så en­der det med, at vi støt­ter fem spæn­den­de, tvær­gå­en­de, 1-åri­ge pro­jek­ter, som på sigt skal dan­ne grund­la­get til, at der kom­mer bed­re vi­den om det kon­kre­te område.”

“Den stra­te­gi­ske æn­dring vi har væ­ret igen­nem hand­ler om, at vi er ble­vet me­get be­vid­ste om, at fon­de­ne har en unik mu­lig­hed for at tæn­ke rig­tig langt. Vi kan væ­re me­re quirky og la­ve ting, som bå­de kom­ple­men­te­rer, men som og­så er lidt me­re ri­si­ko­be­to­ne­de. Vi kan støt­te en an­den slags forsk­ning end den klas­si­ske forsk­nings­fi­nan­si­e­ring kan. Vi kan støt­te en an­den slags ana­ly­ser end em­beds­vær­ket ty­pisk kan. Vi kan nog­le ting med vo­res pen­ge, som de offent­lige pen­ge ik­ke kan – vi kan væ­re me­re eks­pe­ri­men­te­ren­de. Vi kan gø­re no­get lidt an­der­le­des og med et lidt læn­ge­re sig­te. Vi er jo ik­ke hængt op på et kom­mu­nal­bud­get, en fi­nans­lov el­ler et valg.”

Og det får en mas­se børn og un­ge snart glæ­de af. Vil­lum Fon­den bars­ler nem­lig med et helt nyt pro­jekt­om­rå­de, som brin­ger fon­den ind på et nyt ter­ri­to­ri­um – med ud­gangs­punkt i de tid­lig­ste sta­di­er af forsk­nin­gens fødekæde.

“Vi kal­der pro­jek­tet ‘børn, un­ge og na­tur­vi­den­skab’ – det er vo­res arbejdstitel.”

Alternative facts og forskningens fødekæde

“Ind­til nu har vi kig­get på forsk­nings­om­rå­det ved at støt­te grund­forsk­ning – Aal­borg Uni­ver­sitet, DTU, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Aar­hus Uni­ver­si­tet – alt fra ma­te­ma­tikpro­fes­so­rer til ge­o­lo­ger, bi­o­lo­ger og al­le mu­li­ge an­dre for­ske­re in­den for tek­nisk-na­tur­vi­den­ska­be­lig grund­forskning. Det har væ­ret vo­res ho­ved­ge­bet. Nu har vi be­slut­tet at kig­ge på fø­de­kæ­den ind til for­sker­ne. Vi har be­slut­tet os for at etab­le­re et nyt pro­gra­m­om­rå­de, som hand­ler om at høj­ne børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab og teknik.”

“Pro­gra­m­om­rå­det kom­mer ud af den nye stra­te­gi­ske til­gang, hvor vi er min­dre ansøgnings­drevne og me­re is­sue-drev­ne. Vi er sik­re på, at børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab er no­get, hvor fon­de kan spil­le en rig­tig vig­tig rol­le, for­di vi spil­ler op imod nog­le of­fent­li­ge sy­ste­mer. Vi kan kom­ple­men­te­re med vo­res lang­sig­te­de og ri­si­ko­vil­li­ge pen­ge. Der­for væl­ger vi området.”

“Og den må­de, vi gør det på, af­spej­ler og­så vo­res nye til­gang. Vi har be­slut­tet os for at ar­bej­de med om­rå­det, men vi har ik­ke be­slut­tet os for, hvor­dan vi vil gø­re det end­nu. For vi skal først ud og snak­ke med folk om, hvad der er den rig­ti­ge må­de at gø­re det på.”

“Vi har sagt, at det her vil vi ar­bej­de på i hvert fald de næ­ste 5-10 år, og vi vil bru­ge signi­fi­kan­te mid­ler på det – mel­lem 50 og 100 mil­li­o­ner kr. om året.“

“Tra­di­tio­nelt vil­le man for­tæl­le om­ver­de­nen, at nu vil vi støt­te pro­jek­ter in­den­for børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab. Så vil­le al­le go­de folk ude på sko­ler, gym­na­si­er, semi­na­rier, pro­fes­sions­højsko­ler, i in­sti­tu­tio­ner og al­le mu­li­ge ste­der la­ve et pro­jekt og sø­ge hos os. Og så vil­le vi si­ge – du får og du får ik­ke, og så sen­de pen­ge­ne af sted.“

“Nu ven­der vi det lidt på ho­ve­d­et – vi star­ter med at hy­re nog­le men­ne­sker, som skal hjæl­pe os med at ud­vik­le det her pro­gram. Og så skal det ud­fol­des – jeg kun­ne fo­re­stil­le mig i sam­ar­bejde med Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, Dan­marks Lærer­forening og profes­sions­højskolerrne – al­le dem, som har med børn og un­ge at gø­re. Så skal vi sam­men fin­de ud af, hvad for en rol­le vi skal spille.”

“Er det for ek­sem­pel at gø­re no­get for bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­ger­ne, så­dan at de er bed­re til at hjæl­pe de små dren­ge og pi­ger på 3-4-5 år til at for­stå, at na­tu­ren og ver­den er stor, spænd­ende og in­ter­es­sant? Og at når van­det lø­ber nedad i sand­kas­sen på le­ge­plad­sen, så er der fak­tisk en for­kla­ring på at det ik­ke lø­ber opad. El­ler skal vi sæt­te ind over­for læ­rer­ne i folke­sko­len el­ler gym­na­si­et? Er det pi­ger­ne el­ler dren­ge­ne el­ler mødrene?”

“Pro­jek­tet har to for­mål: det ene er, at vi me­ner det er godt for Dan­mark at få høj­net for­stå­el­sen for ver­den. I en ver­den med man­ge skæ­ve sand­he­der og al­ter­na­ti­ve fa­cts, er det vig­tigt, at vi er bed­re kva­li­fi­ce­ret til at for­stå og pro­ces­se­re da­ta, så vi kan se hvor­dan ver­den hæn­ger sam­men. Det me­ner vi sim­pelt­hen er godt for Dan­mark og for he­le ver­den. Det an­det for­mål er, at det og­så er fø­de­ka­na­len til uni­ver­si­te­ter­ne og de vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser – til vo­res tra­di­tio­nel­le om­rå­der. Vi ta­ger et skridt til­ba­ge i fø­de­kæ­den på vo­res tra­di­tio­nel­le områder.”

Den lyt­ten­de og næ­sten yd­my­ge til­gang kan må­ske spo­res til­ba­ge til grund­læg­ge­ren, Vil­lum Kann Ras­mus­sen, der i 1965 for­mu­le­re­de ide­en om at ska­be en møn­ster­virk­som­hed. Må­let var en virk­som­hed, der ar­bej­der med pro­duk­ter, der er nyt­ti­ge for sam­fun­det, og som sam­ti­dig be­handler si­ne kun­der, le­ve­ran­dø­rer, me­d­ar­bej­de­re og ak­tio­næ­rer bed­re, end de fle­ste an­dre virk­som­he­der. Det er sta­dig et pej­le­mær­ke for fon­den – og må­ske en del af sva­ret på det an­det stafet-spørgsmål.

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

I er en af de stør­ste og mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark, men og­så en af de mest ukend­te i be­folk­nin­gen – er det en be­vidst strategi?

 

“Ja, det gri­ner vi me­get af. Sid­ste år var der en ana­ly­se om fon­des kendt­hed, og der lå vi li­ge un­der den sta­ti­sti­ske usik­ker­hed på ana­ly­sen, så der var et stort og rent nul ud for hvor godt folk kend­te os. Det dril­le­de St­ef­fen Lü­ders mig selv­føl­ge­lig med – han er jo så og­så kom­mu­ni­ka­tions­mand, så det er helt for­stå­e­ligt. Men der kun­ne jeg ba­re si­ge til ham, at det er jeg så­dan set ret li­geg­lad med. For dem der er vig­ti­ge for os, de ken­der os. Jeg er helt sik­ker på, at hvis du spør­ger uni­ver­si­tets­rek­to­rer­ne, de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge de­ka­ner el­ler in­sti­tut­le­der­ne om hvil­ke mu­lig­he­der de har for at få mid­ler til at be­dri­ve de­res forsk­ning, så vil de ken­de os. Vi er kendt de ste­der, hvor det er vig­tigt for vo­res for­mål at væ­re kendt. Det er ik­ke et mål for os i sig selv at væ­re kendt som fond.”

“Men jeg tror det er vig­tigt, at vi som bran­che skal væ­re me­re kendt. Den rej­se som bran­chen er på i øje­blik­ket, er vig­tig. Den er vig­tig for Dan­mark, for­di fon­de­ne har en helt fan­ta­stisk vig­tig rol­le i at sup­por­te­re vo­res er­hvervs­struk­tur, og for­di vi sam­ti­dig har mu­lig­hed for fil­an­tro­piske do­na­tio­ner in­den for bå­de kunst, kul­tur, mil­jø, det so­ci­a­le, forsk­ning og al­le mu­li­ge an­dre ste­der, hvor vi kan kom­ple­men­te­re de of­fent­li­ge og pri­va­te sy­ste­mer. Og den for­tæl­ling er ik­ke ble­vet for­talt rig­tig godt end­nu. Der er for man­ge, der blan­der filan­tro­pi­ske fon­de sam­men med ka­pi­tal­fon­de og alt mu­ligt andet.”

“Det er ble­vet me­get bed­re de sid­ste to-tre år. Hvis man ta­ger ind på Chri­sti­ans­borg, så er der en for­stå­el­se for, at fonds­mo­del­len er god, men for­stå­el­sen kun­ne væ­re end­nu bed­re. L71 var et wa­keup-call for os. Jeg tror det vil­le ha­ve væ­ret godt for al­le par­ter, og­så det po­li­ti­ske sy­stem, hvis vi hav­de væ­ret bed­re ko­or­di­ne­ret på det tids­punkt. Det er vig­tigt, at der er sta­bi­le ramme­betingelser om­kring fon­de­ne, så vi ik­ke plud­se­lig en­der i en si­tu­a­tion, hvor der kom­mer hovsa-lov­giv­nin­ger. Og det er vig­tigt for os al­le sam­men – ik­ke ba­re for fon­de­ne, men og­så for de bag­ved­lig­gen­de fir­ma­er, for vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re og for Danmark.

“Jeg sy­nes vi skal or­ga­ni­se­re os tæt­te­re. Om det skal væ­re en branche­forening el­ler en fonds­forening el­ler hvad po­k­ker det skal væ­re, det må vi fin­de ud af. Jeg tror der er folk som jo helt le­gi­timt er be­kym­re­de for at af­gi­ve su­veræ­ni­tet. Det tror jeg er det sprin­gen­de punkt for nog­le, men det er jeg hund­re­de pro­cent sik­ker på at man kan håndtere.”

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvor­dan ser du Vil­lum Fon­dens rol­le som sam­fundsak­tør i fremtiden?
Og hvad har I gjort jer af over­vej­el­ser om de stør­re fon­des sam­funds­ansvar og sam­spil med de­res interessenter?

 

“Jeg ple­jer at si­ge, at vi har tre op­ga­ver. Vo­res pri­mæ­re ra­i­son d’etre er at væ­re en god og or­dent­lig me­de­jer af fir­ma­grup­pen. Ale­ne dér har vi et kæm­pe an­svar som sam­fundsak­tør. Den an­den op­ga­ve er at for­val­te for­mu­en og sør­ge for at den er til rå­dig­hed for VKR Grup­pen, hvis der op­står be­hov. Den tred­je op­ga­ve er at væ­re en dyg­tig filantrop.”

“For at væ­re en god filan­trop skal man væ­re sit an­svar fan­ta­stisk be­vidst. Må­den at gø­re dét på, er ved at gå i di­a­log. Ved at ta­le med folk – for ek­sem­pel med mi­ni­ste­ri­er­ne, ngo’erne og for­sker­ne, og ved at prø­ve at ska­be no­get sam­men med dem.

At lyt­te og at ta­le med folk er iføl­ge Lars Han­sen af­gø­ren­de for at væ­re en dyg­tig filan­trop. Og ef­ter­hån­den som bran­chen får fle­re pen­ge, stør­re ind­fly­del­se og bli­ver me­re og me­re profes­sionel skal den pas­se på, at folk ik­ke får ind­tryk af, at den sid­der i et elfenbenstårn.

“Jeg tror at vi som bran­che skal pas­se på ik­ke at stir­re os blin­de på det sid­ste mo­de­ord. Nu hed­der det ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi el­ler sy­ste­mic philant­hro­py, men for­skel­li­ge filan­tro­pi­ske til­gange er re­le­van­te til for­skel­li­ge pro­blem­stil­lin­ger. Det er en an­ke man kan ha­ve imod sek­to­ren – at man tror at man kan fin­de ud af det he­le, så­dan helt el­fen­ben­stårn-ag­tigt. Man bli­ver nødt til at ha­ve øret til jor­den, og man bli­ver nødt til at væ­re ude og ha­ve kon­takt med mil­jø­er­ne. Og det kan man en­ten væ­re ved at væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­ret i ar­bej­det med si­ne in­teres­senter, men man kan og­så ba­re sør­ge for at hol­der po­st­kas­sen åben og si­ge – skriv til os, hvis I har no­get spæn­den­de, så skal vi nok kig­ge på det.”

“In­den for nog­le af vo­res ud­de­lings­om­rå­der me­ner vi sta­dig­væk at den klas­si­ske til­gang har sin be­ret­ti­gel­se. Så der vil vi må­ske i lidt hø­je­re grad ha­ve den åb­ne po­st­kas­se til ta­ge imod go­de ide­er. Det er godt for fon­de­ne som sek­tor, at folk kan kom­me i kon­takt med os – at vi ik­ke bli­ver for elitære.”

”Vi har des­u­den den for­del at de­le op­hav, og se­kre­ta­ri­at, med vo­res søster­fond, Ve­lux Fon­den, med kom­ple­men­te­ren­de ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter, og det gør, at vi helt na­tur­ligt er i bre­de­re kon­takt med det dan­ske samfund.”

“Man­ge af fon­de­ne er i gang med en be­væ­gel­se hen imod en ny til­gang til hvor­dan man hånd­terer si­ne in­ter­es­sen­ter. Vi bli­ver nødt til at væ­re tæt på po­li­ti­ker­ne, og vi bli­ver nødt til at ha­ve en for­stå­el­se og et hands­ha­ke med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter om at vi hø­rer til. For det sy­nes vi jo at vi gør. Se­ne­st har vi haft ret­nings­linjer for god fonds­le­del­se, som er ble­vet til i sam­ar­bej­de med fon­de­ne. Det er nog­le af de sto­re fon­de som har væ­ret med til at ud­for­me dem. Det er må­den at bli­ve trans­pa­rent på – at star­te med at for­tæl­le, hvad det er man laver.”

I vo­res nye bør­ne-un­ge-pro­jekt skal vi sør­ge for, at folk kan se, at det der bli­ver la­vet er nyt – og at det er skabt i di­a­log. Al­le skal kun­ne se, at det her er ‘over and above’ hvad der el­lers vil­le væ­re. Hvis vi kan vi­se det, så tror jeg at vi er kom­met rig­tig, rig­tig langt.”

Stafetten sendes videre til Nordjylland

“Jeg tror vi er over 14.000 fon­de og for­e­nin­ger i Dan­mark, og der er en ri­si­ko for at det er al­le de sto­re der ta­ger al ta­le­ti­den. Det er selv­føl­ge­lig og­så vig­tigt, men ho­ved­par­ten af Fonds­dan­mark er helt an­der­le­des, så der­for sy­nes jeg vi skul­le lyt­te me­re. Jeg vil der­for ger­ne sen­de sta­fetten vi­de­re til St­ef­fen Nør­gaard fra Spar Nord Fon­den. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at hø­re, hvor­dan en me­re lo­kalt for­ank­ret fond ser på stra­te­gi­ud­vik­ling, hvor de ser sig selv og hvor­dan de ar­bej­der. Det er en lidt an­den stør­rel­ses­or­den – for ek­sem­pel får badminton­klubben 5.000 kr. til nye ket­che­re. Det kun­ne jeg godt tæn­ke mig at hø­re no­get me­re om.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

Skribent

Janus Moos
Janus Moos
Journalist & stiftende partner

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer