Villum Fonden vender skråen – og satser på forskningens fødekæde

Di­rek­tør Lars Han­sen lø­ber sta­fet­ten vi­de­re i et in­ter­view om Vil­lum Fon­dens rol­le som sam­fundsak­tør, og hvor­for fon­den ik­ke er me­re kendt. Han for­tæl­ler om vig­tig­he­den af at be­nyt­te sig af fle­re fil­an­tropiske me­to­der og ik­ke stir­re sig blind på det se­ne­ste filan­tro­pi­ske mo­de­ord. Og om et nyt am­bi­tiøst pro­gra­m­om­rå­de, som sæt­ter ind i de tid­lig­ste sta­di­er af forsk­nin­gens fø­de­kæ­de. Han gi­ver depe­chen vi­de­re til di­rek­tø­ren for Spar Nord Fon­den, St­ef­fen Nør­gaard, for at hø­re me­re om, hvor­dan en lo­kalt for­ank­ret fond, ser på strategiudvikling.

Lars Hansen, direktør i Villum Fonden
Lars Han­sen er di­rek­tør for ud­de­lings­om­rå­der­ne i Vil­lum Fonden.

Vi star­ter med en ver­den i flux, en adap­tiv og in­ten­tio­nel stra­te­gi og al­ter­na­ti­ve fa­cts – og vi en­der i for­skel­len mel­lem el­fen­ben­stårn og åb­ne po­st­kas­ser. Un­der­vejs skal vi hø­re om et nyt, am­bi­tiøst pro­gra­m­om­rå­de, som skal nå de tid­lig­ste sta­di­er af forsk­nin­gens fø­de­kæ­de. Vi kom­mer med an­dre ord vidt om­kring i in­ter­viewet med Vil­lum Fon­dens di­rek­tør, Lars Han­sen. Men før han sva­rer på de tre sta­­fet-spørgs­­mål fra St­ef­fen Lü­ders, skal vi hø­re hvor­dan han kom ind i fondsbranchen.

“Jeg hav­de væ­ret hos No­vozy­mes i he­le min in­du­stri­kar­ri­e­re – rundt om­kring i ver­den og rundt om­kring i or­ga­ni­sa­tio­nen. For tre år si­den tænk­te jeg, at hvis der no­gen­sin­de skul­le stå an­det på min grav­sten, så var det ved at væ­re nu.”

“Jeg så den­gang, at fonds­bran­chen er un­der for­an­dring – at det er en ver­den i flux. Sim­pelt­hen for­di det går så godt for fir­ma­er­ne bag de sto­re fon­de – for med de man­ge fle­re pen­ge at ud­de­le op­står et end­nu stør­re an­svar. Det var ty­de­ligt, at det vil­le væ­re nyt­tigt for fonds­ver­denen at bli­ve me­re be­vidst om sin egen po­si­tion. Det sy­nes jeg var spæn­den­de – at væ­re med på den rej­se som bran­chen er midt i. Hvor­dan skal det dan­ske fondsland­skab se ud om 5-10-15-25 år? Jeg kun­ne se, at der var en mu­lig­hed for at sæt­te et fin­ger­af­tryk på, hvor­dan den ver­den vil­le ud­vik­le sig. Og da jeg i mi­ne år hos No­vozy­mes har be­skæf­ti­get mig med bå­de forsk­ning, bæ­re­dyg­tig­hed og po­li­tik, fandt jeg et godt match med net­op Vil­lum Fon­dens fokusområder”

“Over de sid­ste par år har Vil­lum Fon­den væ­ret igen­nem en pro­ces, som dels var af­født af, at der på grund af fir­ma­grup­pens stær­ke per­for­man­ce er fle­re pen­ge, dels at der har væ­ret ud­skift­ning i be­sty­rel­sen. Det er en an­den ver­den nu end det var for 5-8 år si­den i fon­den. Det gi­ver an­led­ning til, at man stop­per op, ven­der skrå­en og si­ger – skal vi bli­ve ved med at gø­re, som vi he­le ti­den har gjort? Så for halvan­det år si­den be­gynd­te vi at kig­ge på vo­res strategi.”

 

– – –

Sta­­fet-spørgs­­mål 1

Kan du ka­ste lys over Vil­lum Fon­dens nye stra­te­gi og bag­grun­den for den?

 

“Tid­li­ge­re har man­ge fon­de væ­ret re­ak­ti­ve. Man har sid­det og få­et an­søg­nin­ger ind, som man har kig­get på og valgt ud ef­ter nog­le prin­cip­per, som var me­re el­ler min­dre kend­te og for­stå­ede. Vi er be­gyndt at se lidt an­der­le­des på det.”

“I vo­res stra­te­­gi-re­view kig­ge­de vi på, hvad vi har la­vet ind­til vi­de­re. Hvad er re­le­vant for en fond? Hvad er et godt om­rå­de for en fond at gå ind i, og eg­ner det sig til fonds­mid­ler? Det skal væ­re et om­rå­de, hvor der er nog­le spil­le­re, man kan spil­le op imod og sam­ar­bej­de med, men det skal og­så væ­re et om­rå­de, hvor man kan gø­re en forskel.”

Kort for­talt hand­ler den nye stra­te­gi om at væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­ret, adap­tiv og in­ten­tio­nel. Lidt læn­ge­re fortalt:

“Vi vil væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­re­de, hvil­ket be­ty­der at man kig­ger på he­le pro­ble­met i ste­det for ba­re at kig­ge på en del af det. Vi vil og­så væ­re adap­ti­ve, som i bund og grund be­ty­der, at vi er på et om­rå­de læn­ge og til­ret­ter vo­res til­gang. Vi hol­der fast i vo­res em­ne, men ik­ke nød­ven­dig­vis i vo­res til­gang. Og så vil vi væ­re in­ten­tio­nel­le – det be­ty­der at vi vil væ­re fo­ku­se­re­de. Vi kan ik­ke lø­se al­le ver­dens problemer.”

“Der, hvor vi har ud­vik­let os i for­hold til tid­li­ge­re mo­dus om­kring filan­tro­pi er, at vi på den ene si­de si­ger, at vi vil væ­re med på lang sigt, men at vi ik­ke på for­hånd ved hvor­dan. For­di vi først skal bli­ve klo­ge­re på området.”

Som et ek­sem­pel på en ny må­de at væ­re filan­trop på skød Vil­lum Fon­den til­ba­ge i 2013 sam­men med Sta­ten og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond i alt 875 mil­li­o­ner kr. ind i den stort an­lag­te sats­ning om­kring Den Dan­ske Na­tur­fond. Og i 2015 af­prø­ve­de Vil­lum Fon­den den sy­ste­mi­ske til­gang i prak­sis i for­bin­del­se med en sats­ning der sat­te fo­kus på mil­jø­et i det dan­ske hav. Lars Han­sen be­skri­ver processen:

“Rent prak­tisk gjor­de vi så­dan, at vi ind­kald­te ca. 60 for­ske­re og eks­per­ter in­den for hav­mil­jø til et wor­ks­hop­for­løb. Vi sag­de: ”Hjælp os hjæl­pe jer med at gi­ve go­de pen­ge til glæ­de og gavn for det dan­ske hav­mil­jø. Vi vil ger­ne ha­ve vi­dens­ba­se­re­de be­slut­nin­ger, så hvil­ken slags forsk­ning mang­ler der at bli­ve la­vet, for at vi kan få be­skre­vet den si­tu­a­tion det dan­ske hav­miljø er i?” Vi sam­men­sat­te tvær­fag­li­ge grup­per med det for­mål at fin­de syn­te­­se-pro­jek­ter, hvor for­skel­lig vi­den kun­ne kom­bi­ne­res og gi­ve ny ind­sigt in­den for hav­mil­jø­om­rå­det. Det blev til fle­re kon­kre­te pro­jek­ti­de­er, som vi bag­ef­ter tog imod som an­søg­nin­ger og send­te i eks­ternt re­view. Og så en­der det med, at vi støt­ter fem spæn­den­de, tvær­gå­en­de, 1-åri­­ge pro­jek­ter, som på sigt skal dan­ne grund­la­get til, at der kom­mer bed­re vi­den om det kon­kre­te område.”

“Den stra­te­gi­ske æn­dring vi har væ­ret igen­nem hand­ler om, at vi er ble­vet me­get be­vid­ste om, at fon­de­ne har en unik mu­lig­hed for at tæn­ke rig­tig langt. Vi kan væ­re me­re quirky og la­ve ting, som bå­de kom­ple­men­te­rer, men som og­så er lidt me­re ri­si­ko­be­to­ne­de. Vi kan støt­te en an­den slags forsk­ning end den klas­si­ske forsk­nings­fi­nan­si­e­ring kan. Vi kan støt­te en an­den slags ana­ly­ser end em­beds­vær­ket ty­pisk kan. Vi kan nog­le ting med vo­res pen­ge, som de offent­lige pen­ge ik­ke kan – vi kan væ­re me­re eks­pe­ri­men­te­ren­de. Vi kan gø­re no­get lidt an­der­le­des og med et lidt læn­ge­re sig­te. Vi er jo ik­ke hængt op på et kom­mu­nal­bud­get, en fi­nans­lov el­ler et valg.”

Og det får en mas­se børn og un­ge snart glæ­de af. Vil­lum Fon­den bars­ler nem­lig med et helt nyt pro­jekt­om­rå­de, som brin­ger fon­den ind på et nyt ter­ri­to­ri­um – med ud­gangs­punkt i de tid­lig­ste sta­di­er af forsk­nin­gens fødekæde.

“Vi kal­der pro­jek­tet ‘børn, un­ge og na­tur­vi­den­skab’ – det er vo­res arbejdstitel.”

Alternative facts og forskningens fødekæde

“Ind­til nu har vi kig­get på forsk­nings­om­rå­det ved at støt­te grund­forsk­ning – Aal­borg Uni­ver­sitet, DTU, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Aar­hus Uni­ver­si­tet – alt fra ma­te­ma­tikpro­fes­so­rer til ge­o­lo­ger, bi­o­lo­ger og al­le mu­li­ge an­dre for­ske­re in­den for tek­­nisk-na­­tur­vi­­den­ska­­be­lig grund­forskning. Det har væ­ret vo­res ho­ved­ge­bet. Nu har vi be­slut­tet at kig­ge på fø­de­kæ­den ind til for­sker­ne. Vi har be­slut­tet os for at etab­le­re et nyt pro­gra­m­om­rå­de, som hand­ler om at høj­ne børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab og teknik.”

“Pro­gra­m­om­rå­det kom­mer ud af den nye stra­te­gi­ske til­gang, hvor vi er min­dre ansøgnings­drevne og me­re is­sue-drev­­ne. Vi er sik­re på, at børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab er no­get, hvor fon­de kan spil­le en rig­tig vig­tig rol­le, for­di vi spil­ler op imod nog­le of­fent­li­ge sy­ste­mer. Vi kan kom­ple­men­te­re med vo­res lang­sig­te­de og ri­si­ko­vil­li­ge pen­ge. Der­for væl­ger vi området.”

“Og den må­de, vi gør det på, af­spej­ler og­så vo­res nye til­gang. Vi har be­slut­tet os for at ar­bej­de med om­rå­det, men vi har ik­ke be­slut­tet os for, hvor­dan vi vil gø­re det end­nu. For vi skal først ud og snak­ke med folk om, hvad der er den rig­ti­ge må­de at gø­re det på.”

“Vi har sagt, at det her vil vi ar­bej­de på i hvert fald de næ­ste 5-10 år, og vi vil bru­ge signi­fi­kan­te mid­ler på det – mel­lem 50 og 100 mil­li­o­ner kr. om året.“

“Tra­di­tio­nelt vil­le man for­tæl­le om­ver­de­nen, at nu vil vi støt­te pro­jek­ter in­den­for børn og un­ges in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab. Så vil­le al­le go­de folk ude på sko­ler, gym­na­si­er, semi­na­rier, pro­fes­sions­højsko­ler, i in­sti­tu­tio­ner og al­le mu­li­ge ste­der la­ve et pro­jekt og sø­ge hos os. Og så vil­le vi si­ge – du får og du får ik­ke, og så sen­de pen­ge­ne af sted.“

“Nu ven­der vi det lidt på ho­ve­d­et – vi star­ter med at hy­re nog­le men­ne­sker, som skal hjæl­pe os med at ud­vik­le det her pro­gram. Og så skal det ud­fol­des – jeg kun­ne fo­re­stil­le mig i sam­ar­bejde med Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, Dan­marks Lærer­forening og profes­sions­højskolerrne – al­le dem, som har med børn og un­ge at gø­re. Så skal vi sam­men fin­de ud af, hvad for en rol­le vi skal spille.”

“Er det for ek­sem­pel at gø­re no­get for bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­ger­ne, så­dan at de er bed­re til at hjæl­pe de små dren­ge og pi­ger på 3-4-5 år til at for­stå, at na­tu­ren og ver­den er stor, spænd­ende og in­ter­es­sant? Og at når van­det lø­ber nedad i sand­kas­sen på le­ge­plad­sen, så er der fak­tisk en for­kla­ring på at det ik­ke lø­ber opad. El­ler skal vi sæt­te ind over­for læ­rer­ne i folke­sko­len el­ler gym­na­si­et? Er det pi­ger­ne el­ler dren­ge­ne el­ler mødrene?”

“Pro­jek­tet har to for­mål: det ene er, at vi me­ner det er godt for Dan­mark at få høj­net for­stå­el­sen for ver­den. I en ver­den med man­ge skæ­ve sand­he­der og al­ter­na­ti­ve fa­cts, er det vig­tigt, at vi er bed­re kva­li­fi­ce­ret til at for­stå og pro­ces­se­re da­ta, så vi kan se hvor­dan ver­den hæn­ger sam­men. Det me­ner vi sim­pelt­hen er godt for Dan­mark og for he­le ver­den. Det an­det for­mål er, at det og­så er fø­de­ka­na­len til uni­ver­si­te­ter­ne og de vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser – til vo­res tra­di­tio­nel­le om­rå­der. Vi ta­ger et skridt til­ba­ge i fø­de­kæ­den på vo­res tra­di­tio­nel­le områder.”

Den lyt­ten­de og næ­sten yd­my­ge til­gang kan må­ske spo­res til­ba­ge til grund­læg­ge­ren, Vil­lum Kann Ras­mus­sen, der i 1965 for­mu­le­re­de ide­en om at ska­be en møn­ster­virk­som­hed. Må­let var en virk­som­hed, der ar­bej­der med pro­duk­ter, der er nyt­ti­ge for sam­fun­det, og som sam­ti­dig be­handler si­ne kun­der, le­ve­ran­dø­rer, me­d­ar­bej­de­re og ak­tio­næ­rer bed­re, end de fle­ste an­dre virk­som­he­der. Det er sta­dig et pej­le­mær­ke for fon­den – og må­ske en del af sva­ret på det an­det stafet-spørgsmål.

 

– – –

Sta­­fet-spørgs­­mål 2

I er en af de stør­ste og mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark, men og­så en af de mest ukend­te i be­folk­nin­gen – er det en be­vidst strategi?

 

“Ja, det gri­ner vi me­get af. Sid­ste år var der en ana­ly­se om fon­des kendt­hed, og der lå vi li­ge un­der den sta­ti­sti­ske usik­ker­hed på ana­ly­sen, så der var et stort og rent nul ud for hvor godt folk kend­te os. Det dril­le­de St­ef­fen Lü­ders mig selv­føl­ge­lig med – han er jo så og­så kom­mu­ni­ka­tions­mand, så det er helt for­stå­e­ligt. Men der kun­ne jeg ba­re si­ge til ham, at det er jeg så­dan set ret li­geg­lad med. For dem der er vig­ti­ge for os, de ken­der os. Jeg er helt sik­ker på, at hvis du spør­ger uni­ver­si­tets­rek­to­rer­ne, de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge de­ka­ner el­ler in­sti­tut­le­der­ne om hvil­ke mu­lig­he­der de har for at få mid­ler til at be­dri­ve de­res forsk­ning, så vil de ken­de os. Vi er kendt de ste­der, hvor det er vig­tigt for vo­res for­mål at væ­re kendt. Det er ik­ke et mål for os i sig selv at væ­re kendt som fond.”

“Men jeg tror det er vig­tigt, at vi som bran­che skal væ­re me­re kendt. Den rej­se som bran­chen er på i øje­blik­ket, er vig­tig. Den er vig­tig for Dan­mark, for­di fon­de­ne har en helt fan­ta­stisk vig­tig rol­le i at sup­por­te­re vo­res er­hvervs­struk­tur, og for­di vi sam­ti­dig har mu­lig­hed for fil­an­tro­piske do­na­tio­ner in­den for bå­de kunst, kul­tur, mil­jø, det so­ci­a­le, forsk­ning og al­le mu­li­ge an­dre ste­der, hvor vi kan kom­ple­men­te­re de of­fent­li­ge og pri­va­te sy­ste­mer. Og den for­tæl­ling er ik­ke ble­vet for­talt rig­tig godt end­nu. Der er for man­ge, der blan­der filan­tro­pi­ske fon­de sam­men med ka­pi­tal­fon­de og alt mu­ligt andet.”

“Det er ble­vet me­get bed­re de sid­ste to-tre år. Hvis man ta­ger ind på Chri­sti­ans­borg, så er der en for­stå­el­se for, at fonds­mo­del­len er god, men for­stå­el­sen kun­ne væ­re end­nu bed­re. L71 var et wa­keup-call for os. Jeg tror det vil­le ha­ve væ­ret godt for al­le par­ter, og­så det po­li­ti­ske sy­stem, hvis vi hav­de væ­ret bed­re ko­or­di­ne­ret på det tids­punkt. Det er vig­tigt, at der er sta­bi­le ramme­betingelser om­kring fon­de­ne, så vi ik­ke plud­se­lig en­der i en si­tu­a­tion, hvor der kom­mer hovsa-lov­­giv­­nin­­ger. Og det er vig­tigt for os al­le sam­men – ik­ke ba­re for fon­de­ne, men og­så for de bag­ved­lig­gen­de fir­ma­er, for vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re og for Danmark.

“Jeg sy­nes vi skal or­ga­ni­se­re os tæt­te­re. Om det skal væ­re en branche­forening el­ler en fonds­forening el­ler hvad po­k­ker det skal væ­re, det må vi fin­de ud af. Jeg tror der er folk som jo helt le­gi­timt er be­kym­re­de for at af­gi­ve su­veræ­ni­tet. Det tror jeg er det sprin­gen­de punkt for nog­le, men det er jeg hund­re­de pro­cent sik­ker på at man kan håndtere.”

 

– – –

Sta­­fet-spørgs­­mål 3

Hvor­dan ser du Vil­lum Fon­dens rol­le som sam­fundsak­tør i fremtiden?
Og hvad har I gjort jer af over­vej­el­ser om de stør­re fon­des sam­funds­ansvar og sam­spil med de­res interessenter?

 

“Jeg ple­jer at si­ge, at vi har tre op­ga­ver. Vo­res pri­mæ­re ra­i­son d’etre er at væ­re en god og or­dent­lig me­de­jer af fir­ma­grup­pen. Ale­ne dér har vi et kæm­pe an­svar som sam­fundsak­tør. Den an­den op­ga­ve er at for­val­te for­mu­en og sør­ge for at den er til rå­dig­hed for VKR Grup­pen, hvis der op­står be­hov. Den tred­je op­ga­ve er at væ­re en dyg­tig filantrop.”

“For at væ­re en god filan­trop skal man væ­re sit an­svar fan­ta­stisk be­vidst. Må­den at gø­re dét på, er ved at gå i di­a­log. Ved at ta­le med folk – for ek­sem­pel med mi­ni­ste­ri­er­ne, ngo’erne og for­sker­ne, og ved at prø­ve at ska­be no­get sam­men med dem.

At lyt­te og at ta­le med folk er iføl­ge Lars Han­sen af­gø­ren­de for at væ­re en dyg­tig filan­trop. Og ef­ter­hån­den som bran­chen får fle­re pen­ge, stør­re ind­fly­del­se og bli­ver me­re og me­re profes­sionel skal den pas­se på, at folk ik­ke får ind­tryk af, at den sid­der i et elfenbenstårn.

“Jeg tror at vi som bran­che skal pas­se på ik­ke at stir­re os blin­de på det sid­ste mo­de­ord. Nu hed­der det ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi el­ler sy­ste­mic philant­hro­py, men for­skel­li­ge filan­tro­pi­ske til­gange er re­le­van­te til for­skel­li­ge pro­blem­stil­lin­ger. Det er en an­ke man kan ha­ve imod sek­to­ren – at man tror at man kan fin­de ud af det he­le, så­dan helt el­­fen­­ben­­stårn-ag­tigt. Man bli­ver nødt til at ha­ve øret til jor­den, og man bli­ver nødt til at væ­re ude og ha­ve kon­takt med mil­jø­er­ne. Og det kan man en­ten væ­re ved at væ­re sy­ste­m­o­ri­en­te­ret i ar­bej­det med si­ne in­teres­senter, men man kan og­så ba­re sør­ge for at hol­der po­st­kas­sen åben og si­ge – skriv til os, hvis I har no­get spæn­den­de, så skal vi nok kig­ge på det.”

“In­den for nog­le af vo­res ud­de­lings­om­rå­der me­ner vi sta­dig­væk at den klas­si­ske til­gang har sin be­ret­ti­gel­se. Så der vil vi må­ske i lidt hø­je­re grad ha­ve den åb­ne po­st­kas­se til ta­ge imod go­de ide­er. Det er godt for fon­de­ne som sek­tor, at folk kan kom­me i kon­takt med os – at vi ik­ke bli­ver for elitære.”

”Vi har des­u­den den for­del at de­le op­hav, og se­kre­ta­ri­at, med vo­res søster­fond, Ve­lux Fon­den, med kom­ple­men­te­ren­de ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter, og det gør, at vi helt na­tur­ligt er i bre­de­re kon­takt med det dan­ske samfund.”

“Man­ge af fon­de­ne er i gang med en be­væ­gel­se hen imod en ny til­gang til hvor­dan man hånd­terer si­ne in­ter­es­sen­ter. Vi bli­ver nødt til at væ­re tæt på po­li­ti­ker­ne, og vi bli­ver nødt til at ha­ve en for­stå­el­se og et hands­ha­ke med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter om at vi hø­rer til. For det sy­nes vi jo at vi gør. Se­ne­st har vi haft ret­nings­linjer for god fonds­le­del­se, som er ble­vet til i sam­ar­bej­de med fon­de­ne. Det er nog­le af de sto­re fon­de som har væ­ret med til at ud­for­me dem. Det er må­den at bli­ve trans­pa­rent på – at star­te med at for­tæl­le, hvad det er man laver.”

I vo­res nye bør­­ne-un­­ge-pro­jekt skal vi sør­ge for, at folk kan se, at det der bli­ver la­vet er nyt – og at det er skabt i di­a­log. Al­le skal kun­ne se, at det her er ‘over and above’ hvad der el­lers vil­le væ­re. Hvis vi kan vi­se det, så tror jeg at vi er kom­met rig­tig, rig­tig langt.”

Stafetten sendes videre til Nordjylland

“Jeg tror vi er over 14.000 fon­de og for­e­nin­ger i Dan­mark, og der er en ri­si­ko for at det er al­le de sto­re der ta­ger al ta­le­ti­den. Det er selv­føl­ge­lig og­så vig­tigt, men ho­ved­par­ten af Fonds­dan­mark er helt an­der­le­des, så der­for sy­nes jeg vi skul­le lyt­te me­re. Jeg vil der­for ger­ne sen­de sta­fetten vi­de­re til St­ef­fen Nør­gaard fra Spar Nord Fon­den. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at hø­re, hvor­dan en me­re lo­kalt for­ank­ret fond ser på stra­te­gi­ud­vik­ling, hvor de ser sig selv og hvor­dan de ar­bej­der. Det er en lidt an­den stør­rel­ses­or­den – for ek­sem­pel får badminton­klubben 5.000 kr. til nye ket­che­re. Det kun­ne jeg godt tæn­ke mig at hø­re no­get me­re om.”

Serie:

Interview-stafet

I en se­rie af in­ter­views sæt­ter nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de an­sig­ter på de men­ne­sker, der ar­bej­der med at om­sæt­te fon­de­nes vi­sio­ner og stra­te­gi­er til prak­sis. Se­ri­en fun­ge­rer som en sta­fet, hvor den ak­tu­el­le in­ter­view­per­son får mu­lig­hed for at sen­de tre nys­ger­ri­ge spørgs­mål vi­de­re til en kol­le­ga i den dan­ske fonds­ver­den – som der­med bli­ver den næ­ste vi interviewer.

In­ter­views i serien: 

Skri­bent

Janus Moos
Ja­nus Moos
Jour­na­list & stif­ten­de partner

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…