Dette er en leder. Lederen er udtryk for Fundats' holdning
”Fondene har en kolossal evne til at forføre os alle sammen.”
Denne på én gang rammende og skræmmende bemærkning faldt i sidste uge i forbindelse med endnu en sag om tal, der stiller fondene i et bedre lys end virkeligheden tillader.
Manden bag karakteristikken kommer vi tilbage til.
Ordene er rammende, fordi vi må erkende, at fonde drager. Hvilket universitet, hvilken ngo eller hvilket museum har ikke drømt om at indlede et langt, varmt og pekuniært forhold til en fond?
Som den smukkeste og mest charmerende elev i klassen har fondene let at ved at komme til orde, mens alle lytter opmærksomt uden at stille irriterende spørgsmål, fnise hånligt eller hviske fordømmende kommentarer. Fondene giver håb og kan indfri drømme.
Men bemærkningen er også skræmmende, fordi den samtidig peger på en forstillelse, som står i modsætning til det oprigtige eller det sande.
Det er en modsætning, der er svanger med skepsis og mistillid.
Tillid og samfundsbidrag
Netop tab af tillid er en udfordring, som fondene i disse år bør være særligt opmærksomme på efter Fondenes Videnscenter har dokumenteret ny viden om fondssektorens omdømme i befolkningen:
Godt nok giver danskerne fondene en acceptabel middelkarakter (6,6 ud af 10) på tillidsskalaen, men samtidig er der et markant fald i andelen, der mener, at fondene løfter en vigtig samfundsmæssig opgave.
Netop derfor er det et problem, at vi for tredje gang i fondsstatistikkens korte levetid kan fortælle om alvorligt misvisende tal. En statistik som fondseliten selv har været med til at forme og derfor bærer et medansvar for.
Første gang var, da Fundats kunne afsløre, at cvr-registret er smækfyldt med fejl, når det kommer til den officielle registrering af de tusindvis af ikke-erhvervsdrivende fonde. Og at hver tiende af de almene fonde, der står opgjort i registret, ikke findes i virkeligheden.
Anden gang var, da det på trods af flere års intens videndeling mellem fondseliten og Danmarks Statistisk pludselig kom frem, at de imponerende store almennyttige uddelingsbeløb trods alt ikke var helt så store, som man havde givet befolkningen opfattelsen af. Med i de almennyttige uddelinger havde man nemlig også talt alle de ikke-almennyttige uddelinger. Herunder de hundredvis af millioner, som går direkte ned i formuerne hos familiemedlemmer og efterkommere efter mange af fondenes stiftere.
En overdrivelse som fondsnetværket kunne have forhindret, hvis de havde haft viljen til at gøre det med rettidig omhu. Ikke-almennyttige uddelinger og familiedonationer er i øvrigt fortsat ikke udskilt i seneste udgave af fondsopgørelsen.
Årsag eller virkning
Tredje gang Fundats kunne fortælle om oppustede fondstal, handlede det om tidens hotteste emne, nemlig klimakrisen.
Af fondsstatistikken fremgår det, at fondenes uddelinger til indsatser imod klimaforandringer var steget med 358 mio. kr. til 773 mio. kr. i 2020. Problemet er bare, at tallene ikke kun regner indsatser, der går til at mindske klimaforandringerne, men også uddelinger til at bygge dæmninger og kanaler, der kan håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne som f.eks. stigende havvand og skybrud. Sågar forskning i og formidling af den slags tilpasningsprojekter medregnes som klimformål. Årsag og virkning æltes sammen i klimatallene.
Spørgsmålet er så, om fondene selv synes, at det er problem, når tallene lover mere end de holder. Eller om fondene kun mener, at det et problem, at det bliver opdaget.
Uanset hvad burde det vække bekymring, når en iagttager fra en af fondenes yndlingsmodtagergrupper – nemlig kommunerne og den offentlige sektor - sætter fingeren på fondenes troværdighed.
Her er vi tilbage ved manden bag karakteristikken af fondenes tiltrækningskraft: Morten Mejsen Westergaard er klimachef i Middelfart Kommune og medarrangør af det årlige Klimafolkemøde.
Han er således repræsentant fra en fondenes væsentlige interessenter og åbenbart også eksponent for en opfattelse, som fondene ikke kan have interesse i vinder større indpas i befolkningen.
“Fondene har en kolossal evne til at forføre os alle. Mange sætter ting i gang, simpelthen fordi der er penge til det. Det dræner andre områder, big time.”
Hvis fondssektoren skal vende den markante udvikling, hvor færre danskere oplever, at fondene løfter en vigtig samfundsmæssig opgave, er der god grund til at være opmærksomme på det omdømme, som klimachefen her sætter ord på.
Forestillingen, om at fondene forstiller sig, vasker deres indsatser grønnere, eller maler effekterne lyserøde, må helst ikke slå rod i en større del af befolkningen – endsige i de politiske beslutningstagere.
Løsningen bør ikke være at fortælle mindre om sine indsatser, men derimod kun at fortælle det, der er rigtigt. For nok vil vi forføres, men at blive narret ønsker ingen.
