Hvem varetager fondenes interesser?

Fun­dats me­ner: I øje­blik­ket er fle­re væ­sent­li­ge ju­ste­rin­ger af fon­de­nes ram­me­vil­kår på vej. Det får kon­se­kven­ser for så­vel al­me­ne som er­hvervs­dri­ven­de fon­de. De an­svar­li­ge myn­dig­he­der be­der respekt­fuldt om in­put, men fon­de­nes svar blæ­ser i vin­den. Den eks­klu­si­ve fond­s­klub i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har be­slut­tet ik­ke at va­re­ta­ge in­ter­es­ser. Men kun­ne fond­se­li­ten med for­del ud­vi­se me­re so­li­da­ri­tet med re­sten af sek­to­ren?

Hvem varetager fondenes interesser?
På af­stand er fon­de­ne li­ge så ens som dron­nin­gens kon­tra­fej i hver og én af de 17 mia. år­li­ge ud­de­lings­kro­ner. Ale­ne af den grund bur­de fon­de­ne se en for­del i at la­de sig re­præ­sen­te­re i en fæl­les in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion.

 

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' hold­ning.

For et par år si­den fik 34 fon­de de­res egen for­e­ning – Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Den for­ma­li­se­re­de det ek­si­ste­ren­de fonds­di­rek­tør­ne­t­værk, som hidtil ufor­melt hav­de sam­ar­bej­det og ud­veks­let er­fa­rin­ger.

Men en egent­lig in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion blev det ik­ke til, for stor var bal­la­den blandt for­e­nin­gens med­lem­mer om net­op det­te spørgs­mål. Fle­re af fon­de­ne øn­ske­de en bran­che­or­ga­ni­sa­tion, som kun­ne væ­re fæl­les ta­le­rør over­for Chri­sti­ans­borg og øv­ri­ge sam­fund­s­in­ter­es­sen­ter.

Men en hånd­fuld – pri­mært sto­re fon­de – fryg­te­de, at en in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion kun­ne for­plig­te fon­de­ne ud­over de­res in­di­vi­du­el­le særin­ter­es­ser. Fle­re af dis­se hav­de og­så i for­vej­en fin ad­gang til mi­ni­ster­kon­to­rer­ne. Så hvad skul­le en bran­che­or­ga­ni­sa­tion for fon­de gø­re af godt? Den-der-le­ver-stil­­le-kul­tu­ren gjor­de sig sta­dig gæl­den­de.

Så så­dan blev det. Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er i dag ale­ne en net­værks­klub og en ud­by­der af in­for­ma­tion om fon­de­ne – og de­res for­skel­lig­he­der. Det un­der­stre­ges i vedtæg­ter­ne, at for­e­nin­gen ik­ke er hø­rings­part i for­bin­del­se med lov­giv­ning. Og som man kan læ­se af års­be­ret­nin­gen for 2019, så har for­e­nin­gen si­den stif­tel­sen pri­mært fo­ku­se­ret på sig selv og si­ne eg­ne og der­for und­ladt at igang­sæt­te en stør­re pro­ak­tiv hverv­ning af nye fonds­med­lem­mer, som po­ten­ti­elt kun­ne ha­ve in­ter­es­se i at gun­gre på træ­bro­en sam­men med fond­se­le­fan­ter­ne. Ot­te fon­de er si­den stif­tel­sen i 2018 ble­vet op­ta­get som nye med­lem­mer.

Der er for ti­den el­lers mas­ser af grund til, at fond­se­li­ten la­der sig le­gi­ti­me­re af bred­den og sam­ti­dig gi­ver en hånds­ræk­ning til de ca. 1.300 er­hvervs­dri­ven­de og ca. 8.500 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som ik­ke har po­li­ti­ker­nes op­mærk­som­hed, men som på for­skel­lig vis er på­vir­ke­de af en­ten et uhen­sigts­mæs­sigt el­ler et sti­gen­de re­gu­le­rings­pres.

Tre ek­semp­ler er helt ak­tu­el­le.

1) Kravet om mere redegørelse for god fondsledelse

Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se har net­op of­fent­lig­gjort et for­slag til et sæt ju­ste­re­de an­be­fa­lin­ger. Samt­li­ge er­hvervs­dri­ven­de fon­de – sto­re som små – skal iføl­ge er­hvervs­fonds­lo­ven re­de­gø­re for de­res til­gang til an­be­fa­lin­ger­ne. Om­end de fle­ste er eni­ge om for­nuf­ten, så er det en ad­mi­ni­stra­tiv byr­de, som ta­ger tid og kræf­ter at sæt­te sig ind i for at re­de­gø­re kor­rekt. Det er først for ny­lig, at de sid­ste er­hvervs­fon­de har få­et styr på sub­stans og pro­ces i for­plig­tel­sen.

Med de nye an­be­fa­lin­ger bli­ver der me­re at for­hol­de sig til. En ek­stra an­be­fa­ling og fle­re præ­ci­se­rin­ger af de ek­si­ste­ren­de, vil be­ty­de, at bar­ren for god fonds­le­del­se bli­ver hæ­vet. End­nu me­re skal frem i ly­set, hvis man vil føl­ge. Og ar­gu­men­ter­ne skal skær­pes og ud­dy­bes, hvis man vil for­kla­re.

Ko­mitéen se­kre­ta­ri­ats­be­tje­nes af Er­hvervs­sty­rel­sen, og de ju­ste­re­de an­be­fa­lin­ger er sendt i hø­ring. Men sendt i hø­ring hos hvem – hver af de 1.366 fonds­be­sty­rel­ser? (se hø­rings­li­sten her)

Hvem på­ta­ger sig an­sva­ret for at ind­sam­le syns­punk­ter fra de fonds­be­sty­rel­ser, som – må­ske ef­ter på­bud og for­ma­nin­ger fra fondsmyn­dig­he­den – i fle­re år har ar­bej­det med at for­stå og for­mu­le­re re­de­gø­rel­ser­ne.

Og hvem sør­ger for at dis­se ind­hø­ste­de er­fa­rin­ger bli­ver præ­sen­te­ret og om­sat til kon­struk­ti­ve mod­for­slag over­for sty­rel­sen og ko­mitéen nu, hvor kra­ve­ne ud­vi­des?

In­gen tvivl om, at de sto­re fon­de gør det godt. Og fle­re af dem er selv re­præ­sen­te­ret i ko­mitéen. Men kun­ne det væ­re en for­del, hvis der blandt fon­de­ne var en or­ga­ni­sa­tion, som og­så hav­de de små og mel­lem­sto­re er­hvervs­fon­des ryg? Og som om­vendt kun­ne væ­re for­ta­ler for, at det sto­re fler­tal af er­hvervs­fon­de med få el­ler stærkt be­græn­se­de ad­mi­ni­stra­ti­ve res­sour­cer og­så en­ga­ge­rer sig i pro­jekt God Fonds­le­del­se. Dy­best set er me­nin­gen med øvel­sen jo at få al­le fon­de ud i ly­set og der­ved mini­me­re hi­sto­ri­er­ne om brod­ne kar, som ri­si­ke­rer at plet­te he­le sek­to­rens ima­ge.

2) Anbringelsesbekendtgørelsen

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, der re­gu­le­rer de al­me­ne fon­des mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re for­mu­en, har læn­ge væ­ret kri­ti­se­ret, for­di den be­græn­ser de al­me­ne fon­des mu­lig­he­der for at tje­ne pen­ge til ud­de­lin­ger. Det er et ek­sem­pel på et pro­blem, som med for­del kun­ne ha­ve væ­ret ta­get op for fem år si­den af bredskul­dre­de fon­de.

Nu har Ci­vilsty­rel­sen ta­get ini­ti­a­ti­vet til at for­bed­re reg­ler­ne. I sam­ar­bej­de med ban­ker­ne er sty­rel­sen der­for på trap­per­ne med et nyt ud­kast, som fondsmyn­dig­he­den ger­ne vil ha­ve fon­de­nes in­put til. Men som Ci­vilsty­rel­sens nye di­rek­tør si­ger i et in­ter­view med Fun­dats, så kan de jo ik­ke sen­de for­sla­get i hø­ring til godt 8.000 fon­de, og når nu fonds­for­e­nin­gen har be­slut­tet ik­ke at væ­re hø­rings­part, så er det svært. Hun sav­ner en di­a­log­part.

Fon­de­ne i vi­dens­cen­tret har den for­nød­ne vi­den og de for­nød­ne res­sour­cer til at gå ind i pro­ces­sen og ba­lan­ce­re in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i for­hold til fon­de­nes in­ter­es­ser. Kva­li­tets­sik­re og ud­for­dre for­valt­nings­in­sti­tut­ter­nes ta­ke på sa­gen. Men i tråd med fonds­for­e­nin­gens vedtæg­ter har man be­slut­tet at bli­ve lig­gen­de med blik­ket stift ret­tet ud ad sit eget oven­lysvin­due.

I en si­tu­a­tion hvor de min­dre al­me­ne fon­des for­mu­e­af­kast år ef­ter år bli­ver spist af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger på be­kost­ning af de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger, hav­de det væ­ret et flot træk, hvis fond­se­li­ten hav­de ta­get ini­ti­a­tiv til at støt­te kol­le­ger­ne og sø­ge sa­gen frem­met hos po­li­ti­ke­re og em­beds­værk. Des­u­den er det ik­ke utæn­ke­ligt, at det kun­ne væ­re en for­del sam­ti­dig at op­ar­bej­de lidt goodwill hos fondsmyn­dig­he­den, som hver­ken har man­ge res­sour­cer el­ler kom­pe­ten­cer på in­ve­ste­rings­om­rå­det.

3) Fondskommissionen

Goodwill i em­beds­vær­ket og i Fol­ke­tin­gets Rets­ud­valg kan hur­tigt vi­se sig at væ­re en kærkom­men res­sour­ce. Ef­ter al for lang tid har en ju­stits­mi­ni­ster få­et øj­ne­ne op for nog­le af de pro­ble­mer, som hæm­mer fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Ni­ck Hæk­kerup har be­slut­tet at ned­sæt­te et fonds­ud­valg, der skal re­vi­de­re lov­kom­plek­set. Ud­gangs­punk­tet er na­tur­lig­vis de al­me­ne fon­de, men ind­til kom­mis­so­ri­et er fast­lagt og med­lem­mer­ne ud­pe­get, er alt po­ten­ti­elt i spil. Der­for er der god grund til, at og­så de er­hvervs­dri­ven­de fon­de løf­ter blik­ket:

Eks­per­ter har ef­ter­lyst sam­men­hæng til fonds­be­skat­nin­gen – en lov som gæl­der for bå­de de al­me­ne og for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. En ny gen­nem­gang af fon­de­nes fradrags­reg­ler og skat­te­sat­ser kan dog bli­ve en far­lig co­ck­tail i en tid, hvor cor­ona­kri­sen slår et hi­sto­risk stort hul i sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en og i statskas­sen.

Frag­men­te­re­de fonds­grup­pe­rin­ger har hidtil ik­ke haft stort held med at rå­be po­li­ti­ker­ne op om kon­so­li­de­rings­fradrag og uhen­sigts­mæs­si­ge be­skat­nings­reg­ler. Eva­lu­e­rin­gen af de re­du­ce­re­de kon­so­li­de­rings­fradrag samt fonds­skat­te­mo­del­len for over­dra­gel­se af ak­tier er beg­ge ek­semp­ler her­på.

I et kom­men­de fonds­ud­valg kan og­så et nyt fonds­re­gi­ster kom­me i spil. Ci­vilsty­rel­sens di­rek­tør har ud­talt, at et fonds­re­gi­ster vil væ­re et godt red­skab i til­syns­ar­bej­det og i kon­tro­lind­sat­sen. Og igen vil ud­vi­de­de op­lys­nings­krav og in­drap­por­te­rings­for­plig­tel­ser næp­pe bli­ve af­græn­set til de al­me­ne fon­de.

Vi ken­der end­nu ik­ke kom­mis­so­ri­et for det kom­men­de ud­valg, og vi ved hel­ler ik­ke, hvem mi­ni­ste­ren på­tæn­ker at pla­ce­re i ud­val­get.

Men vi ved, at fonds­sek­to­ren ik­ke er pa­rat til at bi­dra­ge struk­tu­re­ret og kon­struk­tivt med en fæl­les stem­me og sik­re, at væ­sent­li­ge syns­punk­ter fra den vir­ke­li­ge fonds­ver­den kom­mer på bor­det i god tid.

Og selv­om der i en­hver Fol­ke­tings­po­li­ti­kers valg­kreds fin­des fon­de af stor be­tyd­ning for lo­kal­sam­fun­det, så kan vi og­så væ­re ret sik­re på, at fon­de­ne ik­ke er klar til at ud­nyt­te den le­gi­ti­mi­tet og sym­pa­ti, som de min­dre fon­de kan gi­ve den sam­le­de fonds­sek­tor.

For de fle­ste in­ter­es­sen­ter er de ud­de­len­de filan­tro­pi­ske fon­de en gan­ske ho­mo­gen en­hed. Uan­set om man ser fon­de­ne som be­skat­nings­ob­jek­ter, som sam­funds­gavn­li­ge do­no­rer, el­ler som magt­ful­de agen­ter for sam­funds­for­an­drin­ger. Vir­ke­lig­he­den er, at på af­stand er fon­de­ne li­ge så ens som dron­nin­gens kon­tra­fej i hver og én af de 17 mia. år­li­ge ud­de­lings­kro­ner. Ale­ne af den grund bur­de fon­de­ne se en for­del i at la­de sig re­præ­sen­te­re i en fæl­les in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion.

Men det vil­le for­ment­lig og­så klæ­de fond­se­li­ten godt, hvis det lå den me­re på sin­de at ud­vi­se so­li­da­ri­tet med de tu­sind­vis af min­dre fond­skol­le­ger, der har brug for et bed­re fæl­les­skab til at sik­re go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS Børnebyernes vækst er bygget på loyalitet

Kur­ven over det sam­le­de, år­li­ge ind­sam­lings­re­sul­tat i fon­den SOS Bør­ne­by­er­ne vi­ser en pæn og jævn stig­ning år for år. Fra 220,1 mil­li­o­ner kro­ner i…

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Fond og Pensiondanmark indgår partnerskab for at afhjælpe mangel på plejeboliger til ældre

An­tal­let af dan­ske­re over 80 år sti­ger mar­kant i dis­se år. Be­reg­nin­ger fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning og Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at bor­ge­re med fle­re end…

Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de…

Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er…

Leo Fondet: 2019 var godt år for hudforskningen

Det er kun tre år si­den, at Leo Fon­det gen­nem­før­te en mo­der­ni­se­rings­pro­ces, etab­le­re­de et egent­ligt fonds­se­kre­ta­ri­at og æn­dre­de kon­cern­struk­tu­ren ved at sky­de et hol­dings­el­skab…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Coronakrise

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

  Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.