Hvor er fondsbranchens stemme i Rebien-Fruergaard-sagen?

Det sker en gang el­ler tre om året, at en er­hvervs­fonds­hi­sto­rie bli­ver rig­tig stor i de bre­de me­di­er. Hver gang rum­mer hi­sto­ri­er­ne po­ten­ti­a­le for at for­mid­le vig­tig grund­vi­den om fon­de­ne til nye jour­na­li­ster el­ler al­min­de­li­ge dan­ske­re, der får et kig ind i en sær­lig sektor.

Og næ­sten hver gang sky­der fonds­bran­chen sig selv i fo­den på grund af sin tavshed.

Hvis der er no­get, de sto­re er­hvervs­fon­de el­lers kan bli­ve eni­ge om, så er det for­sva­ret for den dan­ske er­hvervs­fonds­mo­del med be­stem­men­de ind­fly­del­se i stol­te sel­ska­ber in­den­for, trans­port, me­di­cin og industri.

Vi skal stå vagt om fonds­mo­del­len, og fle­re be­ty­de­li­ge er­hvervs­fon­de bør stif­tes, ly­der det igen og igen. Og­så på skat­te­o­m­rå­det er de sto­re fon­de rø­ren­de eni­ge og kan ar­gu­men­te­re bå­de højlydt og ko­or­di­ne­ret. I fæl­les­skab hyl­des des­u­den an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se og den øge­de transparens.

Men kun i fredstid.

Lyden af en knappenål

For når de svæ­re el­ler kom­plek­se sa­ger duk­ker op i me­di­er­ne, stop­per mu­sik­ken og plud­se­lig kan man hø­re en knap­penål fal­de til gul­vet til fon­de­nes fætter-kusine-fest.

Præ­cis den­ne tavs­hed har vi væ­ret vid­ne til i den ak­tu­el­le sag om No­vo Nor­disk Fon­dens kon­kre­te, ak­ti­ve ejer­skabsak­tion over­for dat­ter­sel­ska­bets le­del­se. Jour­na­li­ster­ne rin­ger al­le de rig­ti­ge ste­der hen for at sø­ge eks­per­ter og er­fa­rings­kil­der, der kan hjæl­pe med at ud­læg­ge tek­sten. Men in­gen fra den loy­a­le fonds­fa­mi­lie vil bi­dra­ge, frem­går det ty­de­ligt af dags­pres­sens dækning.

I ste­det ser vi den in­stink­ti­ve ryg­marvs­re­ak­tion, som er ned­ar­vet fra den-der-lever-stille-æraen.

Er­hvervsjour­na­li­ster­ne må der­for skri­ve med sto­re bog­sta­ver på bag­grund af ano­ny­me kil­der el­ler se­mi­kom­pe­ten­te eks­per­ter, mens de fle­ste af bran­chens pin­ger og vi­dens­per­so­ner duk­ker sig. Med åb­ne øj­ne ser bran­che­ven­ner­ne så­le­des til, mens fonds­mo­del­lens ima­ge får rid­ser i lak­ken, og kom­men­ta­to­rer ka­ster sig ud i over­for­tolk­nin­ger af an­be­fa­lin­ger­ne for god fondsledelse.

Ko­mitéens for­mand er Ma­ri­an­ne Phi­lip, den tid­li­ge­re næst­for­mand un­der Lars Re­bi­en i No­vo-fon­den, samt nu­væ­ren­de for­mand og næst­for­mand i fon­dens knop­skyd­nin­ger - BII-fon­den og Li­fe Fon­den. Hun har ik­ke no­get på hjer­te om hjer­te­bar­net - de go­de an­be­fa­lin­ger - når kon­tek­sten er den magt­ful­de for­mand i Novo-dynastiet.

Og den ene­ste pro­fes­sor, der har for­sket i det helt cen­tra­le spørgs­mål om fonds­le­del­sers va­re­ta­gel­se af den be­stem­men­de ind­fly­del­se, vil el­ler kan for­ment­lig slet ik­ke ud­ta­le sig. Det vil­le da og­så fo­re­kom­me aka­vet, hvis CBS-for­sker Ste­en Thom­sen med den of­fi­ci­el­le ti­tel ’No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Pro­fes­sor of En­ter­pri­se Fo­un­da­tions at CBS’ skul­le bi­dra­ge med si­ne vur­de­rin­ger i net­op den ak­tu­el­le sag om Lars Re­bi­en Sø­ren­sen – man­den der be­ta­ler gil­det i CBS’s forsk­nings­pro­jekt om erhvervsfonde.

Hvor er kavaleriet

Den sid­ste in­stans, der kun­ne bi­dra­ge til me­re op­lys­ning, vil­le na­tur­lig­vis væ­re fond­se­li­tens egen for­e­ning - Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Pro­ble­met er blot, at det me­ste vi­den, der bli­ver sam­let og pro­du­ce­ret fra vi­dens­cen­te­ret, er sær­kørs­ler af i øv­rigt tvivl­s­omt på­li­de­li­ge fonds­da­ta fra Dan­marks Sta­ti­stik. Det er ik­ke fra vi­dens­cen­tret, man har mu­lig­he­den for at gå i bre­chen for at for­mid­le de fi­ne­re nu­an­cer i le­del­se af sto­re fondskoncerner.

Og det er en skam. For der må da væ­re no­get for­nuf­tigt, en bran­che­stem­me kun­ne bi­dra­ge med? Det skor­te­de i hvert fald ik­ke på kol­le­gi­a­le kom­men­ta­rer, da det var for­man­den i Jyl­lands-Po­stens Fond og hans alt for pas­si­ve be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der var i væl­ten. Jør­gen Ejbøl har dog hel­ler al­drig væ­ret in­vi­te­ret til fætter-kusine-festerne.

I Re­bi­en-Fru­er­gaard-sa­gen der­i­mod, bur­de der væ­re fle­re fag­li­ge ar­gu­men­ter, som kun­ne gø­res me­nings­fyldt gæl­den­de fra et bran­che­per­spek­tiv. For ek­sem­pel af ind­sigts­ful­de kol­le­ger, men al­ler­mest na­tur­ligt af en bran­che­for­e­ning, som kun­ne op­træ­de med en vis pon­dus på bran­chens vegne.

Et af de helt cen­tra­le ar­gu­men­ter, der bur­de ly­de fra en bran­che­for­e­ning er, at fonds­mo­del­len byg­ger på en præ­mis om ak­tivt ejer­skab. Her­af føl­ger, at en fonds­be­sty­rel­se hel­le­re må gri­be ind over dat­ter­sel­ska­bets be­sty­rel­se en gang for me­get end en gang for lidt. Mens sel­ve per­son­sam­men­sæt­nin­gen i de en­kel­te le­del­ses­ni­veau­er i fond­s­kon­cer­nen nød­ven­dig­vis må be­ro på en kon­kret vur­de­ring af om­stæn­dig­he­der, som of­fent­lig­he­den ik­ke al­tid kan ha­ve kend­skab til. Her kan re­le­vant er­fa­ring og uomt­vi­ste­li­ge kom­pe­ten­cer dår­ligt be­brej­des en be­sty­rel­se el­ler en fonds­for­mand. Vi må der­u­d­over gå ud fra, at det er et fler­tal i fonds­be­sty­rel­sen, der ta­ger be­slut­nin­ger­ne på bag­grund af grun­di­ge drøf­tel­ser. Des­u­den var de men­ne­sker, der i sin tid ud­pe­ge­de Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, fuldt ud be­vid­ste om, at det ik­ke var en in­di­a­ner på liste­fød­der, de gjor­de til formand.

Nu bli­ver No­vo Nor­disk Fon­den be­skudt fra al­le si­der. De skud kan pan­ser­for­man­den nok selv stå imod.

Men hvor er ka­va­le­ri­et, der kom­mer fonds­mo­del­len til undsætning?