Hvorfor kom fondene for sent på klima-arbejde?

Fun­dats me­ner: Lang tid ef­ter sta­ten, mar­ke­det og det øv­ri­ge ci­vil­sam­fund kom­mer fon­de­ne nu en­de­lig sjo­sken­de frem til plig­t­ar­bej­de i kli­ma­kam­pen. Men hvor­for kom de så sent ud af hul­ler­ne? En del af sva­ret lig­ger må­ske hos de al­dren­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som bør spør­ge sig selv, om de­res kom­pe­ten­cer og er­fa­ring fra en lang er­hvervskar­ri­e­re al­tid er til­stræk­ke­li­ge til ret­ti­digt at på­ta­ge sig et filan­tro­pisk ansvar. 

Teg­ning Bob Katzenelson.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning

I 2016 ud­del­te de dan­ske fon­de 1,16 pro­cent af sek­to­rens sam­le­de be­vil­lin­ger til kli­ma­re­la­te­re­de formål.

Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Videnscenter.

Kun godt én pro­cent i bi­drag til en af de al­ler­stør­ste kri­ser, som sam­fun­det har skul­let for­hol­de sig til i en lang årrække.

Kli­ma­et fik 194 mio. kr. ud af de 16,7 mil­li­ar­der som den dan­ske fonds­sek­tor be­vil­ge­de til (ho­ved­sa­ge­ligt) al­men­nyt­ti­ge for­mål i 2016. Året 2016 er det før­ste år, vi har of­fi­ci­el sta­ti­stik på området.

Det var sam­ti­dig det før­ste år ef­ter etab­le­rin­gen af den ene­ste de­di­ke­re­de, dan­ske kli­ma­fond, KR Fo­un­da­tion, som ale­ne teg­ner sig for 100 mil­li­o­ner af de år­li­ge klimauddelinger.

Tre år se­ne­re var de sam­le­de kli­ma­be­vil­lin­ger ste­get til i alt 428 mil­li­o­ner ud af 19,7 mil­li­ar­der kro­ner – dog sta­dig kun 2,17 procent.

KR Fo­un­da­tion og sær­ligt tred­je ge­ne­ra­tion af Vil­lum Kann Ras­mus­­sen-fa­­mi­li­en stod på det­te se­ne tids­punkt i kli­ma­kri­sen som det stort set ene­ste ek­sem­pel på en al­men­nyt­tig fondsak­tør, der hav­de ana­ly­se­ret på da­ta fra vi­den­ska­ben og kon­klu­de­ret, at kli­mapro­ble­met var af et om­fang og en al­vor, der gjor­de det op­lagt at bru­ge ud­de­lings­kro­ner i for­sø­get på at bi­dra­ge med løsninger.

Her på Fun­dats har vi lø­ben­de dæk­ket be­sty­rel­ses­for­mand Con­nie He­de­gaards og næst­for­mand Astrid Kann-Ras­mus­­sens for­søg på at vi­se sig som ek­sem­pel til ef­ter­føl­gel­se for den øv­ri­ge fondssektor.

Men kli­mapro­ble­met bur­de i langt me­re end et år­ti ha­ve væ­ret en op­lagt fæl­les ud­for­dring at ta­ge op for den dan­ske fonds­ver­den, hvor de sto­re fon­de i sti­gen­de om­fang op gen­nem 00’erne 10’erne var be­gyndt at de­fi­ne­re sig som lang­sig­te­de, ri­si­ko­vil­li­ge og agi­le ka­ta­ly­sa­to­rer for sam­funds­for­an­drin­ger.

Un­der­ligt nok tog fon­de­ne med få und­ta­gel­ser ik­ke ud­for­drin­gen op. Og li­ge så be­mær­kel­ses­vær­digt har det væ­ret, at fon­de­ne og­så vend­te det dø­ve øre til den vok­sen­de og me­re højlyd­te sam­funds­de­bat om fos­si­le ver­sus grøn­ne formueinvesteringer.

En pro­blem­stil­ling som selv her i 2021 fort­sat ik­ke har vun­det ind­pas i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne og di­rek­tions­gan­ge­ne i den dan­ske fonds­bran­che (igen med und­ta­gel­se af Villum/Velux Fon­de­ne). Om­ver­de­nen ef­ter­la­des med et ge­ne­relt ind­tryk af, at fon­de­ne på in­ve­ste­rings­si­den ar­bej­der di­rek­te imod verdensmålene.

Markedet kom før fondene

Først in­den for det se­ne­ste års tid har vi set et skif­te i fonds­ver­de­nen. A. P. Møl­ler Fon­den, Bit­ten & Mads Clau­sens Fond, KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond og In­du­stri­ens Fond har al­le ta­get nye ini­ti­a­ti­ver og sendt kla­re sig­na­ler på kli­ma­om­rå­det. Og­så Re­al­da­nia er med på de fore­byg­gen­de klimaindsatser.

Fæl­les for dem al­le er, at ud­vik­lin­gen er bå­ret frem af rå mar­keds­kraft. Det er dis­se er­hvervs­dri­ven­de fon­des dat­ter­sel­ska­ber el­ler nær­me­ste in­ter­es­sen­ter i er­hvervs­li­vet, der pres­ser på ud­vik­lin­gen og får fonds­be­sty­rel­sens øj­ne op for klimaproblemet.

Til­ba­ge står spørgs­må­let, hvor­dan det kun­ne gå til, at fon­de­ne først 23 år ef­ter ved­ta­gel­sen af Ky­o­to-af­ta­­len kom sjo­sken­de frem til plig­t­ar­bej­de i kli­ma­kam­pen? År­ti­er ef­ter det øv­ri­ge ci­vil­sam­fund. Langt ef­ter sta­ten (skif­ten­de re­ge­rin­ger og et bredt fler­tal i Fol­ke­tin­get). Og på bag­kant af ini­ti­a­ti­ver fra det pro­fi­t­o­ri­en­te­re­de er­hvervs­liv, som nu spæ­ner for­re­st i kli­maræ­set for at ud­nyt­te for­ret­nings­mu­lig­he­der og for­hin­dre kli­ma­af­led­te øko­no­mi­ske trusler.

Hvor­for var det ik­ke de ’frem­sy­ne­de’ filan­tro­per, der gik forrest?

Vi kan slå helt fast, at sva­ret på spørgs­må­let ik­ke skal fin­des i fun­dat­ser­ne el­ler de be­græn­sen­de for­mål i vedtæg­ter­ne. Den for­kla­ring har ik­ke me­re gyl­dig­hed end en dår­lig und­skyld­ning. Der er ri­ge­ligt med kre­a­ti­ve mu­lig­he­der for at få ud­de­lings­for­må­le­ne til at pas­se med de sam­funds­ud­for­drin­ger, som nu en­gang op­ta­ger den en­kel­te fonds­be­sty­rel­ses­for­mand. Det vi­ser historien.

Ekkokammeret

Der fin­des des­u­den en lang ræk­ke fon­de med åb­ne ud­de­lings­for­mål og bre­de skul­dre, som sta­dig ik­ke er på vej til at løf­te de­res læs i kli­maind­sat­sen. Det gæl­der for ek­sem­pel ty­per af fon­de som Nor­­dea-fon­­den, Bi­ku­ben­fon­den og fle­re an­dre fon­de med ud­spring i den fi­nan­si­el­le sek­tor, der al­le har en­dog me­get vi­de ram­mer i fun­dat­sen. Det kræ­ver blot, at et fler­tal i be­sty­rel­ser­ne vil ud­nyt­te dem til klimaformål.

Og he­ri lig­ger må­ske det egent­li­ge pro­blem og en del af for­kla­rin­gen på, at fon­de­ne for sent er kom­met med på kli­ma­dags­or­de­nen. I hvert fald hvis man an­er­ken­der, at op­fat­tel­sen af og be­vidst­he­den om kli­ma­ka­ta­stro­fens pres­se­ren­de ka­rak­ter i et vist om­fang og­så er et generationsspørgsmål.

Det er nem­lig et fak­tum, at de dan­ske fon­de i hø­je­re grad end an­dre de­le af sam­fun­det er be­ga­vet med æl­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Det har Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se på­pe­get fle­re gan­ge, og det er net­op af den grund, at ko­mitéen - i mod­sæt­ning til sel­skabs­pen­dan­ten - fast­hol­der en an­be­fa­ling om aldersgrænser.

Sam­ti­dig har vi i stort om­fang at gø­re med men­ne­sker, som har lan­ge kar­ri­e­rer i top­pen af er­hvervs­li­vet, og of­te den fi­nan­si­el­le sek­tor, bag sig.

Det kan vel ik­ke ude­luk­kes, at lidt for man­ge men­ne­sker med den sam­me lidt for bu­si­­ness-snæv­re ver­dens­op­fat­tel­se gør det van­ske­ligt at få et klart og re­elt lang­sig­tet ud­syn fra de filan­tro­pi­ske elfenbenstårne.

En­de­lig bæ­rer fonds­sek­to­ren i høj grad præg af, at det er de sam­me fætre og ku­si­ner som in­vi­te­res til be­sty­rel­ses­fester­ne på tværs af fon­de­ne og de­res rå­d­gi­ve­re. Og­så af den grund kan det væ­re svært at få øren­lyd til at op­fan­ge de yn­gre men­ne­skers stem­mer uden for ekkokammeret.

Ud fra et rent filan­tro­pisk el­ler al­men­nyt­tigt per­spek­tiv må det væ­re helt fair at be­teg­ne den dan­ske fonds­sek­tors mang­len­de kli­maind­sats ind­til 2020 som et ud­tryk for en sy­stem­fejl. Det gæl­der på ud­de­lings­si­den så­vel som på in­ve­ste­rings­si­den af fondsarbejdet.

Kli­ma­de­len af den nye ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter bør der­for gi­ve an­led­ning til grun­dig selvransa­gel­se i bestyrelseslokalerne.

Skri­bent

Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer