Hvorfor kom fondene for sent på klima-arbejde?

Fundats mener: Lang tid efter staten, markedet og det øvrige civilsamfund kommer fondene nu endelig sjoskende frem til pligtarbejde i klimakampen. Men hvorfor kom de så sent ud af hullerne? En del af svaret ligger måske hos de aldrende bestyrelsesmedlemmer, som bør spørge sig selv, om deres kompetencer og erfaring fra en lang erhvervskarriere altid er tilstrækkelige til rettidigt at påtage sig et filantropisk ansvar.

Teg­ning Bob Katzenelson.

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' holdning

I 2016 ud­del­te de dan­ske fon­de 1,16 pro­cent af sek­to­rens sam­le­de be­vil­lin­ger til kli­ma­re­la­te­re­de formål.

Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Videnscenter.

Kun godt én pro­cent i bi­drag til en af de al­ler­stør­ste kri­ser, som sam­fun­det har skul­let for­hol­de sig til i en lang årrække.

Kli­ma­et fik 194 mio. kr. ud af de 16,7 mil­li­ar­der som den dan­ske fonds­sek­tor be­vil­ge­de til (ho­ved­sa­ge­ligt) al­men­nyt­ti­ge for­mål i 2016. Året 2016 er det før­ste år, vi har of­fi­ci­el sta­ti­stik på området.

Det var sam­ti­dig det før­ste år ef­ter etab­le­rin­gen af den ene­ste de­di­ke­re­de, dan­ske kli­ma­fond, KR Fo­un­da­tion, som ale­ne teg­ner sig for 100 mil­li­o­ner af de år­li­ge klimauddelinger.

Tre år se­ne­re var de sam­le­de kli­ma­be­vil­lin­ger ste­get til i alt 428 mil­li­o­ner ud af 19,7 mil­li­ar­der kro­ner – dog sta­dig kun 2,17 procent.

KR Fo­un­da­tion og sær­ligt tred­je ge­ne­ra­tion af Vil­lum Kann Ras­mus­sen-fa­mi­li­en stod på det­te se­ne tids­punkt i kli­ma­kri­sen som det stort set ene­ste ek­sem­pel på en al­men­nyt­tig fondsak­tør, der hav­de ana­ly­se­ret på da­ta fra vi­den­ska­ben og kon­klu­de­ret, at kli­mapro­ble­met var af et om­fang og en al­vor, der gjor­de det op­lagt at bru­ge ud­de­lings­kro­ner i for­sø­get på at bi­dra­ge med løsninger.

Her på Fun­dats har vi lø­ben­de dæk­ket be­sty­rel­ses­for­mand Con­nie He­de­gaards og næst­for­mand Astrid Kann-Ras­mus­sens for­søg på at vi­se sig som ek­sem­pel til ef­ter­føl­gel­se for den øv­ri­ge fondssektor.

Men kli­mapro­ble­met bur­de i langt me­re end et år­ti ha­ve væ­ret en op­lagt fæl­les ud­for­dring at ta­ge op for den dan­ske fonds­ver­den, hvor de sto­re fon­de i sti­gen­de om­fang op gen­nem 00’erne 10’erne var be­gyndt at de­fi­ne­re sig som lang­sig­te­de, ri­si­ko­vil­li­ge og agi­le ka­ta­ly­sa­to­rer for sam­funds­for­an­drin­ger.

Un­der­ligt nok tog fon­de­ne med få und­ta­gel­ser ik­ke ud­for­drin­gen op. Og li­ge så be­mær­kel­ses­vær­digt har det væ­ret, at fon­de­ne og­så vend­te det dø­ve øre til den vok­sen­de og me­re højlyd­te sam­funds­de­bat om fos­si­le ver­sus grøn­ne formueinvesteringer.

En pro­blem­stil­ling som selv her i 2021 fort­sat ik­ke har vun­det ind­pas i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne og di­rek­tions­gan­ge­ne i den dan­ske fonds­bran­che (igen med und­ta­gel­se af Villum/Velux Fon­de­ne). Om­ver­de­nen ef­ter­la­des med et ge­ne­relt ind­tryk af, at fon­de­ne på in­ve­ste­rings­si­den ar­bej­der di­rek­te imod verdensmålene.

Markedet kom før fondene

Først in­den for det se­ne­ste års tid har vi set et skif­te i fonds­ver­de­nen. A. P. Møl­ler Fon­den, Bit­ten & Mads Clau­sens Fond, KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond og In­du­stri­ens Fond har al­le ta­get nye ini­ti­a­ti­ver og sendt kla­re sig­na­ler på kli­ma­om­rå­det. Og­så Re­al­da­nia er med på de fore­byg­gen­de klimaindsatser.

Fæl­les for dem al­le er, at ud­vik­lin­gen er bå­ret frem af rå mar­keds­kraft. Det er dis­se er­hvervs­dri­ven­de fon­des dat­ter­sel­ska­ber el­ler nær­me­ste in­ter­es­sen­ter i er­hvervs­li­vet, der pres­ser på ud­vik­lin­gen og får fonds­be­sty­rel­sens øj­ne op for klimaproblemet.

Til­ba­ge står spørgs­må­let, hvor­dan det kun­ne gå til, at fon­de­ne først 23 år ef­ter ved­ta­gel­sen af Ky­o­to-af­ta­len kom sjo­sken­de frem til plig­t­ar­bej­de i kli­ma­kam­pen? År­ti­er ef­ter det øv­ri­ge ci­vil­sam­fund. Langt ef­ter sta­ten (skif­ten­de re­ge­rin­ger og et bredt fler­tal i Fol­ke­tin­get). Og på bag­kant af ini­ti­a­ti­ver fra det pro­fi­t­o­ri­en­te­re­de er­hvervs­liv, som nu spæ­ner for­re­st i kli­maræ­set for at ud­nyt­te for­ret­nings­mu­lig­he­der og for­hin­dre kli­ma­af­led­te øko­no­mi­ske trusler.

Hvor­for var det ik­ke de ’frem­sy­ne­de’ filan­tro­per, der gik forrest?

Vi kan slå helt fast, at sva­ret på spørgs­må­let ik­ke skal fin­des i fun­dat­ser­ne el­ler de be­græn­sen­de for­mål i vedtæg­ter­ne. Den for­kla­ring har ik­ke me­re gyl­dig­hed end en dår­lig und­skyld­ning. Der er ri­ge­ligt med kre­a­ti­ve mu­lig­he­der for at få ud­de­lings­for­må­le­ne til at pas­se med de sam­funds­ud­for­drin­ger, som nu en­gang op­ta­ger den en­kel­te fonds­be­sty­rel­ses­for­mand. Det vi­ser historien.

Ekkokammeret

Der fin­des des­u­den en lang ræk­ke fon­de med åb­ne ud­de­lings­for­mål og bre­de skul­dre, som sta­dig ik­ke er på vej til at løf­te de­res læs i kli­maind­sat­sen. Det gæl­der for ek­sem­pel ty­per af fon­de som Nor­dea-fon­den, Bi­ku­ben­fon­den og fle­re an­dre fon­de med ud­spring i den fi­nan­si­el­le sek­tor, der al­le har en­dog me­get vi­de ram­mer i fun­dat­sen. Det kræ­ver blot, at et fler­tal i be­sty­rel­ser­ne vil ud­nyt­te dem til klimaformål.

Og he­ri lig­ger må­ske det egent­li­ge pro­blem og en del af for­kla­rin­gen på, at fon­de­ne for sent er kom­met med på kli­ma­dags­or­de­nen. I hvert fald hvis man an­er­ken­der, at op­fat­tel­sen af og be­vidst­he­den om kli­ma­ka­ta­stro­fens pres­se­ren­de ka­rak­ter i et vist om­fang og­så er et generationsspørgsmål.

Det er nem­lig et fak­tum, at de dan­ske fon­de i hø­je­re grad end an­dre de­le af sam­fun­det er be­ga­vet med æl­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Det har Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se på­pe­get fle­re gan­ge, og det er net­op af den grund, at ko­mitéen - i mod­sæt­ning til sel­skabs­pen­dan­ten - fast­hol­der en an­be­fa­ling om aldersgrænser.

Sam­ti­dig har vi i stort om­fang at gø­re med men­ne­sker, som har lan­ge kar­ri­e­rer i top­pen af er­hvervs­li­vet, og of­te den fi­nan­si­el­le sek­tor, bag sig.

Det kan vel ik­ke ude­luk­kes, at lidt for man­ge men­ne­sker med den sam­me lidt for bu­si­ness-snæv­re ver­dens­op­fat­tel­se gør det van­ske­ligt at få et klart og re­elt lang­sig­tet ud­syn fra de filan­tro­pi­ske elfenbenstårne.

En­de­lig bæ­rer fonds­sek­to­ren i høj grad præg af, at det er de sam­me fætre og ku­si­ner som in­vi­te­res til be­sty­rel­ses­fester­ne på tværs af fon­de­ne og de­res rå­d­gi­ve­re. Og­så af den grund kan det væ­re svært at få øren­lyd til at op­fan­ge de yn­gre men­ne­skers stem­mer uden for ekkokammeret.

Ud fra et rent filan­tro­pisk el­ler al­men­nyt­tigt per­spek­tiv må det væ­re helt fair at be­teg­ne den dan­ske fonds­sek­tors mang­len­de kli­maind­sats ind­til 2020 som et ud­tryk for en sy­stem­fejl. Det gæl­der på ud­de­lings­si­den så­vel som på in­ve­ste­rings­si­den af fondsarbejdet.

Kli­ma­de­len af den nye ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter bør der­for gi­ve an­led­ning til grun­dig selvransa­gel­se i bestyrelseslokalerne.

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer