
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Fundats' holdning
Der er endog rigtig meget at fejre, når de store fonde den 1. oktober sætter hinanden stævne i Dansk Industris lokaler på Rådhuspladsen i København. Anledningen er den pan-europæiske fondsdag, hvor almennyttige fonde, donorer og andre filantroper sætter fokus på fondenes gavnlige indflydelse i samfundet.
Det er en dag hvor Danmark, som et af de helt store fondslande, i høj grad kan tage del i fejringen og lade fondssektoren hylde for de samfundsbidrag, som fondene leverer på så mange forskellige niveauer.
Igennem et årti har flere og flere løst billet til den professionaliseringsrejse, som de danske fonde har været på. En rejse der netop handler om at kanalisere de almennyttige uddelinger ud i såkaldt katalytiske indsatser med det formål at bidrage til de bedst mulige samfundsforandringer.
Og ser man alene tilbage på sektorens udvikling de seneste fem år, er der så rigeligt med konkrete fremskridt, som hver især fortjener et dannebrogsflag i lagkagen.
Flere penge og mere transparens
De samlede bevillinger er steget støt og udgør nu næsten 20 milliarder kroner årligt. I hele landet medfinansierer fondene kunst og kultur, forskning og sociale indsatser i et tempo og omfang som må gøre velfærdsstaten rød i kinderne af forlegenhed.
Fondene er også langt mere åbne og tilgængelige for befolkningen end tidligere. I 2016 afrapporterede erhvervsfondene for første gang på Anbefalingerne for God Fondsledelse, og siden er det kun blevet bedre.
Danmarks Statistik giver nu talbaseret indsigt i fondenes aktiviteter. Nu ved vi hvor milliarderne ender.
Desuden har branchens største og meste betydningsfulde fonde stiftet et Fondenes Videnscenter, som formidler viden om fondenes uddelinger og erhvervsmæssige aktiviteter.
Læg dertil at de store fondes danske datterselskaber buldrer derudaf og skaber arbejdspladser, eksport, aktiegevinster og skatteprovenu, som kommer alle danskere til gavn.
Som om de hårde fakta ikke var nok, så føler den danske befolkning tilmed også, at fondene er rimelig tillidsvækkende, viser en ny undersøgelse fra netop Fondenes Videnscenter.
Faldende værdi for samfundet
Alligevel opstår der en uforklarlig bismag i champagnen, når repræsentanterne fra Fondsdanmark, med anerkendende nik til hverandre, skåler af på Fondenes Dag.
For til trods for alle de gode intentioner og ambitioner, mere viden og kommunikation samt alle milliarderne til veldædige formål, så er der et helt centralt punkt, hvor det går den forkerte vej:
Markant færre danskere mener, at fondene løser en vigtig samfundsopgave. Siden 2018 – netop det år hvor Fondenes Videnscenter blev sat i søen – er det gået 11 procentpoint ned ad bakke. En nedgang der direkte kolliderer med den vigtigste drivkraft bag etableringen af en oplysende fondsforening.
Og blot så ingen er i tvivl: Der er tale om en klar faldende trend. Den er statistik signifikant. Mere end 2.000 danskere har svaret, og usikkerheden er lidt mindre end i en almindelig meningsmåling. Kun +/- 2,03 procentpoint. Videnscentret og Kantar Gallup står desuden inde for validiteten. Der ser derfor desværre ikke ud til at være nogen vej uden om det nedslående faktum: Mere viden, større gennemsigtighed og bedre kommunikation har ført til det stik modsatte resultat af det man forventede.
Selvom niveauet stadig er flot – to ud af tre danskere mener, fondene gør en positiv forskel – så er faldet alligevel overraskende. Og hvad værre er: de 48 fonde og filantropiske foreninger bag videnscentret giver ikke en overbevisende forklaring på den påfaldende fireårige udvikling. Meget kan man beskylde corona for. Men nok ikke et fald i befolkningens anerkendelse af fondenes samfundsværdi siden 2018. Tænk derimod blot på, hvad resultatet ville have været, hvis ikke fondene tog overskrifter med deres resolutte coronastøtte i 2020.
Filantropiens Hus
Reaktionerne i sektoren spænder fra mistro til negligering og mest af alt tavshed. Tallene passer ikke med Fondsdanmarks fortælling om mere transparens og åbenhed. Men udviklingen bør mødes med nysgerrighed, og fondene bør spørge sig selv om de iagttager verden fra en blind plet.
Forklaringen på paradokset er dog sikkert heller ikke enkel. Årsagerne kan være mange, men der findes mulige bud: Toneangivende bestyrelsesformænds opsigtsvækkende sager i pressen. Danskere, der oplever at kommercielle formål blander sig med filantropiske formål, så billedet bliver grumset. Mennesker der er usikre på fondenes egentlige hensigter med samfundsindsatserne.
Sikkert er det derimod, at den nye omdømme-analyse sætter en streg under et af fondsbranchens største problemer:
En stor og voksende fondsmuskel på 20 milliarder kroner vinder ikke større sympati ved at stikke hovedet i busken i en umælende, elitær forening, der mener at kunne producere neutral viden uden at indgå i ligeværdig samtale med sine interessenter.
Uden et fælles talerør skyder fondene bag Fondenes Videnscenter sig selv i foden: Mens fondenes største interessent – borgerne i dette samfund – bliver klogere på fondene, vokser danskernes skepsis over for samfundsværdien af fondenes aktiviteter.
Hvis den udvikling skal vendes, bør fondsbranchen overveje, hvordan den kan komme i oprigtig dialog med omverdenen om motiverne og præmisserne for de enkelte samfundsforandringer.
I øvrigt kunne der måske skrues lidt op for den gode stemning, hvis man inviterede flere fonde og flere donationsmodtagere med til Fondenes Dag. Og hvad ville der egentlig ske, hvis festlighederne rykkede ud i landet og man åbnede dørene til et Filantropiens Hus fremfor den lidt lukkede fest i Industriens Hus?