Realdania bør anerkendes for mod og åbenhed

Fun­dats me­ner: Re­al­da­nia er me­de­jer af fle­re vå­ben­sel­ska­ber og over­ra­sker igen med en be­syn­der­lig in­ve­ste­rings­etik. Men for­e­nin­gen er den ene­ste filan­tro­pi­ske ak­tør, der åbent vi­ser ak­tie­li­sten frem. Det bur­de fle­re fon­de gø­re, og det gæl­der sær­ligt for fond­skol­le­ger­ne med koo­pe­ra­ti­ve rød­der. Be­sty­rel­ser­ne bag fæl­les­ska­ber­nes fonds­for­mu­er har en op­ga­ve i at re­de­gø­re for, hvil­ke sel­ska­ber pen­ge­ne er pla­ce­ret i. 

Den nu­væ­ren­de be­sty­rel­se i Re­al­da­nia me­ner, at in­ve­ste­ring i atom­vå­ben­pro­du­cen­ter fal­der in­den­for ram­men af sam­funds­ansvar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Kun for­di for­e­nin­gen hvert år of­fent­lig­gør sin ak­tie­li­ste har in­ter­es­sen­ter­ne mu­lig­hed for at for­hol­de sig til in­ve­ste­rings­etik­ken og ta­ge dialogen.

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' holdning.

Det er of­te sagt i fonds­sek­to­ren, at det er langt svæ­re­re at de­le pen­ge ud end at tje­ne dem.

Po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger i børsno­te­re­de ak­tier kan man jo ud­li­ci­te­re til kapitalforvaltere.

Pro­ble­met er ba­re, at den ar­bejds­gang ik­ke fri­ta­ger fon­den for an­svar. For når man kø­ber en ak­tie, bli­ver man me­de­jer af et sel­skab, og man skri­ver der­med un­der på det­te sel­skabs vær­di­sæt og for­ret­nings­fø­rel­se. Og selv­føl­ge­lig og­så på de pro­duk­ter, som sel­ska­bet sæl­ger. For det er de sam­me pen­ge, der i sid­ste en­de bli­ver delt ud til al­men­nyt­ti­ge formål.

Der­for lig­ger den re­el­le ud­for­dring i in­ve­ste­rings­ar­bej­det hos det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lems per­son­li­ge moral. Det kan man ik­ke over­la­de til pen­ge­folk og investeringseksperter.

Som Fun­dats kan for­tæl­le i dag, står for­mand­ska­bet i Re­al­da­nia, be­stå­en­de af god­se­jer Mi­cha­el Bro­ck­­en­huus-Scha­ck og pro­fes­sor Ma­j­ken Schultz, helt på mål for for­e­nin­gens me­de­jer­skab af 11 vå­ben­pro­du­cen­ter, her­un­der sel­ska­ber der la­ver kamp­dro­ner og atomvåben.

Men hvor­dan atom­vå­ben hæn­ger sam­men med Re­al­da­ni­as ind­sats for seks ver­dens­mål og den filan­tro­pi­ske mis­sion om ’det byg­ge­de mil­jø’ vil sik­kert gi­ve an­led­ning til spørgs­mål blandt med­lem­mer, me­d­ar­bej­de­re, sam­ar­bejds­part­ne­re og donationsmodtagere.

For­mand­ska­bet in­tro­du­ce­rer be­gre­bet ’ik­ke-kon­tro­ver­si­el­­le atom­vå­ben.’ For filan­tro­per med et me­re fre­de­ligt livs­syn, må det vir­ke som en con­tra­di­ctio in adjecto.

Det er en mo­dig mel­ding året ef­ter for­e­nin­gen of­fent­lig­gjor­de en ny in­ve­ste­rings­stra­te­gi, der med ESG-scre­e­­nin­­ger og fle­re mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments skul­le få for­mu­en til at ar­bej­de me­re i sam­me ret­ning som de filan­tro­pi­ske mål.

Men Mi­cha­el Bro­ken­huus-Scha­ck og Ma­j­ken Schultz har sid­det i be­sty­rel­sen i hen­holds­vis 15 og 21 år, og de må der­for for­ven­tes at ha­ve en vis føling med Re­al­da­ni­as vig­tig­ste interessenter.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne er sim­pelt­hen kom­met bag­ud i for­hold til samfundsudviklingen

Be­sty­rel­ses­med­lem­mers in­ve­ste­rings­etik er dog grund­læg­gen­de en per­son­lig sag, og der­for er det for­nuf­tigt, at Re­al­da­nia hvert år of­fent­lig­gør ak­tie­li­sten, så­dan som den var sam­men­sat ved ind­gan­gen til et nyt filan­tro­pisk år.

For kun på den må­de kan for­e­nin­gens 170.000 med­lem­mer over­ve­je, hvor­dan de egent­lig har det med, at de fæl­lese­je­de pen­ge fra den gam­le re­al­kre­dit­for­e­ning i 2020 var pla­ce­ret i vå­ben­pro­du­cen­ter og et kulsort olie­sel­skab (Exxon), som ik­ke er i nær­he­den af en grøn om­stil­ling el­ler no­gen af verdensmålene.

En ny virkelighed for fondene

Den mo­der­ne, eti­ske in­ve­ste­rings­vir­ke­lig­hed gik op for pen­sions­sek­to­ren al­le­re­de for fem-seks år siden.

I dag læg­ger al­le pen­sions­kas­ser og pen­sions­sel­ska­ber de­res ak­tie­li­ster åbent frem så­le­des, at med­lem­mer og pen­sions­hol­de­re kan se, hvad de­res pen­ge bli­ver in­ve­ste­ret i og ta­ge dis­kus­sio­nen på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Pen­sions­sek­to­ren måt­te på den hår­de må­de læ­re, at trans­pa­rens og an­svar­lig­hed er en for­ud­sæt­ning for at gø­re sig at­trak­tiv for de yn­gre generationer.

Hos fon­de­ne der­i­mod er der end­nu ik­ke of­fent­lig­hed om in­ve­ste­rin­ger­ne. Man kan un­dre sig over, at den filan­tro­pi­ske fonds­sek­tor har kun­net luk­ke øj­ne­ne, og bil­de sig selv og hin­an­den ind, at åben­hed og moralsk stil­ling­ta­gen til po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger ik­ke bli­ver et te­ma, der ved­rø­rer dem. Det gør det uden tvivl.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne er sim­pelt­hen kom­met bag­ud i for­hold til sam­funds­ud­vik­lin­gen. At in­ve­ste­rings­po­li­tik og ka­pi­tal­for­valt­ning først er kom­met med i ver­sion 2020 af An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se har ik­ke gjort pro­ble­met min­dre. Det er der­for be­kla­ge­ligt, at den nye, syt­ten­de an­be­fa­ling ik­ke kon­kret for­hol­der sig til åben­hed om in­ve­ste­rings­etik, ak­tie­li­ster og obligationsbeholdninger.

Niveauet for samfundsansvar

Re­al­da­nia er und­ta­gel­sen i den for­stand, at man har er­kendt be­ho­vet for åben­hed. Og adm. di­rek­tør Jes­per Ny­gård stil­ler of­te op og ta­ger imod kri­tik for for­e­nin­gens dispositioner.

Net­op på grund af Re­al­da­ni­as åben­hed er for­e­nin­gen trods alt me­re be­vidst end for fi­re år si­den, da le­del­sen be­gynd­te at frem­læg­ge ak­tie­li­ster­ne, og der­for bør Re­al­da­nia an­er­ken­des for mo­det og ind­sat­sen for at bli­ve en bed­re filan­trop med he­le tyng­den af for­mu­ens 25 mil­li­ar­der kroner.

Fle­re fon­de bør føl­ge Re­al­da­ni­as ek­sem­pel og mel­de sig en ind den nye virkelighed.

Be­sty­rel­ser­ne i fæl­les­ska­ber­nes fon­de har der­for en op­ga­ve i at ta­ge stil­ling til ni­veau­et for sam­funds­ansvar i de­res in­ve­ste­rin­ger og sik­re åben­hed om de kon­kre­te formueplaceringer

Det gæl­der i sær­lig grad den ræk­ke af fon­de, der li­ge som Re­al­da­nia, stam­mer fra den koo­pe­ra­ti­ve fi­nan­si­el­le sek­tor. For her er der ta­le om an­dres folks pen­ge, som sto­re fæl­les­ska­ber har op­tjent og over­dra­get til en fond. Her kan man ik­ke nø­jes med at for­hol­de sig til be­sty­rel­sens per­son­li­ge moral.

Der­for må fon­de­ne læg­ge kor­te­ne på bor­det og væ­re klar til at ta­ge di­a­lo­gen. Spa­re­kas­se­fon­de, re­al­kre­dit­fon­de og for­sik­rings­fon­de som Bi­ku­ben­fon­den, BRF­fon­den, og Østif­ter­ne (for­e­ning) har for­mu­er for me­re end 70 mil­li­ar­der kro­ner, hvoraf en væ­sent­lig del er frie mid­ler. Dis­se fon­de må of­fent­lig­gø­re de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker og frem­læg­ge de­res ak­tie- og ob­liga­tions­be­hold­nin­ger, så om­ver­de­nen kan se hvor de pen­ge, fon­de­ne gør godt med, kom­mer fra.

Of­fent­lig­he­den har et moralsk krav på at få at vi­de, om Nor­­dea-fon­­den in­ve­ste­rer i bør­ne­ar­bej­de i Bang­la­desh, om Hel­se­fon­den ejer to­baks­sel­ska­ber klo­den rundt, el­ler om Tryg­fon­dens frie mid­ler er pla­ce­ret i kr­udt og kugler.

Be­sty­rel­ser­ne i fæl­les­ska­ber­nes fon­de har der­for en op­ga­ve i at ta­ge stil­ling til ni­veau­et for sam­funds­ansvar i de­res in­ve­ste­rin­ger og sik­re åben­hed om de kon­kre­te for­mu­e­pla­ce­rin­ger. Kun på den må­de kan de kom­me i over­ens­stem­mel­se med de­res om­ver­den og bli­ve ved med at væ­re re­le­van­te for de yn­gre ge­ne­ra­tio­ner, der ud­gør den nu­ti­di­ge interessentkreds.

 

spot_img

Skri­bent

Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer