Realdania bør anerkendes for mod og åbenhed

Fundats mener: Realdania er medejer af flere våbenselskaber og overrasker igen med en besynderlig investeringsetik. Men foreningen er den eneste filantropiske aktør, der åbent viser aktielisten frem. Det burde flere fonde gøre, og det gælder særligt for fondskollegerne med kooperative rødder. Bestyrelserne bag fællesskabernes fondsformuer har en opgave i at redegøre for, hvilke selskaber pengene er placeret i.

Den nu­væ­ren­de be­sty­rel­se i Re­al­da­nia me­ner, at in­ve­ste­ring i atom­vå­ben­pro­du­cen­ter fal­der in­den­for ram­men af sam­funds­ansvar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Kun for­di for­e­nin­gen hvert år of­fent­lig­gør sin ak­tie­li­ste har in­ter­es­sen­ter­ne mu­lig­hed for at for­hol­de sig til in­ve­ste­rings­etik­ken og ta­ge dialogen.

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' holdning.

Det er of­te sagt i fonds­sek­to­ren, at det er langt svæ­re­re at de­le pen­ge ud end at tje­ne dem.

Po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger i børsno­te­re­de ak­tier kan man jo ud­li­ci­te­re til kapitalforvaltere.

Pro­ble­met er ba­re, at den ar­bejds­gang ik­ke fri­ta­ger fon­den for an­svar. For når man kø­ber en ak­tie, bli­ver man me­de­jer af et sel­skab, og man skri­ver der­med un­der på det­te sel­skabs vær­di­sæt og for­ret­nings­fø­rel­se. Og selv­føl­ge­lig og­så på de pro­duk­ter, som sel­ska­bet sæl­ger. For det er de sam­me pen­ge, der i sid­ste en­de bli­ver delt ud til al­men­nyt­ti­ge formål.

Der­for lig­ger den re­el­le ud­for­dring i in­ve­ste­rings­ar­bej­det hos det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lems per­son­li­ge moral. Det kan man ik­ke over­la­de til pen­ge­folk og investeringseksperter.

Som Fun­dats kan for­tæl­le i dag, står for­mand­ska­bet i Re­al­da­nia, be­stå­en­de af god­se­jer Mi­cha­el Bro­ck­en­huus-Scha­ck og pro­fes­sor Ma­j­ken Schultz, helt på mål for for­e­nin­gens me­de­jer­skab af 11 vå­ben­pro­du­cen­ter, her­un­der sel­ska­ber der la­ver kamp­dro­ner og atomvåben.

Men hvor­dan atom­vå­ben hæn­ger sam­men med Re­al­da­ni­as ind­sats for seks ver­dens­mål og den filan­tro­pi­ske mis­sion om ’det byg­ge­de mil­jø’ vil sik­kert gi­ve an­led­ning til spørgs­mål blandt med­lem­mer, me­d­ar­bej­de­re, sam­ar­bejds­part­ne­re og donationsmodtagere.

For­mand­ska­bet in­tro­du­ce­rer be­gre­bet ’ik­ke-kon­tro­ver­si­el­le atom­vå­ben.’ For filan­tro­per med et me­re fre­de­ligt livs­syn, må det vir­ke som en con­tra­di­ctio in adjecto.

Det er en mo­dig mel­ding året ef­ter for­e­nin­gen of­fent­lig­gjor­de en ny in­ve­ste­rings­stra­te­gi, der med ESG-scre­e­nin­ger og fle­re mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments skul­le få for­mu­en til at ar­bej­de me­re i sam­me ret­ning som de filan­tro­pi­ske mål.

Men Mi­cha­el Bro­ken­huus-Scha­ck og Ma­j­ken Schultz har sid­det i be­sty­rel­sen i hen­holds­vis 15 og 21 år, og de må der­for for­ven­tes at ha­ve en vis føling med Re­al­da­ni­as vig­tig­ste interessenter.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne er sim­pelt­hen kom­met bag­ud i for­hold til samfundsudviklingen

Be­sty­rel­ses­med­lem­mers in­ve­ste­rings­etik er dog grund­læg­gen­de en per­son­lig sag, og der­for er det for­nuf­tigt, at Re­al­da­nia hvert år of­fent­lig­gør ak­tie­li­sten, så­dan som den var sam­men­sat ved ind­gan­gen til et nyt filan­tro­pisk år.

For kun på den må­de kan for­e­nin­gens 170.000 med­lem­mer over­ve­je, hvor­dan de egent­lig har det med, at de fæl­lese­je­de pen­ge fra den gam­le re­al­kre­dit­for­e­ning i 2020 var pla­ce­ret i vå­ben­pro­du­cen­ter og et kulsort olie­sel­skab (Exxon), som ik­ke er i nær­he­den af en grøn om­stil­ling el­ler no­gen af verdensmålene.

En ny virkelighed for fondene

Den mo­der­ne, eti­ske in­ve­ste­rings­vir­ke­lig­hed gik op for pen­sions­sek­to­ren al­le­re­de for fem-seks år siden.

I dag læg­ger al­le pen­sions­kas­ser og pen­sions­sel­ska­ber de­res ak­tie­li­ster åbent frem så­le­des, at med­lem­mer og pen­sions­hol­de­re kan se, hvad de­res pen­ge bli­ver in­ve­ste­ret i og ta­ge dis­kus­sio­nen på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Pen­sions­sek­to­ren måt­te på den hår­de må­de læ­re, at trans­pa­rens og an­svar­lig­hed er en for­ud­sæt­ning for at gø­re sig at­trak­tiv for de yn­gre generationer.

Hos fon­de­ne der­i­mod er der end­nu ik­ke of­fent­lig­hed om in­ve­ste­rin­ger­ne. Man kan un­dre sig over, at den filan­tro­pi­ske fonds­sek­tor har kun­net luk­ke øj­ne­ne, og bil­de sig selv og hin­an­den ind, at åben­hed og moralsk stil­ling­ta­gen til po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger ik­ke bli­ver et te­ma, der ved­rø­rer dem. Det gør det uden tvivl.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne er sim­pelt­hen kom­met bag­ud i for­hold til sam­funds­ud­vik­lin­gen. At in­ve­ste­rings­po­li­tik og ka­pi­tal­for­valt­ning først er kom­met med i ver­sion 2020 af An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se har ik­ke gjort pro­ble­met min­dre. Det er der­for be­kla­ge­ligt, at den nye, syt­ten­de an­be­fa­ling ik­ke kon­kret for­hol­der sig til åben­hed om in­ve­ste­rings­etik, ak­tie­li­ster og obligationsbeholdninger.

Niveauet for samfundsansvar

Re­al­da­nia er und­ta­gel­sen i den for­stand, at man har er­kendt be­ho­vet for åben­hed. Og adm. di­rek­tør Jes­per Ny­gård stil­ler of­te op og ta­ger imod kri­tik for for­e­nin­gens dispositioner.

Net­op på grund af Re­al­da­ni­as åben­hed er for­e­nin­gen trods alt me­re be­vidst end for fi­re år si­den, da le­del­sen be­gynd­te at frem­læg­ge ak­tie­li­ster­ne, og der­for bør Re­al­da­nia an­er­ken­des for mo­det og ind­sat­sen for at bli­ve en bed­re filan­trop med he­le tyng­den af for­mu­ens 25 mil­li­ar­der kroner.

Fle­re fon­de bør føl­ge Re­al­da­ni­as ek­sem­pel og mel­de sig en ind den nye virkelighed.

Be­sty­rel­ser­ne i fæl­les­ska­ber­nes fon­de har der­for en op­ga­ve i at ta­ge stil­ling til ni­veau­et for sam­funds­ansvar i de­res in­ve­ste­rin­ger og sik­re åben­hed om de kon­kre­te formueplaceringer

Det gæl­der i sær­lig grad den ræk­ke af fon­de, der li­ge som Re­al­da­nia, stam­mer fra den koo­pe­ra­ti­ve fi­nan­si­el­le sek­tor. For her er der ta­le om an­dres folks pen­ge, som sto­re fæl­les­ska­ber har op­tjent og over­dra­get til en fond. Her kan man ik­ke nø­jes med at for­hol­de sig til be­sty­rel­sens per­son­li­ge moral.

Der­for må fon­de­ne læg­ge kor­te­ne på bor­det og væ­re klar til at ta­ge di­a­lo­gen. Spa­re­kas­se­fon­de, re­al­kre­dit­fon­de og for­sik­rings­fon­de som Bi­ku­ben­fon­den, BRF­fon­den, og Østif­ter­ne (for­e­ning) har for­mu­er for me­re end 70 mil­li­ar­der kro­ner, hvoraf en væ­sent­lig del er frie mid­ler. Dis­se fon­de må of­fent­lig­gø­re de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker og frem­læg­ge de­res ak­tie- og ob­liga­tions­be­hold­nin­ger, så om­ver­de­nen kan se hvor de pen­ge, fon­de­ne gør godt med, kom­mer fra.

Of­fent­lig­he­den har et moralsk krav på at få at vi­de, om Nor­dea-fon­den in­ve­ste­rer i bør­ne­ar­bej­de i Bang­la­desh, om Hel­se­fon­den ejer to­baks­sel­ska­ber klo­den rundt, el­ler om Tryg­fon­dens frie mid­ler er pla­ce­ret i kr­udt og kugler.

Be­sty­rel­ser­ne i fæl­les­ska­ber­nes fon­de har der­for en op­ga­ve i at ta­ge stil­ling til ni­veau­et for sam­funds­ansvar i de­res in­ve­ste­rin­ger og sik­re åben­hed om de kon­kre­te for­mu­e­pla­ce­rin­ger. Kun på den må­de kan de kom­me i over­ens­stem­mel­se med de­res om­ver­den og bli­ve ved med at væ­re re­le­van­te for de yn­gre ge­ne­ra­tio­ner, der ud­gør den nu­ti­di­ge interessentkreds.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer