Muligheden for at supplere de kommunale budgetter med penge hentet hjem via fundraising er på den strategiske dagsorden i cirka en tredjedel af Danmarks 98 kommuner.
Ifølge en undersøgelse, Fundats har foretaget på baggrund af aktindsigter i fundraising-politikkerne i samtlige danske kommuner, og som blev beskrevet i Fundats i sidste uge, har 31 af kommunerne udarbejdet en strategi eller retningslinjer for, hvordan der skal fundraises.
Og på 36 rådhuse er sonderingen af fondsterrænnet og udfærdigelsen af fondsansøgninger blevet lagt i hænderne på én eller flere fundraisere.
Hovedtallene i undersøgelsen er identiske med en tilsvarende undersøgelse, som Fundats foretog i januar 2018.
Der gemmer sig altså et potentielt stort spild for kommunerne, når man konkurrerer med andre kommuner om at få midler fra de samme fonde og de samme statslige puljer
Roger Buch – Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Spørger man to kommunaleksperter, er det langt fra uproblematisk, at diverse projekter, tilbud til borgerne og byggerier i kommunerne helt eller delvis bliver finansieret med eksterne midler. Både forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch og ekspert i kommunal økonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Niels Jørgen Mau Pedersen hejser således flere advarselsflag i kølvandet på Fundats’ fundraising-undersøgelse.
”Jeg er glad for og finder det betryggende, at undersøgelsen viser, der ikke er sket en vækst på det her område de seneste fire år. For selvom det selvfølgelig kan være godt for en kommune at få nogle ekstra midler, er der også en bagside af medaljen. Bagsiden er, at de ressourcer, kommunerne kaster efter at udarbejde ansøgninger, ofte er spildte kræfter, fordi man ikke får de penge, man søger om. Der gemmer sig altså et potentielt stort spild for kommunerne, når man konkurrerer med andre kommuner om at få midler fra de samme fonde og de samme statslige puljer. Det er nu engang ikke alle, der vinder, og for mange kommuner er fundraisingen derfor samlet set ikke nogen vanvittig god forretning,” siger Roger Buch.
Fonde sætter retningen
Ud over det potentielle ressourcespild ser Roger Buch også en anden risiko ved den kommunale fundraising: At dem, pengene kommer fra, i højere grad end den politiske og administrative ledelse kommer til at sætte retningen for kommunerne.
”Dét, at kommunerne får penge fra fonde eller statslige puljer, betyder jo, at det bliver fondene, staten og deres kriterier, som bestemmer eller i hvert fald får stor medindflydelse på, hvad der foregår i de pågældende kommuner. Det minder om den diskussion, der foregår i forskningsverdenen, hvor man bruger meget energi på at tiltrække eksterne midler til forskning, men hvor det dermed bliver nogle andre end forskerne, der styrer, hvad vi forsker i i Danmark. I kommunerne kan konsekvensen af fundraisingen blive, at det bliver fonde og embedsmænd i ministerier, der bestemmer, hvad der foregår ude i kommunerne. Det kan være problematisk, fordi dét, som en fond eller en statslig pulje synes er det gode at gøre, er ikke nødvendigvis det samme, som kommunen ville gøre, hvis den selv havde alle pengene og selv kunne bestemme,” siger Roger Buch.
I kommunerne kan konsekvensen af fundraisingen blive, at det bliver fonde og embedsmænd i ministerier, der bestemmer, hvad der foregår ude i kommunerne
Roger Buch – Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Forskningslektoren på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole råder derfor kommunerne til at være meget selektive i deres fundraising og kun søge fonde eller puljer, der, som han udtrykker det, trækker i samme retning, som kommunen gerne selv vil bevæge sig i.
At cirka hver tredje kommune har fundraising på den strategiske dagsorden og har en eller flere fundraisere på lønningslisten, skyldes ifølge Roger Buch primært dårlig økonomi.
”I mange kommuner sker fundraisingen mere af nød end af lyst, fordi man mangler penge – det er formentlig den væsentligste grund til, at man gør det. Men kommunerne bliver også tvunget ud i det grundet de puljer, som staten har. Vil kommunerne have del i de midler, er kommunerne nødt til at have en form for ekspertise. Så hvis man som kommune gerne vil kunne gøre noget ekstra for handicappede borgere, ældre eller børn, bliver man tvunget ud i en konkurrence om pengene,” siger Roger Buch.
Samtidig er det Roger Buchs vurdering, at når to ud af tre kommuner ikke i øjeblikket har en defineret strategi for fundraising eller en fundraiser ansat, er det et bevidst fravalg.
”Så er det fordi, de pågældende kommuner har erfaret, at det har de ikke haft særlig stor succes med. Derfor tænker man, at hvis man ikke hidtil har vundet i lotteriet, at det er spild af penge at kaste en masse nye penge efter fundraising. Forhold mellem gevinsten og indsatsen bliver simpelthen af nogle kommuner betragtet som for ringe og dermed ikke værd at ofre ressourcer på,” siger Roger Buch.
Svært at gennemskue for borgerne
Cand.oecon. Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og ekspert i kommunal økonomi og finansiering, er grundlæggende overrasket, når han ser tallene i Fundats’ undersøgelse.
”Det er overraskende, at så mange kommuner har systematiseret deres fundraising-aktiviteter, i og med vi jo har et meget veludbygget kommunalt finansieringssystem med flere slags kommuneskatter, statslige tilskud og refusioner. Men kommunerne tænker tydeligvis, at de skal passe på ikke at overse muligheder for ekstern finansiering, og derfor kan det være meget fornuftigt at have en strategi for, hvad man gør i relation til fundraising. Jeg synes også, at det er overraskende, at så mange kommuner mener, det er nødvendigt at ansætte en eller flere professionelle fundraisere i stedet for at bruge interne ressourcer til fundraising-arbejdet,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
Man kan godt sukke lidt over, hvis fundraisingen breder sig, fordi den form for finansiering gør det mere uigennemskueligt for borgerne, hvem der betaler
Niels Jørgen Mau Pedersen – Projektchef, VIVE
For Niels Jørgen Mau Pedersen er der flere perspektiver, som får ham til at advare i forhold til kommunernes fundraising.
”Man kan godt sukke lidt over, hvis fundraisingen breder sig, fordi den form for finansiering gør det mere uigennemskueligt for borgerne, hvem der betaler,” nævner VIVE-eksperten som én af sine primære bekymringer.
Et andet opmærksomhedspunkt for Niels Jørgen Mau Pedersen er kommunernes forpligtigelse til ligebehandling af borgerne, når der kommer ekstern finansiering ind i eksempelvis skolerne.
”I henhold til styrelsesloven er det vigtigt, at kommunerne ikke begynder at agere på en anden måde over for borgerne, når der er en fond inde i billedet, frem for hvis finansieringen sker med skattemidler. Kommunen har jo en forpligtelse til ligebehandling af borgerne og virksomhederne, og de regler gælder, uanset hvor pengene kommer fra. Derfor skal kommunerne holde tungen lige i munden og have udtrykkelig lovhjemmel, hvis de har fået penge til et projekt, for eksempel i folkeskolen, og den støttende fond via sit formål har et ønske om, at en bestemt befolkningsgruppe særligt skal tilgodeses,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
Kan blive forpligtet ud over valgperiode
Én af de kommuner i Danmark med flest erfaringer inden for strategisk fundraising er Kolding Kommune. Som omtalt i Fundats i sidste uge, har den jyske kommune arbejdet strategisk med fundraising siden 2015, og ifølge én af Koldings to fundraisere, Mette Kuntz Jensen, er der sket en bevægelse væk fra, at ”fonde bare er nogle, man ringer til, og så sender de en pose penge”.
”I stedet har vi nu en partnerskabs- og samarbejdstilgang, som gør, at vi får skabt nogle langt stærkere projekter, som i sidste ende lykkes og er succesfulde,” siger Mette Kuntz Jensen.
Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen er der især to ting, som kommunerne skal skrive sig bag øret, når der indgås længerevarende partnerskaber med fonde.
”Ud over det store ressourceforbrug, der kan ligge fra kommunernes side i de store partnerskaber og flerårige samarbejder med fonde, skal man som kommune også være opmærksom på, at man kan blive bundet op på et projekt ud over en enkelt valgperiode, hvor der så kommer et nyt byråd, der kan have andre prioriteter,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
Roger Buch mener, at der både kan være fordele og ulemper ved partnerskabstankegangen og de flerårige samarbejder.
”Det kan selvfølgelig betyde, at man som kommune ikke skal bruge så meget tid på at sende ansøgninger af sted og måske også får en noget højere succesrate. Men omvendt betyder det også, at man bliver endnu mere afhængig af og får en endnu tættere relation til den pågældende fond. Og derfor bliver det med de længerevarende samarbejder ekstra vigtigt, at det så vitterligt også er med nogen, der trækker kommunen og den service, man yder over for borgerne, i den retning, som kommunen selv gerne vil,” siger Roger Buch.
Ny økonomisk krise vil øge jagt på fondspenge
Om vi skal forvente at se en vækst i de kommende år i antallet af kommuner, der professionaliserer deres fundraising-aktiviteter, afhænger ifølge begge eksperter primært af, hvordan kommunernes økonomi udvikler sig.
”Egentlig tror jeg, at vi kommer til at se en vækst på området. Mange kommuner har de seneste år ikke haft et decideret behov for at lede efter andre indtægtskilder, men når vi igen får en økonomisk krise, vil man igen se en vækst i forhold til kommuner, der prøver at finde ekstra indtægtskilder og derfor indleder en jagt på fondsmidler,” lyder ræsonnementet fra Roger Buch.
Når vi igen får en økonomisk krise, vil man igen se en vækst i forhold til kommuner, der prøver at finde ekstra indtægtskilder og derfor indleder en jagt på fondsmidler
Roger Buch – Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Niels Jørgen Mau Pedersen mener, at det er svært at sige, om vi kommer til at se endnu mere fundraising fra kommunernes side.
”Det kommer meget an på, hvor stramme økonomiske vilkår kommunerne får i de kommende år. Men det er i hvert fald ikke en model, som tilhængerne af kommunestyret grundlæggende er voldsomt begejstrede for. Mange ser fortsat modellen med indtægter fra kommuneskatter og bloktilskud som den fornemmeste,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
