Kommuners fundraising får eksperter til at hejse advarselsflag

Kommuners fundraising er ofte spildte kræfter, mener kommunalekspert Roger Buch. Han glæder sig derfor over, at antallet af kommuner, som systematisk jagter fondsmidler, er status quo. Også ekspert i kommunal økonomi Niels Jørgen Mau Pedersen er betænkelig ved fundraising-aktiviteterne i de danske kommuner og opfordrer til, at de ’holder tungen lige i munden’ for at sikre ligebehandling af borgerne.

Aal­borg Kom­mu­ne er en af de kom­mu­ner, hvor by­rå­det har ved­ta­get en fun­dra­i­sings­tra­te­gi, som ud­stik­ker ram­mer­ne for, hvor­dan for­valt­nin­ger­ne på sy­ste­ma­tisk vis skal rej­se pen­ge fra pri­va­te fon­de og of­fent­li­ge puljer.

Mu­lig­he­den for at sup­ple­re de kom­mu­na­le bud­get­ter med pen­ge hen­tet hjem via fun­dra­i­sing er på den stra­te­gi­ske dags­or­den i cir­ka en tred­je­del af Dan­marks 98 kommuner.

Iføl­ge en un­der­sø­gel­se, Fun­dats har fo­re­ta­get på bag­grund af ak­tind­sig­ter i fun­dra­i­sing-po­li­tik­ker­ne i samt­li­ge dan­ske kom­mu­ner, og som blev be­skre­vet i Fun­dats i sid­ste uge, har 31 af kom­mu­ner­ne ud­ar­bej­det en stra­te­gi el­ler ret­nings­linjer for, hvor­dan der skal fundraises.

Og på 36 rå­d­hu­se er son­de­rin­gen af fondster­ræn­net og ud­fær­di­gel­sen af fonds­an­søg­nin­ger ble­vet lagt i hæn­der­ne på én el­ler fle­re fundraisere.

Ho­ved­tal­le­ne i un­der­sø­gel­sen er iden­ti­ske med en til­sva­ren­de un­der­sø­gel­se, som Fun­dats fo­re­tog i ja­nu­ar 2018.

Der gem­mer sig alt­så et po­ten­ti­elt stort spild for kom­mu­ner­ne, når man kon­kur­re­rer med an­dre kom­mu­ner om at få mid­ler fra de sam­me fon­de og de sam­me stats­li­ge puljer

Ro­ger Buch – Forsk­nings­lek­tor, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Spør­ger man to kom­mu­na­l­eks­per­ter, er det langt fra upro­ble­ma­tisk, at di­ver­se pro­jek­ter, til­bud til bor­ger­ne og byg­ge­ri­er i kom­mu­ner­ne helt el­ler del­vis bli­ver fi­nan­si­e­ret med ek­ster­ne mid­ler. Bå­de forsk­nings­lek­tor på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le Ro­ger Buch og eks­pert i kom­mu­nal øko­no­mi på Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd (VIVE) Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen hej­ser så­le­des fle­re ad­var­sels­flag i kølvan­det på Fun­dats’ fundraising-undersøgelse.

”Jeg er glad for og fin­der det be­tryg­gen­de, at un­der­sø­gel­sen vi­ser, der ik­ke er sket en vækst på det her om­rå­de de se­ne­ste fi­re år. For selv­om det selv­føl­ge­lig kan væ­re godt for en kom­mu­ne at få nog­le ek­stra mid­ler, er der og­så en bag­si­de af me­dalj­en. Bag­si­den er, at de res­sour­cer, kom­mu­ner­ne ka­ster ef­ter at ud­ar­bej­de an­søg­nin­ger, of­te er spild­te kræf­ter, for­di man ik­ke får de pen­ge, man sø­ger om. Der gem­mer sig alt­så et po­ten­ti­elt stort spild for kom­mu­ner­ne, når man kon­kur­re­rer med an­dre kom­mu­ner om at få mid­ler fra de sam­me fon­de og de sam­me stats­li­ge pul­jer. Det er nu en­gang ik­ke al­le, der vin­der, og for man­ge kom­mu­ner er fun­dra­i­sin­gen der­for sam­let set ik­ke no­gen van­vit­tig god for­ret­ning,” si­ger Ro­ger Buch.

Fonde sætter retningen

Ud over det po­ten­ti­el­le res­sour­ce­spild ser Ro­ger Buch og­så en an­den ri­si­ko ved den kom­mu­na­le fun­dra­i­sing: At dem, pen­ge­ne kom­mer fra, i hø­je­re grad end den po­li­ti­ske og ad­mi­ni­stra­ti­ve le­del­se kom­mer til at sæt­te ret­nin­gen for kommunerne.

”Dét, at kom­mu­ner­ne får pen­ge fra fon­de el­ler stats­li­ge pul­jer, be­ty­der jo, at det bli­ver fon­de­ne, sta­ten og de­res kri­te­ri­er, som be­stem­mer el­ler i hvert fald får stor me­dind­fly­del­se på, hvad der fo­re­går i de på­gæl­den­de kom­mu­ner. Det min­der om den dis­kus­sion, der fo­re­går i forsk­nings­ver­de­nen, hvor man bru­ger me­get ener­gi på at til­træk­ke ek­ster­ne mid­ler til forsk­ning, men hvor det der­med bli­ver nog­le an­dre end for­sker­ne, der sty­rer, hvad vi for­sker i i Dan­mark. I kom­mu­ner­ne kan kon­se­kven­sen af fun­dra­i­sin­gen bli­ve, at det bli­ver fon­de og em­beds­mænd i mi­ni­ste­ri­er, der be­stem­mer, hvad der fo­re­går ude i kom­mu­ner­ne. Det kan væ­re pro­ble­ma­tisk, for­di dét, som en fond el­ler en stats­lig pul­je sy­nes er det go­de at gø­re, er ik­ke nød­ven­dig­vis det sam­me, som kom­mu­nen vil­le gø­re, hvis den selv hav­de al­le pen­ge­ne og selv kun­ne be­stem­me,” si­ger Ro­ger Buch.

I kom­mu­ner­ne kan kon­se­kven­sen af fun­dra­i­sin­gen bli­ve, at det bli­ver fon­de og em­beds­mænd i mi­ni­ste­ri­er, der be­stem­mer, hvad der fo­re­går ude i kommunerne

Ro­ger Buch – Forsk­nings­lek­tor, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Forsk­nings­lek­to­ren på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le rå­der der­for kom­mu­ner­ne til at væ­re me­get selek­ti­ve i de­res fun­dra­i­sing og kun sø­ge fon­de el­ler pul­jer, der, som han ud­tryk­ker det, træk­ker i sam­me ret­ning, som kom­mu­nen ger­ne selv vil be­væ­ge sig i.

At cir­ka hver tred­je kom­mu­ne har fun­dra­i­sing på den stra­te­gi­ske dags­or­den og har en el­ler fle­re fun­dra­i­se­re på løn­nings­li­sten, skyl­des iføl­ge Ro­ger Buch pri­mært dår­lig økonomi.

”I man­ge kom­mu­ner sker fun­dra­i­sin­gen me­re af nød end af lyst, for­di man mang­ler pen­ge – det er for­ment­lig den væ­sent­lig­ste grund til, at man gør det. Men kom­mu­ner­ne bli­ver og­så tvun­get ud i det grun­det de pul­jer, som sta­ten har. Vil kom­mu­ner­ne ha­ve del i de mid­ler, er kom­mu­ner­ne nødt til at ha­ve en form for eks­per­ti­se. Så hvis man som kom­mu­ne ger­ne vil kun­ne gø­re no­get ek­stra for han­di­cap­pe­de bor­ge­re, æl­dre el­ler børn, bli­ver man tvun­get ud i en kon­kur­ren­ce om pen­ge­ne,” si­ger Ro­ger Buch.

Sam­ti­dig er det Ro­ger Bu­chs vur­de­ring, at når to ud af tre kom­mu­ner ik­ke i øje­blik­ket har en de­fi­ne­ret stra­te­gi for fun­dra­i­sing el­ler en fun­dra­i­ser an­sat, er det et be­vidst fravalg.

”Så er det for­di, de på­gæl­den­de kom­mu­ner har er­fa­ret, at det har de ik­ke haft sær­lig stor suc­ces med. Der­for tæn­ker man, at hvis man ik­ke hidtil har vun­det i lot­te­ri­et, at det er spild af pen­ge at ka­ste en mas­se nye pen­ge ef­ter fun­dra­i­sing. For­hold mel­lem ge­vin­sten og ind­sat­sen bli­ver sim­pelt­hen af nog­le kom­mu­ner be­trag­tet som for rin­ge og der­med ik­ke værd at of­re res­sour­cer på,” si­ger Ro­ger Buch.

Svært at gennemskue for borgerne

Cand.oecon. Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen, der er pro­jek­t­chef på Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd (VIVE) og eks­pert i kom­mu­nal øko­no­mi og fi­nan­si­e­ring, er grund­læg­gen­de over­ra­sket, når han ser tal­le­ne i Fun­dats’ undersøgelse.

”Det er over­ra­sken­de, at så man­ge kom­mu­ner har sy­ste­ma­ti­se­ret de­res fun­dra­i­sing-ak­ti­vi­te­ter, i og med vi jo har et me­get ve­lud­byg­get kom­mu­nalt fi­nan­si­e­rings­sy­stem med fle­re slags kom­mu­neskat­ter, stats­li­ge til­skud og re­fu­sio­ner. Men kom­mu­ner­ne tæn­ker ty­de­lig­vis, at de skal pas­se på ik­ke at over­se mu­lig­he­der for ek­stern fi­nan­si­e­ring, og der­for kan det væ­re me­get for­nuf­tigt at ha­ve en stra­te­gi for, hvad man gør i re­la­tion til fun­dra­i­sing. Jeg sy­nes og­så, at det er over­ra­sken­de, at så man­ge kom­mu­ner me­ner, det er nød­ven­digt at an­sæt­te en el­ler fle­re pro­fes­sio­nel­le fun­dra­i­se­re i ste­det for at bru­ge in­ter­ne res­sour­cer til fun­dra­i­sing-ar­bej­det,” si­ger Ni­els Jør­gen Mau Pedersen.

Man kan godt suk­ke lidt over, hvis fun­dra­i­sin­gen bre­der sig, for­di den form for fi­nan­si­e­ring gør det me­re ui­gen­nem­sku­e­ligt for bor­ger­ne, hvem der betaler

Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen – Pro­jek­t­chef, VIVE

For Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen er der fle­re per­spek­ti­ver, som får ham til at ad­va­re i for­hold til kom­mu­ner­nes fundraising.

”Man kan godt suk­ke lidt over, hvis fun­dra­i­sin­gen bre­der sig, for­di den form for fi­nan­si­e­ring gør det me­re ui­gen­nem­sku­e­ligt for bor­ger­ne, hvem der be­ta­ler,” næv­ner VI­VE-eks­per­ten som én af si­ne pri­mæ­re bekymringer.

Et an­det op­mærk­som­heds­punkt for Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen er kom­mu­ner­nes for­plig­ti­gel­se til li­ge­be­hand­ling af bor­ger­ne, når der kom­mer ek­stern fi­nan­si­e­ring ind i ek­sem­pel­vis skolerne.

”I hen­hold til sty­rel­ses­lo­ven er det vig­tigt, at kom­mu­ner­ne ik­ke be­gyn­der at age­re på en an­den må­de over for bor­ger­ne, når der er en fond in­de i bil­le­det, frem for hvis fi­nan­si­e­rin­gen sker med skat­te­mid­ler. Kom­mu­nen har jo en for­plig­tel­se til li­ge­be­hand­ling af bor­ger­ne og virk­som­he­der­ne, og de reg­ler gæl­der, uan­set hvor pen­ge­ne kom­mer fra. Der­for skal kom­mu­ner­ne hol­de tun­gen li­ge i mun­den og ha­ve ud­tryk­ke­lig lov­hjem­mel, hvis de har få­et pen­ge til et pro­jekt, for ek­sem­pel i fol­ke­sko­len, og den støt­ten­de fond via sit for­mål har et øn­ske om, at en be­stemt be­folk­nings­grup­pe sær­ligt skal til­go­de­ses,” si­ger Ni­els Jør­gen Mau Pedersen.

Kan blive forpligtet ud over valgperiode

Én af de kom­mu­ner i Dan­mark med flest er­fa­rin­ger in­den for stra­te­gisk fun­dra­i­sing er Kol­ding Kom­mu­ne. Som om­talt i Fun­dats i sid­ste uge, har den jy­ske kom­mu­ne ar­bej­det stra­te­gisk med fun­dra­i­sing si­den 2015, og iføl­ge én af Kol­dings to fun­dra­i­se­re, Met­te Kuntz Jen­sen, er der sket en be­væ­gel­se væk fra, at ”fon­de ba­re er nog­le, man rin­ger til, og så sen­der de en po­se penge”.

”I ste­det har vi nu en part­ner­skabs- og sam­ar­bejds­til­gang, som gør, at vi får skabt nog­le langt stær­ke­re pro­jek­ter, som i sid­ste en­de lyk­kes og er suc­ces­ful­de,” si­ger Met­te Kuntz Jensen.

Iføl­ge Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen er der især to ting, som kom­mu­ner­ne skal skri­ve sig bag øret, når der ind­gås læn­ge­re­va­ren­de part­ner­ska­ber med fonde.

”Ud over det sto­re res­sour­ce­for­brug, der kan lig­ge fra kom­mu­ner­nes si­de i de sto­re part­ner­ska­ber og fler­åri­ge sam­ar­bej­der med fon­de, skal man som kom­mu­ne og­så væ­re op­mærk­som på, at man kan bli­ve bun­det op på et pro­jekt ud over en en­kelt valg­pe­ri­o­de, hvor der så kom­mer et nyt by­råd, der kan ha­ve an­dre pri­o­ri­te­ter,” si­ger Ni­els Jør­gen Mau Pedersen.

Ro­ger Buch me­ner, at der bå­de kan væ­re for­de­le og ulem­per ved part­ner­sk­ab­stan­ke­gan­gen og de fler­åri­ge samarbejder.

”Det kan selv­føl­ge­lig be­ty­de, at man som kom­mu­ne ik­ke skal bru­ge så me­get tid på at sen­de an­søg­nin­ger af sted og må­ske og­så får en no­get hø­je­re suc­ces­ra­te. Men om­vendt be­ty­der det og­så, at man bli­ver end­nu me­re af­hæn­gig af og får en end­nu tæt­te­re re­la­tion til den på­gæl­den­de fond. Og der­for bli­ver det med de læn­ge­re­va­ren­de sam­ar­bej­der ek­stra vig­tigt, at det så vit­ter­ligt og­så er med no­gen, der træk­ker kom­mu­nen og den ser­vi­ce, man yder over for bor­ger­ne, i den ret­ning, som kom­mu­nen selv ger­ne vil,” si­ger Ro­ger Buch.

Ny økonomisk krise vil øge jagt på fondspenge

Om vi skal for­ven­te at se en vækst i de kom­men­de år i an­tal­let af kom­mu­ner, der pro­fes­sio­na­li­se­rer de­res fun­dra­i­sing-ak­ti­vi­te­ter, af­hæn­ger iføl­ge beg­ge eks­per­ter pri­mært af, hvor­dan kom­mu­ner­nes øko­no­mi ud­vik­ler sig.

”Egent­lig tror jeg, at vi kom­mer til at se en vækst på om­rå­det. Man­ge kom­mu­ner har de se­ne­ste år ik­ke haft et de­ci­de­ret be­hov for at le­de ef­ter an­dre ind­tægtskil­der, men når vi igen får en øko­no­misk kri­se, vil man igen se en vækst i for­hold til kom­mu­ner, der prø­ver at fin­de ek­stra ind­tægtskil­der og der­for ind­le­der en jagt på fonds­mid­ler,” ly­der ræ­son­ne­ment­et fra Ro­ger Buch.

Når vi igen får en øko­no­misk kri­se, vil man igen se en vækst i for­hold til kom­mu­ner, der prø­ver at fin­de ek­stra ind­tægtskil­der og der­for ind­le­der en jagt på fondsmidler

Ro­ger Buch – Forsk­nings­lek­tor, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen me­ner, at det er svært at si­ge, om vi kom­mer til at se end­nu me­re fun­dra­i­sing fra kom­mu­ner­nes side.

”Det kom­mer me­get an på, hvor stram­me øko­no­mi­ske vil­kår kom­mu­ner­ne får i de kom­men­de år. Men det er i hvert fald ik­ke en mo­del, som til­hæn­ger­ne af kom­mu­ne­sty­ret grund­læg­gen­de er vold­somt be­gej­stre­de for. Man­ge ser fort­sat mo­del­len med ind­tæg­ter fra kom­mu­neskat­ter og blok­tilskud som den for­nem­me­ste,” si­ger Ni­els Jør­gen Mau Pedersen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer