Onsdag i sidste uge blev det en realitet. Statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til tirsdag den 1. november.
Sammen med fondsforsker Anker Brink Lund gør vi status på nogle af de væsentligste tiltag, som Folketinget og regeringen fik gennemført for at skaffe bedre rammevilkår for de danske fonde. Og vi ser frem på nogle af de opgaver, som udestår til den kommende valgperiode.
I sidste valgkamp interviewede Fundats samtlige partier om deres ambitioner på fondsområdet. Siden har regeringen taget flere initiativer for at skaffe bedre rammer for de almene fondes donationer.
På erhvervsfondsområdet var også Folketinget i aktion med en ny lov.
Kigger man på den forgangne valgperiode i et fondsperspektiv, er der dermed sket flere store ændringer, men der er brug for langt mere. Det siger Anker Brink Lund, professor og fondsekspert på Center for Civilsamfundsstudier på CBS – Copenhagen Business School.
Så i virkeligheden har vi brug for et nyt fondsudvalg med et mere fremtidsrettet kommissorium
Anker Brink Lund – fondsekspert på Center for Civilsamfundsstudier på CBS
For ham er topprioriteten for de nye folketingspolitikere i forhold til fonde at gøre det mere attraktivt at lave nye fonde.
”Den helt afgørende opgave, det kommende folketing står overfor på fondsområdet, er at få mere liv i fondsverdenen . For p.t. dør der flere fonde i Danmark, end der oprettes, og det er et kæmpe problem,” siger Anker Brink Lund.
Fondsstiftelse skal gøres mere attraktivt
Efter mange års forberedelser og problemer vedtog Folketinget den 3. december 2020 en ny lov, der skal gøre det nemmere at stifte nye erhvervsdrivende fonde. Men modellen blev af mange opfattet som unødig restriktiv og mangler den afgørende gulerod, som kan gøre det attraktivt for en virksomhedsejer at overdrage sit livsværk til en fond.
”Rigtig mange incitamenter er fjernet i forhold til at stifte fonde i Danmark, og det er blevet gjort unødigt besværligt. Så fra politisk side handler det om at gøre det mere attraktivt at oprette nye fonde,” siger Anker Brink Lund.
Her anbefaler han, at politikerne skal kigge mod henholdsvis Norge og Tyskland.
”I Norge har de en meget levende fondsstifter-kultur, hvor de erhvervsdrivende fonde blomstrer, og i Tyskland har de fondsformen ’Bürgerstiftungen’, hvor de forener det bedste fra fonde og foreninger i en slags community foundations.”
Nemmere sammenlægning af fonde
En af de væsentlige ændringer på fondsområdet har været de lempeligere opløsningsregler fra juni 2020, hvor Civilstyrelsen fordoblede den daværende opløsningsgrænse på to millioner kroner. Så fonde nu kan blive opløst, hvis fondens formue er på 3-4 millioner kroner.
Anker Brink Lund ser de lempeligere opløsningsregler som et skridt i den rigtige retning, men undrer sig over, hvorfor fondene efter en beslutning om en nedlæggelse ikke kan få lov til at uddele grundkapitalen gradvist over en længere tidsperiode.
”Civilstyrelsen kører med en praksis på maksimum tre år, men det kan være vanskeligt at fordele store summer på så kort tid inden for et specifikt formål. Så jeg efterlyser en afvikling over en længere periode – især for fonde med et lokalt sigte.”
Samtidig mener Anker Brink Lund, at hvis det juridiske øjemed med ændringen af opløsningsreglerne skal sikres, skal det også gøres nemmere at sammenlægge fonde.
”Opløsning og sammenlægning er to sider af samme sag, og vi har brug for nye og mere fleksible regler for sammenlægning af fonde. For den eksisterende tolkning af fondslovene; at fonde skal have et identisk formål for at kunne sammenlægges, dur ikke. Der skal i stedet være tale om beslægtede formål, hvad forarbejderne til lovgivningen da også giver mulighed for,” konstaterer han.
Formueforvaltning fungerer ikke optimalt
En anden store ændring i den forgange valgperiode var den nye anbringelsesbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. november 2020. Med den nye investeringsregler blev det muligt for fonde at investere en større del af deres formue i aktier – op til 75 procent. Hidtil havde grænsen ligget på 50 procent.
Derudover gjorde den nye anbringelsesbekendtgørelse det muligt for fondene at anbringe op til 15 procent af deres midler i alternative investeringsfonde samt benytte sig af finansielle instrumenter – for eksempel investeringsforeninger og værdipapirfonde.
”Den nye anbringelsesbekendtgørelse løste nogle akutte problemer for nogle store fonde, men gavnede ikke ret meget for de små og mellemstore fonde. Så også her - et skridt i den rigtige retning, men vi har lang vej endnu, før formueforvaltningen fungerer optimalt,” pointerer Anker Brink Lund.
En af de store mangler er muligheden for, at fondsbestyrelsen kan bruge formuen til at fremme fondens formål via investeringspolitikken for eksempel via det, man kalder impact investeringer eller mission related investments.
”Hele tankegangen omkring fondskapital skal ændres, så grundkapitalen i højere grad kan bruges aktivt i stedet for passivt,” siger Anker Brink Lund.
Derudover giver kravet om, at de almene fonde skal have deres bundne fondsmidler bestyret i et af de statsgodkendte forvaltningsinstitutter også en række udfordringer for de almene fonde, mener han.
”En ny justitsminister må – for at hjælpe de små og mellemstore fonde – kigge på de bureaukratiske regler omkring formueforvaltning og ryste posen. For p.t. dræner gebyrer på formueforvaltning formuen hos de små og mellemstore fonde,” siger han.
Behov for et nyt fondsudvalg
Som det vigtigste nye tiltag nedsatte daværende justitsminister Nick Hækkerup i juni 2021 et fondsudvalg, der har til opgave at se på en ”gennemgribende revision af fondsloven” – så regelsættet omkring de almene fonde kan blive opdateret. De gældende regler er fra 1985.
Udvalget har professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet som formand og skal efter planen afslutte sit arbejde med udgangen af i år. Men netop udskrivelsen af valget sætter udvalgets arbejde på pause, og det er i forvejen ikke usandsynligt, at vi skal et godt stykke ind i det nye år før vi kan læse i en betænkning og nyt lovforslag fra udvalget.
Kommissoriet til fondsudvalget fremhæver en række konkrete områder, som justitsministeren vil høre udvalgets overvejelser om. Blandt andet om stiftelse af fonde, kapitalkrav, registreringskrav for fonde, herunder en eventuel oprettelse af et fondsregister, samt sammenlægning af fonde.
”Fondsudvalget er et godt initiativ og på høje tid, men jeg frygter, at fondsudvalgets arbejde også kan føre til flere nye defensive regler og mere bureaukrati, så det bliver mindre attraktivt at oprette nye fonde og færre ønsker at sidde i fondsbestyrelser,” siger Anker Brink Lund.
”Samtidig må udvalget desværre ikke forholde sig til fondsbeskatning, selvom det er afgørende for fondsstiftelse, og de må i realiteten heller ikke foreslå nye typer fonde, da udvalget kun skal forholde sig til eksisterende lovgivning. Så i virkeligheden har vi brug for et nyt fondsudvalg med et mere fremtidsrettet kommissorium ,” pointerer han.
Skatteforhold og nye fondstyper
Ifølge Anker Brink Lund er det afgørende at kigge på både skatteforhold for fonde og på nye fondstyper.
”Den meget levende fondskultur i Norge handler blandt andet om skatteforhold. Herhjemme er vi desuden nødt til at tænke nye fondsformer, og her kan vi hente meget inspiration i de tyske ’Bürgerstiftungen’. I dag savner fonde ofte demokratisk legitimitet, hvorimod de fondslignende foreninger i Tyskland bygger på en slags andelstanke, der inddrager flere interessenter,” forklarer Anker Brink Lund.
I det hele taget mener han, at det bør være nemmere at operere med andre typer fonde, og at der er brug for at skabe en legal ramme for fondslignende foreninger.
”For fondslignende foreninger efter tysk forbillede er ikke bare mere demokratiske. De har også mulighed for at give donationer til driftsopgaver – ulig hvad tilfældet er for de fleste danske fonde. Samtidig er de med til at løse lokalsamfundets problemer i samspil med borgerne.”
Anker Brink Lund vurderer, at sådanne fondskonstruktioner vil være attraktive også for danskere med penge på kistebunden. Frem for at bøvle med besværet med oprettelse af en almindelig dansk fond – herunder båndlæggelse af en stor del af indskudskapitalen.
Nye anbefalinger
Også på det såkaldte soft law-område bød den forgangne valgperiode på nye tiltag. Det uafhængige udvalg Komitéen for God Fondsledelse, som hører under erhvervsministerens ressort, gennemførte en revision af god-skik reglerne. Det betød en skærpelse af vejledningerne til de eksisterende 16 anbefalinger samt indførelsen af en ny 17. anbefaling.
De nye anbefalinger for god fondsledelse blev præsenteret i juni 2020, og fra og med 2021 har de erhvervsdrivende fondsbestyrelser som noget nyt skullet redegøre for, hvordan bestyrelsen forholder sig til principperne for fondens kapitalforvaltning, som for eksempel sammenhængen mellem det forventede afkast og likviditetsbehovet i relation til uddelingspolitikken.
