Opinion

Seneste artikler

Carlsbergfondet støtter regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher støt­ter re­ge­rin­gens mål om 70 pct. CO2-re­­duk­tion. Som et af ver­dens ri­ge­ste sam­fund bør Dan­mark vi­se vej­en, og der er uomt­vi­ste­ligt gyld­ne mu­lig­he­der for bå­de dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling, skri­ver han i den­ne kom­men­tar.

Gælder fondslovgivningen også for quasi-fonde?

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. For­ste­nings­dan­mark I gam­le da­ge, da ren­ten var høj og kre­dit­ten knap, stod For­e­nings­dan­mark for fi­nan­si­e­rin­gen…

Fondenes rolle i kulturlivets langsigtede udvikling

DEBAT: Hvis man kun ar­bej­der med f.eks. kunst­pro­jek­ter og mur­sten, men ik­ke er op­mærk­som på for­ud­sæt­nin­ger­ne for de nød­ven­di­ge stra­te­gi­ske greb hos le­del­ser og be­sty­rel­ser, op­når man må­ske ik­ke det, man ger­ne vil­le, på langt sigt. Ame­ri­kan­ske og en­gel­ske fon­de går langt i ar­bej­det med le­del­ses- og be­sty­rel­ses­ud­vik­ling i kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne. Lad os læ­re af dem.

Ni spørgsmål til størst mulig impact

Bå­de små og sto­re fon­de bør ar­bej­de med ef­fek­t­vur­de­rin­ger i de­res stra­te­gi­ske og ope­ra­tio­nel­le ar­bej­der. Det me­ner to eks­per­ter i kvan­ti­ta­tiv ef­fek­t­må­ling. De gi­ver her de­res bud på ni spørgs­mål, som fonds­le­del­sen bør stil­le sig selv, hvis den vil vur­de­re ef­fek­ten af fon­dens filan­tro­pi­ske bi­drag.

Ikke en eneste dansk fond betaler den reelle pris for forskning

Hø­je­re ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark kan præ­cist pris­fast­sæt­te, hvad et pro­jekt ko­ster. Pri­sen vil væ­re for­skel­lig fra in­sti­tu­tion til in­sti­tu­tion, men me­to­den for be­reg­nin­gen er over­ord­net den sam­me. In­gen dansk fond har no­gen­sin­de be­talt pri­sen – of­fent­lig som pri­vat. Det me­ner pro­jekt­kon­su­lent ved Pro­fes­sions­højsko­len Absa­lon, ph.d. As­ger Bo Skjer­ning St­ef­fen­sen.

Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Re­al­da­nia har ud­vik­let sig til en ma­sto­dont in­den for dansk byg­ge­ri, hvor for­e­nin­gen med si­ne man­ge pen­ge har købt sig til en be­ty­de­lig ind­fly­del­se. For­ment­lig er ud­vik­lin­gen kom­met bag på lov­gi­ver­ne, der næp­pe hav­de fo­re­stil­let sig, at Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark kun­ne fin­de på at sæl­ge sin virk­som­hed, da man i 1989 til­lod kre­dit­for­e­nin­ger­ne at om­dan­ne sig til ak­tie­sel­ska­ber. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen ta­ger i sin bog ’Re­al­da­nia – kre­dit­for­e­nin­gen, der vil­le no­get stør­re end at gi­ve pen­ge til an­dre’ for­e­nin­gen op til kri­tisk vur­de­ring. Bo­gen er et re­le­vant og til­trængt bi­drag til de­bat­ten om ’de her­re­lø­se pen­ge’, me­ner Jørn Astrup Han­sen, der er man­ge­årig iagt­ta­ger af de om­dan­ne­de tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le koo­pe­ra­ti­ver.

Jesper Nygård svarer på kritik af Realdania

I dag brin­ger Dan­marks Fon­de et ind­læg skre­vet af Jørn Astrup Han­sen, hvor han om­ta­ler en sel­vud­gi­vet e-bog af Kri­sti­an Kri­sti­an­sen. Bo­gen in­de­hol­der kri­tik af Re­al­da­nia for en ræk­ke for­hold. Jørn Astrup Han­sen er enig i for­fat­te­rens kri­tik, der grund­læg­gen­de stil­ler spørgs­mål ved Re­al­da­ni­as må­de at ar­bej­de filan­tro­pisk på. Det er en kri­tik, som vi ta­ger al­vor­ligt – og­så selv om vi er ue­ni­ge i syns­punk­tet.

Kommentar: Norliv og Nordea – et uskønt parløb

Dan­mark er vel­sig­net med et an­tal uæg­te fon­de, som vi­ser sig at væ­re er­hvervs­dri­ven­de for­e­nin­ger, der age­rer som fon­de og of­te kal­der sig fon­de. De uæg­te fon­de er ken­de­teg­net ved, at de er skat­teplig­ti­ge. Til gen­gæld er de ik­ke un­der til­syn. Det bedst kend­te ek­sem­pel er Re­al­da­nia. For et par år si­den fik vi en ny af slagsen, Nor­liv fm­ba, der kom til ver­den ved en spalt­ning af Tryg­heds­Grup­pen sm­ba. Som Tryg­heds­Grup­pen har Nor­liv svært ved at gø­re re­de for, hvor­le­des for­e­nin­gen egent­lig er kom­met til pen­ge.

Kan samarbejde i fonds­branchen give mindre fonde bedre digitale redskaber?

Min­dre fon­de kan og­så ha­ve in­ter­es­se i at le­ve­re god di­gi­tal ser­vi­ce til an­sø­ger­ne. Men fonds­admi­nistrations­systemer er dy­re og har det med at bli­ve de­sig­net ud fra de sto­re ak­tø­rers øn­sker. Admini­stra­tor og bestyrelses­medlem i Laurits An­der­sens Fond, Tue Ty­ge Møl­ler, pe­ger i neden­stående ind­læg på mu­lig­he­den for via et branche­sam­arbejde at ska­be mu­lig­hed for di­gi­ta­li­se­ring i de min­dre fon­de og­så. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har få­et tre le­ve­ran­dø­rer til at kom­men­te­re på pro­blem­stillingen.

Foreningen NLP taget ved næsen af Nordea

Af­vik­lin­gen af spa­re­kas­ser­ne, kre­dit­for­e­nin­ger­ne og de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber har ef­ter­ladt os med en ræk­ke fonds­lig­nen­de kon­struk­tio­ner, der of­te vi­ser sig at væ­re for­e­nin­ger el­ler sel­ska­ber med be­græn­set an­svar. Lov­grund­la­get er dif­fust, og myn­dig­he­der­nes til­syn util­stræk­ke­ligt. Det me­ner Jørn Astrup Han­sen, tid­li­ge­re ban­kop­ryd­der for Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet og med­lem af Tryg­heds­Grup­pens re­præ­sen­tant­skab, 2008-13. Astrup går hårdt i ret­te med For­e­nin­gen NLP’s en­ga­ge­ment i Nor­dea Liv & Pen­sion A/S, og han næv­ner Østif­ter­ne fm­ba som et ek­sem­pel på en for­e­ning med en util­stræk­ke­lig be­ret­ti­gel­se.

Forsiden lige nu

Københavns Kommune skrinlægger intensive læringsforløb

Bør­ne- og Ung­doms­ud­val­get i Kø­ben­havns Kom­mu­ne be­slut­te­de i sid­ste uge at ud­fa­se in­ten­si­ve læ­rings­for­løb – her­un­der Kø­ben­hav­nera­ka­de­mi­et, der er la­vet i sam­ar­bej­de med Løk­ke­fon­den og støt­tet af Bi­ku­ben­fon­den.

Arveindtægterne stiger fortsat i indsamlende fonde

Ind­tæg­ter fra arv og te­sta­men­ta­ri­ske ga­ver er fort­sat i vækst hos fle­re ind­sam­len­de fon­de i ngo-sek­to­ren. Det vi­ser Fun­dats’ gen­nem­gang af 18 ngo-fon­des regn­ska­ber. Ar­ve­ind­tæg­ter­nes frem­gang på top­linjer­ne er sam­ti­dig en ten­dens, der gæl­der he­le den ind­sam­len­de bran­che.

Landets største teaterfestival bliver til en fond

For­e­nin­gen bag Dan­marks stør­ste te­a­ter­festi­val Cph Sta­ge stif­ter en ny er­hvervs­dri­ven­de fond, som frem­over skal dri­ve festi­va­len. En fond kan nem­lig i hø­je­re grad end en for­e­ning sik­re tyng­de bå­de in­ter­nt og ek­ster­nt, for­tæl­ler Pia Al­ler­s­lev, be­sty­rel­ses­for­mand for Fon­den Cph Sta­ge.

Carlsbergfondet støtter regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher støt­ter re­ge­rin­gens mål om 70 pct. CO2-re­­duk­tion. Som et af ver­dens ri­ge­ste sam­fund bør Dan­mark vi­se vej­en, og der er uomt­vi­ste­ligt gyld­ne mu­lig­he­der for bå­de dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling, skri­ver han i den­ne kom­men­tar.

Fondspriser – en menneskelig dimension på fondsarbejdet

Van­fø­re­fon­den har si­den 1994 ud­delt For­sker­pri­sen og Op­mun­trings­pri­sen. Fond­spri­ser­ne – og pris­mod­ta­ger­ne – vi­ser den egent­li­ge me­ning med fonds­ar­bej­det, me­ner fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Pia Gjel­lerup.

Ejendomsselskab giver stabile udbytter til Jorcks to fonde

Sam­men med Dan­ske Bank ejer de to Jorck-fon­de Ejen­doms­sel­ska­bet Jorck, der hvert år har et over­skud på om­kring 50 mio. kr. Der­med går to tred­je­de­le af sel­ska­bets ud­byt­ter til al­men­nyt­ti­ge for­mål.

Sys Rovsing: Civilstyrelsen følger ikke med udviklingen i fondssektoren

Mens fon­de­ne er ble­vet me­re mo­der­ne og pro­fes­sio­nel­le, så hal­ter Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et langt ef­ter sam­funds­ud­vik­lin­gen. Det me­ner en af den dan­ske fonds­ver­dens grand old la­di­es, ad­vo­kat Sys Rovsing, der lan­ger ud ef­ter Ci­vilsty­rel­sens ”kon­ser­va­ti­ve” og ”re­strik­ti­ve” ad­mi­ni­stra­tion som per­muta­tionsmyn­dig­hed. Og hun ad­va­rer des­u­den mod en uhen­sigts­mæs­sig fond­sten­dens blandt kom­mu­ner­ne.

Fionia Fond tømmer kassen

Ved årets ud­gang luk­ker og sluk­ker Fio­nia Fond. Den plan­lag­te luk­ning af fon­den sker med ve­mod, men sam­ti­dig med stor stolt­hed over den for­skel, fon­den har gjort, fast­slår be­sty­rel­ses­for­mand Bo Stærmose.