Bikubenfonden lønner halvdelen af sine ansatte med uddelinger

Afkastet fra de herreløse penge i Bikubenfonden uddeles i stigende grad som løn til fondens egne ansatte. De udfører nemlig selv det arbejde, der skal opfylde fondens almennyttige formål. Målet med de interne million-uddelinger er at skabe maksimal filantropisk værdi, forklarer fondens administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen.

Haut x Bikubenfonden Pop Up Residency
Ar­kiv­fo­to: 'HAUT x Bi­ku­ben­fon­den Pop Up Resi­den­cy' lig­ger i Bi­ku­ben­fon­dens byg­ning i det in­dre Kø­ben­havn, hvor en eta­ge er ind­ret­tet til et stu­dio for sce­ne­kunst­ne­ri­ske ud­vik­lings­pro­ces­ser. Her in­vi­te­res selv­pro­du­ce­ren­de sce­ne­kunst­ne­re til at ind­gå i et op til fi­re uger langt residency.

En sær­lig filan­tro­pisk ten­dens vin­der frem i Bi­ku­ben­fon­den, som er én af Dan­marks gam­le sparekassefonde.

Et sti­gen­de an­tal an­sat­te i fon­den får nem­lig de­res løn fra fon­dens al­men­nyt­ti­ge be­vil­lin­ger til blandt an­det kunst­ne­ri­ske og so­ci­a­le for­mål. I 2020 be­tal­te in­ter­ne ud­de­lin­ger så­le­des for løn til 14 af fon­dens 26 ansatte.

“I for­bin­del­se med en ræk­ke ud­de­lin­ger ar­bej­der fon­dens eg­ne me­d­ar­bej­de­re ak­tivt med at ud­vik­le og dri­ve pro­jek­ter­ne, hvor­for om­kost­nin­ger­ne her­til hen­fø­res til de på­gæl­den­de be­vil­lin­ger,” skri­ver fon­den om ten­den­sen i sit se­ne­ste regnskab.

Kort for­talt ud­fø­rer 14 me­d­ar­bej­de­re i fon­den selv det ar­bej­de, der skal op­fyl­de Bi­ku­ben­fon­dens al­men­nyt­ti­ge for­mål. På den må­de skil­ler Bi­ku­ben­fon­den sig ud fra an­dre spa­re­kas­se­fon­des til­gang til filantropi.

Fra f.eks. Nor­dea-fon­den, Spar Nord Fon­den, Spa­re­kas­sen Born­holms Fond og Spar Vest Fon­den ly­der det nem­lig ger­ne, at de på grund af de­res til­bli­vel­ses­hi­sto­rie sen­der så man­ge ud­de­lings­kro­ner som mu­ligt ud af for­dø­ren og til­ba­ge til de dan­ske­re, som i sin tid op­spa­re­de den for­mue, som fon­den byg­ger på.

Hos Bi­ku­ben­fon­den er lo­gik­ken en an­den. Frem for at hol­de or­ga­ni­sa­tio­nen tynd og om­kost­nin­ger­ne la­ve, går fon­den ben­hårdt ef­ter be­man­de fon­den på en må­de, som ska­ber mak­si­mal al­men­nyt­tig vær­di. Fon­den er med et ord fra den filan­tro­pi­ske ord­bog ble­vet en ‘ope­ra­tio­nel fond’.

Der­for har fon­den nu og­så over dob­belt så man­ge an­sat­te som for ti år si­den. Og den ud­vik­ling fort­sæt­ter “højst sand­syn­ligt”, for­tæl­ler fon­dens di­rek­tør Sø­ren Kaare-Andersen.

“For ti år si­den var vi pri­mært en do­nor­fond. Det har vi lang­somt, men sik­kert, flyt­tet os væk fra over de sid­ste ti år. I dag er Bi­ku­ben­fon­den i langt vi­de­re ud­stræk­ning en ud­vik­lings­part­ner. Vo­res ho­ve­d­ak­ti­vi­tet er ik­ke ud­de­ling, men ud­vik­ling. Vi be­nyt­ter så ud­de­lin­ger til at ska­be ud­vik­ling, men det vig­tig­ste for os er den filan­tro­pi­ske vær­di, vi ska­ber,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Uddelinger og omkostninger

Når Bi­ku­ben­fon­den løn­ner si­ne me­d­ar­bej­de­re med al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, går pen­ge­ne blandt an­det til me­d­ar­bej­der­nes ar­bej­de med pris­ud­de­lin­ger, kom­mu­ni­ka­tion om fon­dens ind­sat­ser, in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se på kunst- og so­ci­a­l­om­rå­det, kol­le­gie­drift, ud­vik­lings­for­løb for kun­stin­sti­tu­tio­ner – og og­så til fon­dens an­sat­te i dat­ter­sel­ska­bet Høb­bet A/S, der dri­ver na­tu­r­om­rå­det Svan­nin­ge Bjer­ge på Fyn.

De pas­ser blandt an­det 250 kø­er, la­ver vildskov og bi­o­di­ver­si­tet og un­der­sø­ger, hvor­dan “na­turin­te­gre­re­de so­ci­a­le ind­sat­ser un­der­støt­ter bed­re triv­sel hos un­ge i svæ­re livs­si­tu­a­tio­ner” i sam­ar­bej­de med Sko­vsko­len på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og fle­re kommuner.

“Med den ene hånd la­ver vi en be­vil­ling til Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, som dy­best set kan kal­des en tra­di­tio­nel be­vil­ling. Men de folk, vi sæt­ter på sa­gen, ar­bej­der på sam­me pro­jekt, og der­for får de selv­føl­ge­lig og­så en be­vil­ling,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Iføl­ge op­slags­vær­ket Fonds­hånd­bo­gen fra kon­su­lent­hu­set Pwc kan det væ­re van­ske­ligt at skil­le fon­des ud­de­lin­ger fra de­res driftsom­kost­nin­ger “sær­ligt i de til­fæl­de, hvor fon­den selv dri­ver den ak­ti­vi­tet, der er fast­lagt som det al­men­vel­gø­ren­de for­mål,” som kon­su­lent­hu­set skriver.

Græn­ser­ne mel­lem en ud­de­ling og en om­kost­ning kan iføl­ge kon­su­lent­hu­set væ­re “hår­fi­ne”, men “skil­le­linj­en er helt af­gø­ren­de i for­hold til fondslovgivningen.”

Det ba­se­rer sig på en me­get mi­nu­tiøs tids­re­gi­stre­ring, så vi ved præ­cis, hvad der er ud­de­lin­ger, og hvad der er omkostninger

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Bikubenfonden

I Fonds­hånd­bo­gen næv­ner Pwc blandt an­det of­fent­li­ge pris­ud­de­lin­ger og eva­lu­e­rin­ger af fon­des pro­jek­ter som ek­semp­ler på ak­ti­vi­te­ter, som fon­de iføl­ge kon­su­lent­hu­set “for­ment­lig” bør reg­ne som om­kost­nin­ger frem for ud­de­lin­ger. Der fin­des dog in­gen af­gø­rel­ser fra Er­hvervs­sty­rel­sen, der nær­me­re fast­læg­ger græn­ser­ne for ud­de­lin­ger i for­hold til omkostninger.

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen er imid­ler­tid ik­ke i tvivl om, at Bi­ku­ben­fon­dens be­ta­ling af de 14 an­sat­tes løn fonds­ret­ligt skal be­trag­tes som uddelinger.

“Hver me­d­ar­bej­der re­gi­stre­rer hver dag, hvor­dan ved­kom­men­des ti­mer har væ­ret be­nyt­tet. Hvor vi ar­bej­der med ud­vik­ling og kun­ne ha­ve gi­vet en be­vil­ling til an­dre, men i ste­det gør det selv, er det jo en in­tern ud­de­ling. Det ba­se­rer sig på en me­get mi­nu­tiøs tids­re­gi­stre­ring, så vi ved præ­cis, hvad der er ud­de­lin­ger, og hvad der er omkostninger.”

Men hvor­dan be­slut­ter me­d­ar­bej­de­ren, om en gi­ven ti­me hø­rer til i ud­de­lings- el­ler omkostningskolonnen?

"Vi ru­bri­ce­rer det per sag. Tag f.eks. Kron­prin­s­par­rets Pri­ser, som be­står af en be­vil­ling på 4,5 mio. kr. No­get af be­lø­bet går til selv­føl­ge­lig til pri­ser­ne, som vi ud­de­ler, no­get er ho­norar til Dan­marks Ra­dio for at la­ve et show, og no­get er de om­kost­nin­ger, vi har ved at ska­be he­le se­tup­pet. Men det er nø­je spe­ci­fi­ce­ret ud, for el­lers vil­le vo­res re­vi­sion al­drig god­ken­de det,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

I over­sig­ten over je­res al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger er og­så fle­re eva­lu­e­rin­ger. Men iføl­ge Fonds­hånd­bo­gen bør eva­lu­e­rin­ger be­trag­tes som omkostninger?

"Så­dan tol­ker vi det ik­ke, det gør vo­res re­visor ik­ke, og det tror jeg hel­ler ik­ke, at man­ge an­dre gør. De eva­lu­e­rin­ger, vi har la­vet af ek­ster­ne ting, er ik­ke kun til os. De bli­ver brugt ude i det om­rå­de, hvor der ar­bej­des. Når vi eva­lu­e­rer, om na­tu­ren ska­ber vær­di for ud­sat­te un­ge, så kom­mer det til at ind­gå i forsk­nings­pro­jek­ter og i forsk­nings­rap­por­ter, så det er jo kla­re be­vil­lin­ger," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Fire millioner kroner per medarbejder

Iføl­ge Sø­ren Kaa­re-An­der­sen ska­ber de in­ter­ne ud­de­lin­ger hø­je­re vær­di, end hvis be­vil­lin­ger­ne gik ud af huset.

Gen­nem in­ter­ne ud­de­lin­ger kan fon­dens eg­ne me­d­ar­bej­de­re ud­vik­le og dri­ve fon­dens al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter, de kan ka­pa­ci­tets­op­byg­ge, og de kan ud­gø­re en ka­ta­ly­sa­tor på de so­ci­a­le og kunst­ne­ri­ske fel­ter, hvor ger­ne fon­den vil ska­be for­an­dring. Alt sam­men i fon­dens jagt på im­pact per uddelingskrone.

“Det er et spørgs­mål om, hvor­dan man bru­ger den filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se. Vi har en me­get di­vers filan­tro­pisk værk­tøjskas­se. Og der­for er sam­men­lig­nin­ger på tværs af fon­de­ne me­get, me­get svæ­re, hvis man ik­ke sam­men­lig­ner de rig­ti­ge ting og ved, hvad der nøj­ag­tig fo­re­går. Der­for er en dis­kus­sion om fon­de­nes om­kost­nin­ger og ud­de­lin­ger dy­best set ik­ke in­ter­es­sant i den sam­men­hæng,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Og hvis man ser på den im­pact, så skul­le vi må­ske ha­ve delt fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner ud for at kom­me det sam­me sted hen

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Bikubenfonden

Dri­ster man sig al­li­ge­vel til en over­fla­disk sam­men­lig­ning, skil­ler Bi­ku­ben­fon­den sig klart ud blandt sparekassefondene.

De se­ne­ste år har Bi­ku­ben­fon­dens haft om­kring 26 an­sat­te og ud­delt i snit 104 mio. kr. om året iføl­ge Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Der­med ud­del­te fon­den i run­de tal fi­re mil­li­o­ner kro­ner per me­d­ar­bej­der om året. Her­af gik en del til me­d­ar­bej­der­nes løn.

I sam­me pe­ri­o­de hav­de Spar Nord Fon­den fem an­sat­te og ud­del­te 59 mio. kr. om året. Det gi­ver i run­de tal 12 mil­li­o­ner ud­de­lings­kro­ner per me­d­ar­bej­der om året.

En­de­lig hav­de Nor­dea-fon­den 20 an­sat­te og ud­del­te 510 mio. kr. om året. I run­de tal bli­ver det til godt 25 mil­li­o­ner ud­del­te kro­ner per me­d­ar­bej­der om året.

For Bi­ku­ben­fon­den hand­ler den re­le­van­te bu­si­ness ca­se imid­ler­tid me­re om im­pact og min­dre om personaleomkostninger.

“Tag for ek­sem­pel vo­res ind­sats Po­li­cy Lab. Her har vi sam­let ot­te ak­tø­rer på det so­ci­a­le om­rå­de for at dis­ku­te­re, hvad der sker, når an­brag­te børn skal ud i eget hjem. Ud af det er kom­met nog­le helt kon­kre­te for­slag, som i dag ind­går i for­sla­get til Bar­nets Lov. Det har vi selv­føl­ge­lig brugt en fryg­te­lig mas­se res­sour­cer på. Dem kun­ne vi ha­ve gi­vet til en or­ga­ni­sa­tion som en be­vil­ling. I ste­det har vi selv lagt vir­ke­lig man­ge res­sour­cer i. Men vi har skabt en fan­ta­stisk im­pact. Og hvis man ser på den im­pact, så skul­le vi må­ske ha­ve delt fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner ud for at kom­me det sam­me sted hen,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Fokus på værdi i samfundet

En vig­tig in­spira­tion til Bi­ku­ben­fon­dens for­vand­ling fra at væ­re en do­nor­fond mod at bli­ve en ope­ra­tio­nel fond har væ­ret det filan­tro­pi­ske ram­me­værk i det in­ter­na­tio­na­le pro­jekt The­ory of the Fo­un­da­tion, som er skabt i et sam­ar­bej­de mel­lem over 30 fon­de i Eu­ro­pa og USA – her­un­der Bikubenfonden.

Blandt an­det kon­klu­de­rer pro­jek­tet, at fon­des til­bli­vel­ses­hi­sto­rie kan spil­le en stor rol­le for de­res ar­bejds­me­to­der, sam­fund­s­kon­trakt og legitimitet.

Me­ner du, at net­op spa­re­kas­se­fon­de som f.eks. Bi­ku­ben­fon­den har et sær­ligt an­svar for at hol­de om­kost­nin­ger la­ve og hol­de regn­ska­ber­ne me­get transparente?

"Vo­res mål er al­tid at dri­ve vo­res virk­som­hed op­ti­malt. Men hvis du si­ger til mig, at en kas­se, der ko­ster 100 kro­ner er bed­re at kø­be end en kas­se til 200 kro­ner, så vil jeg ik­ke kun­ne sva­re på, om det er rig­tigt el­ler for­kert. Det af­hæn­ger af, hvad de for­skel­li­ge kas­ser kan. Det er et spørgs­mål om den vær­di, du kø­ber, og den vær­di, du ska­ber. Det er dét, vi skal hol­des op på. Alt an­det, bli­ver jeg nødsa­get til at si­ge, er ik­ke klogt," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Nog­le vil må­ske si­ge, at det gi­ver me­re im­pact at de­le mid­ler ud til or­ga­ni­sa­tio­ner, som har spids­kom­pe­ten­cer på de so­ci­a­le el­ler kunst­ne­ri­ske om­rå­der og la­de dem bru­ge de­res op­byg­ge­de kapacitet?

"Men på den må­de vil­le vi kun kun­ne de­le ud til den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion. Som vi gør tin­ge­ne, kan vi de­le vær­di­en ud til man­ge fle­re or­ga­ni­sa­tio­ner. For ek­sem­pel sæt­ter vi en del res­sour­cer i pro­gram­met Task For­ce, som skal ska­be ka­pa­ci­tets­op­byg­ning i kun­stin­sti­tu­tio­ner i sam­ar­bej­de med Nor­disk Kul­tur­fond og Dansk De­sign Cen­ter. Det har den sto­re for­del, at den vi­den, vi op­byg­ger, kan gen­bru­ges. Vi hav­de tre in­sti­tu­tio­ner igen­nem sid­ste år, og vi kom­mer til at ha­ve seks in­sti­tu­tio­ner igen­nem i år. Hvis vi hav­de op­byg­get den ka­pa­ci­tet hos nog­le an­dre uden for hu­set, så kun­ne vi ik­ke væ­re sik­re på, at den blev gen­brugt. Men det kan vi nu," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Kan der ef­ter din me­ning ik­ke væ­re en for­del i at la­de ek­ster­ne par­ter på so­ci­al- el­ler kun­st­om­rå­det kon­kur­re­re om fon­dens mid­ler? Og kan fon­den el­lers om­vendt ik­ke ri­si­ke­re at en­de med at be­vil­ge pen­ge til sig selv og et luk­ket kredsløb af mennesker?

"Jeg ud­for­drer li­ge din præ­mis. Vi ud­de­ler pen­ge til os selv, for­di vi la­ver et styk­ke ar­bej­de for no­gen, og det bli­ver vi be­talt for. Vi har haft an­søg­nings­run­der på so­ci­a­l­om­rå­det, som vi har æn­dret, for­di vi fik for man­ge dår­li­ge an­søg­nin­ger ind. Vi sat­te for man­ge men­ne­sker i sving ude i sy­ste­met til at la­ve an­søg­nin­ger, og der var me­get få, der fik be­vil­lin­ger, for­di kva­li­te­ten sim­pelt­hen var for rin­ge. Det er ik­ke sam­funds­mæs­sigt op­ti­malt. I ste­det si­ger vi for ek­sem­pel: Vi me­ner, at det er et pro­blem, at an­tal­let af un­ge hjem­lø­se sti­ger. Hvem kan vi sam­ar­bej­de med for at lø­se det? Der har vi skabt en hel al­li­an­ce, der kun ar­bej­der med det, hvor der i dag er man­ge fon­de og kom­mu­ner med. Men det star­te­de med, at vi la­ve­de et kæm­pe ud­vik­lings­ar­bej­de. Og hvis vi ik­ke hav­de la­vet det kæm­pe ud­vik­lings­ar­bej­de, så var al­li­an­cen ik­ke ble­vet skabt. Nu sker der det, at al­le er eni­ge om, at vi har et pro­blem, og re­ge­rin­gen kom­mer med en hjem­lø­se­stra­te­gi i au­gust,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Kan der væ­re en ri­si­ko for, at in­ter­ne be­vil­lin­ger op­hæ­ver en sund kon­trol imel­lem be­vil­lings­gi­ver og be­vil­lings­mod­ta­ger – hvem hol­der jer op på, om I la­ver de rig­ti­ge og vig­ti­ge ting?

"Det stil­ler vi ger­ne op til en dis­kus­sion af. Men for­di man som fond gi­ver pen­ge til en or­ga­ni­sa­tion, kan man ik­ke nød­ven­dig­vis se, hvil­ken kva­li­tet, den på­gæl­den­de or­ga­ni­sa­tion le­ve­rer. Det er en af år­sa­ger­ne til, at vi har æn­dret stra­te­gi. Vi modt­og man­ge an­søg­nin­ger, som dy­best set var for­søg på at få drifts­pen­ge uden at kal­de det drift. Det tror jeg og­så, at an­dre fon­de har set,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Men hvor man­ge af je­res ud­de­lings­mil­li­o­ner per år går så til drift in­ter­nt hos jer selv?

"Det er net­op ik­ke drift, men ud­vik­ling. Vi har til for­mål at ska­be ud­vik­ling i vo­res sam­fund. Det skal vi væl­ge den bedst tæn­ke­li­ge me­to­de til at gø­re, og den er for­skel­lig fra gang til gang.”

Vil ud­vik­lin­gen fort­sæt­te, så Bi­ku­ben­fon­den i frem­ti­den får fle­re me­d­ar­bej­de­re, som får løn gen­nem in­ter­ne bevillinger?

"Det vil den højst sand­syn­ligt gø­re. Og det skyl­des jo, at vi har flyt­tet os fra at væ­re en do­nor. Nog­le fon­de får nog­le an­søg­nin­ger, som de læ­ser igen­nem, og så ud­de­ler de nog­le pen­ge. Hvis de de­ler dem ud i nog­le stør­re klum­per, så har de me­get små om­kost­nin­ger og pæ­ne ud­de­lin­ger, men det si­ger in­tet om, hvad de ska­ber af vær­di. Vi går den mod­sat­te vej. Vi har fo­kus på, hvad vi ska­ber af vær­di i sam­fun­det," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

I føl­ge års­regn­ska­bet ud­del­te Bi­ku­ben­fon­den sid­ste år 89,9 mil­li­o­ner kro­ner brut­to. Af dem blev 6,6 mil­li­o­ner kro­ner be­vil­get på bag­grund af ansøgningsrunder.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer