Fonden Ensomme Gamles Værn driver ’gerontologisk gartneri’

Fon­den En­som­me Gam­les Værn har skar­pt fo­kus på at af­hjæl­pe ensom­hed og mar­gi­na­li­se­ring blandt æl­dre men­ne­sker. Det sker ved at støt­te og iværk­sætte forsk­ning, formid­ling og so­ci­a­le ind­sat­ser til gavn for de æl­dre men­ne­sker, der har mindst – bå­de so­ci­alt og økono­misk. Fon­dens di­rek­tør og forsknings­leder Chri­sti­ne E. Swa­ne gør des­uden en stor ind­sats for at støt­te op om un­ge stu­de­ren­des in­ter­es­se i det­te felt. Hør in­ter­viewet med Chri­sti­ne E. Swa­ne i det­te af­snit af Mo­der­ne Filan­tro­pi.

Fonden Ensomme Gamles Værn – 'gerontologisk gartneri'
”Or­det gam­mel er as­so­ci­e­ret med for­fald og eks­klu­sion og med mang­len­de vær­di. Og det er der ik­ke man­ge af de 1,1 mio. over 65-åri­­ge, der sy­nes er rart at bli­ve as­so­ci­e­ret med. Og det kan jeg dæl­me godt for­stå!” si­ger Chri­sti­ne E. Swa­ne, di­rek­tør og forsk­nings­le­der i Fon­den En­som­me Gam­les Værn (mo­del­fo­to).

Ak­ti­ve og rø­ri­ge se­ni­o­rer som strøm­mer til kul­tu­rel­le ak­ti­vi­te­ter, højsko­le­op­hold og fored­rag. De res­sour­cestær­ke æl­dre, der sø­ger fæl­les­ska­ber og bi­dra­ger med de­res liv­ser­fa­ring, ud­gør en sta­digt vok­sen­de grup­pe i det dan­ske sam­fund.

Men der fin­des og­så en an­den grup­pe af æl­dre, som le­ver et gan­ske an­det æl­d­re­liv. Det er æl­dre, som af for­skel­li­ge år­sa­ger ik­ke selv er i stand til at op­sø­ge fæl­les­ska­ber el­ler ud­nyt­te de man­ge til­bud om kul­tu­rel­le og so­ci­a­le ak­ti­vi­te­ter for men­ne­sker i de­res livs ef­ter­år.

Og det er net­op den­ne grup­pe af æl­dre, der er om­drej­nings­punkt for det ar­bej­de, der fo­re­går i Fon­den En­som­me Gam­les Værn

”Dem, der har mindst, fyl­der mest hos os,” si­ger di­rek­tør og forsk­nings­le­der i Fon­den En­som­me Gam­les Værn Chri­sti­ne E. Swa­ne, da vi mø­der hen­de i Fon­de­nes Hus i Kø­ben­havn, hvor fon­den hol­der til.

Hun for­kla­rer, at fon­dens må­l­grup­pe er de æl­dre men­ne­sker, som ik­ke selv har so­ci­a­le el­ler øko­no­mi­ske res­sour­cer til at del­ta­ge i de etab­le­re­de æl­dre­til­bud.

”Det er blandt an­det æl­dre ind­van­dre­re og flygt­nin­ge, so­ci­alt ud­sat­te, mi­no­ri­te­ter og æl­dre, der bli­ver mar­gi­na­li­se­ret på for­skel­li­ge må­der i vo­res sam­fund,” for­tæl­ler Chri­sti­ne E. Swa­ne.

Ud­over at do­ne­re pen­ge til so­ci­a­le pro­jek­ter er fon­den og­så di­rek­te in­vol­ve­ret i pro­jek­ter, for­tæl­ler Chri­sti­ne E. Swa­ne.

Ek­sem­pel­vis ar­ran­ge­rer fon­den sær­li­ge højsko­le­op­hold for ud­sat­te æl­dre men­ne­sker, hvor der er so­ci­alt samvær, om­sorg og for­skel­li­ge ak­ti­vi­te­ter. Det sker i et sam­ar­bej­de med Samvir­ken­de Me­nig­heds­ple­je­re, som bl.a. via de­res be­søg­stje­ne­ste fin­der æl­dre, der træn­ger til at kom­me ud blandt an­dre.

Fortæl for Livet – samtalegrupper for udsatte ældre

For­tæl for Li­vet er et an­det pro­jekt, som Fon­den En­som­me Gam­les Værn selv age­rer ka­ta­ly­sa­tor for. Det be­står af sam­ta­le­grup­per på 4-6 æl­dre og en sær­ligt ud­dan­net grup­pe­le­der. Grup­pen mø­des som re­gel hver uge i ti uger, hvor grup­pe­le­de­ren hjæl­per og gu­i­der del­ta­ger­ne til at for­tæl­le hin­an­den om be­tyd­nings­ful­de de­le af de­res liv og lyt­te og spør­ge ind til de an­dres livs­for­tæl­lin­ger.

For­må­let er at ska­be nye, stær­ke re­la­tio­ner og styr­ke del­ta­ger­nes selv­for­stå­el­se. Man­ge gam­le men­ne­sker op­le­ver at mi­ste de næ­re re­la­tio­ner og der­med de­res livsvid­ner – de men­ne­sker, som har kendt dem og fulgt dem i li­vet, for­kla­rer Chri­sti­ne E. Swa­ne. For­tæl for Li­vet kan væ­re med til at ska­be nye livsvid­ner.

”De ting, man ta­ler om i grup­per­ne, er så be­tyd­nings­ful­de, at man læ­rer hin­an­den bed­re at ken­de i for­hold til, hvis man sid­der i et ak­ti­vi­tets­cen­ter og drik­ker kaf­fe og mod­ta­ger for­skel­li­ge for­mer for un­der­hold­ning el­ler fy­sisk træ­ning,” si­ger hun.

Det er vig­tigt at støt­te un­ge men­ne­sker i at sy­nes, at gam­le er in­ter­es­san­te.

Chri­sti­ne E. Swa­ne – di­rek­tør og forsk­nings­le­der, Fon­den En­som­me Gam­les Værn

Pro­jek­tet blev skabt i 2013, da to spe­ci­a­lestu­de­ren­de fra psy­ko­lo­gi­stu­di­et hen­vend­te sig til Fon­den En­som­me Gam­les Værn for at få støt­te til at un­der­sø­ge be­tyd­nin­gen af gam­le men­ne­skers for­tæl­lin­ger om de­res liv, for­tæl­ler Chri­sti­ne E. Swa­ne. Hun og be­sty­rel­sen syn­tes, spe­ci­a­let var så vig­tigt og in­ter­es­sant, at fon­den lod det fol­de sig ud i vir­ke­lig­he­den. For­tæl for Li­vet blev hur­tigt en suc­ces, og nu har sam­ta­le­grup­per­ne spredt sig til he­le lan­det og er på vej til Færø­er­ne og Grøn­land. Det er ty­pisk kom­mu­ner, der kø­ber et For­tæl for Li­­vet-kur­sus for me­d­ar­bej­de­re og fri­vil­li­ge i æl­d­re­sek­to­ren. Den ene af de tid­li­ge­re spe­ci­a­lestu­de­ren­de, An­dreas Ni­ko­la­j­sen, er nu fa­stan­sat i Fon­den En­som­me Gam­les Værn og ta­ger rundt i lan­det og ud­dan­ner grup­pe­le­der­ne.

Chri­sti­ne E. Swa­ne glæ­der sig over, at stær­ke pro­jek­ter som For­tæl for Li­vet kan spi­re frem på bag­grund af ny, vær­di­fuld vi­den, som hun og fon­den har væ­ret med til at støt­te og bæ­re frem. Fle­re af de stu­de­ren­de, som har væ­ret un­der hen­des vin­ger er kom­met vi­de­re i ph.d.-forløb, hvoraf nog­le er ini­ti­e­ret og fi­nan­si­e­ret af fon­den – bl.a. om fat­tig­dom og ud­sat­hed i al­der­dom­men, for­tæl­ler hun.

Vigtigt at unge forsker i alderdom

I Fon­den En­som­me Gam­les Værn sæt­ter man en stor ære i at gø­de og gi­ve vækst­be­tin­gel­ser til un­ge stu­de­ren­de, som in­ter­es­se­rer sig for gam­le men­ne­skers so­ci­a­le liv. Et ’geron­to­lo­gisk gart­ne­ri’ kal­der Chri­sti­ne E. Swa­ne ind­sat­sen for at støt­te op om ny forsk­ning in­den for det hu­ma­ni­sti­ske og sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge felt i geron­to­lo­gi­en, som er læ­ren om al­der­dom, al­dring og gam­le men­ne­sker.

”Det er vig­tigt at støt­te un­ge men­ne­sker i at sy­nes, at gam­le er in­ter­es­san­te,” si­ger Chri­sti­ne E. Swa­ne.

Der for­skes me­get i sund­heds­mæs­si­ge aspek­ter af det at bli­ve gam­mel og det sun­de og lan­ge liv. Men der er ik­ke så stor in­ter­es­se for at un­der­sø­ge de so­ci­a­le aspek­ter ved al­der­dom­men, for­kla­rer Chri­sti­ne E. Swa­ne.

”Når man tæn­ker på, at man­ge men­ne­sker i dag bli­ver 80-90 år gam­le og der­med le­ver i op til en tred­je­del af li­vet i det, vi kal­der se­ni­o­r­li­vet el­ler al­der­dom­men, gi­ver det me­ning at un­der­sø­ge nær­me­re, hvor­dan æl­dre men­ne­sker tri­ves so­ci­alt,” si­ger hun.

”Man tæn­ker ty­pisk, at al­le mu­lig­he­der og al ud­vik­ling er knyt­tet til børn og un­ge. Det er og­så tit så­dan, at man sy­nes, at når man ta­ler om børn og un­ges pro­ble­mer, så er de væ­sent­li­ge. Det for­står vi al­le sam­men in­tu­i­tivt. Men det er knapt så in­tu­i­tivt at for­stå, hvor vig­tigt det er at hjæl­pe gam­le men­ne­sker, som for ek­sem­pel fø­ler sig en­som­me, el­ler som er pla­get af sorg el­ler brud i fa­mi­li­en,” for­kla­rer Chri­sti­ne E. Swa­ne.

Hun har selv be­skæf­ti­get sig med det hu­ma­ni­sti­ske felt in­den for geron­to­lo­gi­en, li­ge si­den hun stu­de­re­de kul­turso­cio­lo­gi på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet i 1980’erne. Hun er ph.d. og har ar­bej­det som for­sker i man­ge år og blandt an­det væ­ret le­der af Geron­to­lo­gisk In­sti­tut og Vi­dens­cen­ter på Æl­dre­om­rå­det.

Me­get af di­rek­tø­rens ar­bej­de i Fon­den En­som­me Gam­les Værn er sta­dig re­la­te­ret til forsk­nin­gen. Hun fun­ge­rer jævn­ligt som forsk­nings­le­der og er med i for­skel­li­ge eks­pert­ud­valg. Og så fun­ge­rer hun som vej­le­der og men­tor for de stu­de­ren­de, der hen­ven­der sig til fon­den med en in­ter­es­se for at for­dy­be sig i æl­dre men­ne­skers so­ci­a­le liv.

Ensomme gamle og ungdommen

Al­le­re­de i 1910, da den kø­ben­havn­ske præst Her­mann Koch etab­le­re­de En­som­me Gam­les Værn, var der en for­bin­del­se mel­lem ung­dom­men og de gam­le.

Det var med hjælp fra fri­vil­li­ge stu­de­ren­de, at Her­mann Koch be­gynd­te at sam­le pen­ge ind til fat­ti­ge gam­le men­ne­sker. Han var en af de før­ste i Dan­mark, der gjor­de op­mærk­som på de gam­les vil­kår i en tid, hvor fat­tig­dom­men var ud­bredt og det var van­ske­ligt at kla­re sig, hvis man ik­ke hav­de fa­mi­lie med res­sour­cer til at dra­ge om­sorg for én i al­der­dom­men.

Det før­ste ini­ti­a­tiv var ’Stu­den­ter­nes ind­sam­ling til fat­tig­folks jul’. Se­ne­re blev der blandt an­det sam­let ind til som­merop­hold på lan­det for fat­ti­ge gam­le men­ne­sker fra Kø­ben­havn samt vin­ter­stu­er.

Helt frem til 2. Ver­denskrig ar­ran­ge­re­de En­som­me Gam­les Værn vin­ter­stu­er med op til 3.000 men­ne­sker hver uge. Vin­ter­stu­er­ne bød på samvær, fæl­les­sang og un­der­hold­ning for de so­ci­alt ud­sat­te æl­dre.

”Her fik man mu­lig­hed for at bi­dra­ge med no­get og væ­re en del af et fæl­les­skab,” for­tæl­ler Chri­sti­ne E. Swa­ne, der ser en ty­de­lig rød tråd i he­le or­ga­ni­sa­tio­nens hi­sto­rie: Li­ge si­den Her­mann Ko­chs tid og frem til i dag har fon­den haft fo­kus på at be­kæm­pe en­som­hed blandt de æl­dre men­ne­sker, som har mindst – bå­de so­ci­alt og øko­no­misk.

I 1911 op­ret­te­de En­som­me Gam­les Værn et al­der­doms­hjem på Chri­sti­ans­havn. Ef­ter­hån­den ud­vik­le­de or­ga­ni­sa­tio­nen sig til at byg­ge ple­je­hjem og dag­cen­tre over he­le lan­det un­der nav­net EGV. Se­ne­re over­tog kom­mu­ner­ne byg­nin­ger og drif­ten.

I 1986 op­ret­te­de EGV Æl­dre Sa­gen, som i dag er Dan­marks stør­ste med­lem­sor­ga­ni­sa­tion og po­li­tisk ta­le­rør for æl­dre og de­res vil­kår. Fon­den fort­sat­te sit vir­ke un­der nav­net Æl­dre Fon­den og se­ne­re EGV Fon­den.

Når jour­na­li­ster rin­ger og vil ha­ve mig til at ud­tryk­ke fon­dens hold­ning til et el­ler an­det, så si­ger jeg, at vi ik­ke har en hold­ning – vi har vi­den.

Chri­sti­ne E. Swa­ne – di­rek­tør og forsk­nings­le­der, Fon­den En­som­me Gam­les Værn

I dag er Fon­den En­som­me Gam­les Værn og Æl­dre Sa­gen to selv­stæn­di­ge en­he­der. I mod­sæt­ning til Æl­dre Sa­gen kom­mu­ni­ke­rer fon­den ik­ke spe­ci­fik­ke hold­nin­ger til kon­kre­te spørgs­mål på æl­dre­om­rå­det.

”Når jour­na­li­ster rin­ger og vil ha­ve mig til at ud­tryk­ke fon­dens hold­ning til et el­ler an­det, så si­ger jeg, at vi ik­ke har en hold­ning – vi har vi­den,” for­tæl­ler fonds­di­rek­tø­ren, som og­så ta­ger ud og hol­der fored­rag for at for­mid­le vi­den om al­der­dom og en­som­hed og nu­an­ce­re bil­le­det af sel­ve det at bli­ve gam­mel. Her op­le­ver hun, at fon­dens navn sæt­ter gang i man­ge vig­ti­ge sam­ta­ler om, hvor­dan man om­ta­ler al­der­dom, og hvor­for en­som­hed er vig­tig at ta­le om og gø­re no­get ved.

Da fon­den i 2010 fyld­te 100 år, be­slut­te­de hun sam­men med be­sty­rel­sen at æn­dre fon­dens navn fra EGV til det op­rin­de­li­ge navn En­som­me Gam­les Værn, for­di de fær­re­ste vid­ste, hvad for­kor­tel­sen stod for.

”Så må jeg ta­ge de lus­sin­ger, det gi­ver, når jeg er ude og hol­de fored­rag for se­ni­o­rer, for de yn­gre æl­dre bry­der sig of­te ik­ke om at bli­ve kaldt gam­le,” for­tæl­ler hun.

”Or­det gam­mel er as­so­ci­e­ret med for­fald og eks­klu­sion og med mang­len­de vær­di. Og det er der ik­ke man­ge af de 1,1 mio. over 65-åri­­ge, der sy­nes er rart at bli­ve as­so­ci­e­ret med. Og det kan jeg dæl­me godt for­stå!” un­der­stre­ger Chri­sti­ne E. Swa­ne.

”Jeg hå­ber, det al­tid skin­ner igen­nem, at jeg har me­get stor respekt for al­le men­ne­sker – og­så dem der er gam­le.”

Konference med fokus på forskellighed

For­mid­ling er en vig­tig del af ar­bej­det i Fon­den En­som­me Gam­les Værn. Hvert an­det år af­hol­der fon­den en kon­fe­ren­ce for at for­mid­le den vi­den om æl­dre men­ne­skers so­ci­a­le liv, som fon­den har støt­tet el­ler på an­den må­de væ­ret med til at frem­brin­ge. For­må­let er blandt an­det at in­spi­re­re fag­folk og fri­vil­li­ge til at ska­be ind­sat­ser, der kan bi­dra­ge til at for­bed­re for­hol­de­ne for de ud­sat­te æl­dre.

Den 9. maj af­hol­der fon­den en kon­fe­ren­ce med over­skrif­ten ’Aty­pi­ske Æl­d­re­liv – over­set for­skel­lig­hed’, som har fo­kus på æl­dre men­ne­sker, der fal­der uden­for nor­men.

På kon­fe­ren­cen vil der blandt an­det bli­ve præ­sen­te­ret re­sul­ta­ter fra et nyt forsk­nings­pro­jekt, som fon­den støt­ter, der hand­ler om, hvor ho­­mo- og bi­seksu­el­le æl­dre sø­ger støt­te og fæl­les­skab. Et an­det em­ne på kon­fe­ren­cen er æl­dre, der ik­ke har stif­tet fa­mi­lie. ”De fle­ste af os ta­ler ud fra en norm om, at vi al­le vok­ser op og fin­der en part­ner, som vi får børn med. Men der er over 10 pct. æl­dre, som al­drig fik børn,” for­kla­rer hun.

”Når vi ta­ler ud fra en norm, kan det bli­ve svæ­re­re at hu­ske på at in­klu­de­re men­ne­sker, der ik­ke le­ver på den må­de.”

Det er magt­på­lig­gen­de for Chri­sti­ne E. Swa­ne, at fon­den bi­dra­ger til at ska­be en bre­de­re for­stå­el­se for det at væ­re gam­mel. Der her­sker ste­reo­ty­pe kul­tu­rel­le fo­re­stil­lin­ger, som spæn­der ben for sam­spil­let på tværs af ge­ne­ra­tio­ner, på­pe­ger hun, og hun op­le­ver, at det er svært at træn­ge igen­nem med, hvor for­skel­li­ge gam­le men­ne­sker er.

”Der er alt for stor ten­dens til at ta­le om de æl­dre el­ler de gam­le på en ka­te­go­ri­se­ren­de må­de. Der­for kan jeg sag­tens for­stå, at æl­dre gør op­rør. Men man kan og­så gø­re op­rør ved at bli­ve ved med at gø­re op­mærk­som på nu­an­cer­ne og der­ved ska­be en bre­de­re for­stå­el­se for en be­folk­nings­grup­pe, som må­ske især yn­gre og po­li­ti­ke­re har en ten­dens til at ge­ne­ra­li­se­re groft om­kring,” på­pe­ger Chri­sti­ne E. Swa­ne.

Lyt til Moderne Filantropi #12

Pod­cast: Tri­ne Gam­mel­gaard

Podcast:

Moderne Filantropi

  1. Fon­den En­som­me Gam­les Værn dri­ver ’geron­to­lo­gisk gart­ne­ri’ – Chri­sti­ne E. Swa­ne
  2. No­vo Nor­disk Fon­dens eks­pert­ko­mitéer sik­rer vi­den­ska­be­lig kva­li­tet – Ni­els-Hen­rik von Holste­in-Rat­hlou & St­ef­fen Lü­ders
  3. Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond – en klas­sisk fond for sum­men af det go­de – Mi­cha­el Bjørn Nel­le­mann
  4. Nor­dea-fon­den: ’Jo fle­re pen­ge, vi de­ler ud, de­sto me­re yd­my­ge skal vi væ­re med at hånd­te­re dem’ – Hen­rik Le­h­mann An­der­sen
  5. Fær­ch­fon­den – en vækst­ka­ta­ly­sa­tor for Nord­ve­stjyl­land – Mar­tin Vang Han­sen
  6. Fon­den for So­ci­alt An­svar: Fun­dra­i­sing er en ud­for­dring – Thit Aa­ris-Hø­eg
  7. Stra­te­gi­pro­ces i Grund­fos-stif­ters fod­spor – Po­ul Due Jen­sens Fond, Chri­sti­an Hartvig
  8. Bi­ku­ben­fon­den – "Vi har smurt smør­ret for tyndt ud" – Sø­ren Kaa­re-An­der­sen
  9. Re­al­da­nia – filan­tro­pi ef­ter ame­ri­kansk for­bil­le­de – Jes­per Ny­gård
  10. ‘Den fræk­ke lil­le­sø­ster’ i Carls­berg-fa­mi­li­en – Tu­borg­fon­det, An­ne-Ma­rie Skov
  11. “Vi går ef­ter det ex­cel­len­te” – Au­gusti­nus Fon­den, Frank Rechen­dorff Møl­ler
  12. “Vi kan ik­ke bru­ge je­res an­søg­nin­ger til no­get” – Lo­ka­le og An­lægs­fonden, Es­ben Da­ni­el­se

 

Skri­bent

Trine Gammelgaard
Tri­ne Gam­mel­gaard
Jour­na­list & pod­cast-vært

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.