Hospitalsklovne er blevet mindre afhængige af fonde

Hospitalsklovnene stod for få år siden over for kraftige nedskæringer i aktiviteterne, fordi de havde gjort sig afhængige af store donationer fra en enkelt fond. Med en ny finansieringsmodel udgør fondsfinansieringen i dag kun en tredjedel. Men regionernes hospitalsbudgetter betaler stadig ikke for klovnenes ydelser.

Ho­spi­tals­k­lov­ne­nes suc­ces på lan­dets bør­ne­af­de­lin­ger var i en år­ræk­ke pri­mært bå­ret af Nor­dea-fon­dens do­na­tio­ner. Si­den Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne star­te­de i Dan­mark i 2003 har de ved hjælp af fonds­fi­nan­si­e­ring ud­vik­let et pro­fes­sio­nelt sam­ar­bej­de med ho­spi­ta­ler­ne, etab­le­ret egen ud­dan­nel­se for nye klov­ne og er ble­vet en fast del af dag­lig­da­gen på bør­ne­af­de­lin­ger i al­le fem re­gio­ner. Til gavn for bør­ne­ne, de­res for­æl­dre og ik­ke mindst det sund­heds­fag­li­ge per­so­na­le, der ar­bej­der med de sy­ge børn.

For­e­nin­gen Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne hav­de blik­ket ret­tet mod at ska­be re­sul­ta­ter på ho­spi­ta­ler­ne. Men den fun­dra­i­sing-stra­te­gi, der skul­le sik­re at re­sul­ta­ter­ne kun­ne fast­hol­des, hav­de ik­ke få­et den sto­re op­mærk­som. Og det blev der­for en af de sto­re ud­for­drin­ger for for­e­nin­gen, da Nor­dea-fon­den ef­ter en lang ind­kø­rings­fa­se be­slut­te­de at pri­o­ri­te­re an­dre projekter.

”Jeg kun­ne se, at med det uge­ske­ma, vi hav­de for­plig­tet os til over­for bør­ne­af­de­lin­ger­ne, og med de fi­nan­si­e­rings­kil­der vi hav­de, var der en uba­lan­ce i vo­res drift. Vi måt­te vars­le en re­duk­tion af vo­res be­søg på bør­ne­af­de­lin­ger­ne med en tred­je­del”, si­ger di­rek­tør for Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne, Ken­neth Øhr­berg, der for tre et halvt år si­den blev an­sat til at ud­vik­le en bæ­re­dyg­tig fi­nan­si­e­rings­struk­tur, som kun­ne mind­ske klov­ne­nes af­hæn­gig­hed af sto­re do­na­tio­ner fra lands­dæk­ken­de fonde.

Han for­står godt, at fon­de­ne ik­ke kan væ­re med til at fi­nan­si­e­re drif­ten i de sam­me pro­jek­ter år ef­ter år.

”Det, der sker ved den ty­pe af sam­ar­bej­de er jo, at fon­den i det før­ste styk­ke tid fø­ler en el­ler grad af for­plig­tel­se i for­hold til en sam­ar­bejds­part­ner el­ler pro­jekt. Det gi­ver en lidt uhel­dig af­hæn­gig­hed, for­di fon­den fø­ler, at den er med til dri­ve no­get, som den nok har stor sym­pa­ti for, men en fond er jo ty­pisk ik­ke sat i ver­den for at støt­te drift. Og set fra den an­den si­de af bor­det væn­ner ngo’en el­ler et gi­vent pro­jekt sig til en fast fi­nan­si­e­rings­kil­de, som den der­med bli­ver af­hæn­gig af for at kun­ne vi­dere­fø­re ak­ti­vi­te­ter­ne”, si­ger Ken­neth Øhrberg.

Han me­ner der­for at ngo’er og pro­jek­ter, der er star­tet på bag­grund af ka­pi­tal fra vel­gø­ren­de fon­de bør over­ve­je, hvor­dan de kan etab­le­re en lang­tids­hold­bar øko­no­misk for­ret­nings­mo­del: ”Det kræ­ver no­get an­svar­lig­hed fra ngo’ens si­de i for­hold til at ta­ge va­re på den lang­sig­te­de bæ­re­dyg­tig­hed i pro­jek­tet. Det er ngo’ens an­svar ik­ke at gø­re sig af­hæn­gig af en fonds­støt­te, som så kan fal­de væk på et tids­punkt. Hvis det sker, har ngo’ens le­der ik­ke løst sin op­ga­ve godt nok”, si­ger Ken­neth Øhrberg.

Regionspolitiker: Hospitalernes normering bør betale

Selv­om Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne i dag nær­mest er en fast del af det sund­heds­fag­li­ge til­bud på man­ge bør­ne­af­de­lin­ger, så er det ik­ke i ho­spi­tal­s­ø­ko­no­mi­er­ne klove­ne hen­ter finansieringen.

”Der er nog­le få bør­ne­af­de­lin­ger som gi­ver os et år­ligt bi­drag. Men det er af sym­bolsk ka­rak­ter. Det vil vi ger­ne ha­ve me­re af, men det hand­ler mest om com­mit­ment ”, si­ger Ken­neth Øhrberg.

Fra po­li­tisk si­de er der til­sy­ne­la­den­de til­freds­hed med at ho­spi­tals­k­lov­ne­ne har ind­ta­get ho­spi­tals­stu­er­ne og le­ve­rer ser­vi­ce til re­gio­nens bor­ge­re, ale­ne på bag­grund af sam­ar­bejds­af­ta­ler mel­lem det en­kel­te ho­spi­tal og ngo’en. Med­lem af sund­heds­ud­val­get i Re­gions Ho­ved­sta­den, Leila Lindén me­ner dog, at ho­spi­ta­ler­ne i prin­cip­pet bur­de be­ta­le for klov­ne­nes ydelser.

”Det er et vig­tigt bud­skab, at børn og­så er børn når de er sy­ge, og det er man­ge bør­ne­af­de­lin­ger go­de til at er­ken­de. Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne er en del af be­hand­lin­gen, og de er i dag så etab­le­ret en del af bør­ne­af­de­lin­ger­nes dag­lig­dag, at jeg prin­ci­pi­elt me­ner, at fi­nan­si­e­rin­gen bør lig­ge i ho­spi­ta­ler­nes nor­me­ring. Men det er klart, at når le­del­ser­ne er pres­se­de på bud­get­ter­ne, så bli­ver spørgs­må­let, hvem kan man så bedst und­væ­re – er det en sy­geple­jer­ske, so­ci­al­rå­d­gi­ver el­ler en ho­spi­tals­k­lovn? Det er svært, og der­for er det rig­tig godt når fon­de­ne træ­der til”, si­ger med­lem af sund­heds­ud­val­get i Re­gion Ho­ved­sta­den, Leila Lindén (A).

Leila Lindén pe­ger sam­ti­dig på, at spørgs­må­let om fi­nan­si­e­ring af per­ma­nent drift er et di­lem­ma, for­di fon­de ger­ne ser, at go­de pro­jek­ter bli­ver selv­bæ­ren­de ef­ter en vis etab­le­rings­pe­ri­o­de. Hun me­ner der­for og­så at de en­kel­te bør­ne­af­de­lin­ger bør sør­ge for, at der plads i bud­get­ter­ne til at med­fi­nan­si­e­re de­res brug af Hospitalsklovnene.

Men set fra for­e­nin­gens syns­punkt er det hel­ler ik­ke et ønsk­vær­digt sce­na­rie, at Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne ta­ger det sid­ste skridt i ud­vik­lin­gen fra at ha­ve væ­ret en god idé til at bli­ve en in­te­gre­ret del af hospitalsvæsenet.

”Grun­den til at jeg ik­ke sy­nes at det er en sær­lig in­ter­es­sant mo­del er, at vi som ngo’er mi­ster kon­trol­len over vo­res eget vir­ke. Det kan bå­de hand­le om vo­res fag­li­ge ud­vik­ling og om pri­o­ri­te­rin­gen af vo­res ind­sats mel­lem for­skel­li­ge ho­spi­ta­ler el­ler syg­doms­om­rå­der. Der er og­så en ri­si­ko for at du bli­ver en del af et me­get stør­re bud­get, hvor vi ri­si­ke­rer på et tids­punkt at bli­ve ned­pri­o­ri­te­ret”, si­ger Ken­neth Øhr­berg, og pe­ger på, at med und­ta­gel­se af Is­ra­el, hvor klov­ne­ne er of­fent­ligt fi­nan­si­e­ret, så er det den sam­me mo­del i al­le an­dre lande.

Fondsmidler til nytænkning

Som di­rek­tør for Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne har Ken­neth Øhr­berg der­for gen­nem­ført en ny fun­dra­i­sing-stra­te­gi. Re­sul­ta­tet er at Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne nu kun hen­ter en tred­je­del af si­ne ind­tæg­ter hos fon­de­ne. Der­u­d­over er for­e­nin­gen nu langt bre­de­re fun­de­ret med en med­lem­s­ska­re, som er vok­set fra cir­ka 500 til 5.000 med­lem­mer i den tid Ken­neth Øhr­berg har væ­ret di­rek­tør. Det be­ty­der at med­lem­s­kon­tin­gen­ter nu fi­nan­si­e­rer en tred­je­del af indtægterne.

Den sid­ste tred­je­del kom­mer fra virk­som­heds­sponsora­ter. De fle­ste af pen­ge­ne fra sponsora­ter går di­rek­te fra lo­ka­le virk­som­he­der til Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne på den lo­ka­le børneafdeling.

”Det vi har lært igen­nem de sid­ste 3-4 år er, at den lo­ka­le op­bak­ning er me­get stærk. Vi prø­ver der­for at ska­be en kom­mu­ni­ka­tion og en fun­dra­i­sing-mæs­sig bin­ding mel­lem ak­ti­vi­te­ter­ne på den lo­ka­le bør­ne­af­de­lin­gen og så de fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der, der måt­te væ­re lo­kalt – f.eks. virksomhederne”.

Fon­de­ne spil­ler dog sta­dig en stor rol­le i Ho­spi­tals­k­lov­ne­nes vi­de­re ud­vik­ling på nye for­ret­nings­om­rå­der. Ek­sem­pel­vis har Ho­spi­tals­k­lov­ne­ne i år mod­ta­get seks mio. kr. over tre år fra sats­pul­je­mid­ler­ne til at ud­vik­le en ny fag­lig­hed in­den for bør­ne­p­sy­ki­a­tri ba­se­ret på ho­spi­tals­k­lov­ne­nes er­fa­rin­ger. Det er et om­rå­de, hvor de ik­ke har væ­ret før.

”Det lyk­ke­des at etab­le­re et sam­ar­bej­de med Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, så­da­nat vi i en kom­bi­na­tion mel­lem sats­pul­je­mid­ler­ne og en stor do­na­tion fra fon­det kan ud­vik­le et helt nyt pro­jekt over de kom­men­de seks år. Det er i min op­tik den rig­ti­ge må­de at bru­ge fonds­mid­ler på, nem­lig ved at fon­de­nes pen­ge bli­ver ka­ta­ly­sa­tor for nye ak­ti­vi­te­ter, som, hvis de lyk­kes, se­ne­re kan over­gå til en drifts­fa­se. Her­fra er det så ngo’ens an­svar at til­ve­je­brin­ge den vi­de­re fi­nan­si­e­ring”, si­ger Ken­neth Øhrberg.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer