Nyt filantropisk virkemiddel skal skabe bedre projekter

Endnu bedre projekter er målet med Nordea-fondens nye filantropiske virkemiddel, som netop har været i brug for første gang. Virkemidlet skal give projektledere bedre forudsætninger for at skabe værdi både i de projekter, som fonden støtter, men også i deres fremtidige karriere som projekt­ledere.

Nordea-fonden: kompetenceløft for projektledere
Gen­nem fi­re da­ges mø­der i maj, au­gust og ok­to­ber har 18 pro­jekt­le­de­re for pro­jek­ter støt­tet af Nor­dea-fon­den mod­ta­get un­der­vis­ning, net­vær­ket og spar­ret med hin­an­den (fo­to: Nor­dea-fon­den).

At ska­be de bedst mu­li­ge pro­jek­ter står nær top­pen af man­ge fon­des filan­tro­pi­ske øn­ske­sed­del. For at op­fyl­de øn­sket har Nor­dea-fon­den ud­vik­let et filan­tro­pisk vir­ke­mid­del, der for før­ste gang har væ­ret i brug.

Vir­ke­mid­let be­står af ud­dan­nel­ses­for­lø­bet, som hed­der ‘kom­pe­ten­ce­løft for pro­jekt­le­de­re – det per­son­li­ge le­der­skab’. Gen­nem fi­re da­ges mø­der i maj, au­gust og ok­to­ber har 18 pro­jekt­le­de­re for pro­jek­ter støt­tet af Nor­dea-fon­den så­le­des mod­ta­get un­der­vis­ning, net­vær­ket og spar­ret med hin­an­den.

“Værk­tø­jet går ud på at ud­vik­le pro­jekt­le­der­nes per­son­li­ge kom­pe­ten­cer og le­del­ses­stil. Vi tror på, at et for­løb som det her kan væ­re med til at ska­be bed­re pro­jek­ter. Og at de pro­jek­ter, som vi har valgt at støt­te, bli­ver styr­ket og op­ti­me­ret ved at styr­ke pro­jekt­le­der­ne. Og når pro­jek­ter­ne bli­ver bed­re, så vil det og­så gi­ve bed­re ak­ti­vi­te­ter for flest mu­li­ge dan­ske­re,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers, kom­mu­ni­ka­tions­chef i Nor­dea-fon­den.

Ud­over at ud­vik­le del­ta­ger­nes per­son­li­ge kom­pe­ten­cer og le­del­ses­stil har un­der­vis­nin­gen har og­så fo­ku­se­ret på for­ank­ring af pro­jek­ter­ne, le­del­se af fri­vil­li­ge og per­son­lig kom­mu­ni­ka­tion.

Des­u­den har mø­de­r­ne haft til for­mål at gi­ve pro­jekt­le­der­ne en grup­pe ‘kol­le­ga­er’ at er­fa­rings­ud­veks­le med, når de ef­ter for­lø­bet skal ar­bej­de vi­de­re med pro­jek­ter­ne i de­res respek­ti­ve or­ga­ni­sa­tio­ner.

“Der er to ben ved det her for­løb. Dels kan del­ta­ger­ne ud­vik­le de­res per­son­li­ge le­del­ses­stil, men de får og­så et net­værk, som de kan spar­re med i hver­da­gen,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Deltagere: Sådan har forløbet skabt værdi for os

Én af de 18 del­ta­ge­re i for­lø­bet er Ras­mus Skov Bor­ring fra Fol­ke­højsko­ler­nes For­e­ning. For ham var blandt an­det for­lø­bets fo­kus på den per­son­li­ge le­del­ses­stil med til at ska­be vær­di i hans pro­jekt­le­del­se.

"Vi tog for ek­sem­pel en My­ers-Brig­gs per­son­lig­hed­s­test, der vir­ke­lig åb­ne­de mi­ne øj­ne for, hvil­ken per­son­lig­heds­ty­pe, jeg er. Det gør, at jeg bed­re kan se, hvor­for jeg hand­ler, som jeg gør. Og det var ek­stremt læ­re­rigt på den bag­grund at øve sig på at kom­mu­ni­ke­re med no­gen, der ik­ke nød­ven­dig­vis tæn­ker og fø­ler på sam­me må­de,” si­ger Ras­mus Skov Bor­ring.

En an­den af del­ta­ger­ne er Sa­ra Lis­berg Lar­sen, som er pro­jekt­le­der i Ven­ti­len. For hen­de var der og­så vær­di at hen­te i for­hold til blandt an­det pro­jekt­kom­mu­ni­ka­tion og for­lø­bets fo­kus på spar­ring:

"Vi har få­et nog­le helt kon­kre­te værk­tø­jer, som vi kan bru­ge for ek­sem­pel i for­hold til, hvor­dan man kan gri­be en kom­mu­ni­ka­tions­si­tu­a­tion an. For­lø­bet har og­så gi­vet spar­ring på de ud­for­drin­ger, der al­tid vil væ­re i pro­jek­ter. Det er der ik­ke al­tid mu­lig­hed for i en travl hver­dag, så det har og­så væ­ret gavn­ligt i for­hold til mit pro­jekt," si­ger Sa­ra Lis­berg Lar­sen.

Nordea-fonden: Mulighed for at spille en rolle som fond

For Nor­dea-fon­den er det nye filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­del ble­vet til gen­nem fon­dens er­fa­rin­ger med at støt­te en lang ræk­ke stør­re pro­jek­ter i lan­dets or­ga­ni­sa­tio­ner. Fra sam­ta­ler med or­ga­ni­sa­tio­ner­ne stod det nem­lig ef­ter­hån­den klart, at der var mu­lig­hed for at på­ta­ge sig en ny rol­le som fond.

“Ved stør­re ud­de­lin­ger har vi of­te haft mø­der med det team, der skal kø­re pro­jek­tet i den støt­te­de or­ga­ni­sa­tion. Og vi har set, at der er man­ge, der er nye i rol­len som pro­jekt­le­de­re, som kun­ne ha­ve for­del af at ud­vik­le de­res per­son­li­ge kom­pe­ten­cer og le­del­ses­stil og af at spar­re med hin­an­den. Her var mu­lig­hed for at spil­le en rol­le som fond. Bå­de for at støt­te den en­kel­te pro­jekt­le­der, men og­så for at ska­be et rum, hvor pro­jekt­le­der­ne kan spa­re med an­dre i sam­me si­tu­a­tion,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Det nye filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­del i form af et kom­pe­ten­ce­ud­vik­lings­for­løb er og­så et til­tag, som ud­sprin­ger af fon­dens eget fo­kus på men­ne­ske­ne bag de pro­jek­ter, som fon­den støt­ter, si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

“For­lø­bet her er og­så et ud­tryk for, hvor­dan vi ser vo­res rol­le som fond, og hvor­dan vi ud­mønt­er vo­res al­men­nyt­ti­ge for­mål. Når vi kig­ger på en an­søg­ning, så dre­jer det sig ik­ke kun om, hvad an­søg­nin­gen går ud på, men i høj grad og­så om, hvem der får an­sva­ret for at kø­re for­lø­bet,” si­ger hun.

Gode råd: Basér forløbet på et reelt behov og husk det fortrolige rum

Hvis an­dre fon­de skul­le ha­ve lyst til at gø­re brug af et lig­nen­de vir­ke­mid­del i de­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de, så op­for­drer Ti­ne Wi­ck­ers fon­de­ne til at ka­ste sig ud i det. Som det før­ste kon­kre­te skridt fo­re­slår hun at ta­ge kon­takt til sam­ar­bejds­part­ner­ne ude i de støt­te­de or­ga­ni­sa­tio­ner:

“Basér for­lø­bet på, hvad or­ga­ni­sa­tio­ner­ne si­ger, at de re­elt set har be­hov for. I ste­det for at man som fond har en mo­del, man vil ma­se ned over no­gen, så tag en snak med må­l­grup­pen og spørg, hvor den sær­ligt har en ud­for­dring. Og hvor man som fond sær­ligt kan hjæl­pe,” si­ger hun.

Des­u­den skal del­ta­ger­ne ik­ke kig­ges over skul­de­ren, me­ner Ti­ne Wi­ck­ers. Det har Nor­dea-fon­den sik­ret ved at ud­li­ci­te­re un­der­vis­nin­gen til ek­ster­ne kon­su­len­ter med eks­per­ti­se i ek­sem­pel­vis pro­jekt­le­del­se og kom­mu­ni­ka­tion.

“Vi er jo ik­ke eks­per­ter­ne. Og des­u­den er det vig­tigt, at der og­så er et for­tro­ligt rum mel­lem del­ta­ger­ne, hvor vi ik­ke som fond lyt­ter med he­le ti­den. Det gør, at del­ta­ger­ne fø­ler sig me­re tryg­ge i for­hold til at væ­re åb­ne om even­tu­el­le pro­ble­mer i de­res pro­jek­ter,” si­ger Ti­ne Wi­ck­ers.

Deltagere: Andre fonde kan med fordel bruge redskabet

Bå­de Sa­ra Lis­berg Lar­sen og Ras­mus Skov Bor­ring me­ner, at an­dre fon­de og­så med for­del kan be­nyt­te et filan­tro­pisk vir­ke­mid­del i stil med Nor­dea-fon­dens.

"Ud­over red­ska­ber til at gø­re ind­sat­sen end­nu bed­re, så har for­lø­bet og­så gi­vet mig et stør­re kend­skab til de men­ne­sker i fon­den, man kom­mu­ni­ke­rer med. Før­hen var man må­ske lidt di­stan­ce­ret, og det fø­ler jeg ik­ke læn­ge­re. At vi er kom­met tæt­te­re på fon­den og ved, hvad vi kan bru­ge den til er i sig selv et kæm­pe plus,” si­ger Sa­ra Lis­berg Lar­sen.

Ras­mus Skov Bor­ring er enig:

"An­dre fon­de bør be­stemt over­ve­je det. Jeg ar­bej­der i et hus med fle­re pro­jekt­le­de­re for an­dre fonds­støt­te­de pro­jek­ter, og de har væ­ret lidt mis­un­de­li­ge. Så det er en ga­ve. Og så er det en in­ve­ste­ring i men­ne­sker, der bræn­der for no­get. Jo me­re fon­den sig­na­le­rer, at den vil in­ve­ste­re på den må­de, jo me­re har man og­så som pro­jekt­le­der lyst til at væ­re en god re­præ­sen­tant for fon­den," slut­ter Ras­mus Skov Bor­ring.

Nor­dea-fon­den mod­ta­ger en eva­lu­e­ring af for­lø­bet in­den for kort tid. Fon­den for­ven­ter at ud­by­de et lig­nen­de for­løb i 2020.