Carlsbergfondet støtter regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher støt­ter re­ge­rin­gens mål om 70 pct. CO2-re­duk­tion. Som et af ver­dens ri­ge­ste sam­fund bør Dan­mark vi­se vej­en, og der er uomt­vi­ste­ligt gyld­ne mu­lig­he­der for bå­de dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling, skri­ver han i den­ne kom­men­tar.

Flemming Besenbacher (foto: Jeanette Frank Nielsen)
"Med en så en­ty­dig po­li­tisk ret­ning får dansk er­hvervs­liv en klar ret­tes­nor, som de kan ba­se­re de­res frem­ti­di­ge lang­sig­te­de in­ve­ste­rin­ger og forsk­ning på. Dét er det af­gø­ren­de," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Carls­berg­fon­det, Flem­m­ing Be­sen­ba­cher om re­ge­rin­gens kli­ma­mål (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen).

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning.

Re­ge­rin­gens mål om en 70 pct. re­duk­tion af CO2-ud­led­nin­gen in­den 2030 er be­stemt me­get am­bi­tiøst, og der står ik­ke no­get i Pa­ris­af­ta­len om, hvor me­get hvert en­kelt land nød­ven­dig­vis skal re­du­ce­re sin CO2-ud­led­ning. Men nu­væ­ren­de be­reg­nin­ger vi­ser, at hvis vi i Dan­mark re­du­ce­rer vo­res CO2-ud­­led­­ning med 70 pct., kan vi fak­tisk nå at bli­ve CO2-neut­ra­le i 2040 og der­med bi­dra­ge til at ind­fri Pa­ris­af­ta­lens tem­pe­ra­tur­mål på mak­si­mum 1,5 gra­ders stig­ning, så vi kan hol­de klo­dens øko­sy­ste­mer i bed­re ba­lan­ce.

Vi bør der­for som et af ver­dens ri­ge­ste og mest vel­fun­ge­ren­de sam­fund gå for­an og vi­se vej­en, men vi skal selv­føl­ge­lig gø­re det på en in­tel­li­gent må­de. Må­let på de 70 pct. flug­ter med skif­ten­de re­ge­rin­gers po­li­ti­ske linje si­den 1990, selv­om det nye mål kræ­ver, at tem­po­et i re­duk­tio­nen me­re end for­dob­les frem mod 2030.

Tid til handling

For­de­len ved et vi­sio­nært po­li­tisk mål som re­ge­rin­gens er, at det sæt­ter en sam­let ret­ning for he­le det dan­ske sam­fund og gi­ver mu­lig­hed for at sik­re bed­re ram­me­vil­kår for dansk er­hvervs­liv, så vi kan lyk­kes med en trans­for­ma­tion af vo­res sam­fund til en CO2-lavø­ko­no­mi. En så­dan om­stil­ling er helt, helt af­gø­ren­de for al­le ver­dens lan­de, ik­ke mindst de ri­ge­ste, hvis vi skal und­gå de enor­me pro­ble­mer, som forsk­nin­gen pe­ger på, at der vil op­stå, hvis ik­ke vi hand­ler nu. Desvær­re kan det ik­ke si­ges ty­de­ligt nok, at vi har me­get travlt, hvis vi skal nå Pa­ris­af­ta­lens mål. Som FN’s ge­ne­ral­se­kre­tær Antó­nio Gu­ter­res sag­de ved FN’s se­ne­ste ge­ne­ral­for­sam­ling i New York i år: ”It is ti­me for action”. Der er brug for ra­di­ka­le trans­for­ma­tio­ner og ik­ke kun små trin­vi­se for­an­drin­ger.

Desvær­re kan det ik­ke si­ges ty­de­ligt nok, at vi har me­get travlt, hvis vi skal nå Pa­ris­af­ta­lens mål.

Flem­m­ing Be­sen­ba­cher – be­sty­rel­ses­for­mand, Carls­berg­fon­det

For at få et ind­tryk af om­fan­get af den­ne trans­for­ma­tion kan jeg varmt an­be­fa­le at læ­se den nye FN-rap­port , som pro­fes­sor Kat­hri­ne Ri­chards­on fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har skre­vet sam­men med 14 an­dre in­ter­na­tio­na­le for­ske­re. Rap­por­ten vi­ser me­get klart, at vi desvær­re ik­ke er på ret­te vej med man­ge af ver­dens­må­le­ne, så det er umid­del­bart dy­ster læs­ning. Læg der­til, at fle­re og fle­re vi­den­ska­be­li­ge da­ta vi­ser, at det er tid til hand­ling. De pe­ger på smelt­ning af gletsje­re i f.eks. Al­per­ne og Hi­ma­laya og isen på Nord- og Syd­po­len, en stig­ning i klo­dens glo­ba­le tem­pe­ra­tu­rer, me­re ek­stre­me vej­r­for­hold og æn­drin­ger i klo­dens bi­o­di­ver­si­tet, som vi al­le­re­de nu er vid­ner til.

Hvis al­le men­ne­sker på klo­den har et for­brug, som det vi nu har i Dan­mark, kræ­ver det fi­re klo­der i for­hold til res­sour­cer, og der­for er det vig­tigt at om­stil­le den øko­no­misk vækst til en me­re cir­ku­lær øko­no­mi, hvor res­sour­cer­ne hol­des i et luk­ket kredsløb. Vi har en for­plig­tel­se som et rigt og res­sour­cestærkt land til at hjæl­pe med ud­vik­ling af in­tel­li­gen­te løs­nin­ger, der kan sik­re en bæ­re­dyg­tig glo­bal om­stil­ling i tråd med FN’s 17 ver­dens­mål.

70 pct.-målsætning tager ansvar og giver muligheder

Jeg ser re­ge­rin­gens 70 pct.-målsætning net­op som et ud­tryk for, at man øn­sker at le­ve op til det­te glo­ba­le sam­funds­ansvar, og det kan ska­be kæm­pe mu­lig­he­der for dansk er­hvervs­liv, hvis vi gør det på in­tel­li­gent vis. Det er jo ik­ke blot re­ge­rin­gen, der støt­ter op om en 70 pct. CO2-re­duk­tion. Al­le par­ti­er med und­ta­gel­se af ét har ud­trykt me­get klart, at de og­så vil ar­bej­de for en bæ­re­dyg­tig trans­for­ma­tion af Dan­mark. Med en så en­ty­dig po­li­tisk ret­ning får dansk er­hvervs­liv en klar ret­tes­nor, som de kan ba­se­re de­res frem­ti­di­ge lang­sig­te­de in­ve­ste­rin­ger og forsk­ning på. Dét er det af­gø­ren­de. Sam­ti­dig be­ty­der det for­hå­bent­lig og­så, at dansk er­hvervs­liv får bed­re ram­me­vil­kår til at fo­re­ta­ge de nød­ven­di­ge in­ve­ste­rin­ger og til at be­dri­ve den forsk­ning og ud­vik­ling, der skal til. For vi kom­mer ik­ke i mål uden mas­si­ve pri­va­te in­ve­ste­rin­ger.

Hvis al­le men­ne­sker på klo­den har et for­brug, som det vi nu har i Dan­mark, kræ­ver det fi­re klo­der i for­hold til res­sour­cer, og der­for er det vig­tigt at om­stil­le den øko­no­misk vækst til en me­re cir­ku­lær øko­no­mi, hvor res­sour­cer­ne hol­des i et luk­ket kredsløb.

Flem­m­ing Be­sen­ba­cher – be­sty­rel­ses­for­mand, Carls­berg­fon­det

Sam­ti­dig vil jeg dog klart un­der­stre­ge, at vi skal und­gå sym­bol­po­li­tik. Med det me­ner jeg, som vis­se har lagt op, at vi ik­ke blot skal se på Dan­marks CO2-ud­s­lip, men der­i­mod an­skue vo­res be­slut­nin­ger og hand­lin­ger i et glo­balt per­spek­tiv. Det hjæl­per ik­ke, at dan­ske virk­som­he­der og dansk land­brug f.eks. flyt­ter til Po­len, og der pro­du­ce­rer un­der min­dre bæ­re­dyg­ti­ge for­hold. Det vil ik­ke hjæl­pe på klo­dens kli­ma­regn­skab, og end­da og­så re­sul­te­re i min­dre vækst og vel­stand i Dan­mark. Det he­le hand­ler om klo­dens bæ­re­dyg­tig­hed, ik­ke blot lil­le Dan­marks.

Gyldne muligheder

Hvis vi gri­ber frem­ti­dens ud­vik­ling an på den rig­ti­ge og in­tel­li­gen­te må­de og går for­an og ud­vik­ler nye grøn­ne løs­nin­ger, som al­le ver­dens lan­de ef­ter­spør­ger li­ge nu, kan vi ska­be gyld­ne mu­lig­he­der for Dan­mark og dansk er­hvervs­liv. Vi er al­le­re­de ver­dens­før­en­de in­den for en lang ræk­ke vig­ti­ge sek­to­rer, som, f.eks. ener­gi, vand, ship­ping og fø­de­va­rer. Det gæl­der og­så dansk land­brug. Man­ge lan­des øko­no­mi af­hæn­ger fort­sat af land­brugs­sek­to­ren, så kan vi i Dan­mark for­må at kom­me med grøn­ne og in­nova­ti­ve løs­nin­ger til land­bru­get, kan vi ik­ke blot med­vir­ke til at for­bed­re kli­ma­et i he­le ver­den, men og­så hjæl­pe dansk land­brug rig­tig me­get. Vi har al­le­re­de set det med vind, hvor vi i dag er blandt ver­dens bed­ste.

Med en så en­ty­dig po­li­tisk ret­ning får dansk er­hvervs­liv en klar ret­tes­nor, som de kan ba­se­re de­res frem­ti­di­ge lang­sig­te­de in­ve­ste­rin­ger og forsk­ning på. Dét er det af­gø­ren­de.

Flem­m­ing Be­sen­ba­cher – be­sty­rel­ses­for­mand, Carls­berg­fon­det

Vi er og­så et fo­re­gang­sland in­den for cir­ku­lær øko­no­mi, og det skal vi fort­sæt­te med at væ­re. Vi skal vi­de­re med en om­stil­ling fra li­ne­ær til cir­ku­lær øko­no­mi ba­se­ret på de fi­re R’er; re­du­ce, reu­se, re­cyc­le og ret­hink. El­lers kom­mer vi ik­ke i mål med re­ge­rin­gens 70 pct.-målsætning – el­ler Pa­ris­af­ta­len for den sags skyld. Vi kan ik­ke kom­me i mål, hvis vi kun fo­ku­se­rer på ved­va­ren­de ener­gi og ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet. En ny rap­port vi­ser, at dis­se to om­rå­der ”kun” adres­se­rer 55 pct. af CO2-ud­led­nin­gen. De sid­ste 45 pct. skal hen­tes ved at æn­dre den må­de, som vi pro­du­ce­rer på. Der­for er over­gan­gen til en me­re cir­ku­lær øko­no­mi helt af­gø­ren­de. Jeg var for­mand for den tid­li­ge­re re­ge­rings ad­visory bo­ard for cir­ku­lær øko­no­mi, og jeg valg­te en gyl­den for­si­de til vo­res rap­port. Hvor­for? For­di der uomt­vi­ste­ligt er gyld­ne mu­lig­he­der for dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling med fo­kus på de fi­re R’er.

Skri­bent

Avatar
Flem­m­ing Be­sen­ba­cher
Be­sty­rel­ses­for­mand for Carls­berg­fon­det

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.