Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er som en form for julegave til fondene udsendt ”Justerede Anbefalinger for god Fondsledelse”.
Man må gå ud fra, at mange fondsbestyrelser er i gang med at nærlæse og diskutere disse anbefalinger, der afløser anbefalingerne fra 2014 med revision fra 2020. Der er mange detaljer, tilbage står vel kun (afhængigt af, hvorledes genvalgsmuligheden vil blive håndteret) en bekymring om, hvornår en fondsbestyrelse skal finde tid til at arbejde med fondens egentlige formål.
Det er et led i navnlig forsøget på at skabe større åbenhed m.v. i fondene (særligt de erhvervsdrivende, som de justerede anbefalinger tager sigte på).
Ordet ”anbefalinger” rejser straks spørgsmål om regelsættets juridiske bæredygtighed, men det spørgsmål må vente til en anden gang. De år, der er gået, har ikke ændret ved min opfattelse, men det er ligegyldigt. Jeg mener stadigvæk, at det største fejlskud i den finansielle lovgivning m.v. er anvendelsen af ordene ”reelle ejere”, men vi er tæt på med den bestemmelse, jeg straks kommer ind på:
Det hedder i anbefaling 2.3.6.: ”Det anbefales, at bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.”
Som kommentar er anført: ”Formanden er efter lovgivningen tillagt en række opgaver og pligter. Bestyrelsen bør årligt tage stilling til og aktivt vælge, hvem der varetager hvervet som fondens formand og eventuelle næstformand.”
Det er tankevækkende, at koncipisterne har ment, at man kan slippe så let, når der gælder en af de vigtigste regler i anbefalingerne
Konfliktskabende anbefaling
Det er tankevækkende, at koncipisterne har ment, at man kan slippe så let, når der gælder en af de vigtigste regler i anbefalingerne, hvad enten man anser reglen for et fejlskud eller ej. I betragtning af de konflikter, der kan opstå, kunne lidt historik være på sin plads.
Det er jo ikke en regel, der er født i Marianne Philips vinmark. Man kunne have redegjort for, at der faktisk er skrevet om en regulering af denne karakter i den ganske vist sparsomme fondsretlige litteratur, og nogle af medlemmerne kunne måske have fortalt, at det er et af de spørgsmål, der kan give anledning til konkrete drøftelser med fondsmyndigheden ved fondens etablering.
Hvad mon det koster, at der skal ske valg hvert år fremfor at overlade – eventuelt inden for visse rammer – udfyldelsen af dette punkt til fondens stifter?
Tilhængerne selv af en så konfliktskabende anbefaling vil måske henvise til, at der er opbakning i den høring, der blev foretaget, inden man udsendte de justerede anbefalinger. Her udtaltes, at
"… foreslår komitéen, at bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for ét år ad gangen, og at valget sker på fondens årsregnskabsmøde. Anbefalingen skal bidrage til, at bestyrelserne aktivt og hyppigere forholder sig til, hvilket medlem der bedst er i stand til at varetage formandshvervet. Selvom alle bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt er ligestillede, indtager bestyrelsesformanden en særlig central position i fondsbestyrelsen. Den nye anbefaling skal bidrage til at sikre, at det mest egnede bestyrelsesmedlem indtager pladsen som formand. "
Anbefalingen kan næppe helt eliminere de (meget) kedelige sager, vi har set i fondenes verden i de seneste par år, hvor formændene i nogle af disse sager af de øvrige bestyrelsesmedlemmer har fået meget lang snor. Et fælles tema i disse sager er, at aktørerne tilsyneladende har glemt, at det er tredjemands penge, man disponerer over.
Min konklusion er, at anbefaling 2.3.6. bør udgå/ sættes i bero med henblik på en drøftelse af de spørgsmål, et forslag af denne beskaffenhed rejser
Min konklusion er, at anbefaling 2.3.6. bør udgå/ sættes i bero med henblik på en drøftelse af de spørgsmål, et forslag af denne beskaffenhed rejser. Man må drøfte såvel habilitet som legitimation, og man undgår ikke at komme ind på vederlagsspørgsmål. Man skal selvsagt have for øje, at der er forskel på en fond og et kapitalselskab, og at dette afspejler sig ved nogle af problemstillingerne.
