Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De erhvervsdrivende fonde er eksempler på faktiske virksomheder, der har kombineret et kom­mer­cielt virke med et ikke-kom­mer­cielt sigte, til fælles fordel for både virksom­hederne og det samfund de er en del af. Men med den for­højede arve­afgift og den nye beskat­nings­model for over­dra­gel­se af virk­som­heder til en erhvervsfond, risikerer man, at familie­virksom­heder fremover ender hos mindre sam­funds­gavnlige kapital­fonde, advarer CEO i Fonden Syd­danske Forsker­parker, Helle Thylkjær Henriksen.

Helle Thylkjær Henriksen
Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen har i år har op­nå­et MBA-gra­den på Hen­ley Bu­si­ness School med sit spe­ci­a­le om er­hvervs­fon­de. Det­te ind­læg be­hand­ler den er­hvervs­dri­ven­de fond ud fra den bag­ved­lig­gen­de po­li­ti­ske fi­lo­so­fi. Ind­læg­get er det før­ste af to og byg­ger på un­der­sø­gel­ser la­vet i for­bin­del­se med stu­di­et.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning.

De dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de er små i an­tal, men sto­re i ef­fekt. Som grup­pe ud­gør de 0,5 pct. af al­le virk­som­he­der i lan­det, men de 200 stør­ste og mest be­tyd­nings­ful­de af dem, står ale­ne for om­kring 25 pct. af al­le re­gi­stre­re­de ak­tier i dan­ske sel­ska­ber, ca. 70 pct. af den sam­le­de mar­keds­vær­di, og do­ne­rer mid­ler sva­ren­de til 0,5 pct. af Dan­marks BNP.

Dét ale­ne bur­de væ­re grund nok til at sam­le in­ter­es­se for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de - men der er en grund me­re, som hand­ler om fon­de­nes sær­li­ge ide­o­lo­gi­ske grund­lag:

Er­hvervs­dri­ven­de fon­de ad­skil­ler sig fra an­dre sel­ska­ber på for­trins­vis tre må­der – gen­nem de­res ejer­skabs­mo­del, de­res drifts­mo­del og de­res re­sul­ta­ter. For den er­hvervs­dri­ven­de fond har in­gen for­mel­le eje­re, men dri­ves af en be­sty­rel­se ef­ter be­stem­mel­ser­ne i vedtæg­ter­ne. Den udø­ver bå­de kom­merci­el­le og filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter. Og den er skabt for ef­ter­ti­den, med et me­get lang­sig­tet per­spek­tiv. I den­ne sam­men­hæng er især de to sid­ste af in­ter­es­se:

Profit og non-profit

Man­ge virk­som­he­der, fon­de og for­e­nin­ger udø­ver filan­tro­pi. Men den dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fond be­sid­der en sjæl­den kom­bi­na­tion af bå­de kom­merci­el­le og ik­ke-kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter, hvor den sid­ste mo­ti­ve­rer den før­ste. Her er den filan­tro­pi­ske for­plig­tel­se en del af virk­som­he­dens DNA, på sam­me må­de som dens kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter. Do­na­tio­ner­ne er ik­ke et add-on, men en de­fi­ne­ren­de fak­tor for fon­dens vir­ke.

Do­na­tio­ner­ne er ik­ke et add-on, men en de­fi­ne­ren­de fak­tor for fon­dens vir­ke.

Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen – di­rek­tør, Syd­dan­ske For­sker­par­ker

Der fin­des for­skel­li­ge be­gre­ber som be­skri­ver det­te. Be­gre­bet Filan­tro-ka­pi­ta­lis­me blev in­tro­du­ce­ret af jour­na­list og re­dak­tør på The Eco­no­mist, Mat­t­hew Bis­hop i 2006, og ba­ne­de vej­en for en ræk­ke nye tan­ker om, hvor­dan virk­som­he­der blev gjort me­re so­ci­alt og mil­jø­mæs­sigt bæ­re­dyg­ti­ge. Men den mest kend­te te­o­ri i den­ne sam­men­hæng, er te­o­ri­en om fæl­les vær­di­ska­bel­se af Har­vard-øko­nom Mi­cha­el Po­r­ter og di­rek­tør Mark Kra­mer.

Po­r­ter & Kra­mer de­fi­ne­rer fæl­les vær­di­ska­bel­se som en må­de hvor­på virk­som­he­der kan in­te­gre­re so­ci­a­le hen­syn me­re ef­fek­tivt i dens grund­læg­gen­de drift og stra­te­gi. Det gø­res ved at adres­se­re so­ci­a­le be­hov og ud­for­drin­ger, ik­ke som en si­de­be­skæf­ti­gel­se, men som en del af virk­som­he­dens ker­ne­ak­ti­vi­tet. Dét kal­der de en ny form for ka­pi­ta­lis­me – en for­måls­dre­vet ka­pi­ta­lis­me.

CSV kontra CSR

Be­gre­bet om fæl­les vær­di­ska­bel­se (egl. Cre­at­ing Sha­red Va­lue el­ler CSV) er be­slæg­tet med nye te­o­ri­er om blan­det, delt el­ler in­de­holdt vær­di­ska­bel­se, Trip­le Bot­tom Li­ne (TBL/3BL), Bot­tom of the Py­ra­mid (BoP) og Cor­pora­te Ci­tizens­hip. De ind­går i de se­ne­ste års dis­kus­sio­ner om virk­som­he­der­nes sam­funds­ansvar, mest kendt un­der fæl­les­be­teg­nel­sen Cor­pora­te So­ci­al Re­spon­si­bi­li­ty el­ler CSR.

I re­la­tion her­til for­kla­rer Po­r­ter & Kra­mer virk­som­he­der­nes fæl­les vær­di­ska­bel­se som en avan­ce­ret form for CSR. Fæl­les vær­di­ska­bel­se kræ­ver en me­re be­vidst og stra­te­gisk til­gang til em­net og ska­ber en po­si­tiv vækst­cy­klus hos bå­de virk­som­he­den og om­gi­ven­de sam­fund. Hvor CSR of­te er dre­vet af om­gi­vel­ser­nes for­vent­nin­ger, så er CSV dre­vet in­ter­nt i virk­som­he­der­ne af le­del­sen som en del af virk­som­he­dens stra­te­gi.

Formålsdrevet kapitalisme og den erhvervsdrivende fond

Hos Po­r­ter & Kra­mer er der in­gen spe­ci­fik re­fe­ren­ce til den er­hvervs­dri­ven­de fond. Men de be­skri­ver de virk­som­he­der, der udø­ver fæl­les vær­di­ska­bel­se, som hy­brid-virk­som­he­der, som ar­bej­der på tværs af græn­ser­ne mel­lem pro­fit/­non-pro­fit og som ud­for­drer den tra­di­tio­nel­le øko­no­mi­ske for­stå­el­se af vær­di­ska­bel­se som kort­sig­te­de re­sul­ta­ter. Og som ud­vi­ser en høj grad af in­nova­tion, bæ­rer lang­sig­te­de stra­te­gi­er og of­te er grund­lagt af en­tre­pre­nø­rer.

Man kan næ­sten ik­ke fo­re­stil­le sig et me­re præ­cist sig­na­le­ment af den dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fond: Me­re end halv­de­len af de dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de er stif­tet af vel­ha­ven­de en­tre­pre­nø­rer, of­te i re­la­tion til et ge­ne­ra­tions­skif­te. De har fast­lagt en ret­ning for fon­den og dens vir­ke, som gæl­der i al evig­hed. Og de bi­dra­ger til sam­fun­det gen­nem an­det end de­res do­na­tio­ner.

Økonomisk teori

I den klas­si­ske for­stå­el­se af øko­no­misk te­o­ri stræ­ber al­le virk­som­he­der ef­ter pro­fit­mak­si­me­ring. Det gæl­der og­så for er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men her er dét at ska­be vær­di me­get an­det end at sik­re af­kast, ud­ste­de ak­tier el­ler spre­de in­ve­ste­rin­ger og ejer­skab. Når en er­hvervs­dri­ven­de fond ska­ber vær­di, sker det ad fle­re ve­je: Ved at sik­re el­ler ud­vik­le vær­di­er og ved at be­dri­ve filan­tro­pi.

Nok er den er­hvervs­dri­ven­de fond en æl­dre virk­som­heds­kon­struk­tion, men den re­præ­sen­te­rer en me­get mo­der­ne virk­som­heds­mo­del, der ar­bej­der bå­de lang­sig­tet og ho­li­stisk.

Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen – di­rek­tør, Syd­dan­ske For­sker­par­ker

Det kan over­ra­ske, at det­te ik­ke på­vir­ker fon­de­nes fi­nan­si­el­le re­sul­tat. Bå­de i form af ren­ta­bi­li­tet, vækst, kur­s­vær­di, af­kast og so­li­di­tet præ­ste­rer de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i gen­nem­snit mindst li­ge så godt som an­dre, lig­nen­de virk­som­heds­ty­per. Men fon­de­ne bi­dra­ger ik­ke kun til dansk øko­no­mi på den kor­te ba­ne: For det før­ste har de en sta­bi­li­se­ren­de ind­virk­ning i den for­stand, at de udø­ver lang­sig­tet ejer­skab, og de virk­som­he­der, de ejer, er tun­ge på ak­ti­ver, me­re re­si­sten­te i kri­se­tid og me­re ri­si­ko­vil­li­ge end an­dre virk­som­he­der. For det an­det har de en ind­byg­get mod­stand mod uden­land­ske op­køb. Og for det tred­je er de stør­ste og mest be­tyd­nings­ful­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de for­trins­vis ud­vik­lings­o­ri­en­te­re­de virk­som­he­der og de­res pro­duk­ter har en lang le­ve­tid. De age­rer me­re in­ter­na­tio­nalt, me­re pro­duk­tivt og er me­re vi­denstun­ge end an­dre virk­som­he­der og står for me­re end halv­de­len af al­le ud­vik­lings­mid­ler brugt i Dan­mark.

Oveni skal man så in­dreg­ne be­tyd­nin­gen af de­res filan­tro­pi­ske vir­ke. Og her gør de bed­ste af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de det og­så ek­stra­or­di­nært godt. Så godt at de er­hvervs­dri­ven­de fon­des do­na­tio­ner i 2017 ud­gjor­de over 11 mia. kr., og det­te tal er sta­dig sti­gen­de.

Et paradigmeskifte

Te­o­ri­en om virk­som­he­ders fæl­les vær­di­ska­bel­se kri­ti­se­res of­te for at præ­sen­te­re et ide­al uden at kun­ne le­ve­re em­pi­risk be­vis for sa­gen. Det sy­nes op­lagt her at pe­ge på de dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de. De er om no­gen ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af.

I den po­li­ti­ske fi­lo­so­fi re­præ­sen­te­rer de er­hvervs­dri­ven­de fon­de der­for et pa­ra­dig­meskift: Væk er fløj­kri­ge­ne mel­lem ka­pi­ta­lis­men og so­ci­a­lis­men. De går nu hånd i hånd for ud­vik­lin­gen af det mo­der­ne vel­færds­sam­fund. Ik­ke en vel­færds­stat, men et vel­færds­sam­fund, be­stå­en­de at bå­de pri­va­te virk­som­he­der, of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner, for­e­nin­ger, fæl­les­ska­ber og en­kel­tin­di­vi­der i fæl­les in­ter­ak­tion.

Grænserne nedbrydes

Dansk lov­giv­ning fo­re­skri­ver en klar ad­skil­lel­se mel­lem fon­de­nes pro­fi­t­o­ri­en­te­re­de og de­res non-pro­fit ak­ti­vi­te­ter. Det desu­ag­tet at der for nog­le fon­de er et tæt ide­o­lo­gisk bånd mel­lem de­res kom­merci­el­le vir­ke­om­rå­de og de­res ud­de­lings­om­rå­de. Men for man­ge er der i dag et stør­re sam­men­fald mel­lem me­to­der og ar­bejds­red­ska­ber:

I de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i dag ta­les om vær­di­er og sam­fund­s­ef­fekt, sam­ti­dig med at der præ­sen­te­res KPI´er og ud­reg­nes RoI. Det gæl­der og­så på det filan­tro­pi­ske om­rå­de. Her hø­res do­na­tio­ner of­te om­talt som in­ve­ste­rin­ger med et eva­lu­er­bart af­kast el­ler re­sul­tat.

Bag den æn­dre­de sprog­brug lig­ger en æn­dret prak­sis: Den klas­si­ske do­na­tion el­ler ud­de­ling, fo­re­ta­get på bag­grund af en an­søg­ning fra en in­sti­tu­tion el­ler en pri­vat­per­son, bli­ver sta­dig sjæld­ne­re. Man­ge fon­de har æn­dret de­res ud­de­lings­fi­lo­so­fi og er nu langt me­re in­vol­ve­re­de i de pro­jek­ter, der ud­de­les til, al­le­re­de in­den an­søg­nings- og til­de­lings­fa­sen. Fon­de­ne er ble­vet med­ska­be­re i pro­ces­sen og ind­går i en di­a­log om­kring, hvor­dan man sik­rer den bed­ste og mest va­ri­ge sam­funds­mæs­si­ge for­an­dring for de mid­ler, der do­ne­res.

Men det er ik­ke kun må­den, der ud­de­les på, som er for­an­dret. I de se­ne­ste år ses og­så en ræk­ke nye al­li­an­cer fon­de­ne imel­lem. Al­li­an­cer­ne ind­gås for at kun­ne op­nå end­nu stør­re op­bak­ning og vo­lu­men på de­res ini­ti­a­ti­ver. Her­med bli­ver ik­ke ba­re ræk­ke­vid­den, men og­så sig­tet stør­re. I en ver­den der bli­ver sta­dig min­dre, og hvor græn­ser ned­bry­des, ar­bej­der fon­de­ne ik­ke læn­ge­re kun med na­tio­na­le dags­or­de­ner. Og selv om langt de fle­ste ud­de­lin­ger sta­dig sker in­den­for lan­dets græn­ser, så er an­de­len af uden­land­ske pro­jek­ter sti­gen­de.

For når fa­mi­lie­e­je­de virk­som­he­der ik­ke ge­ne­ra­tions­skif­tes el­ler over­dra­ges til er­hvervs­dri­ven­de fon­de, bli­ver de i stor stil over­ta­get af (of­te uden­land­ske) ka­pi­tal­fon­de.

Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen – di­rek­tør, Syd­dan­ske For­sker­par­ker

De of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner mod­ta­ger langt stør­ste­delen af de sam­le­de fonds­mid­ler. Men væk er for­ti­dens op­de­ling mel­lem gi­ve­re og mod­ta­ge­re. Nu sam­ar­bej­des der på tværs af det pri­va­te og det of­fent­li­ge, på tværs af na­tio­na­le græn­ser og på tværs af fon­de­ne in­ter­nt om at få et fæl­les mål.

Fondenes ideologi

Det mo­der­ne er­hvervs­liv er un­der for­an­dring. Nye virk­som­heds­for­mer sky­der frem og på be­sty­rel­ses­gan­ge­ne ta­les der om di­ver­si­tet i vær­di­ska­bel­sen, so­ci­al bæ­re­dyg­tig­hed, lang­sig­tet ejer­skab og sam­fund­sen­ga­ge­ment. Og i den­ne kon­tekst er den er­hvervs­dri­ven­de fond højak­tu­el.

Nok er den er­hvervs­dri­ven­de fond en æl­dre virk­som­heds­kon­struk­tion, men den re­præ­sen­te­rer en me­get mo­der­ne virk­som­heds­mo­del, der ar­bej­der bå­de lang­sig­tet og ho­li­stisk. Vi har set og an­er­kendt den enor­me be­tyd­ning fon­de­ne har haft for op­byg­nin­gen af det sam­fund, vi ken­der og pri­ser. Mo­del­len kom­bi­ne­rer på smuk­ke­ste vis pri­vat ini­ti­a­tiv og vir­ke­lyst med et an­svar for fæl­les­skab og frem­tid.

Den dan­ske mo­del for den er­hvervs­dri­ven­de fond er vær­di­fuld. Et kik ind i den po­li­ti­ske fi­lo­so­fi bag den er­hvervs­dri­ven­de fond vi­ser, at den har et enormt po­ten­ti­a­le – i form af en ide­o­lo­gi, der kan re­for­me­re den må­de vi i frem­ti­den be­dri­ver mo­der­ne virk­som­hed. I den dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fond fin­der vi bå­de det hi­sto­ri­ske be­vis og det te­o­re­ti­ske fun­da­ment for, hvor­dan er­hvervs­li­vet kan bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af en bed­re frem­tid. Må­ske står vi her med en frem­ti­dig eks­portva­re, der, li­ge­som fon­de­ne selv, kan bi­dra­ge til en fæl­les vær­di­ska­bel­se på glo­balt plan.

Den erhvervsdrivende fond og fremtiden

An­er­ken­del­sen af fon­de­nes ef­fekt har i de se­ne­ste år få­et skif­ten­de re­ge­rin­ger til at ar­bej­de med hvor­dan man ba­ner vej­en for dan­nel­se af fle­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de. De fle­ste dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de er for­met i for­bin­del­se med et ge­ne­ra­tions­skif­te. Gen­nem åre­ne har skif­ten­de reg­ler om be­skat­ning gjort det sta­dig min­dre at­trak­tivt at stif­te er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og ef­ter æn­drin­gen af fonds­be­skat­nin­gen i 1987 og suc­cesions­reg­ler­ne i 1998 er der næ­sten ik­ke op­stå­et nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de.

Ar­bej­det er mun­det ud i en sær­lig be­skat­nings­mo­del, der fo­re­slår en ud­skudt be­skat­ning i for­bin­del­se med over­dra­gel­se af ak­tier til en fond. Af­ta­len har væ­ret læn­ge un­der­vejs, og in­gen ken­der dens skæb­ne el­ler dens mu­li­ge ef­fekt. Imens har man i Fi­nans­lo­ven 2020 ved­ta­get en for­hø­jel­se af ar­ve­af­gif­ten. De pla­ner kan ale­ne øde­læg­ge al­le go­de in­ten­tio­ner for stif­tel­sen af nye, er­hvervs­dri­ven­de fon­de. For når fa­mi­lie­e­je­de virk­som­he­der ik­ke ge­ne­ra­tions­skif­tes el­ler over­dra­ges til er­hvervs­dri­ven­de fon­de, bli­ver de i stor stil over­ta­get af (of­te uden­land­ske) ka­pi­tal­fon­de. Og det er vel af mær­ke ik­ke fon­de med sam­me po­si­ti­ve ind­fly­del­se på sam­fund og sam­fund­s­ø­ko­no­mi, som den er­hvervs­dri­ven­de fond.