Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er godt at forskere, offentligheden og andre aktører interesserer sig for fondenes uddelinger, deres indflydelse og rolle. Fondene får generelt meget lidt kritik, men for megen underfrankeret kritik.
Det gælder også Fundats artikel fra 29. april med de pædagogiske forskere Hanne Knudsen og Lucas Cone, hvor Life Fonden nævnes flere steder. Vi iler vi her med en række nuanceringer. Det gør vi, fordi vi gerne vil debatten og åbenheden. Dansk pædagogik og uddannelse ånder gennem samtale og vi bliver klogere af kritikken.
Hanne Knudsens og Lucas Cones udtalelser virker desværre i vid udstrækning ubeføjede, skæve eller direkte forkerte.
For det første anfægter de, at fondene ikke er en del af den demokratiske styringskæde. Og det er rigtig nok. Vi er ikke på valg. Men det er Danmarks Lærerforening heller ikke, i hvert fald ikke hos borgerne, som man i demokratiteorien plejer at tilkende suverænitet. Sex & Samfund næppe heller. Alle de mange virksomheder, museernes skoletjenester, der vil hjælpe skolerne har heller ikke noget direkte demokratisk mandat. Læremiddelproducenter, der opererer på markedets vilkår ej heller.
Aflaster skolerne
For det andet hævdes det, at Life kun leverer til udvikling. Det er lodret forkert. Life leverer ikke mindst driftsstøtte direkte til lærernes undervisning. Vi aflaster skolerne i deres drift kunne man sige. Sørger for undervisning. Betaler for de busser, der fragter elever til vores labs. Vi æder ikke deres sidste udviklingskræfter, men bidrager til den åbne skole som lovgiver har ønsket og kommunerne massivt bakket op. Vi synes tværtimod, vi viser politikerne, at det lønner sig at investere i god undervisning, stærke læremidler, der leveres gratis uden kommercielt formål mv.
For det tredje fremgår det, at undervisningen baserer sig på koncepter med wow-effekt. Vores undervisningsforløb baserer sig på et koncept kaldet forskning, på et koncept om inddragelse af lærerne i udviklingen af forløbene og på et koncept om inddragelse af aktører (virksomheder, institutioner), der kan sikre remtræk til virkeligheden.
For det fjerde hævder Knudsen og Cone, at vores forløb kan have en tendens til at gøre lærerne til et vedhæng. Vedhæng, der imidlertid i altovervejende grad er utroligt tilfredse med forløbene,
For det fjerde hævder Knudsen og Cone, at vores forløb kan have en tendens til at gøre lærerne til et vedhæng. Vedhæng, der imidlertid i altovervejende grad er utroligt tilfredse med forløbene, som stilles gratis til rådighed og som ikke er en digital færdigret, men forløb, som kan bruges både af mere usikre lærere og af de erfarne, der vil redidaktisere.
Knudsen og Cone hævder ydermere, at mange fondes forløb er hit and run og uden det lange perspektiv. Det lyder næsten som puljer i det offentlige. Life er imidlertid et langsigtet commitment, der løber til i hvert fald 2030. Det kan man næppe kalde hit and run.
Forskerne udtaler sig også om vores syn på naturen:
"Det er ingeniørens blik på verden, naturen og naturvidenskaben, som er dominerende. Det er et blik, som gør naturen til noget, vi skal beherske, kontrollere og udnytte. Det handler ikke om den grundlæggende indføring i et fag, som tager tid og kræver tålmodighed," hedder det fra Hanne Knudsen, der næppe kan have synderlig indsigt i vores forløb, der er nøje afstemt med fagenes mål, ofte af betydelig varighed.
Vrangbillede
Indsigten når heller ikke til Life’s strategi, hvor vi netop arbejder med andre fag end de naturvidenskabelige og i øvrigt med den respekt for naturen, som faktisk også kan rummes i en ingeniørs blik eller en naturvidenskabelig forskers blik.
Afslutningsvist må man forstå på Knudsen og Cone, at vi og andre bidrager til en afmægtiggørelse, ja endog tavsgørelse fordi forløbene er veltilrettelagte og tilpasset lærernes og skolens virkelighed og baseret på virkningsfulde metoder, der altid skal ses og fungere i kontekst. Det virker helt grundløst. Life faciliterer workshops, levende udvekslinger på Facebook om vores forløb, partnerskabsdage, hvor vi får kritik og nye ideer. Og meget mere.
Fejlfrit? Uden magt og indflydelse? Selvfølgelig ikke, men langt fra det vrangbillede som forskerne Knudsen og Cone tegner og Fundats formidler.
Vi elsker kritik og vil gerne have mere af den og ikke mindst, når den kommer fra forskere. Vi hjælper også gerne med nødtørftig dataindsamling, som det øjensynligt kniber med her.
Du kan læse Hanne Knudsens og Lucas Cones svar på Stefan Hermanns indlæg her.
