Har fondene taget over fra hr. og fru Danmark?

De sto­re lands­dæk­ken­de fæl­lesind­sam­lin­ger er ude­ble­vet un­der cor­o­na-ka­ta­stro­fen. I ste­det er fon­de­ne kom­met på ba­nen med hidtil use­te støt­te­be­løb. Men hvad er kon­se­kven­ser­ne for de ind­sam­len­de ngo’er, når fon­de­ne spil­ler en mar­kant stør­re rolle? 

Corona 2020 (modelfoto)
(mo­del­fo­to)

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Steen M. Andersen
Ste­en M. An­der­sen – kon­su­lent, fhv. generalsekretær

Jeg har ar­bej­det i sam­men­lagt 37 år i og med den tred­je sek­tor in­den for om­rå­der som in­ter­na­tio­nal ud­vik­ling og nød­hjælp, sund­hed og syg­dom og so­ci­alt ar­bej­de. Det er om­rå­der, der ken­de­teg­nes af en stor mæng­de af vidt for­skel­li­ge ngo’er og ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, som i veks­len­de grad ny­der en fol­ke­lig op­bak­ning i form af bl.a. med­lem­ska­ber, fa­ste bidrag,
fri­vil­ligt ar­bej­de, køb af vel­gø­ren­heds­pro­duk­ter m.m.

Man­ge af dis­se har væ­ret på over­ar­bej­de her i cor­o­na­ti­den. En ind­sats mod sel­ve syg­dom­men, for at fore­byg­ge smit­te, mod so­ci­al iso­la­tion, hjælp til sær­ligt ud­sat­te – ek­semp­ler­ne er talrige.

Når en så stor be­gi­ven­hed som cor­o­na ram­mer, så har der i man­ge år næ­sten væ­ret tra­di­tion for, at be­folk­nin­gen har stå­et sam­men og gi­vet små og sto­re bi­drag. Der har væ­ret sto­re tv- og ra­dio­ind­sam­lin­ger, ind­sam­lin­ger ret­tet mod pri­va­te i man­ge af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, re­gel­mæs­sig me­di­eom­ta­le af ind­sam­lin­ger­ne med an­gi­vel­se af num­re på bank­kon­ti, hvor man kun­ne støt­te. Men den­ne gang har det væ­ret anderledes.

For nok har der væ­ret in­di­vi­du­el­le ind­sam­lin­ger ret­tet mod hr. og fru Dan­mark. Men de sto­re fæl­lesind­sam­lin­ger er ude­ble­vet. Og re­sul­ta­ter­ne af de en­kel­te ind­sam­lin­ger kom­mer i de fle­ste til­fæl­de ik­ke i nær­he­den af, hvad man for ba­re 5-7 år si­den kun­ne sam­le ind ved sto­re katastrofer.

Fondene indtager banen

Til gen­gæld er der kom­met nye spil­le­re på ba­nen: Fon­de­ne! Selv­føl­ge­lig har de og­så før­hen ydet bi­drag ved ka­ta­stro­fer. Men hvor et bi­drag på f.eks. kr. 500.000 den­gang var blandt de stør­ste, så ta­ler vi nu om en­kelt­bi­drag på det ti­dob­bel­te, og vi ta­ler om, at fon­de, som ik­ke før har støt­tet den­ne form for ar­bej­de, har etab­le­ret sær­li­ge cor­o­­na-pul­jer og ak­tivt an­mo­det om at få an­søg­nin­ger. Det er flot. Det er godt. Det er nyt.

Men det rej­ser og­så nog­le spørgs­mål: Når fon­de­ne spil­ler så stor en øko­no­misk rol­le, be­ty­der det så, at hr. og fru Dan­mark træk­ker sig? ”De får jo al­le­re­de pen­ge, kan vi se i avi­ser­ne,” er en mu­lig re­ak­tion. Og in­di­rek­te kom­mer pen­ge­ne jo fra hr. og fru Dan­mark i rig­tigt man­ge til­fæl­de, for­di fon­de­nes ka­pi­tal of­te kom­mer fra virk­som­he­der, pen­ge­in­sti­tut­ter m.fl.

Når en ka­ta­stro­fe ram­mer, kan de sto­re ngo’er re­a­ge­re lyn­hur­tigt. De har an­sat­te, er­fa­ring og øko­no­mi til at kom­me i kon­takt med fon­de­ne om bi­drag hur­tigt, og det er godt, for hur­tig hjælp er of­te nød­ven­dig. Men hvad be­ty­der det for de min­dre og de små ngo’er? De kan of­te kun over­kom­me at kon­tak­te et min­dre an­tal fon­de, og of­te kom­mer de så sent, at de sto­re al­le­re­de har væ­ret der. Er der så pen­ge til­ba­ge til de­res ar­bej­de, som jo kan væ­re li­ge så støt­te­vær­digt som de sto­res? Ri­si­ke­rer man at over­se rig­tigt go­de pro­jek­ter, for­di de præ­sen­te­res for sent?

Fon­de, som ik­ke før har støt­tet den­ne form for ar­bej­de, har etab­le­ret sær­li­ge cor­o­­na-pul­jer og ak­tivt an­mo­det om at få ansøgninger.

Ste­en M. An­der­sen – kon­su­lent, fhv. generalsekretær

Fon­de­ne øn­sker i sti­gen­de om­fang ik­ke ale­ne at yde støt­te, men og­så at ind­gå i egent­li­ge part­ner­ska­ber, hvor de og­så bi­dra­ger med vi­den. Det kan de sto­re ngo’er hånd­te­re, for de har råd til an­sat­te til det. Men igen: Hvad med de min­dre og de små? Kan de le­ve op til så­dan­ne ønsker?

Na­tur­ligt nok øn­sker man­ge fon­de som en del af sam­ar­bej­det at gen­nem­fø­re om­fat­ten­de og grun­di­ge eva­lu­e­rin­ger af pro­ces, re­sul­ta­ter m.m. Igen: Det kan de sto­re kla­re, selv om det na­tur­lig­vis kræ­ver fle­re res­sour­cer end ba­re at mod­ta­ge et be­løb og så sen­de en rap­port. Men det kan kni­be ge­val­digt for de små og un­der al­le om­stæn­dig­he­der slu­ge så man­ge res­sour­cer, at det kan kom­me til at gå ud over an­det for­måls­be­stemt arbejde.

Økonomisk sårbarhed

Og hvad sker der så, hvis en lil­le ngo op­når et stort støt­te­be­løb? I før­ste om­gang na­tur­lig­vis glæ­de. Men hvis be­lø­bet ud­gør en me­get stor del af den sam­le­de om­sæt­ning, så føl­ger sår­bar­he­den med. For hvor læn­ge har man den støt­te? Og hvad sker der den dag, den må­ske fal­der bort? Bør­ne­can­cer­fon­den er et ek­sem­pel på den sår­bar­hed. I år kan der ik­ke kø­res Team Ryn­ke­by til Pa­ris. Over­skud­det her­fra ud­gør en me­get stor del af den sam­le­de ind­tje­ning i Bør­ne­can­cer­fon­den. Hvad nu med de børn, som skul­le ha­ve haft glæ­de af Bør­ne­can­cer­fon­dens go­de ar­bej­de? Si­tu­a­tio­nen skyl­des godt nok ik­ke mang­len­de fonds­støt­te. Men lig­he­der fin­des på fonds­om­rå­det: Den fonds­lig­nen­de for­e­ning, For­e­nin­gen Roskil­de Festi­val har al­le­re­de meldt ud, at der ik­ke er pen­ge til ud­de­ling næ­ste år som føl­ge af den af­ly­ste festi­val i år.

Vil an­dre fon­de og­så væ­re nødt til at skæ­re ned på den støt­te, de el­lers gi­ver, for­di pen­ge­ne nu er brugt til cor­o­na? Må­ske ik­ke de stør­ste, men hvor­dan med al­le de andre?

I sep­tem­ber sid­ste år skrev jeg i en ar­ti­kel, at sam­ar­bej­de mel­lem ngo’er på den­ne ene si­de og fon­de og virk­som­he­der på den an­den er et klart væk­st­om­rå­de. Jeg le­ver i dag bl.a. af at rå­d­gi­ve en ræk­ke or­ga­ni­sa­tio­ner om så­dan­ne sam­ar­bejds­re­la­tio­ner. Det si­ger sig selv, at jeg er varm for­ta­ler for, at fon­de­ne spil­ler en stor og vig­tig rol­le, og jeg har selv stå­et i spid­sen for en or­ga­ni­sa­tion, som i høj grad ev­ner at etab­le­re go­de sam­ar­bejds­re­la­tio­ner med fon­de Men det be­hø­ver ik­ke at gø­re blind. For når fon­de­nes øko­no­mi­ske ind­fly­del­se sti­ger, så føl­ger der et sti­gen­de an­svar med. Et an­svar for at bru­ge mid­ler­ne kor­rekt i for­hold til fun­dat­sen, ja­vel. Men og­så et an­svar for at sik­re, at al­le ty­per af mod­ta­ge­re kan kom­me i be­tragt­ning, at de ik­ke tvin­ges til at ‘dre­je’ de­res ak­ti­vi­te­ter der­hen, hvor pen­ge­ne er el­ler næ­sten dre­je nøg­len om, når støt­ten og sam­ar­bej­det op­hø­rer igen.

Det an­svar hav­de og har hr. og fru Dan­mark ik­ke. De­res øko­no­mi­ske støt­te – selv om den sam­let set er me­get be­ty­de­lig – har al­drig så af­gø­ren­de be­tyd­ning for en en­kelt or­ga­ni­sa­tion, som støt­te fra en fond el­ler man­gel på støt­te kan have.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…