Kommentar: Norliv og Nordea – et uskønt parløb

Dan­mark er vel­sig­net med et an­tal uæg­te fon­de, som vi­ser sig at væ­re erhvervs­drivende for­e­nin­ger, der age­rer som fon­de og of­te kal­der sig fon­de. De uæg­te fon­de er kende­teg­net ved, at de er skatte­pligtige. Til gen­gæld er de ik­ke un­der til­syn. Det bedst kend­te ek­sem­pel er Real­dania. For et par år si­den fik vi en ny af slagsen, Nor­liv fm­ba, der kom til ver­den ved en spalt­ning af Trygheds­Gruppen sm­ba. Som Trygheds­Gruppen har Nor­liv svært ved at gø­re re­de for, hvor­le­des for­e­nin­gen egent­lig er kom­met til penge. 

Jørn Astrup, kommentator
Kom­men­ta­ren på den­ne si­de er skre­vet af Jørn Astrup Han­sen, der er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør, cand.oecon. Han var med­lem af Tryg­heds­Grup­pens repræ­sen­tant­skab fra 2008-13

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

For­e­nin­gen Nor­liv hol­der se­ne­re på må­ne­den valg til sit re­præ­sen­tant­skab. Men det kan me­get vel vi­se sig for sent – for kan­di­da­ter og væl­ge­re, som ger­ne vil ha­ve ind­fly­del­se på for­e­nin­gen. Be­sty­rel­sen har med et snup­tag sik­ret sig, at der ik­ke er fle­re – væ­sent­li­ge – be­slut­nin­ger at træffe.

Nor­liv er ik­ke en helt al­min­de­lig for­e­ning. For­e­nin­gen ken­der ik­ke si­ne med­lem­mer og op­kræver ik­ke kon­tin­gent. Al­li­ge­vel har for­e­nin­gen sam­let sig en for­mue på 8 mil­li­ar­der kro­ner. Hvor­dan er det dog gå­et til?

Slår man op på Nor­livs hjem­mesi­de kan man læ­se, at Nor­liv ud­sprin­ger af et hi­sto­risk til­hørs­forhold til Tryg­heds­Grup­pen. Det bli­ver man jo ik­ke klo­ge­re af. Vi­de­re kan man læ­se, at som kun­de i Nor­dea Liv & Pen­sion er man au­to­ma­tisk med­lem af for­e­nin­gen Nor­liv. Det er ik­ke klart, hvor­for kun­der i Da­ni­ca Pen­sion og Jen­sens Bøf­hus ik­ke og­så kan væ­re medlemmer.

Læn­ge­re ne­de i tek­sten op­ly­ser Nor­liv, at for­mu­en har si­ne rød­der i om­dan­nel­sen i 1991 af de gen­si­di­ge sel­ska­ber Tryg Liv og Tryg Ska­de til ak­tie­sel­ska­ber. Har si­ne rød­der – en no­get over­fla­disk re­de­gø­rel­se for en for­mue på 8 mil­li­ar­der kro­ner. Be­sty­rel­sens for­tæl­ling om Nor­livs hi­sto­rie og for­mu­ens op­rin­del­se er så upræ­cis og vild­le­den­de, at det lig­ner en tan­ke. Men hvad er det, vi ik­ke må vide?

Hvad bestyrelsen undlader at fortælle

Lad os gra­ve ned til rød­der­ne, for at se, hvad der gem­mer sig un­der over­fla­den. Nor­liv vi­ser sig at væ­re det gam­le Tryg For­sik­ring, gen­si­digt livs­for­sik­rings­sel­skab, der blev stif­tet så sent som i 1973. Ik­ke i for­bin­del­se med Kø­ben­havns brand i 1728, som be­sty­rel­sen yn­der at op­træ­de med ved fest­li­ge lejligheder.

I 1991 over­drog det gen­si­di­ge livs­for­sik­rings­sel­skab for­sik­rings­for­ret­nin­gen til et nystif­tet dat­ter­selskab, Tryg Liv A/S. Det gen­si­di­ge sel­skab blev ik­ke om­dan­net til et ak­tie­sel­skab, som be­sty­rel­sen op­ly­ser, men til et an­dels­sel­skab, Tryg Liv am­ba. An­dels­sel­ska­bet, der eje­de livs­for­sik­rings­aktie­sel­skabet, hav­de livsforsikrings­kunderne som med­lem­mer, som eje­re. Nu som før eje­de forsikrings­tagerne de­res forsikrings­selskab – nu blot in­di­rek­te. Si­den har bor­te, må­ske er det be­sty­rel­sen, ta­get ejer­ska­bet. Men hvor­dan kun­ne det dog gå til?

I 1995 pla­ce­re­de Tryg Liv am­ba og Tryg Ska­de am­ba (for en så­dan var der og­så) ejer­ska­bet til de to for­sik­rings­ak­tie­sel­ska­ber i Tryg­heds­Grup­pen sm­ba, der fik livs- og skades­forsikrings­kunderne som med­lem­mer og eje­re. Det sid­ste i for­hol­det 35:65.

I 1999 fu­sio­ne­re­de Tryg med Uni­bank, der blev til Nor­dea AB, in­den for­sik­rings­fol­ke­ne i Bal­le­rup hav­de lært at si­ge Uni­dan­mark. Men al­le­re­de i 2002 sat­te Nor­dea skades­forsikrings­for­ret­ningen til salg. Tryg­heds­Grup­pen, hvis repræsentant­skabsmøder var kom­met til at sav­ne ind­hold, bød sig til som kø­ber. Med i kø­bet fulg­te det nor­ske ska­des­for­sik­rings­sel­skab Ve­s­ta AS.

Men Nor­dea be­holdt rig­tig­nok Tryg Liv, der blev til Nor­dea Liv & Pen­sion A/S. Tryg­heds­Grup­pen hav­de byt­tet sig til Ve­s­ta for Tryg Liv. Tryg­heds­Gruppen hav­de solgt livs­forsik­rings­sel­ska­bet. Trygheds­Gruppen hav­de solgt si­ne livs­forsikrings­kunder, si­ne med­lem­mer. Ik­ke til stang­la­krids. Men til Nor­dea. Der er sma­gen til forskel.

Livs­for­sik­rings­kun­der­ne eje­de i 2002 ik­ke læn­ge­re no­get for­sik­rings­sel­skab. Men de kun­ne dog trø­ste sig med, at de sad til­ba­ge med 35 pct. af Tryg­heds­Grup­pens for­mue. Det er åben­bart, at for­mu­en skul­le ha­ve væ­ret ud­lod­det til livs­forsikrings­kunderne i for­bin­del­se med sal­get af Tryg Liv i 2002. Det gam­le an­dels­sel­skab hav­de af­vik­let sin virk­som­hed. Hvad gør et an­dels­sel­skab så? Det ud­lod­der for­mu­en til si­ne med­lem­mer. Hvad el­lers? Ja, det skul­le vi­se sig.

TryghedsGruppen – en selvejende institution?

I Tryg­heds­Grup­pen var be­sty­rel­sen kom­met til den op­fat­tel­se, at Tryg­heds­Grup­pen sm­ba ik­ke var ejet af si­ne med­lem­mer – det var slet ik­ke et sel­skab! Tryg­heds­Grup­pen var ”en selv­ejen­de in­sti­tu­tion med med­lem­s­ind­fly­del­se”. Det var en ny­ska­bel­se i dansk fonds- og sel­skabs­ret. Til­sy­ne­la­den­de men­te be­sty­rel­sen, at no­get un­der­fuldt var over­gå­et Tryg­heds­Gruppen, da myn­dig­hederne i 1995 valg­te at re­gi­stre­re andels­selskabet som et sm­ba – ik­ke et am­ba. Selv­sagt var re­gi­stre­rin­gen uden en­hver be­tyd­ning for ejer­for­hol­det. Nu som før eje­de for­sik­rings­tagerne selskabet.

I 2015 var stær­ke kræf­ter i Tryg­heds­Grup­pens re­præ­sen­tant­skab kom­met til den op­fat­tel­se, at livs- og pensions­forsik­rings­kunderne måt­te ha­ve de­res egen Tryg­heds­Grup­pe. Men det var ik­ke hen­sy­net til med­lem­mer­ne (for­sik­rings­ta­ger­ne), der drev vær­ket. Repræsen­tantskabet var op­ta­get af eg­ne interesser.

Nor­liv fm­ba kom til ver­den ved en af­skal­ning, en spalt­ning, af Tryg­heds­Grup­pen. Nor­liv fik så­le­des sam­me, mærk­vær­di­ge vedtæg­ter som Tryg­heds­Grup­pen. Vedtæg­ter­ne er ind­ret­tet så forun­der­ligt, at re­præ­sen­tan­ter, der væl­ges i 2016 el­ler se­ne­re, er uden re­el ind­fly­del­se. Ved sær­ligt væ­sent­li­ge be­slut­nin­ger i re­præ­sen­tant­ska­bet har be­sty­rel­sen ve­to­ret. Det er uhørt i dansk for­e­nings­ret. Hvor­dan kun­ne myn­dig­he­der­ne dog god­ken­de det?

Tryg­heds­Grup­pens for­mue blev i 2015 op­gjort til 40 mil­li­ar­der kro­ner. Her­af an­drog livs­for­sik­rings­kundernes an­del 14 mil­li­ar­der kro­ner, som blev af­run­det nedad til nær­me­ste run­de tal: 8 mil­li­ar­der kro­ner. Den en­de­li­ge be­slut­ning blev ta­get af Trygheds­Gruppens re­præ­sen­tant­skab; livs­forsikrings­tagerne delt­og ik­ke i be­slut­nin­gen. Tilsyns­myndighederne, der læn­ge hav­de set det som de­res op­ga­ve at be­skyt­te be­sty­rel­sen mod med­lem­mer­ne, ik­ke om­vendt, hav­de ik­ke ind­ven­din­ger mod den­ne ny­ud­vik­ling af reg­ler­ne for brøkregning.

Gæmelke budt op til dans

Nor­liv op­fat­ter kun­der­ne i Nor­dea Liv & Pen­sion A/S (det tid­li­ge­re Tryg Liv) som si­ne med­lem­mer. Og Nor­dea op­fat­ter for­e­nin­gen Nor­livs for­mue som sin egen. Det var Nor­dea, der rin­ge­de til os, for­tæl­ler Nor­livs bestyrelses­formand beno­vet. Man tror det gerne.

Ef­ter min­dre end 2 år hav­de Nor­dea for 8 mil­li­ar­der kro­ner solgt ak­tie­ka­pi­ta­len i pen­sions­for­sik­rings­sel­skabet til Nor­liv. For­in­den hav­de Nor­dea he­vet 3 mil­li­ar­der kro­ner ud af sel­ska­bet som ek­stra­or­di­nært ud­byt­te. Fær­digt ar­bej­de. For en ka­pi­tal skabt over pe­ri­o­den 1973-2002 af kun­der­ne i det gam­le Tryg Liv hav­de Nor­livs be­sty­rel­se købt Nor­deas pensions­forsikrings­sel­skab og foræ­ret det til Nor­deas kun­der. Det er grove løjer.

Nor­livs be­sty­rel­ses­for­mand er Pe­ter Gæ­mel­ke. Det er over­ra­sken­de, at net­op han så ky­nisk skul­le for­rå­de an­dels­be­væ­gel­sen. Gæ­mel­ke var præ­si­dent for Land­brugs­rå­det i pe­ri­o­den 1995-2009. Fra sin tid på Axel­borg, an­dels­be­væ­gel­sens høj­borg, har han et in­timt kend­skab til in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Dan­ske An­dels­sel­ska­ber, tid­li­ge­re An­dels­ud­val­get, der blandt si­ne med­lem­mer tal­te Tryg For­sik­ring, gen­si­digt for­sik­rings­sel­skab. Tryg op­fat­te­de sig som et an­dels­selskab ejet af med­lem­mer­ne. Gæ­mel­ke skul­le 27 år se­ne­re kom­me til en an­den op­fat­tel­se. Men på hvil­ket grund­lag dog?

Nordea giver en hånd med

Hel­ler ik­ke næst­for­man­den i Nor­livs be­sty­rel­se er no­gen ny­be­gyn­der. Gæ­mel­ke støt­ter sig til for­man­den for Fi­nans­for­bun­det, Kent Pe­ter­sen – i sam­men­hæn­gen en er­fa­ren her­re. Pe­ter­sen, der har or­lov fra Nor­dea, var i 1998-2004 me­d­ar­bej­der­valgt be­sty­rel­ses­med­lem i Uni­bank (se­ne­re Nor­dea), da ban­ken var ”in­de over” Tryg. Bed­re end no­gen an­den ved han, at Nor­livs egen­ka­pi­tal til­hø­rer for­sik­rings­ta­ger­ne i det gam­le kun­de­e­je­de Tryg Liv, som magtes­løse så til, da Kent Pe­ter­sen og hans kol­le­ger i Nor­deas be­sty­rel­se i 2002 dis­se­ke­re­de Tryg koncernen.

Men Kent Pe­ter­sen er ik­ke ene om at re­præ­sen­te­re Nor­dea i Nor­livs be­sty­rel­se. Gen­nem Kreds Nor­dea en­ga­ge­re­de Fi­nans­for­bun­det og Kent Pe­ter­sen sig i 2016 stærkt i val­get til for­e­nin­gen Nor­livs re­præ­sen­tant­skab. Me­re end hvert fem­te med­lem af Nor­livs re­præ­sen­tant­skab er en­ten an­sat i, el­ler med tæt­te re­la­tio­ner til, Nor­dea. I strid med ele­men­tæ­re ha­bi­li­tets­reg­ler delt­og de i af­stem­nin­gen, da Nor­liv vedt­og at kø­be pen­sions­for­sik­rings­sel­ska­bet af Nor­dea – de­res arbejdsgiver.

Myndighederne har svigtet forsikringstagerne

For­lø­bet er dybt for­stem­men­de. Det er ube­gri­be­ligt, at man har kun­net kom­me af sted med det. I Dan­mark – et gen­nem­re­gu­le­ret og trans­pa­rent land med en stærk tra­di­tion for an­dels­sel­skaber. Nor­dea har haft held til at træk­ke me­re end 11 mil­li­ar­der kro­ner ud af pensions­forsikrings­selskabet, der står af­pil­let til­ba­ge med en ejer med tom­me lom­mer. Det fore­kom­mer ik­ke forsvarligt.

Hvor­dan kan man til­la­de, at en op­spa­ret pen­sions­for­mue på 8 mil­li­ar­der kro­ner ved en ræk­ke hver for sig og til­sam­men uigen­nem­skuelige transak­tio­ner en­der hos Nor­dea AB. Forsikrings­tagerne kan med ret­te fø­le sig svig­tet. Af repræsen­tanterne, som hav­de glemt, hvem de re­præ­sen­te­rede. Af be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen, som tro­e­de andels­selskabet var ble­vet selv­ejen­de og fo­re­kom at væ­re dre­vet af hen­sy­net til egen kar­ri­e­re sna­re­re end forsikrings­tagernes tarv.

Og for­sik­rings­ta­ger­ne kan fø­le sig svig­tet af myn­dig­he­der­ne, som lod det ske. Ved man i cen­tral­admini­stra­tionen mon hvad et andels­selskab er? Myn­dig­he­der­ne på­ser om­hyg­ge­ligt, at op­spa­re­de bonus­re­ser­ver for­de­les ef­ter kontribu­tions­princip­pet. Bonus til­fal­der forsikrings­tagerne i det ind­byr­des for­hold, hvori de har bi­dra­get til reserverne.

Men i det­te til­fæl­de vend­te myn­dig­he­der­ne ryg­gen til, me­dens be­sty­rel­sen tøm­te kas­sen i det gam­le med­lem­se­je­de Tryg Liv. En ge­ne­ra­tion af forsikrings­tagere – dem, der i pe­ri­o­den 1973-2002 spa­re­de op til de­res pen­sion – er ble­vet fra­nar­ret en op­spa­ret egen­ka­pi­tal på 14 mil­liar­der kro­ner. En ge­ne­ra­tion af dan­ske forsikrings­tagere, der spa­re­de op i til­lid til et effek­tivt myn­digheds­tilsyn, er ble­vet svig­tet, me­dens en pan­n­or­disk bank­kon­cern fik lov til at lø­be med kassen.

Men Pe­ter Gæ­mel­ke da? Jo, han har rig­tig­nok få­et fod un­der eget bord.

Det­te ind­læg kun­ne, i for­kor­tet ud­ga­ve, læ­ses i Jyl­lands-Po­­­sten den 6. fe­bru­ar 2018.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…