Revisorerne lever ofte ikke op til deres forpligtelser som juridisk-kritisk kontrollant

På baggrund af en række konkrete fondssager er der noget, der tyder på, at revisorer ikke altid lever op til de særlige rapporteringskrav om juridisk-kritisk revision i erhvervsdrivende fonde. Der kunne derfor være behov for at øge revisorernes forståelse for og efterlevelse af reglerne. Som oplæg til en debat om løsningsmuligheder opstiller statsautoriseret revisor, ph.d. Lars Kiertzner tre konkrete forslag – blandt andet en kalibrering af god revisorskik ved hjælp af Revisornævnet.

"De kon­trol­ler, som Er­hvervs­sty­rel­sen har ud­ført af er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­hold, ty­der på, at de sær­li­ge krav kun me­get sjæl­dent fø­rer til rap­por­te­rin­ger fra re­visor," skri­ver statsau­to­ris­ret re­visor ph.d. Lars Kiertzner.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

I er­hvervs­dri­ven­de fon­de er re­visor på grund af fon­de­nes sær­li­ge ka­rak­te­ri­sti­ka på­lagt ek­stra rap­por­te­rings­for­plig­tel­ser over for myn­dig­he­der­ne: Hvis fon­des be­sty­rel­ser ik­ke op­fyl­der de­res plig­ter til ”at op­ret­te og fø­re bø­ger, for­teg­nel­ser og pro­tokol­ler” el­ler ik­ke fo­re­læg­ger og un­der­skri­ver re­vi­sions­pro­tokol­len, skal re­visor ud­fær­di­ge en sær­skilt ud­ta­lel­se her­om til Er­hvervs­sty­rel­sen (fondsmyn­dig­he­den).

Den bag­ved­lig­gen­de ef­ter­prøv­ning er for­mel og in­de­bæ­rer så­le­des ik­ke krav om en sy­ste­ma­tisk vur­de­ring af ind­hol­det af de på­gæl­den­de dokumenter.

Der­u­d­over spe­ci­fi­ce­res der sær­li­ge rap­por­te­rings­krav. Er­hvervs­sty­rel­sen kan på den ene si­de på­læg­ge sær­li­ge un­der­sø­gel­ser af juri­disk-kri­tisk ka­rak­ter. Og på den an­den si­de, hvil­ket er det re­le­van­te her, skal re­visor som af­løb af sin al­min­de­li­ge regn­skabs­re­vi­sion straks rap­por­te­re til myn­dig­he­den ved kon­sta­te­re­de ik­ke-uvæ­sent­li­ge over­træ­del­ser af lov­giv­nin­gen, der ik­ke be­rig­ti­ges på ste­det, samt ved be­grun­det for­mod­ning om, at der kan fo­re­lig­ge ledelsesansvar.

Reg­ler­ne er af­ledt af, at le­del­sen i er­hvervs­dri­ven­de fon­de som sel­ve­jen­de i sa­gens na­tur ik­ke er un­der­lagt et for­ud­sæt­nings­vist kri­tisk til­syn af en ejer­kreds. Det­te er bag­grun­den for den al­ter­na­ti­ve til­syns­struk­tur i for­hold til sel­skab­s­om­rå­det i øv­rigt: fondsmyn­dig­he­den, som si­den 2015 al­tid udø­ves af Er­hvervs­sty­rel­sen i er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og den fo­kus på rap­por­te­ring om juri­disk-kri­ti­ske for­hold, hvis der ik­ke spil­les ef­ter reglerne.

Særlige krav sjældent efterlevet i bløde sager

Et er re­gu­le­rin­gens krav, no­get an­det er ef­ter­le­vel­sen her­af i prak­sis. De kon­trol­ler, som Er­hvervs­sty­rel­sen har ud­ført af er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­hold, ty­der på, at de sær­li­ge krav kun me­get sjæl­dent fø­rer til rap­por­te­rin­ger fra re­visor.

Det gæl­der for de man­ge sa­ger, der en­der i blø­de på­bud el­ler vej­led­ning om den ret­te adfærd.

Det kan f.eks. ik­ke væ­re frem­gå­et af do­ku­men­te­re­de be­sty­rel­ses­be­slut­nin­ger, at sær­li­ge ydel­ser le­ve­ret af be­sty­rel­ses­med­lem­mer til fon­den fak­tisk er god­kendt af den sam­le­de be­sty­rel­se un­der iagt­ta­gel­se af de gæl­den­de ha­bi­li­tets­krav: den di­rek­te el­ler in­di­rek­te sand­syn­li­ge le­ve­ran­dør af ydel­sen skal for ik­ke at kun­ne på­vir­ke be­slut­nin­gen gå uden for dø­ren ved be­hand­lin­gen i be­sty­rel­sen, der her­til er for­plig­tet til at over­ve­je an­dre mu­li­ge le­ve­ran­dø­rer samt iagt­ta­gel­se af armslæng­de vil­kår i den po­ten­ti­el­le aftale.

Det er i hvert fald ri­me­ligt at for­ven­te, at re­visor kun­ne væ­re ble­vet op­mærk­som her­på i sin revision.

I den ty­pe sa­ger har re­visor i vis­se til­fæl­de ik­ke an­set de på­gæl­den­de for­hold som om­fat­tet af regn­skabs­re­vi­sio­nen, el­ler i an­dre til­fæl­de for at væ­re en uvæ­sent­lig iden­ti­fi­ce­ret og der­med ik­ke rap­por­te­rings­plig­tig overtrædelse.

Passiv revisor – også i alvorlige sager

Me­re uven­tet er det dog som ud­gangs­punkt, når der selv i kon­trolsa­ger, som har ført til skar­pe på­bud over for fon­den, ik­ke har kun­net kon­sta­te­res re­ak­tio­ner fra re­visors side.

Det gæl­der så­le­des for den skar­pe og in­tenst pu­bli­ce­re­de – pres­sen el­sker at skri­ve om pres­sen – af­gø­rel­se om Jyl­lands-Po­stens Fond med en se­rie tun­ge på­bud. Her hav­de be­sty­rel­sens fler­tal la­det sig sty­re blindt af en do­mi­ne­ren­de nær­mest dik­ta­to­risk be­sty­rel­ses­for­mand. Og der fo­relå stærkt kri­tisab­le kon­kre­te dis­po­si­tio­ner om ve­der­lag og ube­grun­det ud­rens­ning af de be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der hav­de rejst ind­si­gel­ser mod den dik­ta­to­ri­ske prak­sis og der­ved ta­get de­res op­ga­ve alvorligt.

Det er i hvert fald ri­me­ligt at for­ven­te, at re­visor kun­ne væ­re ble­vet op­mærk­som her­på i sin revision.

Det sam­me gæl­der i en ræk­ke til­fæl­de, hvor kon­kre­te væ­sent­li­ge ydel­ser er ud­ført af be­sty­rel­ses­for­man­den m.v., i ly­set af de sær­ligt skar­pe værns­be­stem­mel­ser imod ud­nyt­tel­se og misbrug.

Det gæl­der og­så umid­del­bart som ek­sem­pel for af­gø­rel­sen i Gros­se­rer Fon­nes­bech Fond. Den var igen­nem en læn­ge­re år­ræk­ke ble­vet ad­mi­ni­stre­ret ef­ter en ugyl­dig vedtægts­æn­dring, der ude­luk­ke­de, el­ler i hvert fald i strid med den op­rin­de­li­ge vedtægt be­svær­lig­gjor­de, ud­de­lin­ger til en be­stemt kreds af ef­ter­kom­me­re ef­ter en ob­jek­tivt ud­de­lings­be­ret­ti­get. Der var der­ved igen­nem en år­ræk­ke sket en ulov­lig sær­lig be­gun­sti­gel­se af det do­mi­ne­ren­de fler­tal af uddelingsberettigede.

Da Re­visor­næv­net sæt­ter en mini­mums­græn­se for god skik, er ka­li­bre­ring kun re­le­vant for de sa­ger, der umid­del­bart vur­de­res som sær­ligt grove

Det er en ri­me­lig for­vent­ning, at re­visor ved kom­plek­se for­hold vil­le ind­dra­ge ud­de­lin­ger­nes vedtægts­mæs­sig­hed i sin re­vi­sion. Men på den an­den si­de kan re­visor i den kon­kre­te sag væ­re kom­met frem til, at alt var i or­den un­der hen­vis­ning til, at de ugyl­di­ge vedtægts­æn­drin­ger hav­de væ­ret fejl­ag­tigt god­kendt i Ci­vilsty­rel­sen i den pe­ri­o­de, hvor fondsmyn­dig­he­den udø­ve­des her.

Sam­let set ty­der no­get dog på, at re­viso­rer ik­ke al­tid le­ver op til de sær­li­ge rap­por­te­rings­krav om juri­disk-kri­tisk re­vi­sion i fonde.

Mulige årsager til revisors underrapportering

Und­la­del­ser­ne kan ha­ve fle­re samvir­ken­de årsager:

• Man­gel­fuld vi­den om el­ler for­stå­el­se for kravene
• Va­ne­tænk­ning over­ført fra re­vi­sion af sel­skabs- og virk­som­heds­ty­per med kon­trol­le­ren­de eje­re el­ler li­ge­frem sam­men­fald mel­lem eje­re og ledelse
• Dår­ligt plan­lagt og gen­nem­ført revision.
• En alt for rum­me­lig af­græns­ning af, hvad der kan an­ses for uvæ­sent­ligt og der­for ik­ke kræ­ver rapportering.

Mulige løsningsforslag

Der kun­ne der­for væ­re be­hov for kon­kre­te ini­ti­a­ti­ver, der kan med­vir­ke til at ska­be en bed­re for­stå­el­se for og ef­ter­le­vel­se af reglerne.

De tre ne­den­nævn­te for­slag er ik­ke dæk­ken­de, men tænkt som ud­gangs­punkt for en de­bat. Te­ma­er­ne er be­hand­let spredt og over­ord­net i Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning om ”Re­visors funk­tion og sær­li­ge rol­le i er­hvervs­dri­ven­de fonde”.

1) Ud­ar­bej­del­se af en læ­se-let vej­led­ning på en si­de el­ler hø­jest gan­ske få si­der med po­in­ters på, hvor­dan en re­vi­sion af en fonds regn­skab ad­skil­ler sig fra den vel­kend­te re­vi­sion af et ka­pi­tal­sel­skabs regn­skab, som de al­ler­f­le­ste re­viso­rer har stør­re er­fa­ring med.

Er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ty­pisk små el­ler mel­lem­sto­re. Man­ge af dem bli­ver re­vi­de­ret af re­viso­rer, der kun har den ene, el­ler et par, fa­mi­lie­fon­de, der føl­ger med i po­r­te­følj­en i ha­len på den pri­mæ­re op­ga­ve, der kan væ­re re­vi­sion af et un­der­lig­gen­de dat­ter­sel­skabs regn­skab og må­ske an­dre min­dre op­ga­ver for en til­knyt­tet personkreds.
En helt kort vej­led­ning vil kun­ne hjæl­pe en så­dan re­visor på vej og der­med fore­byg­ge for­mel­le tek­ni­ske fejl.

2) Ud­ar­bej­del­se af en spe­ci­fik vej­led­ning om rap­por­te­ring om juri­disk-kri­ti­ske for­hold ved re­vi­sion i fon­de med kon­kre­te ek­semp­ler på, hvil­ke over­træ­del­ser re­visor kan an­ta­ges at bli­ve op­mærk­som på ved sin re­vi­sion, samt hvil­ke kon­sta­te­re­de over­træ­del­ser der kan be­trag­tes som uvæ­sent­li­ge, respek­ti­ve ik­ke-uvæ­sent­li­ge, og der­med ik­ke kræ­ver respek­ti­ve kræ­ver re­visors sær­li­ge rap­por­te­ring til fondsmyndigheden.

Umid­del­bart kan myn­dig­he­den sæt­te bar­ren for så­vel re­visors un­der­sø­gel­ses- som rap­por­te­rings­pligt uhen­sigts­mæs­sigt, og der­for bør de ka­li­bre­res med re­viso­rer­nes for­e­nin­ger. Der­ved kan der op­nås bed­re for­stå­el­se og accept.

Et sær­ligt for­hold til af­kla­ring er sam­spil­let mel­lem den sær­li­ge rap­por­te­rings­pligt og re­visors al­min­de­li­ge rap­por­te­rings­pligt om mu­ligt le­del­ses­ansvar i re­vi­sions­på­teg­nin­gen. Of­te ud­fø­res re­vi­sio­nen i et sam­let hug og først ef­ter sta­tus­tids­punk­tet. Ved væ­sent­li­ge over­træ­del­ser kan der der­for op­stå et sam­spil mel­lem rap­por­te­ring af mu­ligt le­del­ses­ansvar for over­træ­del­ser af fonds­lo­v­giv­nin­gen i re­vi­sions­på­teg­nin­gen, samt en de­tal­je­ret re­de­gø­rel­se med de kon­kre­te kri­tik­punk­ter til fondsmyndigheden.

3) Ind­brin­gel­ser af de grove­ste sa­ger for Re­visor­næv­net til ka­li­bre­ring af god skik.
Ri­si­ko­en for fak­ti­ske kon­se­kven­ser har igen­nem ti­den med­vir­ket til at løf­te ni­veau­et på ad­skil­li­ge om­rå­der, her­un­der sær­ligt for kva­li­tets­sty­ring, er­klæ­rings­prak­sis og uafhængighedsvurdering.

Da Re­visor­næv­net sæt­ter en mini­mums­græn­se for god skik, er ka­li­bre­ring kun re­le­vant for de sa­ger, der umid­del­bart vur­de­res som sær­ligt grove. Det vil si­ge, hvor det er ind­ly­sen­de, at re­visor bur­de ha­ve iden­ti­fi­ce­ret væ­sent­li­ge over­træ­del­ser og bur­de ha­ve rap­por­te­ret her­om til fondsmyndigheden.

Det er min er­fa­ring, at fast­læg­gel­se af en så­dan ned­re græn­se vil ska­be op­mærk­som­hed på kra­ve­ne og der­med kan med­vir­ke til at ska­be en me­re ens­ar­tet prak­sis generelt.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer