Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Burde filantropimedier i Europa og Nordamerika have større fokus på problemerne i det globale syd?
Det spørgsmål var faktisk slet ikke på dagsordenen da mediestiftere og chefredaktører fra verdens filantropimedier i sidste uge mødtes i Rockefeller-familiens historiske ejendom nord for New York for at diskutere fælles udfordringer og samarbejdsmuligheder.
Det var derimod spørgsmålet om, hvilken rolle fondsmedier skal indtage overfor filantropiske fonde. Skal de være en rejsefælle på fondenes udviklingsrejse, en kritisk ven eller en klassisk vagthund?
Jeg havde lejlighed til kort at præsentere den danske fondssektor for kolleger, der dækker filantropi fra mere folkerige steder i verden, blandt andet Nairobi, Lagos, Mumbai, New York, Washington og Ottawa.
De 34 milliarder kroner fra den danske fondsverden er jo i alle sammenhænge et betydeligt beløb i sig selv.
Men de seneste hårde fakta er jo endvidere, at en tredjedel af pengene går til offentlige institutioner i velfærdsstaten Danmark - verdens 14. rigeste land. Og at 25 procent er ikke-almennyttige uddelinger, herunder bevillinger til personlig understøttelse i velhaverfamilier. En fjerdedel er i øvrigt det samme totalbeløb, som fondene donerer til nonprofitorganisationer.
Skal fondsmedier være en rejsefælle på fondenes udviklingsrejse, en kritisk ven eller en klassisk vagthund?
Jeg havde desuden fornøjelsen af at fortælle om Fundats’ dækning af de erhvervsdrivende fondes stigende politiske indflydelse i samfundet: om ”fondenes bedste ven i Folketinget”, om Magtudredning 2.0, og om Danmarkshistoriens største bevilling på ti milliarder kroner - den famøse sms-bevilling uden grundigt bestyrelsesmandat fra Novo Nordisk Fonden til en politisk aftale om konvertering af langbrugsjord til natur.
Dansk filantropi skiller sig ud
Som altid når dansk filantropi bliver sat i stor international eller global kontekst, står kontrasterne stærkt frem.
Det er min opfattelse, at mange af vores internationale journalistkolleger på filantropi-området arbejder ud fra den grundlæggende præmis, at donorer og fonde ønsker at bruge deres penge til at gøre en forskel, der hvor behovet er størst.
Ofte handler det om social ulighed, fattigdom, diskrimination og uretfærdighed.
Om Philanthropy Media SummitPå initiativ af Charles Keidan, Alliance Magazine samledes udgivere, stiftere og chefredaktører fra 12 filantropimedier i tre dage på Pocantico Center of the Rockefeller Brothers Fund for blandt andet at diskutere fælles udfordringer, indtægtsmodeller og muligt samarbejde medierne imellem. Mødet var det første af sin art.
Omkostninger til logi og måltider blev afholdt af Pocantico Center. Ekspertfacilitering blev stillet gratis til rådighed af Rockefeller Philanthropy Advisors. Derudover blev arrangementet støttet af Adessium Foundation, Gates Foundation og The John D. and Cathrine T. MacArthur Foundation.
Følgende medier deltog:
- Future of Good, Canada
- Wereld van Filantropie, Holland
- Inside Philanthropy, USA
- Africa Solutions Media Hub, Kenya
- Chronicle of Philanthropy, USA
- Standford Social Innovation Review, USA
- Nonprofit Quaterly, USA
- Philanthropy Circuit, Nigeria
- India Development Review, Indien
- Proximate Press, USA
- Alliance, England
- Fundats & Filantropi, Danmark
Vi ved, at dette også er emner, der er til stede indenfor den danske fondsfilantropi. De tørre tal fra Danmarks Statistik viser dog, at de langt fra er dominerende. Faktisk kan man ikke rigtig få øje på dem fra et helikopterperspektiv, hvor virkeligheden derimod er, at forskning i høj grad dominerer.
Generelt er det sådan, at de problemer, som optager størstedelen af verdens befolkning i det globale syd, får relativt mindre opmærksomhed fra den danske fondssektor: fattigdom, undertrykkelse, ulighed, flygtninge, sult samt alvorlige, negative her-og-nu-konsekvenser af klimaforandringerne.
Måske er det derfor, at den danske fondssektor ofte skiller sig ud. Som da dette års europæiske Fondenes Dag havde fokus på, hvad filantropien kan gøre ved økonomisk ulighed og uretfærdighed, mens dagen i Danmark på vanlig vis blev fejret ved et arrangement i erhvervsrammer, hvor de mest betydningsfulde fondsaktører mødes og taler om fondsskat, fondsret og den højt besungne danske erhvervsfondsmodel. Selvfølgelig blev den stigende uro i verden også diskuteret, som den jo gør til enhver middagssamtale eller ved kaffeautomaten. Men filantropien er, og har altid været, en bi-ting på den danske version af Fondenes Dag.
Fondsstøtte og troværdighed
Men tilbage til spørgsmålet om filantropimedier burde beskæftige sig mere med de problemer, som størstedelen af verdens befolkning står overfor, eller om de skal beskæftige sig mest med problemer, der optager fonde og donorer. Det er nemlig illustrativt for de roller fondsmedier kan indtage.
Spørgsmålet kom i op New York, fordi en af medielederne opfordrede os andre til netop at fokusere mere på problemerne i det globale syd.
For mig at se er problemstillingen tæt knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt et medie om fondsfilantropi skal dække det, der sker i sektoren? Eller om det skal sætte fokus på det, der burde ske?
Det spørgsmål relaterer sig igen til den redaktionelle linje – eller mere grundlæggende til det overordnede formål med mediet. Alle medier er jo formålsdrevne – dette ligger i den publicistiske natur. Men dækningen af fondsfilantropien ser meget anderledes ud afhængig af om medier spiller rollen som vagthund, der holder fondene ansvarlige; som en kritisk ven, der kommer med gode råd; eller som en rejseledsager, der følger med.
Uanset hvad bliver troværdighed et tema – for der skal jo helst være god stemning på en fælles rejse.
Flere af de store filantropimedier er rent teknisk organiserede som non-profit-organisationer. Det betyder samtidig, at de er mere værdi- og holdningsdrevet i deres redaktionelle dækning, end vi normalt ser og ønsker, at publicistiske medier skal være. Langt størstedelen af filantropimedierne er desuden selv afhængige af fondsmidler - hvilket udover det helt kritiske spørgsmål om uafhængighed, troværdighed og tilstræbt objektivitet også giver konstante udfordringer eller bekymringer om økonomisk stabilitet. I mine øjne er det et problem, når medier i større omfang lader sig finansiere af fondsstøtte. Uanset hvad bliver troværdighed et tema – for der skal jo helst være god stemning på en fælles rejse.
Kun få filantropi-titler er lige som Fundats og Filantropi rent abonnementsbaserede medier, der i kraft af vores virksomhedsform er for-profit virksomheder. Også selvom vi får en lille del af indtægterne fra den statslige produktionsstøtte, som under visse forudsætninger er tilgængelig for alle skrivende medier i Danmark.
Undersøgende faktatjek af argumentation
Hvis vi på Fundats og Filantropi i højere grad skulle dække problemerne i det globale syd, ville det i første omgang kræve, at fondene selv var mere engageret i de akutte problemer i den del af verden. Og ikke at vi som medie havde en redaktionel holdning og derfor arbejdede aktivistisk for at skubbe flere fondsmidler til de dårligst stillede befolkninger i verden.
Det, vi derimod kunne blive bedre til at afdække, er, om der er hold i fondenes evergreen-undskyldning for ikke i højere grad at være optaget af de store ulighedsproblemer i verden
Det, vi derimod kunne blive bedre til at afdække, er, om der er hold i fondenes evergreen-undskyldning for ikke i højere grad at være optaget af de store ulighedsproblemer verden:
”Vi er bundet af de uddelingsformål, der står i vores vedtægter.”
På trods af fondenes stigende organisering og jævnlige fælles aktivistiske opråb om for eksempel fondsskat og den danske fondsmodel, har de mig bekendt aldrig fundet fælles fodslag om en egentlig formålsanalyse af de største fondes vedtægter, der kunne underbygge påstanden. Det burde ellers være en overkommelig sag for Fondenes Videnscenter.
Men måske skyldes det, at en sådan analyse ganske sikkert vil påvise, at den samlede mængde af frihedsgrader i fondselitens vedtægter er rummelige nok til at hjemle langt større uddelingsengagement i menneskelige tragedier udenfor Danmarks grænser. De ville måske endda vise sig at være fint i overensstemmelse med en række stifteres vilje og ånd.
Mulighederne er alt andet lige blevet mere gunstige af, at praksis i begge fondsmyndigheder samt den foreslåede lovgivning nu i højere og højere grad lægger op til, at fondsbestyrelserne frit kan prioritere mellem ligestillede uddelingsformål, så længe de dog ikke fuldstændig negligerer enkelte af dem.
Det er i øvrigt ikke længe siden, jeg mødte en fondsdirektør fra en større fond, der fejlagtigt troede, at den pågældende fonds vedtægter begrænsede uddelingsaktiviteterne alene til Danmark. Det gjorde kun bestyrelsens valgte strategi. Men hvis man siger noget tilstrækkeligt mange gange, kan man jo ende med selv at komme til at tro på det.
Strategier kan altid udfordres, og det kan fortællinger om, hvad der lovligt kan rummes indenfor en fundats også.
Den opgave tror jeg, vi som fondsmedier løser bedre ved at indtage rollen som vagthund fremfor som en rejseledsager. Venner har fondene for mange af - også blandt danske medier.
Rollen som vagthund forhindrer os da heller ikke i at videregive opfordringen til de privilegerede, danske fondsledere M/K om at få større fokus på det globale syd.
