De danske fondes bevillinger til landets videregående uddannelser stiger støt i disse år.
I 2023 uddelte de danske fonde 759 millioner kroner til videregående uddannelser i Danmark, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Dermed fortsætter stigningen i fondenes bevillinger, som har taget et kvantespring siden 2019, hvor de samlede bidrag til videregående uddannelser udgjorde 264 millioner kroner. Med andre ord næsten en tredobling på fem år.
"Det er positivt, at private fonde giver væsentlige bidrag til de videregående uddannelsesinstitutioner, som er med til at øge kvaliteten af både uddannelse og forskning i Danmark. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi er opmærksomme på samspillet mellem de private og offentlige midler til institutionerne, så indsatserne supplerer hinanden," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Fundats.
Videregående uddannelser er dermed blandt de områder, der har modtaget flest penge fra fondene inden for uddannelsesformålene, som også omfatter grundskolen, ungdomsuddannelser, efteruddannelse, højskoler, folkeoplysning og daginstitutioner – kun overgået af grundskolen, som sidste år modtog 1,3 milliarder kroner.
"Den mest bemærkelsesværdige tendens i fondenes uddelinger til videregående uddannelser er, at de arbejder mere strategisk med meget store og langsigtede bevillinger. Vi kan se, at der hen over de seneste år er givet nogle store bevillinger til uddannelsesområdet, som jeg ikke mindes at have set tidligere," siger Tobias Høygaard Lindeberg, underdirektør i den uddannelsespolitiske tænketank DEA.
Det fremgår ikke af fondsstatistikken fra Danmarks Statistik, hvordan det trecifrede millionbeløb til de videregående uddannelser fordeler sig på området.
Tobias Høygaard Lindeberg peger som eksempel på en langsigtet bevilling på Lego Fondens landsdækkende program Playful Learning, som involverer pædagog- og læreruddannelserne på seks professionshøjskoler. Og på den nylige bevilling på 125 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et nyt center ved Københavns Universitet, der skal styrke den naturvidenskabelige undervisning på universiteterne.
Christiansborg og de praksisnære uddannelser
Det står også klart, at professionshøjskolerne over en årrække er kommet i fokus hos fondene. Store fonde på uddannelsesområdet, som Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Lego Fonden og Trygfonden, bidrager alle til projekter, der skal styrke de praksisnære videregående uddannelser for blandt andre pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.
Det er samtidig et område, der i øjeblikket oplever stor politisk opmærksomhed. Forandringen af uddannelsessystemet har været et signaturprojekt for regeringen, som i efteråret lancerede sit reformudspil, der skal få flere til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Men hvor der på folkeskoleområdet er en velkendt tendens til, at fondene bevilger penge til projekter med politisk momentum, finder man ikke den samme klare sammenhæng inden for de videregående uddannelser, vurderer Tobias Høygaard Lindeberg.
"Fondenes uddelinger kan godt siges at flugte med de politiske prioriteringer. Men de politiske ambitioner om styrkede praksisnære videregående uddannelser har været der siden reformen af de mellemlange videregående uddannelser i 2000, hvor professionsbacheloren blev indført," siger han.
"Tendensen til at fondene prioriterer den type af uddannelser er nyere – men har samtidig været tydelig før den helt aktuelle politiske opmærksomhed. Så jeg ser ikke en entydig sammenhæng mellem den politiske prioritering og fondenes fokus på området," siger Tobias Høygaard Lindeberg, som selv var chef for forskning og udvikling ved Københavns Professionshøjskole frem til 2019.
"Jeg tror ikke, at fondenes fokus handler specifikt om at støtte professionsbacheloruddannelser som sådan. Det er i højere grad min oplevelse, at fondene ønsker at bistå med at løse nogle samfundsudfordringer, som er påvirket af de uddannelser. Man er for eksempel blevet opmærksom på, hvordan lærere, pædagoger og socialrådgivere spiller en central rolle, hvis man skal fremme et godt børneliv for alle. Og på hvordan lærere er afgørende for at stimulere elevernes interesse for naturfag," siger han.
En markant afstikker i 2022
Mens fondenes bevillinger til de videregående uddannelser altså samlet set er steget fra 264 millioner kroner i 2019 til 759 millioner kroner i 2023, har udviklingen dog været præget af ét markant udsving i perioden.
I 2022 blev tallet nemlig sendt bemærkelsesværdigt i vejret, fordi enkelte fonde uddelte nogle usædvanligt store enkeltbevillinger. Derfor steg bevillingerne til området eksplosivt, fra 331 millioner i 2021 til 2,158 milliarder i 2022.
Det betyder også, at bevillingerne til videregående uddannelser efterfølgende er faldet med hele 1,4 milliarder kroner fra 2022 til 2023.
"Ændringen fra 2022 til 2023 skyldes, at der var enkelte meget store bevillinger til videregående uddannelse i 2022," forklarer kontorchef Claus Werner Andersen fra Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik kan ikke oplyse hvilke fonde, der stod bag de meget store bevillinger til videregående uddannelse i 2022. Og eftersom det i fondenes årsrapporter ikke står klart hvilke bevillinger, der falder indenfor Danmarks Statistiks kategori for bevillinger til videregående uddannelser, er der heller ikke entydige svar at hente der.
Det er dog velkendt, at Novo Nordisk Fonden i netop 2022 havde en ekstraordinær enkeltbevilling på 1,5 milliarder til etableringen af Danmarks første fuldt funktionelle kvantecomputer. Projektet involverer også en række uddannelsesprogrammer i regi af Københavns Universitet.
Bevillingen til den nye supercomputer er i sig selv nok til forklare det store udsving i 2022. Novo Nordisk Fonden kan dog heller ikke oplyse, hvordan fonden har kategoriseret bevillingen i sin indberetning til Danmarks Statistik, hvor forskning eksempelvis også har sin egen kategori.
”Mange af vores bevillinger til forskning indbefatter også støtte til videregående uddannelse, da forsknings- og undervisnings- samt uddannelsesaktiviteter ofte hænger sammen. Derfor er det også svært helt præcist at opgøre omfanget af støtten til uddannelse,” siger Søren Nedergaard, vicedirektør i Novo Nordisk Fonden.
Fakta: Stigning trods usikkerhedDe danske fondes bevillinger til de videregående uddannelser er steget fra 264 millioner kroner i 2019 til 759 millioner kroner i 2023.
I hidtidige år har tallet vel at mærke været påvirket af, at Danmarks Statistik har opgjort en del af pengene til uddannelser under en anden kategori, nemlig forskning.
Danmarks Statistik ændrede sidste år praksis, så hele beløbet blev samlet. Dermed var 2022 det første år, hvor offentligheden fik indblik i de samlede tal for fondenes uddelinger til uddannelsesområdet.
Det er ikke muligt at vurdere med sikkerhed, hvordan stigningen i bevillingerne til videregående uddannelse er påvirket af ændringen i opgørelsen i 2022, men eftersom den nye metode kun har affødt en mindre ændring i forskningsmidlerne, kan kun en del af stigningen i bevillingerne til videregående uddannelse skyldes ændringen i opgørelsen, oplyser kontorchef Claus Werner Andersen.
Med andre ord er der tale om en reel stigning i bevillingerne til videregående uddannelse, selv når man tager højde for den ændrede opgølresesmetode hos Danmarks Statistik.
Således er 2023 også det første år, hvor de mest retvisende tal for fondenes uddelinger til videregående uddannelser ser dagens lys uden at være påvirket af ekstraordinære udsving på grund af enkeltbevillingerne i 2022.
Danmarks Statistik har kun ført statistik på fondsbevillinger til uddannelse siden 2019, så der er tale om en kort tidsserie, og "en tolkning af ændringer som en tendens skal ske med forsigtighed," påpeger Claus Werner Andersen.
Biovidenskab og professionsbachelorer
Novo Nordisk Fonden offentliggjorde forrige år sin 2030-strategi, hvori fokus er på sundhed, bæredygtighed og dansk biovidenskab.
”Med fondens 2030-strategi har vi fået et øget fokus på de videregående uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi, og dette er særligt kommet i spil fra 2024,” siger Søren Nedergaard.
Ud over den førnævnte bevilling på 125 millioner kroner til det nye center ved Københavns Universitet har Novo Nordisk Fonden i 2024 blandt andet bevilget 50 millioner kroner til det nye universitetssamabejde Center for Pharmaceutical Data Science Education, som også Lundbeckfonden og Leo Fondet har støttet.
Derudover har Novo Nordisk Fonden i 2024 udvidet sine opslag i åben konkurrence, så de også dækker erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
I januar 2025 åbner fonden et nyt årligt opslag til støtte af universitetsundervisning inden for naturvidenskab og teknologi med en bevilling på 90 millioner kroner over tre år.
Hos A.P. Møller Fonden har bevillingerne til videregående uddannelser ligget nogenlunde stabilt mellem i 2022 og 2023, oplyser fondens presseafdeling.
A.P. Møller Fonden har blandt andet bevilget 90 millioner kroner til et nyt center for automation og robotter ved Syddansk Universitet og 60 millioner kroner til et humaniora-samarbejde mellem Syddansk Universitet og Københavns Universitet i 2022. I 2023 bevilgede fonden 28 millioner kroner til den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg og 50 millioner kroner til et nyt center for kvantefysik ved Københavns Universitet.
Færre penge til uddannelse
Det store udsving i bevillingerne til videregående uddannelser i 2022 er også kraftigt medvirkende til, at fondsmidlerne til uddannelse samlet set er faldet i 2023.
Fondsmidlerne i kategorien uddannelse og folkeoplysning, som foruden videregående uddannelser altså dækker blandt andet grundskolen, ungdomsuddannelser, efteruddannelse og daginstitutioner, er samlet faldet fra 4,9 milliarder til 3,3 milliarder kroner.
Det er et fald på 1,6 milliarder kroner, mens områder som kultur, miljø og sundhed har fået flere penge. Imens er uddelingerne til stifteres egne familier skudt i vejret, kunne Fundats berette i december.
Det er dog ikke kun bevillingerne til videregående uddannelser, der er faldet. Fondsbevillingerne til grundskolen i Danmark er faldet fra 750 millioner kroner i 2022 til 567 millioner kroner sidste år. Samtidig er midlerne til daginstitutioner næsten halveret, fra 331 millioner kroner til 177 millioner kroner.
