Markant vækst i antallet af ansatte i danske fonde

En ny kortlægning fra Fundats dokumenterer, at det samlede antal medarbejdere i 64 fonde fra 2015 til 2020 er vokset med 59 procent. I gennemsnit er der nu 19 ansatte pr. fondssekretariat mod 12 i 2015. Udviklingen er logisk i forhold til stigningen i fondenes uddelinger, mener Novo Nordisk Fondens kommunikationschef, mens Velliv Foreningen og Aarhus Universitets Forskningsfonds direktører peger på en øget professionalisering og større åbenhed som væsentlige årsager til væksten.

Si­den 2015 er an­tal­let an­sat­te i fon­de med se­kre­ta­ri­a­ter ste­get med 59 procent.

Se­kre­ta­ri­a­ter­ne i dan­ske fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger har vokseværk.

Iføl­ge en kort­læg­ning, som Fun­dats har fo­re­ta­get i 64 fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger af va­ri­e­ren­de stør­rel­ser og med va­ri­e­ren­de ud­de­lings­mus­k­ler, var der i 2020 til­sam­men 1.224 me­d­ar­bej­de­re i de 64 se­kre­ta­ri­a­ter. Det er en stig­ning på he­le 59 pro­cent sam­men­lig­net med 2015, hvor de sam­me 64 fon­de til­sam­men kun­ne møn­stre 769 medarbejdere.

Ale­ne det se­ne­ste år, fra 2019 til 2020, er be­ho­vet for kon­tor­sto­le vok­set med lidt over syv pro­cent. I an­tal er stig­nin­gen det se­ne­ste år på 92 per­so­ner, sva­ren­de til at der i lø­bet af 2020 er kom­met halvan­den ny me­d­ar­bej­der pr. sekretariat.

Gen­nem­snit­tet for de 64 fon­de, Fun­dats har haft un­der lup­pen, var sid­ste år 19 an­sat­te pr. se­kre­ta­ri­at. I 2015 var der i snit syv fær­re, nem­lig 12 an­sat­te, i hver af de 64 ud­valg­te fonde.

Det er dog værd at hæf­te sig ved, at på linje med, at ud­de­lin­ger­ne i fon­de­ne va­ri­e­rer fra en kvart mil­li­on kro­ner til 5,4 mil­li­ar­der kro­ner, er der og­så be­trag­te­li­ge for­skel­le i an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re i hver en­kelt fond.

Su­verænt størst må­lt i an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re blandt de kort­lag­te fon­de er No­vo Nor­disk Fon­den, som og­så i for­hold til ud­de­lin­ger er den i særklas­se stør­ste dan­ske fond. I 2020 hav­de No­vo Nor­disk Fon­den i gen­nem­snit 173 me­d­ar­bej­de­re på lønningslisten.

I den mod­sat­te en­de af ska­la­en fin­des en hånd­fuld fon­de med kun én per­son ansat.

Stigende uddelingsaktivitet har ført til nyansættelser

Iføl­ge Se­ni­or Vi­ce Presi­dent og kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig i No­vo Nor­disk Fon­den St­ef­fen P. Lü­ders er der én pri­mær år­sag til, at fon­dens sam­le­de an­tal af me­d­ar­bej­de­re er vok­set fra 26 per­so­ner i 2015 til 173 i 2020.

”Den me­get mar­kan­te ud­vi­del­se af an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re i No­vo Nor­disk Fon­den fra 2015 til 2020 skyl­des, at vo­res ud­de­lings­ak­ti­vi­tet er ste­get vold­somt. I 2017 lan­ce­re­de vi en ny stra­te­gi, som be­tød, at fon­dens ud­de­lings­om­rå­der blev ud­vi­det gan­ske mar­kant. Hvor vi tid­li­ge­re hav­de haft fo­kus især på bio­me­di­cin, sund­hed, ho­spi­talsvirk­som­hed og so­ci­a­le og hu­ma­ni­tæ­re ak­ti­vi­te­ter, er vi si­den 2017-2018 gå­et me­get bre­de­re ud i for­hold til in­nova­tion, bæ­re­dyg­tig om­stil­ling, na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske fag og ud­dan­nel­se. I den for­bin­del­se har vi op­byg­get en ræk­ke nye af­de­lin­ger,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Vi er me­get op­mærk­som­me på ik­ke at væ­re for man­ge, men der­i­mod at væ­re de rigtige

St­ef­fen P. Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent og kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig, No­vo Nor­disk Fonden

En me­get stor del af de nye me­d­ar­bej­de­re, der er ble­vet an­sat de se­ne­re år i No­vo Nor­disk Fon­den, er vi­den­ska­be­li­ge me­d­ar­bej­de­re med en fag­lig eks­per­ti­se in­den for ek­sem­pel­vis bæ­re­dyg­tig om­stil­ling og na­tur­tek­ni­ske fag. Der­u­d­over har fon­den iføl­ge St­ef­fen P. Lü­ders an­sat man­ge til sup­port­funk­tio­ner som øko­no­mi og analyse.

Ken­de­teg­nen­de er, si­ger han, at me­d­ar­bej­der­ne ge­ne­relt er højt uddannede.

Mens kur­ven over an­tal­let af an­sat­te i Dan­marks stør­ste fond har væ­ret støt sti­gen­de si­den 2015, kom­mer ud­vik­lin­gen dog ik­ke til at fort­sæt­te i in­de­væ­ren­de år.

”Ved ud­gan­gen af i år vil vi væ­re fær­re end 173,” fast­slår St­ef­fen P. Lüders.

”Grun­den er, at to af de ini­ti­a­ti­ver, vi har ar­bej­det rig­tig me­get på, nem­lig etab­le­rin­gen af Bio In­nova­tion In­sti­tu­te, BII, og Li­fe, si­den års­skif­tet 2021-2021 er etab­le­ret som selv­stæn­di­ge fon­de. Så de an­sat­te i BII og Li­fe, der tal­te med i 2020, tæl­ler ik­ke med i 2021. Præ­cis hvor stor, ned­gan­gen i det sam­le­de an­tal me­d­ar­bej­de­re bli­ver, kan jeg ik­ke si­ge endnu.”

Færre medarbejdere end store udenlandske fonde

Hvor­dan ud­vik­lin­gen bli­ver i de kom­men­de år i No­vo Nor­disk Fon­den, har St­ef­fen P. Lü­ders end­nu ik­ke no­get bud på.

”Da Mads Krogs­gaard Thom­sen i marts star­te­de som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for fon­den, lød start­skud­det til ud­ar­bej­del­sen på af en ny, lang­sig­tet stra­te­gi. Den bli­ver ik­ke kun fe­mårig, men sand­syn­lig­vis me­re lang­sig­tet, og det er helt sik­kert, at vi kom­mer til at vok­se ud­de­lings­mæs­sigt. I den for­bin­del­se er vi ik­ke nå­et til or­ga­ni­se­rin­gen end­nu. Vi er me­get op­mærk­som­me på ik­ke at væ­re for man­ge, men der­i­mod at væ­re de rigtige,”
un­der­stre­ger St­ef­fen P. Lüders.

Han til­fø­jer, at når No­vo Nor­disk Fon­den ben­ch­mar­ker sig med an­dre in­ter­na­tio­na­le fon­de med ud­de­lin­ger i mil­li­ard­klas­sen, lig­ger den dan­ske svær­væg­ter i den la­ve en­de, når det gæl­der an­tal­let af medarbejdere.

”Wel­lco­me Trust, der ud­de­ler, hvad der i dan­ske kro­ner sva­rer til 8,5 mil­li­ar­der kro­ner, har 600 an­sat­te. Og Ga­tes Fo­un­da­tion, som ud­de­ler fem mil­li­ar­der dol­lars om året, har fle­re tu­sin­de me­d­ar­bej­de­re,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Strenge krav til finansiel styring

I Vel­liv For­e­nin­gen er an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re vok­set fra én i 2015 til 10 i 2020.

Men som den filan­tro­pi­ske for­e­nings ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Lars Wal­l­berg po­in­te­r­er, star­te­de se­kre­ta­ri­a­tets ar­bej­de først for al­vor i 2017, og de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger og im­ple­men­te­rin­gen af bonu­s­ord­nin­gen for med­lem­mer­ne star­te­de i 2018.

”I takt med, at de pro­jek­ter, vi er gå­et ind i, er ble­vet fær­dig­gjort og har skul­let eva­lu­e­res, og at vi sam­ti­dig har vil­let sik­re os, at det var de rig­ti­ge, nye pro­jek­ter, der blev igang­s­at, har vi gen­nem de se­ne­re år an­sat fle­re me­d­ar­bej­de­re. Det al­men­nyt­ti­ge om­rå­de fyl­der me­re og me­re mand­skabs­mæs­sigt. Der­u­d­over har vi og­så en for­mue, vi skal for­val­te. I pe­ri­o­den har vi over­ta­get det ful­de ejer­skab af pen­sions­sel­ska­bet Vel­liv, som vi grad­vist køb­te af Nor­dea, og der­med er vi og­så selv ble­vet en fi­nan­si­el virk­som­hed. Det be­ty­der, at der er stren­ge krav til at ha­ve styr på pro­ces­ser og fi­nan­si­el sty­ring, hvil­ket og­så har gi­vet an­led­ning til an­sæt­tel­ser,” si­ger Lars Wallberg.

I de kom­men­de år kom­mer vi i for­læn­gel­se af for­e­nin­gens stra­te­gi til at drøf­te med be­sty­rel­sen, om det er re­le­vant at ud­vi­de an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re for at kun­ne dri­ve fle­re pro­jek­ter selv

Lars Wal­l­berg – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Vel­liv Foreningen

I øje­blik­ket er der, in­klu­si­ve di­rek­tø­ren, 11 fuld­tids­me­d­ar­bej­de­re og to stu­den­ter i Vel­liv For­e­nin­gens se­kre­ta­ri­at. I pe­ri­o­der bli­ver de sup­ple­ret med ek­ster­ne res­sour­cer til blandt an­det kommunikationsopgaver.

”Det sker for ek­sem­pel, når vi skal kom­mu­ni­ke­re om nye støt­te­o­m­rå­der el­ler kom­mu­ni­ke­re med vo­res med­lem­mer om bonus og valg til re­præ­sen­tant­ska­bet. Ty­de­lig kom­mu­ni­ka­tion er me­get vig­tigt for os. Hvis vo­res ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter skal væ­re al­men­nyt­ti­ge, skal re­sul­ta­ter­ne af dem kom­mu­ni­ke­res ud til of­fent­lig­he­den. Der­u­d­over til­kø­ber vi qua nog­le af de funk­tio­ner, der føl­ger med at væ­re en fi­nan­si­el virk­som­hed, res­sour­cer hos dat­ter­virk­som­he­den Vel­liv og nog­le ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re,” si­ger Lars Wallberg.

Om an­tal­let af fa­stan­sat­te me­d­ar­bej­de­re i Vel­liv For­e­nin­gen kom­mer til at vok­se i de kom­men­de år, af­hæn­ger iføl­ge Lars Wal­l­berg me­get af, hvor am­bi­tiøs for­e­nin­gen fremad­ret­tet øn­sker at væ­re i for­hold til uddelingsaktiviteterne.

”Jeg véd fra an­dre fon­de, at hvis man selv er me­get sty­ren­de i at ud­vik­le nye kon­cep­ter og part­ner­ska­ber, kan det kræ­ve man­ge in­ter­ne res­sour­cer. Vi har her i star­ten væ­ret mest væ­ret præ­get af at mod­ta­ge og be­hand­le an­søg­nin­ger ude­fra in­den­for de ram­mer, vi selv har sat, og så til­pas­set res­sour­cer ef­ter an­søg­nin­ger­ne. I de kom­men­de år kom­mer vi i for­læn­gel­se af for­e­nin­gens stra­te­gi til at drøf­te med be­sty­rel­sen, om det er re­le­vant at ud­vi­de an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re for at kun­ne dri­ve fle­re pro­jek­ter selv,” si­ger Lars Wallberg.

Flere selskaber kræver større administration

Og­så Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond har op­le­vet en pro­cent­vis stor stig­ning i an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re. I 2015 var der 12, og det tal vok­se­de i 2020 til gen­nem­snit­ligt 24 i lø­bet af året og 27 ved årets udgang.

Vi har bå­de i di­rek­tio­nen og be­sty­rel­sen haft et øn­ske om en stør­re pro­fes­sio­na­li­se­ring, og kom­bi­na­tio­nen af fle­re sel­ska­ber og øn­sket om at væ­re me­re pro­fes­sio­nel­le gør, at vi sim­pelt­hen er nødt til at ha­ve en stør­re fondsadministration

Jør­gen Lang – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

Jør­gen Lang, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i fon­den, op­ly­ser, at i tal­let 27 med­reg­nes bå­de me­d­ar­bej­de­re, der kun ar­bej­der i mo­der­fon­den, og me­d­ar­bej­de­re, der og­så har op­ga­ver i nog­le af de 100 pro­cent eje­de dat­ter­sel­ska­ber, fon­den de­ler ad­mi­ni­stra­tion med.

”Når jeg kig­ger på, hvor­dan ud­vik­lin­gen i an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re har væ­ret si­den 2015, er stig­nin­gen no­gen­lun­de iden­tisk for mo­der­fon­den og vo­res dat­ter­sel­ska­ber. For mo­der­fon­den ud­gør myn­dig­heds­krav, blandt an­det reg­ler­ne om god fonds­le­del­se, GD­PR-krav og hvid­va­skreg­ler, kun en min­dre del af for­kla­rin­gen. Den pri­mæ­re år­sag er, at vi er ble­vet en væ­sent­ligt stør­re kon­cern, end vi var for år til­ba­ge, og har ta­get fle­re sel­ska­ber ind. Vi har bå­de i di­rek­tio­nen og be­sty­rel­sen haft et øn­ske om en stør­re pro­fes­sio­na­li­se­ring, og kom­bi­na­tio­nen af fle­re sel­ska­ber og øn­sket om at væ­re me­re pro­fes­sio­nel­le gør, at vi sim­pelt­hen er nødt til at ha­ve en stør­re fondsad­mi­ni­stra­tion,” si­ger Jør­gen Lang.

I for­hold til uni­ver­si­tets­fon­dens dat­ter­sel­ska­ber er det især ejen­doms­sel­ska­bet, der har haft vokseværk.
”Det hæn­ger blandt an­det sam­men med vo­res køb i 2016 af det tid­li­ge­re Kom­mu­ne­ho­spi­tal i Aar­hus, som vi er ved at om­dan­ne til en 110.000 kva­drat­me­ter stor uni­ver­si­tets­by op ad Uni­ver­si­tetspar­ken i Aar­hus,” for­kla­rer Jør­gen Lang.

Vi yder støt­te ud over det øko­no­mi­ske, for ek­sem­pel i form af spar­ring og vi­den om­kring læ­ring gen­nem leg

Char­lot­te Qvist Frand­sen – He­ad of Pe­op­le & Gover­nan­ce, Le­go Fonden

Han for­ven­ter, at der ved ud­gan­gen af 2021 er 30 me­d­ar­bej­de­re i alt i se­kre­ta­ri­a­tet og der­med tre fle­re end ét år tidligere.

Stigende aktivitetsniveau i Lego Fonden

I Le­go Fon­den har stig­nin­gen i an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re fra 2015 til 2020 og­så væ­re mar­kant. I 2015 hav­de fon­den 38 an­sat­te, og det tal vok­se­de sid­ste år til 98.

Og her i 2021 er ud­vik­lin­gen fort­sat. Iføl­ge Char­lot­te Qvist Frand­sen, der er He­ad of Pe­op­le & Gover­nan­ce i Le­go Fon­den, er der pr. 1. au­gust i år 109 me­d­ar­bej­de­re i fon­dens sekretariat.

”Når vi har få­et så man­ge nye kol­le­ger i Le­go Fon­den i lø­bet af de sid­ste år, så skyl­des det pri­mært, at ak­ti­vi­tets­ni­veau­et i fon­den har væ­ret støt sti­gen­de gen­nem åre­ne. Le­go Fon­den er dybt en­ga­ge­ret i hver be­vil­ling over he­le pro­jek­tets le­ve­tid, hvil­ket ty­pisk er tre-fi­re år, og vi yder støt­te ud over det øko­no­mi­ske, for ek­sem­pel i form af spar­ring og vi­den om­kring læ­ring gen­nem leg,” ly­der det fra Char­lot­te Qvist Frand­sen i et skrift­ligt ci­tat til Fundats.

Char­lot­te Qvist Frand­sen til­fø­jer, at langt stør­ste­delen af de nye kol­le­ger net­op be­skæf­ti­ger sig med det di­rek­te sam­ar­bej­de med fon­dens part­ne­re, hvor der er stor fo­kus på gen­si­dig di­a­log og på at læ­re af hin­an­den med hen­blik på, at be­vil­lin­ger­ne ska­ber den størst mu­li­ge po­si­ti­ve for­an­dring for børn i he­le verden.

Mere modne fonde

Én ting er den spe­ci­fik­ke ud­vik­ling i de en­kel­te fon­de, no­get an­det er den ge­ne­rel­le ten­dens til sta­dig fle­re men­ne­sker i fon­de­nes se­kre­ta­ri­a­ter. Og her er der fle­re for­skel­li­ge bud på, hvad ten­den­sen især skyldes.
St­ef­fen P. Lü­ders fra No­vo Nor­disk Fon­den pe­ger på to aspekter.

”Det er en lo­gisk og ik­ke spor over­ra­sken­de ud­vik­ling, når man ser på, hvor me­get ud­de­lin­ger­ne i Fonds­dan­mark er ste­get de se­ne­re år. Det gi­ver god me­ning, at det kræ­ver fle­re hæn­der at sik­re kva­li­tet i ud­de­lin­ger­ne, men og­så kon­trol med dem. Der­u­d­over tror jeg, der er sket en mo­den­hed i fon­de­ne. Lidt ka­ri­ke­ret sagt er man­ge fon­de gå­et fra at væ­re nog­le, der ud­de­ler pen­ge til pro­jek­ter, og så er alt godt, til at væ­re langt me­re in­vol­ve­re­de i pro­jek­ter­ne, me­re kva­li­tets­be­vid­ste og me­re fo­ku­se­re­de på tvær­gå­en­de sam­ar­bej­der,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Sam­ti­dig age­rer fon­de­ne i en ver­den i for­an­dring, som blandt an­det be­ty­der, at man skal væ­re me­re åb­ne end tid­li­ge­re, hvor man­ge, in­klu­si­ve os selv, le­ve­de et stil­le liv

Jør­gen Lang – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

Lars Wal­l­berg fra Vel­liv For­e­nin­gen hæf­ter sig især ved fon­de­nes øge­de åbenhed.

”Jeg op­le­ver et klart øn­ske fra fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger om at væ­re kend­te som pro­fes­sio­nel­le og vi­den­de ak­tø­rer, der ik­ke ba­re de­ler pen­ge ud, men øn­sker at gø­re en re­el for­skel in­den for si­ne ind­sats­om­rå­der. Det kræ­ver åben­hed om de re­sul­ta­ter, man ska­ber med si­ne ud­de­lin­ger, for der­med og­så fremad­ret­tet at kun­ne til­træk­ke re­le­van­te an­søg­nin­ger. Sam­ti­dig er der sti­gen­de be­vå­gen­hed om­kring, hvad fon­de­ne fo­re­ta­ger sig, og man skal kun­ne re­de­gø­re for si­ne ak­ti­vi­te­ter. Ge­ne­relt har den øge­de pro­fes­sio­na­lis­me på kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det og an­be­fa­lin­ger­ne om åben­hed øget man­ge fon­des be­hov for me­d­ar­bej­de­re,” si­ger Lars Wallberg.

Og­så Jør­gen Lang fra Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond fo­ku­se­rer på den over­ord­ne­de ten­dens til me­re åben­hed og øget bevågenhed.

”En ræk­ke fon­de har ta­get me­re ar­bej­de ind i for­hold til bå­de ud­de­lin­ger og in­ve­ste­rin­ger. Der er kom­met stør­re be­vå­gen­hed i for­hold til, hvad man de­ler ud til, og om det gi­ver det for­ven­te­de out­put. Sam­ti­dig age­rer fon­de­ne i en ver­den i for­an­dring, som blandt an­det be­ty­der, at man skal væ­re me­re åb­ne end tid­li­ge­re, hvor man­ge, in­klu­si­ve os selv, le­ve­de et stil­le liv. Men nu vil vi fak­tisk ger­ne væ­re åb­ne, og det stil­ler krav til fle­re hæn­der på for ek­sem­pel kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det,” si­ger Jør­gen Lang.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer