Fondenes skattefradrag har gang på gang været genstand for offentlig diskussion, ikke mindst over det seneste år, hvor Frigast-udvalget bragte fondenes fradrag i spil med sine anbefalinger til en ny indretning af erhvervsstøtten.
Nu viser tal fra Skatteministeriet udviklingen i fondenes fradragsberettigede uddelinger over de seneste ti år. Og hvad fondene rent faktisk har fået af fradrag i de pågældende år. De to tal er nemlig vidt forskellige, og det er der flere årsager til.
I 2023, det senest opgjorte år, uddelte de danske fonde kun 10,4 milliarder kroner, der udløste skattefradrag. Det viser en opgørelse, som skatteminister Rasmus Stoklund (S) har sendt til Folketingets skatteudvalg på forespørgsel fra Enhedslistens Pelle Dragsted i efteråret 2024, men som ikke tidligere har været omtalt offentligt.
Et tal, der ligger langt fra de 26,1 milliarder kroner, som fondene samme år uddelte til almennyttige formål ifølge fondsstatistikken fra Danmarks Statistik, som typisk danner afsæt for debatten om fondenes uddelinger.
De 10,4 milliarder kroner skal endda nedbarberes med yderligere et par milliarder for at få et retvisende billede; det vender vi tilbage til.
"Forskelle i metoder, definitioner, population, hensættelser kontra faktiske uddelinger, samt andre forhold gør, at man ikke uden videre kan sammenligne tallene fra Danmarks Statistik og Skattestyrelsen. Fondsbeskatning er komplekst, og man skal virkelig holde tungen lige i munden, for man kan hurtigt komme til at drage konklusioner på et forkert grundlag," siger Rasmus Feldthusen, professor i fondsret ved Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i fondsbeskatning.
Netop skattefradraget har som få andre emner i fondssektoren affødt en ophedet debat. Politiske partier har i kølvandet på Frigast-udvalgets anbefalinger opfordret til et kritisk blik på fondenes fradrag, mens fondsforskere har beskyldt udvalget for at levere “et frontalangreb” på den danske fondsmodel.
Tilsvarende vakte det opstandelse, da Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen udtalte, at landets mest pengestærke fond vil flytte en større andel af sine donationer til udlandet.
Vilde udsving i hensættelser
Samlet set uddelte fondene ifølge Skatteministeriets beregninger 30,5 milliarder kroner i 2023. Det matcher heller ikke tallene fra Danmarks Statistik. Det har dog sin naturlige forklaring, og den vender vi også tilbage til.
Når kun de 10,4 milliarder kroner udløste skattefradrag, skyldes det fondenes hensættelser fra tidligere år. Det oplyser Skatteministeriet til Fundats.
Fondes hensættelser til de kommende års almennyttige uddelinger udløser nemlig et fradrag allerede ved hensættelsen.
"Der gives således ikke fradrag for uddelinger, der er finansieret af tidligere års hensættelser, da det ville resultere i et dobbelt fradrag. De 10,4 milliarder kroner, der er uddelt og givet fradrag for, er alene uddelinger finansieret af årets indtægter. Hertil kommer uddelinger for cirka 20,1 milliarder kroner, der finansieres af tidligere års hensættelse, som der altså ikke er fradrag for, da fradraget her følger hensættelsestidspunktet," skriver Skatteministeriet.
Således fik fondene foruden fradraget for de faktiske uddelinger i 2023 et samlet skattefradrag på hele 25,3 milliarder kroner for hensættelser til de kommende års uddelinger.
Når politikere eller andre i debatten taler om blandt andet størrelsen på fondenes skattefradrag, skal man være meget opmærksom på hvilke tal, man bruger, og hvad der i øvrigt ikke fremgår af tallene
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Med andre ord bliver fondenes faktiske fradrag for almennyttige uddelinger år for år kraftigt reduceret af tidligere års hensættelser. På samme måde uddelte fondene samlet set 22,5 milliarder kroner til almennyttige formål i 2022, mens kun de 6,6 milliarder kroner udløste fradrag.
Det er imidlertid ikke muligt at tegne et tilnærmelsesvis stabilt billede af det indhug, tidligere års hensættelser gør i fondenes aktuelle fradrag for uddelinger. Hensættelserne år for år varierer nemlig voldsomt; i 2022 hensatte fondene blot 7,3 milliarder kroner til kommende år, mens tallet året forinden var hele 32,7 milliarder.
"Hensættelser svinger ekstremt meget fra år til år. Det betyder også, at fondenes faktiske fradrag for uddelinger svinger meget mere end den overordnede udvikling i fondenes almennyttige uddelinger," siger statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner. Han har blandt andet som tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR beskæftiget sig indgående med fondsbeskatning.
"Hensættelser behøver fondene ikke at øremærke til noget bestemt formål. Men de skal passe på med at hensætte for mange penge. De penge skal jo anvendes inden for fem år," siger Lars Kiertzner.
Prioriteringsreglen udgør et par milliarder
Foruden hensættelser fra tidligere år bliver det samlede beløb for fondenes fradrag også påvirket af den såkaldte prioriteringsregel. Eftersom en fonds udbytte fra et selskab, som fonden ejer mindst ti procent af, allerede er skattefritaget, udløser de penge ikke fradrag, når de efterfølgende bliver uddelt.
Og da datterselskaber udgør hovedindtægtskilden for mange fonde, reducerer prioriteringsreglen derfor også de fradragsberettigede uddelinger betydeligt.
Skatteministeriet bekræfter over for Fundats, at de fradragsberettigede uddelinger på 10,4 milliarder kroner ikke er korrigeret for prioriteringsreglen, og at tallet for fondenes faktiske fradrag i 2023 altså er lavere, end ministeriets opgørelse viser.
Skatteministeriet kan ikke oplyse, hvor meget prioriteringsreglen konkret nedbringer fondenes fradrag. Men et godt bud er omkring 25 procent.
En tidligere opgørelse fra Skattestyrelsen over fondenes indtægter fra 2017 til 2021 viser nemlig, at knap 25 procent af indtægterne er skattefrie. På den baggrund kan man lægge til grund, at 75 procent af fradraget udnyttes, skriver styrelsen i et notat om fondes almennyttige uddelinger.
Det vil sige, at fondenes fradrag for konkrete uddelinger i 2023 udgør omkring 7,8 milliarder kroner.
"Prioriteringsreglen har en påvirkning på tallets størrelse og er således én blandt flere årsager til, at der er en forskel mellem Danmarks Statistiks opgørelse over almennyttige uddelinger og Skatteforvaltningens opgørelse af størrelsen på fondenes skattefradrag for almennyttige og almenvelgørende uddelinger," siger Rasmus Feldthusen.
Kan ikke sammenlignes med fondsstatistikken
Når Skatteministeriets opgørelse over fondenes almennyttige uddelinger ikke stemmer overens med fondsstatistikken fra Danmarks Statistik, skyldes det altså en række forskellige forhold.
Fondenes Videnscenter, som hvert år udgiver analyser på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik, påpeger da også i sit metodeafsnit, at fondsstatistikken ikke kan sammenlignes med Skatteforvaltningens opgørelser, blandt andet på grund af prioriteringsreglen.
Hensættelser svinger ekstremt meget fra år til år. Det betyder også, at fondenes faktiske fradrag for uddelinger svinger meget mere end den overordnede udvikling i fondenes almennyttige uddelinger
Lars Kiertzner – statsautoriseret revisor og ph.d.
Dertil kommer, at opgørelsen fra Danmarks Statistik bygger på en ekstrapolation med udgangspunkt i en stikprøveundersøgelse. Det vil sige, at fondsstatistikken, som Danmarks Statistik har lavet siden 2016, udarbejdes på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt et udsnit af fonde, som derefter opregnes til at dække hele fondssektorens uddelinger.
Fondsstatikken er således udtryk for et estimeret tal og ikke en nøjagtig opgørelse over fondenes almennyttige bevillinger.
Endelig omfatter fondsstatistikken foruden erhvervsdrivende fonde og almene fonde også fondslignende foreninger, som ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, og som dermed ikke er talt med i skatteopgørelserne.
"Man skal være opmærksom på, at man på baggrund af disse forskelle ikke uden videre kan sammenligne tallene fra Danmarks Statistik med tallene fra Skatteministeriet. Så når politikere eller andre i debatten taler om blandt andet størrelsen på fondenes skattefradrag, skal man være meget opmærksom på hvilke tal, man bruger, og hvad der i øvrigt ikke fremgår af tallene," siger Rasmus Feldthusen.
Fradrag og uddelingsformål
Mens fondsstatistikken fra Danmarks Statistik ikke siger noget om fondenes årlige fradrag for uddelinger, siger tallene fra Skatteministeriet – modsat fondsstatistikken – ikke noget om fordelingen på fondenes uddelingsformål. Således findes der ingen tal på de fradrag, fondene rent faktisk har fået, fordelt på formål.
Det bekræfter skatteminister Rasmus Stoklund i et andet nyligt svar til Folketingets skatteudvalg.
"Det er ikke muligt på baggrund af oplysninger i Skatteministeriets systemer at opgøre, hvilke almennyttige og almenvelgørende formål fondene har uddelt til," skriver Rasmus Stoklund i sit svar til skatteudvalget – og henviser i stedet til tallene fra Danmarks Statistik.
Det er SF's skatteordfører Sigurd Agersnap, der gennem Folketingets skatteudvalg har bedt den socialdemokratiske minister om at udarbejde en oversigt over hvilke formål, danske fonde uddeler midler til, som udløser fradrag i henhold til reglerne om fradrag for almennyttige uddelinger.
"Det ville være en fordel, hvis vi kunne få oplyst, hvad fondene deler ud til, når de rent faktisk får fradrag. Allerhelst ville jeg gerne have oplysninger om fondenes fradragsberettigede uddelinger i flere underkategorier, end Danmarks Statistik opererer med. Det handler blandt andet om at skabe et overblik over hvilke uddelinger, der kan siges at understøtte erhvervsfondenes egne datterselskaber. Det indblik får man ikke gennem Danmarks Statistik," siger Sigurd Agersnap.
"Det er meget store beløb, fondene poster i samfundet, og dermed meget store skattefradrag. Det er et problem, at ingen har et detaljeret overblik over, hvad den skatterabat bruges til," siger han.
