Frederiksbergfonden:
“Vi er en community foundation”

Hvordan ser fondsverdenen ud på det helt lokale niveau? Hvad får en lille fond ud af at ha­ve sit eget sekretariat? Hvordan skaber man forandringer med relativt begrænsede mid­ler? Interview­stafet­ten besøger denne gang Martin Dahl, som er direktør i Frederiks­berg­fonden. I interviewet kommer han med en opsang til politikere, som søger fonde fremfor at udskrive skatter – og med en opfordring til lokalt arbejdende fonde om i fæl­les­skab at bringe det inter­nationale fondsfænomen community foundations til Dan­mark. Han sender stafetten videre til Spare­kassen Bornholms Fond.

Martin Dahl
"Det er for­kert, at po­li­ti­ker­ne sup­ple­rer med fon­de­nes pen­ge i ste­det for at skri­ve skat­ter ud. Det bli­ver en slags skat­te­be­ta­ling ind ad bag­dø­ren – og det me­ner jeg, at po­li­ti­ker­ne skal hol­de sig for go­de til,” si­ger Mar­tin Da­hl, di­rek­tør i Frederiksbergfonden.

“Fre­de­riks­berg­fon­den vil ger­ne stå åbent frem og si­ge – vi de­fi­ne­rer os helt klart som en com­mu­ni­ty foundation.”

Mar­tin Da­hl er ved at sva­re på Mads Le­be­chs sta­fetspørgs­mål, som kred­ser om en cen­tral del af Frederiksberg­fondens iden­ti­tet: det lo­ka­le. Han har sto­re am­bi­tio­ner for det lo­ka­le fi­lan­tro­pis­ke ar­bej­de, og me­ner, at com­mu­ni­ty fo­un­da­tions kun­ne få en stærk plads i det dan­ske fonds­landskab. Men selv­om fæ­no­me­net er stort og slag­kraf­tigt i den in­ter­na­tio­na­le fonds­ver­den, er det sta­dig stort set ukendt i Dan­mark. Det ven­der vi til­ba­ge til. Men hvad er Frede­riks­berg­fon­den for en størrelse?

Som nav­net an­ty­der, har Fre­de­riks­berg­fon­den dy­be lo­ka­le rød­der. Fon­dens pen­ge stam­mer fra Spa­re­kas­sen for Fre­de­riks­berg og Om­egn, som blev stif­tet i 1894 og som den­gang lå på Gam­mel Kon­ge­vej 160. Da Bi­ku­ben små 100 år se­ne­re over­tog spa­re­kas­sen, blev egen­ka­pi­ta­len an­bragt i en fond, som iføl­ge fun­dat­sen har til for­mål “at vir­ke til gavn for al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål på Fre­de­riks­berg i Fre­de­riks­berg Spa­re­kas­ses hid­ti­di­ge virkeområde.”

De før­ste 25 år le­ver fon­den en for­holds­vis stil­le til­væ­rel­se på et ad­vo­kat­kon­tor, men i 2015 be­slut­ter be­sty­rel­sen, at fon­den skal ha­ve en me­re mar­kant identitet.

“Be­sty­rel­sen ef­ter­stræ­ber på det tids­punkt en re­lan­ce­ring af fon­den. At flyt­te kon­to­ret ud fra et advokats­admini­strativt se­tup til et selv­stæn­digt fonds­sekretariat. Så de le­der ef­ter en di­rek­tør, der skal kun­ne no­get øko­no­mi, no­get ge­ne­rel le­del­se, no­get om legalitets­forhold, for­ret­nings­udvikling og stra­te­gi – én som ken­der Fre­de­riks­berg godt. Og én med ejendoms­faglig kompetence.”

Selv­om Mar­tin Da­hl op­rin­de­lig er fra Es­b­jerg, pas­ser be­skri­vel­sen godt på ham.

“Jeg er ud­dan­net som cand.oecon og ar­bej­de­de de før­ste 8 år af min er­hvervs­pe­ri­o­de som fag­øko­nom. Der­ef­ter be­væ­ger jeg mig over til me­re ge­ne­rel virksomheds­ledelse i det pri­va­te, si­den til le­del­se af en of­fent­lig or­ga­ni­sa­tion – og i 2009 til le­del­se af en med­lems­or­ga­ni­sa­tion, da jeg blev general­sekretær for Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti med kon­tor på Christiansborg.”

“Men jeg har og­så det med i ba­ga­gen, at jeg har væ­ret bestyrelses­formand for en ejen­doms­fond på Frederiks­berg, hvor vi drif­te­de 2400 bo­li­ger. Så jeg har bå­de lo­kalt kend­skab til, hvor­dan Frederiks­berg er skru­et sam­men og har og­så dre­vet en ejendoms­virksomhed. Så be­sty­rel­sen har nok sagt – han kom­mer ik­ke fra fonds­branchen, men det fin­der han nok ud af.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvor­dan op­le­ver Fre­de­riks­berg­fon­den skif­tet fra at væ­re en advokatkontorfond
til en fond med sin egen identitet?

“Helt over­ord­net er der tre ting, der har væ­ret go­de ved skif­tet. Det ene er, at vi har få­et sti­mu­le­ret vo­res øko­no­mi. Vi kan se, at vi kan løf­te fon­dens øko­no­mi og bli­ve en vig­ti­ge­re spil­ler i det filan­tro­pi­ske land­skab i vo­res by. Det an­det er, at vi kan løf­te syn­lig­he­den – og det tred­je, at vi har få­et me­re tid til rå­d­giv­ning af ansøgere.“

“Fre­de­riks­berg­fon­den har li­ge si­den stif­tel­sen i 1990 be­sid­det sin egen ejen­doms­por­te­føl­je, og vi ved, der lig­ger en upsi­de i at få gjort me­re ved den. Vi har lånt 100 mio. kr. i hu­se­ne, som vi in­ve­ste­rer i de sam­me hu­se. Ét hus er vi ved at ener­giop­ti­me­re, et an­det hus skal vi må­ske byg­ge en hel overe­ta­ge på, la­ve al­ta­ner og sæt­te nye bo­li­ger ind.”

“Da jeg star­te­de i 2015 tjen­te vi fi­re mio. på vo­res ejen­dom­me om året. I dag tje­ner vi 6. Med en me­re ak­ti­vi­stisk plan for vo­res ejen­dom­me kan vi i lø­bet af 20 år få et af­kast på om­kring 5% i ste­det for 2%. Det er den plan vi sty­rer efter. “

Den an­den væ­sent­li­ge ge­vinst ved at få sin egen iden­ti­tet og sit eget se­kre­ta­ri­at er, at fle­re bor­ge­re ken­der til fonden.

Alle borgernes penge

“Vi vil ger­ne ha­ve stør­re syn­lig­hed, for­di vi me­ner, vi er født til at væ­re for­val­ter af bor­ger­nes pen­ge. Vi vil ger­ne ha­ve, at folk ved vi ek­si­ste­rer, og at de ved, hvor­for vi er der.”

“Det er jo det man har in­ve­ste­ret i, ved at få et nyt selv­stæn­digt se­kre­ta­ri­at, frem­for at væ­re ad­mi­ni­stre­ret i et min­dre res­sour­ce­kræ­ven­de se­kre­ta­ri­at. Vi har tid til at la­ve kampag­ner og pris­ud­de­lin­ger, til at ha­ve en hjem­mesi­de, som bli­ver op­da­te­ret – og til at væ­re til ste­de på de so­ci­a­le medier.”

“Folk skal kun­ne gen­ken­de os på vo­res tre ud­de­lings­om­rå­der: op­vækst, op­le­vel­ser og med­borg­er­skab. Og hvis de for ek­sem­pel har pla­ner om en bog­ud­gi­vel­se el­ler et studie­ophold, så skal de vi­de, at det nok ik­ke er re­le­vant at sø­ge os.”

For tre år si­den modt­og Frederiksberg­fonden om­kring 130-140 an­søg­nin­ger om året, og i år er de op­pe på 180-190 an­søg­nin­ger – en stig­ning på om­kring 30 procent.

“Men det har ik­ke ba­re væ­ret vo­lu­men­vækst, det har fak­tisk og­så væ­ret kva­li­ta­tiv god vækst, for­di vi får fær­re an­søg­nin­ger, som ram­mer uden for ski­ven. Det me­ner jeg helt klart har med en be­vidst og kva­li­ta­tiv syn­lig­gø­rel­se at gøre.”

Spilfordeler og videndeler

Iføl­ge Mar­tin Da­hl er den tred­je sto­re for­del ved, at fon­den har få­et sit eget se­kre­ta­ri­at, at det har gjort det mu­ligt at ar­bej­de me­re ak­tivt med at ska­be bed­re re­la­tio­ner og nye samarbejdsformer.

“Det har gi­vet os tid til at spil­le bol­den me­re rundt mel­lem ar­ran­gø­rer, kul­tur­ska­be­re og ud­vik­le­re ind­byr­des. Vi har få­et kon­sul­ta­tiv ak­ti­vi­tet ind og kan nu fun­ge­re som spilfordeler.”

“Vi har for ek­sem­pel be­talt for etab­le­rin­gen af et net­værk for kul­tur­ska­be­re. Net­vær­ket, der hed­der SLÆNG, mø­des 6-8 gan­ge om året og dis­ku­te­rer alt mu­ligt – fra om der er no­gen, der ken­der en god ma­te­ri­el­le­ve­ran­dør, el­ler om det er re­a­li­stisk at la­ve et sær­ligt ar­ran­ge­ment i en be­stemt park. Alt­så vi­den­de­ling – så­vel prak­tisk som i for­hold til ud­vik­ling af koncepter.”

“Det kræ­ver, at man sæt­ter sig dy­be­re ind i det, og det kræ­ver, at man kan se per­spek­ti­ver­ne i det. Og det tror jeg, at man bed­re kan, når man har tid til at ta­ge imod folk, der hen­ven­der sig med go­de projekter.”

“I run­de tal har vi nok for­ø­get vo­res om­kost­nin­ger med 500.000-600.000 kr. sva­ren­de til cir­ka 35 pro­cent. Merom­kost­nin­gen har vi ud­nyt­tet til at styr­ke vo­res filan­tro­pi­ske ind­sats, og sam­ti­dig har vi få­et sat me­re kraft på vo­res er­hvervs­dri­ven­de ak­ti­vi­te­ter. Alt i alt har det væ­ret løn­somt at få me­re le­del­ses- og rådgivningskraft.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Hvor­dan ska­ber man for­an­dring med et re­la­tivt be­græn­set uddelingsniveau?
Og hvil­ke mu­lig­he­der har fon­den for at på­vir­ke kom­mu­nens beslutninger
in­den for uddelingsområderne?

“Sid­ste år hav­de vi om­kring 90 ud­de­lin­ger for cir­ka 10 mil­li­o­ner. Set for­holds­mæs­sigt – pr. bor­ger – er 10 mio. til godt 100.000 ind­byg­ge­re et stort ud­de­lings­ni­veau, og jeg sy­nes og­så, at det er ret syn­ligt, hvad der sker.”

“I vir­ke­lig­he­den er Frederiksberg­fonden i en stør­rel­se per ca­pi­ta, som min­der om fon­de i 500-700 mil­li­o­ner kro­ners-klas­sen – som for ek­sem­pel Nor­dea-fon­den. Det er så kun Fre­de­riks­berg­borg­er­ne, der har for­de­le­ne, og ik­ke dem der bor i Brønderslev.”

“Fre­de­riks­berg­fon­dens mid­ler ale­ne for det ud­de­lings­om­rå­de vi kal­der op­le­vel­ser, er fak­tisk på ni­veau med de mid­ler, vo­res kom­mu­ne har til di­rek­te støt­te til kul­tu­rar­ran­ge­men­ter. Det er klart, at kom­mu­nen har nog­le an­dre bud­get­kon­ti til for ek­sem­pel bi­bli­o­te­ker og idræts­hal­ler. Men hvis man ta­ger po­ster­ne til kul­tu­rak­ti­vi­te­ter – mu­se­er, te­a­tre og så vi­de­re – så er vi en li­ge så stor spil­ler, som kom­mu­nen selv er. Så man kan sag­tens væ­re mar­kant som min­dre fond.“

Politik er politik – og filantropi er filantropi

Fre­de­riks­berg­fon­den vil ger­ne ska­be for­an­drin­ger – men ik­ke ved at på­vir­ke kom­mu­nens be­slut­nin­ger, som Mads Le­bech spør­ger til.

“Jeg sy­nes vi skal respek­te­re, at en kom­mu­nal­be­sty­rel­se er valgt af bor­ger­ne. Vi le­ver i et de­mo­kra­tisk sam­fund, så der er in­gen over vo­res po­li­tisk valg­te her i Dan­mark. Jeg gør mig der­for hel­ler ik­ke for­håb­nin­ger om at la­ve om på de be­slut­nin­ger, som po­li­ti­ker­ne måt­te træf­fe, for­di de er for­ank­ret i, hvem bor­ger­ne har valgt.”

Men der er og­så en an­den si­de af me­dalj­en. For li­ge­som Mar­tin Da­hl ik­ke vil blan­de sig i po­li­ti­ker­nes be­slutninger, så me­ner han og­så, at po­li­ti­ker­ne skal hol­de fin­gre­ne fra fon­de­nes pen­ge, i hvert fald når det dre­jer sig om basisservice.

“Po­li­ti­ker­ne har det helt spe­ci­el­le pri­vil­e­gi­um, at de kan ud­skri­ve skat­ter, som bor­ger­ne ik­ke kan mod­sæt­te sig. Og der­for sy­nes jeg og­så, at det kom­mu­na­le ser­vi­ce­ni­veau bør gå hånd i hånd med det skat­te­tryk og den skat­teud­skriv­ning, som po­li­ti­ker­ne væl­ger sig ind på. Ind imel­lem skal vi og­så hu­ske, at po­li­tik er po­li­tik og filan­tro­pi er filantropi.”

“Jeg sy­nes ik­ke det er ri­me­ligt, at når budget­for­hand­lingerne ik­ke kan me­re i ef­ter­å­ret, og po­li­ti­kerne ik­ke har få­et skaf­fet sig pen­ge til al­le de ting, de vil, at de så skal be­de em­beds­vær­ket på rå­d­hu­set om at gå ud og skaf­fe re­sten af pen­ge­ne ved at sø­ge fon­de – så nu la­ver vi et ansøgnings­sekretariat på rådhuset.”

“Ba­re for­di pen­ge­ne kom­mer fra en fond, så er pen­ge­ne ik­ke pluk­ket på et træ. Det er for­kert, at po­li­ti­ker­ne sup­ple­rer med fon­de­nes pen­ge i ste­det for at skri­ve skat­ter ud. Det bli­ver en slags skat­te­be­ta­ling ind ad bag­dø­ren – og det me­ner jeg, at po­li­ti­ker­ne skal hol­de sig for go­de til.”

“Det be­ty­der ik­ke, at en kom­mu­ne og en fond ik­ke sag­tens kan la­ve no­get i fæl­les­skab. Det gør vi jo ofte.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvad vil det si­ge at væ­re en Com­mu­ni­ty Foundation
– og hvil­ke tan­ker gør I jer i for­hold til og­så at væ­re almennyttig?

“Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tions er en me­get stor og slag­kraf­tig del af den filan­tro­pi­ske ver­den. USA er mest frem­træ­den­de, men det fyl­der og­så me­get i Stor­bri­tan­ni­en – og i Tys­kland er com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i kæm­pe vækst. Men det er et helt un­der­be­lyst be­greb i Danmark.”

“Der er man­ge for­skel­li­ge slags com­mu­ni­ty fo­un­da­tions, men det over­ord­ne­de fæl­les­træk er, at man kon­cen­tre­rer sig om et geo­gra­fisk om­rå­de. Og at man of­te og­så har en me­re åben ad­gang til at in­vol­ve­re for­skel­li­ge øko­no­mi­ske in­ter­es­ser i at ud­vik­le projekter.”

En com­mu­ni­ty fo­un­da­tion er kort for­talt en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion, som er skabt af og for en be­folk­nings­grup­pe – den er knyt­tet til et lo­kal­sam­fund el­ler et geo­gra­fisk om­rå­de. En com­mu­ni­ty fo­un­da­tion støt­tes af lo­ka­le do­no­rer og le­des ger­ne af en be­sty­rel­se be­stå­en­de af al­min­de­li­ge bor­ge­re, som ar­bej­der for lo­kal­sam­fun­dets fæl­les bed­ste. Pen­ge­ne ind­sam­les ty­pisk fra man­ge for­skel­li­ge kil­der. I lø­bet af de se­ne­ste 25 år er lo­kalt ba­se­re­de fon­de for al­vor ble­vet et glo­balt fæ­no­men. Iføl­ge en un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las er der om­kring 1.847 com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i ver­den, som til­sam­men rå­der over 424 mia. kr.

Men på ver­dens­kor­tet over com­mu­ni­ty fo­un­da­tions er Dan­mark sta­dig en hvid plet.

“I Dan­mark er vi helt of­fli­ne. Jeg blev rin­get op af Eu­ro­pe­an Ini­ti­a­ti­ve for Com­mu­ni­ty Foun­da­tions, som er ved at kort­læg­ge fæ­no­me­net i he­le Eu­ro­pa. De kun­ne godt tæn­ke sig at vi­de, hvor man­ge com­mu­ni­ty fo­un­da­tions, der er i Dan­mark, hvor de lig­ger hen­ne og hvad de hed­der. Jeg måt­te sva­re, at det ved jeg ik­ke. Det kan væ­re alt mel­lem 5 og 100, og jeg ved ik­ke hvor­dan folk de­fi­ne­rer sig selv – om for ek­sem­pel Fær­ch­fon­den me­ner de er en com­mu­ni­ty fo­un­da­tion, og om Spar Vest Fon­den i Ski­ve el­ler Spa­re­kas­sen Born­holms Fond de­fi­ne­rer sig så­dan. Fre­de­riks­berg­fon­den vil ger­ne stå åbent frem og si­ge – vi de­fi­ne­rer os helt klart som en com­mu­ni­ty foundation.”

– Kan en com­mu­ni­ty fo­un­da­tion væ­re almennyttig?

“Ja, men du kan ik­ke la­ve me­get smal­le bevillings­mæssige ret­nin­ger og si­ge – nu er det bal­let­ten el­ler ba­rokmu­sik­ken. Det er sim­pelt­hen for lil­le en po­pu­la­tion i et lo­ka­l­om­rå­de. Al­men­nytte er for os bå­de at væl­ge nog­le uddelings­mæssige ret­nin­ger, men og­så at ha­ve nog­le for­holds­vis rum­me­li­ge ret­nin­ger. Fon­den bør hen­ven­de sig til man­ge bor­ge­re. Og for os er det som sagt ble­vet til op­vækst, op­le­vel­ser og med­bor­ger­skab. Hvil­ket vi kan læg­ge man­ge ting ind i.”

– Hvor­dan kun­ne en com­mu­ni­ty fo­un­da­tion se ud i Dan­mark? Og hvil­ke for­de­le er der ved den konstruktion?

“I Dan­mark de­ler vi fon­dens pen­ge op i grund­ka­pi­tal, som stif­te­ren har sagt, at den må vi ik­ke bru­ge af – og rå­dig­heds­ka­pi­ta­len, som fonds­be­sty­rel­sen må gi­ve af. Så­dan er det og­så i ud­lan­det, du har en grund­ka­pi­tal og en rå­dig­heds­ka­pi­tal. Men de læg­ger et lag me­re på, som vi ik­ke har her­hjem­me. Det er ’an­dre men­ne­skers’ penge.“

“I dag er det kun Fre­de­riks­berg­fon­dens eg­ne pen­ge, der er på ba­nen, men jeg så ger­ne, at an­dre kom og sag­de til os – vi har et be­løb, som vi ger­ne vil ha­ve la­vet no­get spæn­den­de for i lokalområdet.”

“Det kun­ne for ek­sem­pel væ­re en fre­de­riks­berg­fa­mi­lie, hvor den vel­ha­ven­de bedste­far i sit te­sta­men­te har skre­vet, at han øn­sker at be­tæn­ke te­a­tre­ne i by­en med en del af sin for­mue. Fa­mi­li­en kan så væl­ge at la­ve en ny fond med alt, hvad det in­de­bæ­rer af for­ma­li­tet og ad­mi­ni­stra­tion, sæt­te en be­sty­rel­se ind, an­ta­ge en re­visor og hol­de mø­der på et ad­vo­kat­kon­tor. Men de kun­ne og­så be­de Fre­de­riks­berg­fon­den om at stå for alt det praktiske.”

“Pen­ge­ne ry­ger over til vo­res ka­pi­tal­for­val­ter, som al­le­re­de for­val­ter 200 mil­li­o­ner af vo­res pen­ge, og fa­mi­li­en får mu­lig­hed for at god­ken­de et for­ven­tet afkast.”

Penge med restriktioner

“Pen­ge­ne fra fa­mi­li­en er så ik­ke rå­dig­heds­ka­pi­tal og det er hel­ler ik­ke grund­ka­pi­tal – det er ‘re­stri­cted mo­ney’. De gi­ves til os, men vi må kun ad­mi­ni­stre­re dem ef­ter de re­strik­tio­ner, som vi har ac­cep­te­ret at gå ind på, for ek­sem­pel at pen­ge­ne kun går til te­a­tre­ne. Det er en form for kontrakt.“

“Re­strik­tio­ner­ne kan sag­tens kom­me til ud­tryk ved, at fa­mi­li­en vil ha­ve de­res eget be­vil­lings­ud­valg. De kan hol­de ud­de­lings­mø­der, hvor Frederiksberg­fonden kom­mer med nog­le for­slag til, hvad de kan støtte.”

“Man kan si­ge, at fa­mi­li­en kø­ber sig til et ser­vi­ce­kon­cept hos Fre­de­riks­berg­fon­den, som vi mod­ta­ger et ad­mi­ni­stra­tions­bi­drag for. Den mo­del er me­get ud­bredt spe­ci­elt i USA.”

“Og det vil og­så væ­re me­get sjove­re at væ­re ud­de­lings­ko­mité, for jeg tror de helt små fon­de har van­ske­ligt ved at få de rig­tig spæn­den­de fonds­an­søg­nin­ger frem, el­ler at kom­me med i in­ter­es­san­te part­ner­ska­ber. I ste­det fø­ler man, at man­ge pen­ge går til ad­mi­ni­stra­tion og formalia.”

Mar­tin Da­hl tror, at dan­ske lo­kal­sam­funds­fon­de kan hen­te me­get in­spira­tion fra com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i an­dre lan­de. Og fra hinanden.

“Jeg kun­ne godt øn­ske mig, at der blev vi­den­delt me­re på det filan­tro­pi­ske om­rå­de. I dag hand­ler det me­get om im­ple­men­te­ring og alt det re­gu­la­ti­ve, som fon­de­ne har bøv­let med si­den 2015 – fonds­lov, god fonds­le­del­se, Dan­marks Sta­ti­stik og se­ne­st per­son­da­ta­be­skyt­tel­se. Skul­le vi ik­ke prø­ve at si­ge, at gover­nan­ce er gover­nan­ce, og så kom­me vi­de­re med at de­le vi­den om de filan­tro­pi­ske suc­ce­ser og fi­a­sko­er vi er med i. Bli­ve klo­ge­re på at støt­te på den rig­ti­ge må­de. Og tæn­ke i al­li­an­cer og stør­re ind­sat­ser, som kan flyt­te no­get på tværs af ud­de­lings­områder og på tværs af lokalsamfund.”

Stafetten sendes videre

Mar­tin Da­hl sen­der depe­chen vi­de­re til Spa­re­kas­sen Born­holms Fond, for at hø­re me­re om, hvor­dan de ar­bej­der med lo­kal­sam­funds­fon­de­nes sær­li­ge ud­for­drin­ger. Og om de ser sig selv som en com­mu­ni­ty foundation.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer