I Esbjerg løfter fondene i flok

Hvad gør en fond, hvis den øn­sker at støt­te et godt pro­jekt, men mang­ler de øko­no­mi­ske mus­k­ler? For de lo­ka­le fon­de i Es­b­jerg er løs­nin­gen ble­vet at løf­te i flok – men al­tid uden at gi­ve køb på den en­kel­te fonds selv­stæn­dig­hed.

Esbjerg is-arena
"Når det vi­ser sig, at der er stør­re pro­jek­ter på bed­ding, så snak­ker man sam­men i fon­de­ne og over­ve­jer, om man i fæl­les­skab kan løf­te no­get,” si­ger Bri­an Knud­sen, be­sty­rel­ses­for­mand i Es­b­jerg Fon­den (il­lu­stra­tion: Es­b­jerg Kom­mu­ne).

I Es­b­jerg føl­ger man­ge med i slut­spil­let i is­ho­ck­ey, hvor vin­de­ren fin­des sidst i april. Bå­de for­di Es­b­jerg spil­ler en cen­tral rol­le i kam­pen om mester­ska­bet, men og­så for­di sæ­son­af­slut­ningen sam­ti­dig bli­ver start­skud­det til en stør­re om­byg­ning af by­ens skøjte­hal. På so­k­len af den gam­le hal skal byg­ges en ny is-are­­na, som med kom­mu­nens ord får ”inter­na­tio­nalt for­mat bå­de i plan­læg­ning og ar­ki­tek­tur.”

Fæl­les for den kom­men­de is-are­­na og en ræk­ke an­dre so­ci­a­le, ar­ki­tek­to­ni­ske og kul­tu­rel­le pro­jek­ter i Es­b­jerg er, at de er støt­tet af en stri­be lo­ka­le fon­de, som ar­bej­der sam­men om at ud­vik­le by­en. Et an­det ek­sem­pel er det so­ci­a­le pro­jekt He­ads­pa­ce Es­b­jerg, der åb­ne­de i 2014 og til­by­der ano­nym og gra­tis rå­d­giv­ning til psy­kisk sår­ba­re børn og un­ge. In­den idéen til Head­space Es­b­jerg nå­e­de til by­en hav­de de lo­ka­le fon­de sat sig for at ud­for­ske mu­lig­he­den for at løf­te stør­re pro­jek­ter i flok for at ska­be mest mu­lig ef­fekt. Det for­tæl­ler Hol­ger Ref­slund, for­mand for Es­b­jerg Ugeavis’s Fond:

Fon­de for Es­b­jerg
Dis­se fon­de har ud­vik­lin­gen i Es­b­jerg el­ler Syd­ve­stjyl­land som sær­ligt fo­ku­s­om­rå­de:
  1. Claus Sø­ren­sens Fond
  2. Es­b­jerg Fon­den
  3. Es­b­jerg Ugeavis’s Fond
  4. Li­da og Oskar Ni­el­sens Fond
  5. Jo­han Hof­f­mann Fon­den
  6. Hen­ning G. Kru­se Fon­den

”Det er vel om­kring seks-syv år si­den, at for­mæn­de­ne for nog­le af de lo­ka­le fon­de nå­e­de frem til idéen om et tæt­te­re sam­ar­bej­de. Sam­ar­bej­det kom dels i stand, for­di man­ge lo­ka­le fon­de modt­og de sam­me an­søg­nin­ger og der­for måt­te ta­le sam­men, men og­så for­di vi hav­de et fæl­les øn­ske om at kun­ne fav­ne stør­re pro­jek­ter, selv­om vi i en min­dre fond som ek­sem­pel­vis vo­res ik­ke al­tid hav­de de nød­ven­di­ge be­løb. Her var tan­ken, at hvis vi stod sam­men i fæl­les­skab, og hver især kom med et be­løb, der nu pas­se­de til vo­res for­må­en, så kun­ne vi må­ske løf­te no­get me­re. Da pro­jek­tet med He­ads­pa­ce Es­b­jerg så ef­ter­føl­gen­de kom på bor­det, var vi klar til at løf­te i flok,” for­tæl­ler Hol­ger Ref­slund, der er for­mand i Es­b­jerg Ugeavis’s Fond.

Hver fond har sit eget liv

Bri­an Knud­sen er be­sty­rel­ses­for­mand i en an­den af de lo­ka­le by­fon­de, Es­b­jerg Fon­den, og her ar­bej­der man og­så ger­ne sam­men med de øv­ri­ge Es­b­jerg-fon­­de. Men, un­der­stre­ger Knud­sen, det er vig­tigt at hu­ske på, at hver fond er sin egen:

”Hver fond har sit eget liv, sin egen pro­fil og sin egen øko­no­mi, men når det er sagt, så er der et frem­ra­gen­de sam­ar­bej­de mel­lem fon­de­ne. Når det vi­ser sig, at der er stør­re pro­jek­ter på bed­ding, så snak­ker man sam­men i fon­de­ne og over­ve­jer, om man i fæl­les­skab kan løf­te no­get,” si­ger Bri­an Knud­sen og fort­sæt­ter:

”Der er ik­ke no­gen egent­lig fø­rer­hund, og hvis det hand­ler om stør­re pro­jek­ter i by­en, så er det nok, at én fond sy­nes, at vi skal sæt­te os sam­men og un­der­sø­ge, om vi kan løf­te i fæl­les­skab. Og så løf­ter den en­kel­te fond med et be­løb, som den en­kel­te fond vur­de­rer, at man kan yde,” si­ger han.

Men selv­om sam­ar­bej­det er tæt, så er det al­drig ble­vet for­ma­li­se­ret, for­tæl­ler Hol­ger Refs­lund:

”Der er in­gen for­mel ko­or­di­ne­ring over­ho­ve­det. Vi har hver vo­res for­mål, og så kom­mer der et pro­jekt på bor­det, hvor vi ta­ger stil­ling til, om vi vil støt­te det. Så der er ik­ke på den må­de ko­or­di­ne­ring. Hver fond af­gør, om den vil støt­te et pro­jekt og i gi­vet fald med hvil­ket be­løb. Det er me­get ufor­melt, og vi hol­der ik­ke jævn­ligt mø­der,” si­ger Ref­slund.

Og sam­me vur­de­ring kom­mer fra Bri­an Knud­sen:

”Det er ik­ke så­dan, at fon­de­ne har fa­ste mø­de­ti­der, hvor vi sid­der og vur­de­rer, hvad vi skal støt­te. Hver en­kelt fond har sin egen be­sty­rel­se og træf­fer selv si­ne eg­ne be­slut­nin­ger om, hvad man øn­sker at væ­re med i. Men hvis der er stør­re mil­li­on­pro­jek­ter un­der­vejs, så er det na­tur­ligt, at man sæt­ter sig sam­men og vur­de­rer: Kan det her over­ho­ve­det lø­ses, kan man skaf­fe de lo­ka­le mid­ler, der skal til?”, si­ger Knud­sen og ud­dy­ber:

”Det kun­ne væ­re en af for­mæn­de­ne fra fon­de­ne, der har få­et en hen­ven­del­se, og så sy­nes ved­kommende, at det her kun­ne væ­re spæn­den­de, og der­for kon­tak­ter ved­kom­men­de de øv­rige fon­de for at se, om op­ga­ven kan løf­tes i fæl­les­skab i ste­det for, at vi al­le sid­der hver for sig. Det er som sagt ik­ke et spørgs­mål om, at der la­ves hand­ler rundt om bor­det. Det er et spørgs­mål om at ud­veks­le de bed­ste me­nin­ger i en god di­a­log, så man kan gå til­ba­ge til sin egen be­sty­rel­se og si­ge: ’Det ser ud til, at det her kan strik­kes sam­men på dén og dén må­de – sy­nes vo­res be­sty­rel­se, at det er en god idé?’ Og der er fuld ac­cept, hvis fon­de­ne ik­ke vil støt­te. In­gen har for­plig­tet sig til no­get som helst på for­kant,” for­tæl­ler Bri­an Knud­sen.

Lokalt samarbejde tiltrækker store fonde

At de lo­ka­le fon­de ar­bej­der tæt sam­men øger selvsagt mu­lig­he­den for at løf­te stør­re pro­jek­ter. Men der­u­d­over gi­ver et tæt fonds­samarbejde og­så en stør­re mu­lig­hed for at træk­ke fonds­mid­ler fra de lands­dæk­kende fon­de til Es­b­jerg, som må­ske el­lers ik­ke vil­le væ­re til­flydt by­en.

”Fonds­sam­ar­bej­det hand­ler blandt an­det om at ska­be lo­kal op­bak­ning til de sto­re pro­jek­ter. For når man sø­ger de na­tio­na­le fon­de, der har rig­tig man­ge pen­ge, så si­ger de ger­ne, at ’vi vil ger­ne støt­te, men Es­b­jerg må og­så selv vi­se, at man er in­ter­es­se­ret i det her pro­jekt lo­kalt.’ Så når fon­de­ne lo­kalt sam­men går med, når kom­mu­nen må­ske går med, og når nog­le af de sto­re virk­som­he­der i Es­b­jerg går med, så får vi og­så let­te­re de na­tio­na­le fon­de med. Det så vi blandt an­det i for­bin­del­se Mu­sik­hu­set Es­b­jerg,” si­ger Hol­ger Ref­slund fra Es­b­jerg Ugeavis’s Fond.

Og Bri­an Knud­sen fra Es­b­jerg Fon­den er enig i, at sam­ar­bej­det mel­lem de lo­ka­le fon­de i Es­bjerg gør det me­re sand­syn­ligt at til­træk­ke mid­ler fra de lands­dæk­ken­de fon­de:

”Det lo­ka­le sam­ar­bej­det øger mu­lig­he­den for, at man må­ske og­så kan få nog­le stør­re na­tio­na­le fon­de til at gi­ve et be­løb – de kom­mer jo ty­pisk kun, hvis der og­så er lo­ka­le pen­ge i,” slut­ter Bri­an Knud­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Storstilet renovering af sønderjysk monumentpark

Hvis dron­ning Mar­gret­he til som­mer kig­ger be­un­dren­de på renove­rin­gen af am­fi­te­a­tret og sten­sæt­nin­ger­ne og glæ­der sig over den nye be­plant­ning i monu­ment­par­ken Ski­be­lund Krat…

Frederiksberg Kommune svigter sit fondstilsyn med Fjerde Maj Kollegiet

På grund af vedtægts­stri­dig fonds­le­del­se i fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et måt­te KU’s rek­tor Hen­rik We­ge­ner tid­li­ge­re i den­ne må­ned træk­ke sig fra en stil­ling…

Radio- og tv-nævnet pålægger fond at stoppe med at sende tv

  Ra­dio- og tv-næv­net læg­ger i sin af­gø­rel­se vægt på, at Ahwa­z­na Fon­den i ef­ter­å­ret 2018 har vist pro­gram­mer, der “groft over­træ­der” be­stem­mel­ser­ne om,…

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.