Fundraiser i forskningens tjeneste

Forskerstøtten på Syddansk Universitet, SDU, er inddelt i fem enheder, der repræsenterer hvert fakultet. Her hjælper man forskere med at søge fonde om forskningsmidler, blandt andet ved at tilbyde rådgivning, udarbejde ansøgninger, lægge budget og være tovholder i kommunikationen mellem forskere, ledelse og fonde. Forskerstøtteenhederne bliver på den måde fødselshjælpere for forskernes visionære projekter – en slags forskningens agenter, hvis arbejde udelukkende består i at sørge for at finde midler til at få den vigtige forskning realiseret. Danmarks Fonde har talt med en af rådgiverne og spurgt, hvordan man her hjælper forskere og fonde til at finde hinanden.

SDU
 

”Jeg el­sker mit job. Det er sjovt at ar­bej­de med for­ske­re – alt­så, de er jo ildsjæ­le, og de er enormt op­ta­ge­de af at få de­res forsk­nings­i­de­er igen­nem. Sam­ti­dig sid­der jeg et spæn­den­de sted i or­ga­ni­sa­tio­nen, hvor jeg har kon­takt med man­ge for­skel­li­ge in­stan­ser, og hvor jeg skal ha­ve en­der­ne til at mø­des,” si­ger He­len Kors­gaard, le­der og rå­d­gi­ver ved For­sker­støt­ten på SDU.

Selv­om hun har en ph.d. fra KU in­den­for sprog og kom­mu­ni­ka­tion og har væ­ret ad­junkt på In­sti­tut for Sprog og Kom­mu­ni­ka­tion, SDU – bru­ger hun i dag si­ne kom­mu­ni­ka­ti­ve fær­dig­he­der og aka­de­mi­ske vi­den i Det Sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tets tjeneste.

Som le­der af for­sker­støt­te­en­he­den sam­me sted, er hun of­te det før­ste led i den lan­ge pro­ces, det er for faku­l­te­tets for­ske­re at skaf­fe mid­ler til de­res forsk­ning. Men hvor­dan gri­ber hun det an, når en for­sker kom­mer ind ad dø­ren med en vild idé?

”Det af­hæn­ger af, hvem, det er, der kom­mer ind. Der er stor for­skel på, hvad for­sker­ne selv vil, el­ler hvor langt de er i pro­ces­sen – om de er er­far­ne, el­ler om det er yn­gre for­ske­re,” si­ger He­len Kors­gaard og ud­dy­ber, at der i fle­re sam­men­hæn­ge er fo­kus på at få de dyg­tig­ste yn­gre ta­lent­ful­de for­ske­re i gang:

”Bå­de EU, DFF og nog­le af de sto­re pri­va­te fon­de har for ek­sem­pel no­get, man kun­ne kal­de ‘eli­te grants’ som ret­ter sig mod un­ge, ta­lent­ful­de for­ske­re, der ger­ne vil etab­le­re de­res egen forsk­nings­grup­pe. Når de kom­mer ind til mig, ta­ler vi om, hvor­dan de bedst kan for­me de­res pro­jekt, så de for ek­sem­pel le­ver op til Eu­ro­pe­an Re­search Council’s øn­ske om ‘high-risk-high gain’. Det be­ty­der, at forsk­nin­gen skal in­de­hol­de høj ri­si­ko, men sam­ti­digt hvis det lyk­kes po­ten­ti­elt har høj vi­den­ska­be­lig im­pact. Hvis det lyk­kes, vil man må­ske skul­le nytæn­ke den tra­di­tio­nel­le må­de at for­ske på.”

Hvem gør hvad

Un­der det før­ste mø­de får He­len Kors­gaard af­kla­ret, hvor langt for­sker­ne er i for­lø­bet, og hvor­dan hun bedst hjæl­per dem videre:

”Vi ta­ler sam­men om, hvad vi kan gø­re – er det mig el­ler dem, der skal rin­ge til fon­de­ne? Og der kan det tit bed­re be­ta­le sig for dem, at det er mig, der bru­ger ti­den på det, mens de bru­ger ti­den bed­re ved at ret­te den mod pro­jek­tet. Om­vendt kan det som­me­ti­der gi­ve me­ning, at det er for­sker­ne, der ta­ger kon­takt, hvis det for ek­sem­pel dre­jer sig om nog­le helt fag­spe­ci­fik­ke ting, som fon­de­ne skal vi­de. Vi dis­ku­te­rer hvil­ke fon­de, der er re­le­van­te at sø­ge, om der al­le­re­de er la­vet en an­søg­ning, som jeg skal læ­se, om hvor­dan pro­jek­tet pas­ser ind i fon­de­nes fun­dat­ser – skal det må­ske ven­des lidt an­der­le­des og så vi­de­re. Vi prø­ver at læg­ge en plan for, hvor­dan vi skal gri­be det an,” for­kla­rer He­len Kors­gaard og til­fø­jer, at net­op mang­fol­dig­he­den i de for­skel­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter og det fak­tum, at ik­ke to pro­jek­ter er ens, gør job­bet i for­sker­støt­te­en­he­den så spændende.

Hun har styr på in­ter­na­tio­na­le og dan­ske fon­de, EU’s forsk­nings­mid­ler og -pro­gram­mer og på hvil­ke sam­fund­spro­ble­mer, man po­li­tisk ger­ne vil ha­ve løst, som for ek­sem­pel kli­ma el­ler per­son­lig me­di­cin. Der­for kan hun rå­d­gi­ve for­sker­ne, når de kom­mer ind på hen­des kon­tor med lys i øj­ne­ne og et spe­ci­fikt pro­jekt i tan­ker­ne, som de ik­ke nød­ven­dig­vis har tænkt skal pas­se ind i en be­stemt kas­se el­ler hos en fond.

Så er det He­len Kors­gaard, der rin­ger ind til fon­de­ne og får styr på, om det giv­ne pro­jekt le­ver op til de krav, der er, og om der er la­vet no­get lig­nen­de, for­tæl­ler hun:

”Det er al­tid en god ting, at man ved, hvor pro­jek­tet lig­ger i for­hold til lig­nen­de forsk­nings­om­rå­der. Bi­dra­ger man med no­get nyt, som ik­ke er set før?”

Øver før samtale med fondene

Som rå­d­gi­ver sid­der He­len Kors­gaard med alt fra sto­re in­ter­na­tio­na­le forsk­nings­pro­jek­ter i man­ge-mil­li­onklas­sen, hvor bå­de ame­ri­kan­ske fon­de og EU-forsk­nings­mid­ler er in­vol­ve­ret, til pro­jek­ter hvor 50.000 kr. of­te fra min­dre fon­de kan gø­re he­le for­skel­len. Hun frem­hæ­ver, at og­så de min­dre pro­jek­ter kan ha­ve stor be­tyd­ning og gø­re en stor for­skel på sund­heds­om­rå­det – ek­sem­pel­vis fi­nan­si­e­res man­ge ph.d.-projekter af små, pri­va­te fon­de, som er helt af­gø­ren­de for, om de forsk­nings­pro­jek­ter bli­ver ud­ført over­ho­ve­det. Det kan ty­pisk væ­re små fon­de, der støt­ter forsk­ning in­den­for spe­ci­fik­ke syg­dom­me. De kan for ek­sem­pel støt­te et forsk­nings­pro­jekt på Oden­se Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, som for­bed­rer be­hand­lin­gen af be­stem­te syg­dom­me og der­for hjæl­per spe­ci­fik­ke patientgrupper.

Det er væ­sent­ligt, at for­sker­ne ved, hvil­ket sprog man ta­ler – ret­ter de hen­ven­del­se til en min­dre fond, hvor be­sty­rel­sen be­står af en kon­tor­fuld­mæg­tig og en ad­vo­kat el­ler ret­ter de hen­ven­del­se til en fond, der er ind­for­stå­et med det fag­s­prog og den jar­gon de bruger?

He­len Kors­gaard – le­der og rå­d­gi­ver, For­sker­støt­ten på SDU

Når det dre­jer sig om de sto­re forsk­nings­pro­jek­ter og -an­søg­nin­ger, in­vol­ve­rer det of­te rig­tig man­ge ak­tø­rer in­den­for og uden­for or­ga­ni­sa­tio­nen. Der er ad­mi­ni­stra­ti­ve pro­ce­du­rer, der skal over­hol­des med un­der­skrif­ter på bud­get­ter fra bå­de regn­skabs­folk og in­sti­tut­le­del­ser. Der­for skal bud­get­tet væ­re godt for­be­redt. Der­u­d­over skal for­sker­ne som­me ti­der til in­ter­view om de­res pro­jek­ter – en slags job­sam­ta­le. Her træ­der He­len Kors­gaard og­så ind og bru­ger den del af sin fag­lig­hed, der hand­ler om kom­mu­ni­ka­tion: Hvem hen­ven­der for­sker­ne sig til, hvil­ket sprog kan de bru­ge, og hvor­dan frem­læg­ger de de­res forsk­nings­pro­jekt, så det bli­ver ind­ly­sen­de, at det net­op er det, der skal støt­tes? For­sker­ne skal kun­ne for­tæl­le, bå­de hvad det bi­dra­ger med for fa­get og gø­re re­de for den sam­funds­mæs­si­ge ef­fekt, forsk­nin­gen kan have:

”Det er væ­sent­ligt, at for­sker­ne ved, hvil­ket sprog man ta­ler – ret­ter de hen­ven­del­se til en min­dre fond, hvor be­sty­rel­sen be­står af en kon­tor­fuld­mæg­tig og en ad­vo­kat el­ler ret­ter de hen­ven­del­se til en fond, der er ind­for­stå­et med det fag­s­prog og den jar­gon de bru­ger?” si­ger Kors­gaard og for­kla­rer, at man hos nog­le af de sto­re fon­de bru­ger bå­de fag­fæl­le-be­døm­mel­ser og kal­der for­sker­ne ind til in­ter­views, for­di man vil sik­re sig, at de sto­re sum­mer går til de bed­ste kan­di­da­ter. Her kan for­sker­ne for­mu­le­re sig nør­det og fag­spe­ci­fikt, men da der er hård kon­kur­ren­ce om mid­ler­ne, kræ­ver det forberedelse:

”Der kan det væ­re en god ide at la­ve en prø­ve­sam­ta­le, og det kan væ­re godt at ha­ve fag­folk med ude­fra. Så sam­ler for­ske­ren og jeg et hold, der kan kom­men­te­re på forsk­nings­pro­jek­tet fra for­skel­li­ge per­spek­ti­ver, hvor­ef­ter for­ske­ren ta­ger no­ter og der­ef­ter frem­læg­ger sit op­læg igen. Og så af­slut­ter vi med en slags me­ta-sam­ta­le,” for­kla­rer He­len Kors­gaard. Hun frem­hæ­ver det sto­re ar­bej­de, fon­de­ne gør og vig­tig­he­den af, at de støt­ter forskningen:

”Her på Sund­heds­vi­den­skab er vi vist nok dem, der får al­ler­f­lest forsk­nings­mid­ler fra pri­va­te fon­de. Det er man­ge mil­li­o­ner, det dre­jer sig om. Og der må jeg si­ge, at der og­så er man­ge fon­de, der på­ta­ger sig et stort sam­funds­ansvar. De er me­get en­ga­ge­re­de og tæn­ker vi­sio­nært. No­vo Nor­disk har for ek­sem­pel li­ge ud­vi­det de­res fo­kus med 400 mil­li­o­ner kro­ner til so­ci­a­le for­mål. Så de gør en stor forskel.”

Overhead: Forskningens indirekte omkostninger

Men selv­om pri­va­te fon­de støt­ter forsk­nin­gen med man­ge mil­li­ar­der, er der en ræk­ke in­di­rek­te om­kost­nin­ger for­bun­det med forsk­nin­gen, som fon­de­ne ik­ke støt­ter – om­kost­nin­ger som uni­ver­si­te­ter­ne der­for skal ta­ge fra ba­sis­mid­ler­ne, der var til­tænkt an­dre for­mål. De in­di­rek­te om­kost­nin­ger kal­des over­he­ad, og er ik­ke di­rek­te pro­jek­t­re­la­te­re­de men er om­kost­nin­ger, der al­li­ge­vel er nød­ven­di­ge for at kø­re et pro­jekt. Det kan for ek­sem­pel væ­re ud­gif­ter til in­ter­net, la­bo­ra­to­ri­er, for­søgs­dyr­san­læg, bi­bli­o­tek og da­ta­ba­ser, men det kan og­så væ­re ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger som for ek­sem­pel hus­le­je, var­me­reg­ning, bog­fø­ring og administration.

I de se­ne­ste par år har der væ­ret en del de­bat om over­he­ad, for­di uni­ver­si­te­ter­ne har få­et svæ­re­re ved at dæk­ke de ud­gif­ter, som forsk­nin­gen med­fø­rer. Jo stør­re en del af uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi, der bli­ver ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret, jo svæ­re­re bli­ver det og­så for uni­ver­si­te­ter­ne at fin­de mid­ler til at fi­nan­si­e­re al­le de pro­jek­t­re­la­te­re­de ud­gif­ter, som ik­ke bli­ver di­rek­te fi­nan­si­e­ret af de ek­ster­ne fonde:

”De fle­ste fon­de vil ger­ne fi­nan­si­e­re forsk­ning, men hver gang uni­ver­si­te­ter­ne mod­ta­ger pen­ge til et pro­jekt, skal uni­ver­si­te­ter­ne og­så læg­ge pen­ge til de in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Jo fle­re pro­jek­ter uden over­he­ad, jo fle­re mid­ler skal uni­ver­si­te­ter­ne så ta­ge fra den or­di­næ­re drift. Det er et pro­blem for uni­ver­si­te­tet, da fle­re mid­ler bli­ver bund­ne til de ek­ster­ne pro­jek­ter, som man så ik­ke kan bru­ge til det, de op­rin­de­ligt var til­tænkt. Det er en pro­ble­ma­tik, som er re­el. Men jeg sy­nes nu, at fle­re og fle­re fon­de går i di­a­log om det. Et stort øn­ske vil­le væ­re, hvis man kun­ne la­de sig in­spi­re­re af Sve­ri­ge, som har en full-cost mo­del, hvor man skri­ver al­le ud­gif­ter­ne på. Så er det gen­nem­sku­e­ligt, hvil­ke ud­gif­ter der er, og hvad fon­de­nes mid­ler går til,” for­kla­rer He­len Korsgaard.

Læs me­re om overhead

Hos dan­ske of­fent­li­ge fon­de er der fast­lagt et over­he­ad på 44 pro­cent og fra EU’s ram­me­pro­gram, Ho­rizon 2020, lig­ger det på 25 pro­cent. Der­i­mod har pri­va­te fon­de in­gen di­rek­te for­plig­tel­ser til at gi­ve over­he­ad. Nog­le af fon­de­ne dæk­ker en del af over­he­ad, mens an­dre fon­de helt af­vi­ser at gø­re det, en­ten for­di det ik­ke stem­mer overens med de­res fun­dats, el­ler for­di det ik­ke er gen­nem­sku­e­ligt, hvil­ke af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, der er di­rek­te re­la­te­ret til forskningsprojektet.

Al­li­ge­vel ser He­len Kors­gaard, der om no­gen sid­der med over­he­ad-pro­ble­ma­tik­ken på sit bord, at fon­de­ne og uni­ver­si­te­ter­ne i hø­je­re grad kom­mer hin­an­den i mø­de. Ek­sem­pel­vis ac­cep­te­rer Vil­lum Fon­den et be­løb på op til 15 pro­cent af pro­jek­tets sam­le­de bud­get til uspe­ci­fi­ce­re­de over­he­a­dud­gif­ter. Så He­len Kors­gaard er optimistisk:

”Der sker no­get på om­rå­det. Fon­de­ne vil selv­føl­ge­lig ger­ne ha­ve de go­de pro­jek­ter, og uni­ver­si­te­ter­ne vil ger­ne dri­ve forsk­ning. Det er i al­les in­ter­es­se at go­de forsk­nings­pro­jek­ter bli­ver realiseret.”

– – –

Interview med Rikke Zachar Langkilde

Rik­ke Za­char Lang­kil­de har gen­nem for­sker­støt­te­en­he­den ved Det Sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tet på SDU få­et hjælp til at sø­ge fon­de til sit ph.d.-projekt. Hun for­tæl­ler her om, hvil­ken be­tyd­ning fon­de­ne har for hen­des projekt.

– Hvad har du/I fået fondsmidler til – og af hvilken fond?

”Jeg har få­et fra fle­re for­skel­li­ge fon­de. Beck­ett-fon­den, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fond, Leo Fon­det, Gros­se­rer L.F. Foghts Fond og Ba­ger­me­ster Au­gust Jen­sen og Hu­strus le­gat har ydet støt­te til ma­te­ri­a­le og drift til for­skel­li­ge pro­jek­ter un­der min phd.
Ny­re­for­e­nin­gen – Dansk Ne­fro­lo­gisk Sel­skabs Rej­se­fond har ydet støt­te til flyud­gif­ter og bo­lig i for­bin­del­se med udlandsophold.”

– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af forskningsprojektet, at det har fået fondsmidler?

”Det har haft stor be­tyd­ning. I for­hold til drifts­mid­ler be­ty­der det, at man har mu­lig­hed for at un­der­sø­ge nog­le hy­po­te­ser nær­me­re el­ler la­ve nog­le fle­re for­søg, end der var med i det op­rin­de­li­ge pro­jekt. I for­hold til rej­se­fon­den har det gjort, at det er mu­ligt at ta­ge et ud­lands­op­hold, hvil­ket er helt unikt og gi­ven­de i for­hold til sam­ar­bej­de, forsk­ning­ser­fa­ring og per­son­lig udvikling.”

– Fulgte der betingelse med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab i forbindelse med forskningsprojektet?

”Fon­de­ne skal næv­nes i for­bin­del­se med pu­bli­ka­tio­ner. El­lers har der ik­ke væ­ret nog­le krav.”

– Har du oplevet, at du er blevet nødt til tilpasse projekter efter fondenes ønsker eller er blevet nødt til at gå på kompromis med deres oprindelige idéer?

”Nej. Man sen­der en fonds­an­søg­ning ind med det, man ger­ne vil un­der­sø­ge, og fon­den ac­cep­te­rer det­te, men det er klart, at man ser ef­ter hvil­ke fon­de, der støt­ter ens for­mål, el­ler at man må­ske æn­drer vink­len på, hvor­dan man for­mid­ler ens pro­jekt til fon­den en smu­le, men ik­ke ind­hol­det af det.”

– Hvilken betydning har fondene for faget og for forskningen på dette område?

”Det er jo det, der gør, at man over­ho­ve­det kan la­ve forsk­ning. De sto­re fon­de kan væ­re svæ­re at få be­vil­lin­ger fra, da der er rig­tig man­ge, der sø­ger dem, og of­te skal man ha­ve en del er­fa­ring og high im­pact pu­bli­ka­tio­ner for at få del i pulj­en. Man­ge af de små fon­de er gla­de for at ud­de­le til især yn­gre for­ske­re, og det gør, at man har mu­lig­hed for at få star­tet på sin for­sker­kar­ri­e­re og få star­tet pro­jek­ter som yn­gre forsker.”

– Har du en opfordring til fondene?

”Det skul­le li­ge væ­re at gø­re an­søg­nings­sy­ste­mer­ne elek­tro­ni­ske, men det er stort set al­le nu. Der er dog sta­dig en­kel­te, hvor det skal sen­des med po­sten og hvor man skal tæn­ke le­ve­rings­tid og så vi­de­re in­de over.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer