Fundraiser i forskningens tjeneste

For­sker­støt­ten på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, SDU, er ind­delt i fem en­he­der, der re­præ­sen­te­rer hvert faku­l­tet. Her hjæl­per man for­ske­re med at sø­ge fon­de om forsk­nings­mid­ler, blandt an­det ved at til­by­de rå­d­giv­ning, ud­ar­bej­de an­søg­nin­ger, læg­ge bud­get og væ­re tov­hol­der i kom­mu­ni­ka­tio­nen mel­lem for­ske­re, le­del­se og fon­de. For­sker­støt­te­en­he­der­ne bli­ver på den må­de fød­sels­hjæl­pe­re for for­sker­nes vi­sio­næ­re pro­jek­ter – en slags forsk­nin­gens agen­ter, hvis ar­bej­de ude­luk­ken­de be­står i at sør­ge for at fin­de mid­ler til at få den vig­ti­ge forsk­ning re­a­li­se­ret. Dan­marks Fon­de har talt med en af rå­d­gi­ver­ne og spurgt, hvor­dan man her hjæl­per for­ske­re og fon­de til at fin­de hin­an­den.

SDU
 

”Jeg el­sker mit job. Det er sjovt at ar­bej­de med for­ske­re – alt­så, de er jo ildsjæ­le, og de er enormt op­ta­ge­de af at få de­res forsk­nings­i­de­er igen­nem. Sam­ti­dig sid­der jeg et spæn­den­de sted i or­ga­ni­sa­tio­nen, hvor jeg har kon­takt med man­ge for­skel­li­ge in­stan­ser, og hvor jeg skal ha­ve en­der­ne til at mø­des,” si­ger He­len Kors­gaard, le­der og rå­d­gi­ver ved For­sker­støt­ten på SDU.

Selv­om hun har en ph.d. fra KU in­den­for sprog og kom­mu­ni­ka­tion og har væ­ret ad­junkt på In­sti­tut for Sprog og Kom­mu­ni­ka­tion, SDU – bru­ger hun i dag si­ne kom­mu­ni­ka­ti­ve fær­dig­he­der og aka­de­mi­ske vi­den i Det Sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tets tje­ne­ste.

Som le­der af for­sker­støt­te­en­he­den sam­me sted, er hun of­te det før­ste led i den lan­ge pro­ces, det er for faku­l­te­tets for­ske­re at skaf­fe mid­ler til de­res forsk­ning. Men hvor­dan gri­ber hun det an, når en for­sker kom­mer ind ad dø­ren med en vild idé?

”Det af­hæn­ger af, hvem, det er, der kom­mer ind. Der er stor for­skel på, hvad for­sker­ne selv vil, el­ler hvor langt de er i pro­ces­sen – om de er er­far­ne, el­ler om det er yn­gre for­ske­re,” si­ger He­len Kors­gaard og ud­dy­ber, at der i fle­re sam­men­hæn­ge er fo­kus på at få de dyg­tig­ste yn­gre ta­lent­ful­de for­ske­re i gang:

”Bå­de EU, DFF og nog­le af de sto­re pri­va­te fon­de har for ek­sem­pel no­get, man kun­ne kal­de ‘eli­te grants’ som ret­ter sig mod un­ge, ta­lent­ful­de for­ske­re, der ger­ne vil etab­le­re de­res egen forsk­nings­grup­pe. Når de kom­mer ind til mig, ta­ler vi om, hvor­dan de bedst kan for­me de­res pro­jekt, så de for ek­sem­pel le­ver op til Eu­ro­pe­an Re­search Council’s øn­ske om ‘high-risk-high gain’. Det be­ty­der, at forsk­nin­gen skal in­de­hol­de høj ri­si­ko, men sam­ti­digt hvis det lyk­kes po­ten­ti­elt har høj vi­den­ska­be­lig im­pact. Hvis det lyk­kes, vil man må­ske skul­le nytæn­ke den tra­di­tio­nel­le må­de at for­ske på.”

Hvem gør hvad

Un­der det før­ste mø­de får He­len Kors­gaard af­kla­ret, hvor langt for­sker­ne er i for­lø­bet, og hvor­dan hun bedst hjæl­per dem vi­de­re:

”Vi ta­ler sam­men om, hvad vi kan gø­re – er det mig el­ler dem, der skal rin­ge til fon­de­ne? Og der kan det tit bed­re be­ta­le sig for dem, at det er mig, der bru­ger ti­den på det, mens de bru­ger ti­den bed­re ved at ret­te den mod pro­jek­tet. Om­vendt kan det som­me­ti­der gi­ve me­ning, at det er for­sker­ne, der ta­ger kon­takt, hvis det for ek­sem­pel dre­jer sig om nog­le helt fag­spe­ci­fik­ke ting, som fon­de­ne skal vi­de. Vi dis­ku­te­rer hvil­ke fon­de, der er re­le­van­te at sø­ge, om der al­le­re­de er la­vet en an­søg­ning, som jeg skal læ­se, om hvor­dan pro­jek­tet pas­ser ind i fon­de­nes fun­dat­ser – skal det må­ske ven­des lidt an­der­le­des og så vi­de­re. Vi prø­ver at læg­ge en plan for, hvor­dan vi skal gri­be det an,” for­kla­rer He­len Kors­gaard og til­fø­jer, at net­op mang­fol­dig­he­den i de for­skel­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter og det fak­tum, at ik­ke to pro­jek­ter er ens, gør job­bet i for­sker­støt­te­en­he­den så spæn­den­de.

Hun har styr på in­ter­na­tio­na­le og dan­ske fon­de, EU’s forsk­nings­mid­ler og -pro­gram­mer og på hvil­ke sam­fund­spro­ble­mer, man po­li­tisk ger­ne vil ha­ve løst, som for ek­sem­pel kli­ma el­ler per­son­lig me­di­cin. Der­for kan hun rå­d­gi­ve for­sker­ne, når de kom­mer ind på hen­des kon­tor med lys i øj­ne­ne og et spe­ci­fikt pro­jekt i tan­ker­ne, som de ik­ke nød­ven­dig­vis har tænkt skal pas­se ind i en be­stemt kas­se el­ler hos en fond.

Så er det He­len Kors­gaard, der rin­ger ind til fon­de­ne og får styr på, om det giv­ne pro­jekt le­ver op til de krav, der er, og om der er la­vet no­get lig­nen­de, for­tæl­ler hun:

”Det er al­tid en god ting, at man ved, hvor pro­jek­tet lig­ger i for­hold til lig­nen­de forsk­nings­om­rå­der. Bi­dra­ger man med no­get nyt, som ik­ke er set før?”

Øver før samtale med fondene

Som rå­d­gi­ver sid­der He­len Kors­gaard med alt fra sto­re in­ter­na­tio­na­le forsk­nings­pro­jek­ter i man­­ge-mil­li­on­klas­­sen, hvor bå­de ame­ri­kan­ske fon­de og EU-forsk­­nings­­­mid­­ler er in­vol­ve­ret, til pro­jek­ter hvor 50.000 kr. of­te fra min­dre fon­de kan gø­re he­le for­skel­len. Hun frem­hæ­ver, at og­så de min­dre pro­jek­ter kan ha­ve stor be­tyd­ning og gø­re en stor for­skel på sund­heds­om­rå­det – ek­sem­pel­vis fi­nan­si­e­res man­ge ph.d.-projekter af små, pri­va­te fon­de, som er helt af­gø­ren­de for, om de forsk­nings­pro­jek­ter bli­ver ud­ført over­ho­ve­det. Det kan ty­pisk væ­re små fon­de, der støt­ter forsk­ning in­den­for spe­ci­fik­ke syg­dom­me. De kan for ek­sem­pel støt­te et forsk­nings­pro­jekt på Oden­se Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, som for­bed­rer be­hand­lin­gen af be­stem­te syg­dom­me og der­for hjæl­per spe­ci­fik­ke pa­tient­grup­per.

Det er væ­sent­ligt, at for­sker­ne ved, hvil­ket sprog man ta­ler – ret­ter de hen­ven­del­se til en min­dre fond, hvor be­sty­rel­sen be­står af en kon­tor­fuld­mæg­tig og en ad­vo­kat el­ler ret­ter de hen­ven­del­se til en fond, der er ind­for­stå­et med det fag­s­prog og den jar­gon de bru­ger?

He­len Kors­gaard – le­der og rå­d­gi­ver, For­sker­støt­ten på SDU

Når det dre­jer sig om de sto­re forsk­nings­pro­jek­ter og -an­søg­nin­ger, in­vol­ve­rer det of­te rig­tig man­ge ak­tø­rer in­den­for og uden­for or­ga­ni­sa­tio­nen. Der er ad­mi­ni­stra­ti­ve pro­ce­du­rer, der skal over­hol­des med un­der­skrif­ter på bud­get­ter fra bå­de regn­skabs­folk og in­sti­tut­le­del­ser. Der­for skal bud­get­tet væ­re godt for­be­redt. Der­u­d­over skal for­sker­ne som­me ti­der til in­ter­view om de­res pro­jek­ter – en slags job­sam­ta­le. Her træ­der He­len Kors­gaard og­så ind og bru­ger den del af sin fag­lig­hed, der hand­ler om kom­mu­ni­ka­tion: Hvem hen­ven­der for­sker­ne sig til, hvil­ket sprog kan de bru­ge, og hvor­dan frem­læg­ger de de­res forsk­nings­pro­jekt, så det bli­ver ind­ly­sen­de, at det net­op er det, der skal støt­tes? For­sker­ne skal kun­ne for­tæl­le, bå­de hvad det bi­dra­ger med for fa­get og gø­re re­de for den sam­funds­mæs­si­ge ef­fekt, forsk­nin­gen kan ha­ve:

”Det er væ­sent­ligt, at for­sker­ne ved, hvil­ket sprog man ta­ler – ret­ter de hen­ven­del­se til en min­dre fond, hvor be­sty­rel­sen be­står af en kon­tor­fuld­mæg­tig og en ad­vo­kat el­ler ret­ter de hen­ven­del­se til en fond, der er ind­for­stå­et med det fag­s­prog og den jar­gon de bru­ger?” si­ger Kors­gaard og for­kla­rer, at man hos nog­le af de sto­re fon­de bru­ger bå­de fag­­fæl­­le-be­­døm­­mel­­ser og kal­der for­sker­ne ind til in­ter­views, for­di man vil sik­re sig, at de sto­re sum­mer går til de bed­ste kan­di­da­ter. Her kan for­sker­ne for­mu­le­re sig nør­det og fag­spe­ci­fikt, men da der er hård kon­kur­ren­ce om mid­ler­ne, kræ­ver det for­be­re­del­se:

”Der kan det væ­re en god ide at la­ve en prø­ve­sam­ta­le, og det kan væ­re godt at ha­ve fag­folk med ude­fra. Så sam­ler for­ske­ren og jeg et hold, der kan kom­men­te­re på forsk­nings­pro­jek­tet fra for­skel­li­ge per­spek­ti­ver, hvor­ef­ter for­ske­ren ta­ger no­ter og der­ef­ter frem­læg­ger sit op­læg igen. Og så af­slut­ter vi med en slags me­­ta-sam­ta­­le,” for­kla­rer He­len Kors­gaard. Hun frem­hæ­ver det sto­re ar­bej­de, fon­de­ne gør og vig­tig­he­den af, at de støt­ter forsk­nin­gen:

”Her på Sund­heds­vi­den­skab er vi vist nok dem, der får al­ler­f­lest forsk­nings­mid­ler fra pri­va­te fon­de. Det er man­ge mil­li­o­ner, det dre­jer sig om. Og der må jeg si­ge, at der og­så er man­ge fon­de, der på­ta­ger sig et stort sam­funds­ansvar. De er me­get en­ga­ge­re­de og tæn­ker vi­sio­nært. No­vo Nor­disk har for ek­sem­pel li­ge ud­vi­det de­res fo­kus med 400 mil­li­o­ner kro­ner til so­ci­a­le for­mål. Så de gør en stor for­skel.”

Overhead: Forskningens indirekte omkostninger

Men selv­om pri­va­te fon­de støt­ter forsk­nin­gen med man­ge mil­li­ar­der, er der en ræk­ke in­di­rek­te om­kost­nin­ger for­bun­det med forsk­nin­gen, som fon­de­ne ik­ke støt­ter – om­kost­nin­ger som uni­ver­si­te­ter­ne der­for skal ta­ge fra ba­sis­mid­ler­ne, der var til­tænkt an­dre for­mål. De in­di­rek­te om­kost­nin­ger kal­des over­he­ad, og er ik­ke di­rek­te pro­jek­t­re­la­te­re­de men er om­kost­nin­ger, der al­li­ge­vel er nød­ven­di­ge for at kø­re et pro­jekt. Det kan for ek­sem­pel væ­re ud­gif­ter til in­ter­net, la­bo­ra­to­ri­er, for­søgs­dyr­san­læg, bi­bli­o­tek og da­ta­ba­ser, men det kan og­så væ­re ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger som for ek­sem­pel hus­le­je, var­me­reg­ning, bog­fø­ring og ad­mi­ni­stra­tion.

I de se­ne­ste par år har der væ­ret en del de­bat om over­he­ad, for­di uni­ver­si­te­ter­ne har få­et svæ­re­re ved at dæk­ke de ud­gif­ter, som forsk­nin­gen med­fø­rer. Jo stør­re en del af uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi, der bli­ver ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret, jo svæ­re­re bli­ver det og­så for uni­ver­si­te­ter­ne at fin­de mid­ler til at fi­nan­si­e­re al­le de pro­jek­t­re­la­te­re­de ud­gif­ter, som ik­ke bli­ver di­rek­te fi­nan­si­e­ret af de ek­ster­ne fon­de:

”De fle­ste fon­de vil ger­ne fi­nan­si­e­re forsk­ning, men hver gang uni­ver­si­te­ter­ne mod­ta­ger pen­ge til et pro­jekt, skal uni­ver­si­te­ter­ne og­så læg­ge pen­ge til de in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Jo fle­re pro­jek­ter uden over­he­ad, jo fle­re mid­ler skal uni­ver­si­te­ter­ne så ta­ge fra den or­di­næ­re drift. Det er et pro­blem for uni­ver­si­te­tet, da fle­re mid­ler bli­ver bund­ne til de ek­ster­ne pro­jek­ter, som man så ik­ke kan bru­ge til det, de op­rin­de­ligt var til­tænkt. Det er en pro­ble­ma­tik, som er re­el. Men jeg sy­nes nu, at fle­re og fle­re fon­de går i di­a­log om det. Et stort øn­ske vil­le væ­re, hvis man kun­ne la­de sig in­spi­re­re af Sve­ri­ge, som har en full-cost mo­del, hvor man skri­ver al­le ud­gif­ter­ne på. Så er det gen­nem­sku­e­ligt, hvil­ke ud­gif­ter der er, og hvad fon­de­nes mid­ler går til,” for­kla­rer He­len Kors­gaard.

Læs me­re om over­he­ad

Hos dan­ske of­fent­li­ge fon­de er der fast­lagt et over­he­ad på 44 pro­cent og fra EU’s ram­me­pro­gram, Ho­rizon 2020, lig­ger det på 25 pro­cent. Der­i­mod har pri­va­te fon­de in­gen di­rek­te for­plig­tel­ser til at gi­ve over­he­ad. Nog­le af fon­de­ne dæk­ker en del af over­he­ad, mens an­dre fon­de helt af­vi­ser at gø­re det, en­ten for­di det ik­ke stem­mer overens med de­res fun­dats, el­ler for­di det ik­ke er gen­nem­sku­e­ligt, hvil­ke af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, der er di­rek­te re­la­te­ret til forsk­nings­pro­jek­tet.

Al­li­ge­vel ser He­len Kors­gaard, der om no­gen sid­der med over­he­ad-pro­ble­­ma­tik­ken på sit bord, at fon­de­ne og uni­ver­si­te­ter­ne i hø­je­re grad kom­mer hin­an­den i mø­de. Ek­sem­pel­vis ac­cep­te­rer Vil­lum Fon­den et be­løb på op til 15 pro­cent af pro­jek­tets sam­le­de bud­get til uspe­ci­fi­ce­re­de over­he­a­dud­gif­ter. Så He­len Kors­gaard er op­ti­mi­stisk:

”Der sker no­get på om­rå­det. Fon­de­ne vil selv­føl­ge­lig ger­ne ha­ve de go­de pro­jek­ter, og uni­ver­si­te­ter­ne vil ger­ne dri­ve forsk­ning. Det er i al­les in­ter­es­se at go­de forsk­nings­pro­jek­ter bli­ver re­a­li­se­ret.”

– – –

Interview med Rikke Zachar Langkilde

Rik­ke Za­char Lang­kil­de har gen­nem for­sker­støt­te­en­he­den ved Det Sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tet på SDU få­et hjælp til at sø­ge fon­de til sit ph.d.-projekt. Hun for­tæl­ler her om, hvil­ken be­tyd­ning fon­de­ne har for hen­des pro­jekt.

– Hvad har du/I fået fondsmidler til – og af hvilken fond?

”Jeg har få­et fra fle­re for­skel­li­ge fon­de. Beck­­ett-fon­­den, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­­ney Møl­lers Fond, Leo Fon­det, Gros­se­rer L.F. Foghts Fond og Ba­ger­me­ster Au­gust Jen­sen og Hu­strus le­gat har ydet støt­te til ma­te­ri­a­le og drift til for­skel­li­ge pro­jek­ter un­der min phd.
Ny­re­for­e­nin­gen – Dansk Ne­fro­lo­gisk Sel­skabs Rej­se­fond har ydet støt­te til flyud­gif­ter og bo­lig i for­bin­del­se med ud­lands­op­hold.”

– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af forskningsprojektet, at det har fået fondsmidler?

”Det har haft stor be­tyd­ning. I for­hold til drifts­mid­ler be­ty­der det, at man har mu­lig­hed for at un­der­sø­ge nog­le hy­po­te­ser nær­me­re el­ler la­ve nog­le fle­re for­søg, end der var med i det op­rin­de­li­ge pro­jekt. I for­hold til rej­se­fon­den har det gjort, at det er mu­ligt at ta­ge et ud­lands­op­hold, hvil­ket er helt unikt og gi­ven­de i for­hold til sam­ar­bej­de, forsk­ning­ser­fa­ring og per­son­lig ud­vik­ling.”

– Fulgte der betingelse med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab i forbindelse med forskningsprojektet?

”Fon­de­ne skal næv­nes i for­bin­del­se med pu­bli­ka­tio­ner. El­lers har der ik­ke væ­ret nog­le krav.”

– Har du oplevet, at du er blevet nødt til tilpasse projekter efter fondenes ønsker eller er blevet nødt til at gå på kompromis med deres oprindelige idéer?

”Nej. Man sen­der en fonds­an­søg­ning ind med det, man ger­ne vil un­der­sø­ge, og fon­den ac­cep­te­rer det­te, men det er klart, at man ser ef­ter hvil­ke fon­de, der støt­ter ens for­mål, el­ler at man må­ske æn­drer vink­len på, hvor­dan man for­mid­ler ens pro­jekt til fon­den en smu­le, men ik­ke ind­hol­det af det.”

– Hvilken betydning har fondene for faget og for forskningen på dette område?

”Det er jo det, der gør, at man over­ho­ve­det kan la­ve forsk­ning. De sto­re fon­de kan væ­re svæ­re at få be­vil­lin­ger fra, da der er rig­tig man­ge, der sø­ger dem, og of­te skal man ha­ve en del er­fa­ring og high im­pact pu­bli­ka­tio­ner for at få del i pulj­en. Man­ge af de små fon­de er gla­de for at ud­de­le til især yn­gre for­ske­re, og det gør, at man har mu­lig­hed for at få star­tet på sin for­sker­kar­ri­e­re og få star­tet pro­jek­ter som yn­gre for­sker.”

– Har du en opfordring til fondene?

”Det skul­le li­ge væ­re at gø­re an­søg­nings­sy­ste­mer­ne elek­tro­ni­ske, men det er stort set al­le nu. Der er dog sta­dig en­kel­te, hvor det skal sen­des med po­sten og hvor man skal tæn­ke le­ve­rings­tid og så vi­de­re in­de over.”

Skri­bent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.