Opinion

Seneste artikler

Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af. Men med den for­hø­je­de ar­ve­af­gift og den nye be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af virk­som­he­der til en er­hvervs­fond, ri­si­ke­rer man, at fa­mi­lie­virk­som­he­der frem­over en­der hos min­dre sam­funds­gavn­li­ge ka­pi­tal­fon­de, ad­va­rer CEO i Fon­den Syd­dan­ske For­sker­par­ker, Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen.

Djøf: ”Jeg vil bare gerne gøre en forskel…”

Kæ­re fon­de: For­tæl no­get me­re om je­res ar­bej­de. Del ud af je­res spæn­den­de pro­jek­ter og job. Vi er nem­lig man­ge, der ger­ne vil hø­re om det. Hvor­for er der en sær­lig luk­ket au­ra om­kring je­res ar­bej­de? Det, og et par an­dre po­in­ter, vil jeg ger­ne skri­ve lidt om, ef­ter at ha­ve mødt fle­re dan­ske fon­de. Læs med.

Carlsbergfondet støtter regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher støt­ter re­ge­rin­gens mål om 70 pct. CO2-re­­duk­tion. Som et af ver­dens ri­ge­ste sam­fund bør Dan­mark vi­se vej­en, og der er uomt­vi­ste­ligt gyld­ne mu­lig­he­der for bå­de dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling, skri­ver han i den­ne kom­men­tar.

Gælder fondslovgivningen også for quasi-fonde?

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. For­ste­nings­dan­mark I gam­le da­ge, da ren­ten var høj og kre­dit­ten knap, stod For­e­nings­dan­mark for fi­nan­si­e­rin­gen…

Fondenes rolle i kulturlivets langsigtede udvikling

DEBAT: Hvis man kun ar­bej­der med f.eks. kunst­pro­jek­ter og mur­sten, men ik­ke er op­mærk­som på for­ud­sæt­nin­ger­ne for de nød­ven­di­ge stra­te­gi­ske greb hos le­del­ser og be­sty­rel­ser, op­når man må­ske ik­ke det, man ger­ne vil­le, på langt sigt. Ame­ri­kan­ske og en­gel­ske fon­de går langt i ar­bej­det med le­del­ses- og be­sty­rel­ses­ud­vik­ling i kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne. Lad os læ­re af dem.

Ni spørgsmål til størst mulig impact

Bå­de små og sto­re fon­de bør ar­bej­de med ef­fek­t­vur­de­rin­ger i de­res stra­te­gi­ske og ope­ra­tio­nel­le ar­bej­der. Det me­ner to eks­per­ter i kvan­ti­ta­tiv ef­fek­t­må­ling. De gi­ver her de­res bud på ni spørgs­mål, som fonds­le­del­sen bør stil­le sig selv, hvis den vil vur­de­re ef­fek­ten af fon­dens filan­tro­pi­ske bi­drag.

Ikke en eneste dansk fond betaler den reelle pris for forskning

Hø­je­re ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark kan præ­cist pris­fast­sæt­te, hvad et pro­jekt ko­ster. Pri­sen vil væ­re for­skel­lig fra in­sti­tu­tion til in­sti­tu­tion, men me­to­den for be­reg­nin­gen er over­ord­net den sam­me. In­gen dansk fond har no­gen­sin­de be­talt pri­sen – of­fent­lig som pri­vat. Det me­ner pro­jekt­kon­su­lent ved Pro­fes­sions­højsko­len Absa­lon, ph.d. As­ger Bo Skjer­ning St­ef­fen­sen.

Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Re­al­da­nia har ud­vik­let sig til en ma­sto­dont in­den for dansk byg­ge­ri, hvor for­e­nin­gen med si­ne man­ge pen­ge har købt sig til en be­ty­de­lig ind­fly­del­se. For­ment­lig er ud­vik­lin­gen kom­met bag på lov­gi­ver­ne, der næp­pe hav­de fo­re­stil­let sig, at Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark kun­ne fin­de på at sæl­ge sin virk­som­hed, da man i 1989 til­lod kre­dit­for­e­nin­ger­ne at om­dan­ne sig til ak­tie­sel­ska­ber. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen ta­ger i sin bog ’Re­al­da­nia – kre­dit­for­e­nin­gen, der vil­le no­get stør­re end at gi­ve pen­ge til an­dre’ for­e­nin­gen op til kri­tisk vur­de­ring. Bo­gen er et re­le­vant og til­trængt bi­drag til de­bat­ten om ’de her­re­lø­se pen­ge’, me­ner Jørn Astrup Han­sen, der er man­ge­årig iagt­ta­ger af de om­dan­ne­de tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le koo­pe­ra­ti­ver.

Jesper Nygård svarer på kritik af Realdania

I dag brin­ger Dan­marks Fon­de et ind­læg skre­vet af Jørn Astrup Han­sen, hvor han om­ta­ler en sel­vud­gi­vet e-bog af Kri­sti­an Kri­sti­an­sen. Bo­gen in­de­hol­der kri­tik af Re­al­da­nia for en ræk­ke for­hold. Jørn Astrup Han­sen er enig i for­fat­te­rens kri­tik, der grund­læg­gen­de stil­ler spørgs­mål ved Re­al­da­ni­as må­de at ar­bej­de filan­tro­pisk på. Det er en kri­tik, som vi ta­ger al­vor­ligt – og­så selv om vi er ue­ni­ge i syns­punk­tet.

Kommentar: Norliv og Nordea – et uskønt parløb

Dan­mark er vel­sig­net med et an­tal uæg­te fon­de, som vi­ser sig at væ­re er­hvervs­dri­ven­de for­e­nin­ger, der age­rer som fon­de og of­te kal­der sig fon­de. De uæg­te fon­de er ken­de­teg­net ved, at de er skat­teplig­ti­ge. Til gen­gæld er de ik­ke un­der til­syn. Det bedst kend­te ek­sem­pel er Re­al­da­nia. For et par år si­den fik vi en ny af slagsen, Nor­liv fm­ba, der kom til ver­den ved en spalt­ning af Tryg­heds­Grup­pen sm­ba. Som Tryg­heds­Grup­pen har Nor­liv svært ved at gø­re re­de for, hvor­le­des for­e­nin­gen egent­lig er kom­met til pen­ge.

Kan samarbejde i fonds­branchen give mindre fonde bedre digitale redskaber?

Min­dre fon­de kan og­så ha­ve in­ter­es­se i at le­ve­re god di­gi­tal ser­vi­ce til an­sø­ger­ne. Men fonds­admi­nistrations­systemer er dy­re og har det med at bli­ve de­sig­net ud fra de sto­re ak­tø­rers øn­sker. Admini­stra­tor og bestyrelses­medlem i Laurits An­der­sens Fond, Tue Ty­ge Møl­ler, pe­ger i neden­stående ind­læg på mu­lig­he­den for via et branche­sam­arbejde at ska­be mu­lig­hed for di­gi­ta­li­se­ring i de min­dre fon­de og­så. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har få­et tre le­ve­ran­dø­rer til at kom­men­te­re på pro­blem­stillingen.

Foreningen NLP taget ved næsen af Nordea

Af­vik­lin­gen af spa­re­kas­ser­ne, kre­dit­for­e­nin­ger­ne og de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber har ef­ter­ladt os med en ræk­ke fonds­lig­nen­de kon­struk­tio­ner, der of­te vi­ser sig at væ­re for­e­nin­ger el­ler sel­ska­ber med be­græn­set an­svar. Lov­grund­la­get er dif­fust, og myn­dig­he­der­nes til­syn util­stræk­ke­ligt. Det me­ner Jørn Astrup Han­sen, tid­li­ge­re ban­kop­ryd­der for Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet og med­lem af Tryg­heds­Grup­pens re­præ­sen­tant­skab, 2008-13. Astrup går hårdt i ret­te med For­e­nin­gen NLP’s en­ga­ge­ment i Nor­dea Liv & Pen­sion A/S, og han næv­ner Østif­ter­ne fm­ba som et ek­sem­pel på en for­e­ning med en util­stræk­ke­lig be­ret­ti­gel­se.

Forsiden lige nu

Lundbeckfonden støtter danske professorer med 232 mio. kr.

Tre for­ske­re på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og tre for­ske­re på Aar­hus Uni­ver­si­tet mod­ta­ger sam­let 232 mio. kr. til forsk­ning i hjer­nen. Der er ta­le om Lund­beck­fon­dens stør­ste sam­le­de ud­de­ling no­gen­sin­de.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Bevica Fonden: Fonde skal skrotte silotænkning

Skal ud­vik­lin­gen for al­vor ryk­ke, når det gæl­der men­ne­sker med han­di­cap, til­gæn­ge­lig­hed og in­klu­sion, skal der fo­kus på tvær­fag­lig­hed og co-cre­a­tion i fonds­ar­bej­det. Sam­ti­dig skal fon­de­ne stop­pe med at tæn­ke i si­lo­er, hvor det tit kan væ­re svært at få støt­te til han­di­cap­pro­jek­ter. Det me­ner Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, di­rek­tør i Be­vi­ca Fon­den og Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny, forsk­nings­chef hos vi­dens­cen­tret Ena­ct­lab.

Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af. Men med den for­hø­je­de ar­ve­af­gift og den nye be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af virk­som­he­der til en er­hvervs­fond, ri­si­ke­rer man, at fa­mi­lie­virk­som­he­der frem­over en­der hos min­dre sam­funds­gavn­li­ge ka­pi­tal­fon­de, ad­va­rer CEO i Fon­den Syd­dan­ske For­sker­par­ker, Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen.

Astrup forsøger comeback i Velliv Foreningen: “Pensionskunder blev snydt”

I 2015 blev Tryg­heds­grup­pens pen­ge­tank 8 mia. kr. slan­ke­re. En af de ab­so­lut­te ho­ved­kræf­ter bag op­split­nin­gen af Tryg­heds­grup­pen, Jørn Astrup Han­sen, for­sø­ger nu et co­me­ba­ck i Vel­liv For­e­nin­gens re­præ­sen­tant­skab. Her vil han ta­ge liv­tag med vedtæg­ter­ne for for­e­nin­gen, som net­op er ble­vet ene­e­jer af Vel­liv, Pen­sion & Livs­for­sik­rings­sel­skab A/S.

Lauritzen Fonden indgår samarbejde med Ungdomsbureauet

Lauritzen Fon­den og Ung­doms­bu­reau­et har ind­gå­et et fi­re-årigt sam­ar­bej­de for at få end­nu fle­re un­ge til at ta­ge or­det og bru­ge de­res stem­me i sam­fun­det.

Industriens Fond: Erhvervslivet får ikke nok ud af data

Dansk er­hvervs­liv kan styr­ke kon­kur­ren­ce­ev­nen, hvis virk­som­he­der­ne bli­ver bed­re til at ud­nyt­te eg­ne og ek­ster­ne da­ta. Det vil In­du­stri­ens Fond ger­ne bi­dra­ge til med en ny te­maind­kal­del­se om da­ta­dre­vet vækst.