Opinion

Seneste artikler

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Fonde mangler ofte en veldefineret investeringspolitik

En hel del fon­de har en man­gel­fuld el­ler slet in­gen nedskre­vet in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det ko­ster pen­ge og re­du­ce­rer mu­lig­he­der­ne for ud­be­ta­lin­ger – sær­ligt i en ver­den, hvor kro­nisk la­ve ren­ter er ble­vet hver­dag. Ud­for­drin­gen med en in­ve­ste­rings­po­li­tik er på in­gen må­de løst ved at ud­de­le­ge­re in­ve­ste­rings­ansva­ret til en ek­stern for­val­ter, på­pe­ger Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners, der ar­bej­der med rå­d­giv­ning til in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer.

Jeg spår et AI-gennembrud hos fondene i 2020

Ar­ti­fi­ci­al In­tel­li­gen­ce (AI) har po­ten­ti­a­le til at let­te fonds­admini­stra­tionen ek­sem­pel­vis ved at grov­sor­tere an­søg­nings­bun­kerne og for­ud­si­ge sand­syn­lig­heden for, at poten­tiel­le pro­jek­ter får suc­ces og op­når de­res mål. Man­ge fon­de har en sund skep­sis, men pioner­fon­dene får et AI-gen­­nem­­brud i 2020, spår part­ner i Dam­vad Ana­lytics, ph.d., Tor­ben Bund­gaard Vad.

Fondsdirektøren er en etisk ledertype med fokus på ydmyghed

Di­rek­tø­rer­ne i de stør­ste erhvervs­drivende fon­de repræ­sen­terer en mo­der­ne og an­svar­lig ledel­ses­stil, der i sig selv ud­gør et under­vurderet ak­tiv for det dan­ske sam­fund. Det konklu­derer Hel­le Thylkjær Henrik­sen på bag­grund af en inter­view­række med 15 di­rek­tø­rer i sto­re dan­ske erhvervs­fonde. Interview­under­søgel­sen ind­gik i hen­des MBA om erhvervs­fonde på Hen­ley Bu­si­ness School.

Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af. Men med den for­hø­je­de ar­ve­af­gift og den nye be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af virk­som­he­der til en er­hvervs­fond, ri­si­ke­rer man, at fa­mi­lie­virk­som­he­der frem­over en­der hos min­dre sam­funds­gavn­li­ge ka­pi­tal­fon­de, ad­va­rer CEO i Fon­den Syd­dan­ske For­sker­par­ker, Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen.

Djøf: ”Jeg vil bare gerne gøre en forskel…”

Kæ­re fon­de: For­tæl no­get me­re om je­res ar­bej­de. Del ud af je­res spæn­den­de pro­jek­ter og job. Vi er nem­lig man­ge, der ger­ne vil hø­re om det. Hvor­for er der en sær­lig luk­ket au­ra om­kring je­res ar­bej­de? Det, og et par an­dre po­in­ter, vil jeg ger­ne skri­ve lidt om, ef­ter at ha­ve mødt fle­re dan­ske fon­de. Læs med.

Carlsbergfondet støtter regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher støt­ter re­ge­rin­gens mål om 70 pct. CO2-re­­duk­tion. Som et af ver­dens ri­ge­ste sam­fund bør Dan­mark vi­se vej­en, og der er uomt­vi­ste­ligt gyld­ne mu­lig­he­der for bå­de dansk er­hvervs­liv og det dan­ske sam­fund, hvis vi lyk­kes med en cir­ku­lær om­stil­ling, skri­ver han i den­ne kom­men­tar.

Gælder fondslovgivningen også for quasi-fonde?

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. For­ste­nings­dan­mark I gam­le da­ge, da ren­ten var høj og kre­dit­ten knap, stod For­e­nings­dan­mark for fi­nan­si­e­rin­gen…

Fondenes rolle i kulturlivets langsigtede udvikling

DEBAT: Hvis man kun ar­bej­der med f.eks. kunst­pro­jek­ter og mur­sten, men ik­ke er op­mærk­som på for­ud­sæt­nin­ger­ne for de nød­ven­di­ge stra­te­gi­ske greb hos le­del­ser og be­sty­rel­ser, op­når man må­ske ik­ke det, man ger­ne vil­le, på langt sigt. Ame­ri­kan­ske og en­gel­ske fon­de går langt i ar­bej­det med le­del­ses- og be­sty­rel­ses­ud­vik­ling i kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne. Lad os læ­re af dem.

Ni spørgsmål til størst mulig impact

Bå­de små og sto­re fon­de bør ar­bej­de med ef­fek­t­vur­de­rin­ger i de­res stra­te­gi­ske og ope­ra­tio­nel­le ar­bej­der. Det me­ner to eks­per­ter i kvan­ti­ta­tiv ef­fek­t­må­ling. De gi­ver her de­res bud på ni spørgs­mål, som fonds­le­del­sen bør stil­le sig selv, hvis den vil vur­de­re ef­fek­ten af fon­dens filan­tro­pi­ske bi­drag.

Ikke en eneste dansk fond betaler den reelle pris for forskning

Hø­je­re ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark kan præ­cist pris­fast­sæt­te, hvad et pro­jekt ko­ster. Pri­sen vil væ­re for­skel­lig fra in­sti­tu­tion til in­sti­tu­tion, men me­to­den for be­reg­nin­gen er over­ord­net den sam­me. In­gen dansk fond har no­gen­sin­de be­talt pri­sen – of­fent­lig som pri­vat. Det me­ner pro­jekt­kon­su­lent ved Pro­fes­sions­højsko­len Absa­lon, ph.d. As­ger Bo Skjer­ning St­ef­fen­sen.

Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Re­al­da­nia har ud­vik­let sig til en ma­sto­dont in­den for dansk byg­ge­ri, hvor for­e­nin­gen med si­ne man­ge pen­ge har købt sig til en be­ty­de­lig ind­fly­del­se. For­ment­lig er ud­vik­lin­gen kom­met bag på lov­gi­ver­ne, der næp­pe hav­de fo­re­stil­let sig, at Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark kun­ne fin­de på at sæl­ge sin virk­som­hed, da man i 1989 til­lod kre­dit­for­e­nin­ger­ne at om­dan­ne sig til ak­tie­sel­ska­ber. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen ta­ger i sin bog ’Re­al­da­nia – kre­dit­for­e­nin­gen, der vil­le no­get stør­re end at gi­ve pen­ge til an­dre’ for­e­nin­gen op til kri­tisk vur­de­ring. Bo­gen er et re­le­vant og til­trængt bi­drag til de­bat­ten om ’de her­re­lø­se pen­ge’, me­ner Jørn Astrup Han­sen, der er man­ge­årig iagt­ta­ger af de om­dan­ne­de tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le koo­pe­ra­ti­ver.

Forsiden lige nu

Skatteministeren justerer efter kritik: Skattefri overdragelsesmodel genopstår i revideret lovforslag

Ejer­le­de­re, der hav­de hå­bet på at kun­ne over­dra­ge livs­vær­ket til en er­hvervs­dri­ven­de fond, kan nu ån­de let­tet op. Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (A) har nem­lig lyt­tet…

2019 blev et rekordernes år for Novo Nordisk Fonden

Der blev i 2019 skru­et kraf­tigt op for bå­de ud­be­ta­lin­ger­ne og ud­de­lin­ger­ne af be­vil­lin­ger i No­vo Nor­disk Fon­den. Det frem­går af den er­hvervs­dri­ven­de fonds…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Fonde på svær jagt efter impact-investeringer

Fle­re af Dan­marks stør­ste fon­de vil i de kom­men­de år al­lo­ke­re yder­li­ge­re ka­pi­tal til så­kald­te im­pact-in­ve­ste­rin­ger, hvor so­ci­alt el­ler mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge…

Fondsmillioner skal sætte skub i Karen Blixen Museets nye strategi

Til­sagn om 5,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Au­gusti­nus Fon­den, fi­re mil­li­o­ner kro­ner fra Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond og 700.000 kro­ner fra Enid In­ge­manns Fond…

Carlsbergfondet har fundet modellen for impact-investeringer

– Hvad dæk­ker je­res im­pact-in­ve­ste­rin­ger over – har de et sær­ligt fo­kus? ”Fon­det har si­den 2015 væ­ret in­vol­ve­ret i in­ve­ste­rin­ger fra Im­pax, Lon­don, der…

Hvem varetager fondenes interesser?

  Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' hold­ning. For et par år si­den fik 34 fon­de de­res egen for­e­ning – Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Den…