Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der kan ikke være tvivl om, at Realdania som almennyttig, filantropisk aktør har været en kæmpemæssig succes. Kulturarv, lokale fællesskaber, arkitektur, byggeri, klima og filantropiske metoder. En engageret og anerkendt samarbejdspartner. Mange flotte projekter og resultater. Tag turen op ad foreningens egen tidslinje, hvis du er i tvivl.
Alt dette er der virkelig god grund til at lykønske Realdania med her i jubilæumsåret. Et stort tak og tillykke bør også gå til Jesper Nygård, som i over halvdelen af foreningens 25 års levetid har været personificeringen af Realdania. Som bestyrelsesformand og i særdeleshed som administrerende direktør.
Udover alle de fysiske resultater, som Realdania bør æres for, har vi som nichemedie, der i næsten ti år har beskæftiget sig med filantropi, fondsledelse og almennyttige uddelinger, desuden en særlig grund til at hylde Realdania i anledning af jubilæet:
Realdania, der trods sin unge alder er blevet en del af den gamle, konservative fondsbranche, har været en positiv drivkraft i den filantropiske sektor.
Realdania er på flere måder gået foran. For eksempel ved at udvise et stærkt fagfilantropisk fokus og ved at have viljen til reel åbenhed. Også åbenhed om egne svagheder. Realdania har stillet op til meget kritik, som helt kunne være undgået ved at gøre, som det ellers er tradition i fondsverdenen: at leve skjult og sige så lidt som muligt. Den åbenhed og kritik har på flere områder gjort Realdania bedre.
Der er således grund til at kippe med flaget for Realdanias 25 år som en førsteklasses filantropisk aktør.
Pseudodemokratiet koster foreningskassen
Men jubilæet bør også være en anledning til at evaluere det, som åbenlyst ikke fungerer:
Foreningen Realdania har vist sig ikke at være en demokratisk succes. Foreningsdemokratiet er et pseudodemokrati.
Øvelsen vil lukke to store huller i pengetanken og øge uddelingsniveauet til de filantropiske aktiviteter med trecifrede millionbeløb hvert eneste år.
Det skyldes hovedsageligt, at foreningen Realdania er bygget med en alvorlig konstruktionsfejl i den nu 26 milliarder kroner store pengetank. Med årene har det resulteret i sætningsskader, som har vokset sig så store, at pengene pibler ud af revnerne.
Eftersynet og tilstandsrapporten er blevet negligeret, så tiden for vedligehold er forpasset.
Realdanias svaghed, demokratiet, er på vej til at blive en hæmsko for Realdanias styrke - filantropien og de almennyttige aktiviteter.
Det kalder på en gennemgribende renovering, således at langt flere penge fremover kan gå til de filantropiske formål.
Realdania bør derfor omdannes fra en forening til en erhvervsdrivende fond.
Øvelsen vil lukke to store huller i pengetanken og spare penge i et omfang, der vil øge uddelingsniveauet til de filantropiske aktiviteter med trecifrede millionbeløb hvert eneste år.
Medlemshvervning og valgaftener for millioner
I år 2020 offentliggjorde Realdania et uddrag af en omfattende evaluering af foreningens egen medlemsstrategi. Det var en slags tilstandsrapport om foreningskonstruktionen lavet af uafhængige, eksterne evaluatorer. Konklusionen var en meget væsentlig kritik af selve fundamentet i foreningens virke – medlemsdemokratiet:
Demokratiet lever ikke mellem valgene. Valgdeltagelsen er for lav. Det er intet på spil for medlemmerne. Medlemmerne og repræsentanterne har ikke indflydelse på strategien eller uddelingspolitikken. Sådan har kritikken blandt andet lydt fra eksperter, når vi her på Fundats har dækket den besynderlige repræsentantskabskonstruktion bestående af i alt 109 repræsentanter (fra 2027 udvides til 113 pladser).
Når skåltalerne udråbes her i jubilæumsåret, er det med andre ord vigtigt, at alle interessenter forstår og husker på, at den succes, som Realdania helt berettiget kan fejre, på ingen måde skyldes foreningsstrukturen eller medlemsdemokratiet. I modsætning til det officielle narrativ er det ganske enkelt ikke korrekt, at Realdania har sin legitimitet i demokratiet.
Det står ingen steder mejslet i granit, at Realdania skal være en forening med et stendødt foreningsdemokrati sminket som en kulturklub for velstående, pensionsmodne boligejere
Demokratiet har for alle praktiske og filantropiske formål behændigt været lukket ned fra starten. Sat ud af funktion: De seks ”faglige valggrupper”, der råder over 42 af repræsentanterne, har stort set aldrig kampvalg. De ni ”Særlige interesseorganisationer” - som f.eks. Akademisk Arkitektforening og BAT-Kartellet råder over 7 repræsentanter, som indstilles helt uden valg (antallet af disse ikke-valgte repræsentanter bliver endda udvidet fra 7 til 11 i 2027). Det betyder, at næsten halvdelen af repræsentanterne indtræder på baggrund af fredsvalg og i realiteten er udpeget af kammeraterne i old-bygge-boys’ netværk.
I de ti ”geografiske valggrupper”, som har 60 repræsentantskabspladser, der kan vælges af almindelige medlemmer, er der opsat høje brandmure, der reelt forhindrer en sund og løbende udskiftning af repræsentanterne over årene. Høje krav til antal stillere, og fraværet af digitale valg udgør blot to af de utidssvarende barrierer. Valgmøderne hvor deltagerne i høj grad består af ikke-medlemmer, der kommer med på en fribillet for at lade sig bespise og underholde, er en skueproces. Langt størstedelen af repræsentanterne er derfor bestyrelsens kandidater – ikke medlemmernes kandidater.
Hele dette komplekse valgkredssystem er således konstrueret til at bevare status quo.
Hele dette komplekse valgkredssystem er således konstrueret til at bevare status quo. Den eksterne evaluering og eksperterne i Fundats løbende dækning af de faktiske forhold viser, at Realdania ikke gør sig fortjent til prædikatet foreningsdemokrati.
Isoleret set kan et repræsentantskab i princippet have en berettigelse, selvom det ikke har indflydelse på hverken strategi eller drift. Nogle skal jo stå for at udpege bestyrelsen, der så kan ansætte en direktion. Ifølge vedtægterne ligger udpegningsretten da også hos de 109 repræsentanter og udgør den ene af de to formelle opgaver, som vedtægterne har tillagt repræsentantskabet. Den anden officielle opgave er at godkende regnskabet.
Jesper Nygård har desuden forsvaret konstruktionen med den forklaring, at repræsentanterne bidrager med viden og inspiration, som bestyrelse og direktion kan gøre brug af i det langsigtede arbejde. Også nærheden til medlemmerne er vigtig og samtidig den direkte begrundelse for de fysiske valgmøder fremfor de moderne digitale valg, som ses i andre foreningsdemokratier.
Det er dog langt fra gratis at holde hele medlems- og demokratimaskinen kørende: Repræsentantskabshonorarer, valgaftener med kendis-værter, stand-up-komik samt suppe, steg og rødvin ad libitum. Debatkomitéer og netværk der skal underholdes og serviceres. Glitret oplysningsmateriale, medlemshvervning og sekretariatsansatte i medlemsservice for at opretholde det, der i bedste fald kan karakteriseres som et gratis kulturtilbud til velbjærgede pensionister. Gennemsnitsalderen for medlemmerne er 63 år, selvom der nu i otte år er blevet arbejdet hårdt på at få nye, yngre medlemmer med på vognen. Kom med, meld dig ind, alle boligejere er velkomne, turen går til Realdania!
En milliard i fremtidskroner bliver det hurtigt til. Penge som kunne blive brugt til kulturarvsbevarelse eller klimatilpasning i de kystbyer, som i 2050 vil mangle penge til kampen mod bølgerne og oversvømmelserne
Fornøjelserne har dog en pris. Og det er vel at mærke en pris, Realdania betaler hvert eneste år. I 2023 var det 32 millioner kroner (30 millioner til medlemsaktiviteter, herunder demokratiet plus 2,6 millioner i honorar til repræsentantskabet, eksklusive honorar til bestyrelsen). Beløbet vokser, og på ti år er de årlige omkostninger alene til medlemsaktiviteterne vokset fra 19 millioner til 30 millioner kroner.
Når Realdania om 25 år kan fejre 50 års jubilæum vil pseudodemokratiet have kostet yderligere 25 gange 32 millioner kroner plus honorarstigninger plus almindelig inflation, plus flere lønkroner til flere ansatte i Realdanias sekretariat, mere lokkende medlemstilbud, dyrere netværksaktiviteter og flere femstjernede valgaftener på Tivoli Hotel & Congres Center. Vupti - en milliard i fremtidskroner bliver det hurtigt til. Penge som kunne blive brugt til kulturarvsbevarelse eller klimatilpasning i de kystbyer, som i 2050 vil mangle penge til kampen mod bølgerne og oversvømmelserne.
Vedtægterne er åbne for omdannelse til en fond
Men der findes faktisk en bedre og langt mere omkostningseffektiv løsning: Da man nedlagde foreningen Realkredit Danmark og stiftede Realdania i henhold til omdannelseslovgivningen, blev det overvejet, om man skulle være en fond eller en forening. Også dengang brugte man flosklen ”det ligger i vores dna”. Og heri lå historien fra realkreditforeningen, hvis herreløse formue Realdania er etableret på. En fin tanke var det da også, at alle realkreditmedlemmerne automatisk blev medlemmer af foreningen Realdania. Som nogle vil huske, skete der dog det, at Realdania til trods for sin foreningsstruktur i en lang årrække kaldte sig en fond. Og foreningen agerede som en fond.
I dag er de oprindelige realkreditmedlemmer en uddøende generation, og medlemshvervningen måtte i 2016 sættes gevaldigt op i gear med en ny medlemsstrategi for at vende udviklingen. De senere år er det med en målrettet indsats lykkedes at hverve godt 10.000 flere medlemmer end der forsvinder. Foreningen har nu 184.000 medlemmer. Men det der binder dem sammen er blot at de ejer fast ejendom. Medlemmerne er et appendiks til foreningen.
På det almennyttige filantropiske plan agerer Realdania stadig som en fond
På det almennyttige filantropiske plan agerer Realdania stadig som en fond. De fleste beslutninger tages i direktionen, de største dog i bestyrelsen. Men repræsentantskabet er og vil blive ved at være et ligegyldigt halehæng.
Realdanias formål
- at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet
- at drive investeringsvirksomhed
- at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø
- at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø og
- at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet.
Kilde: Realdanias vedtægter § 2
Repræsentantskabet bør derfor i anledning af jubilæet læse vedtægterne grundigt igennem igen, se hinanden dybt i øjnene, og spørge sig selv, om foreningsdemokratiet virkelig er pengene værd.
Måske vil det overraske en del af repræsentanterne, at omdannelsen fra forening til fond faktisk allerede er foregrebet i vedtægternes § 19, hvor det lyder:
”Ændringer af disse vedtægter, herunder omdannelse af Realdania til en fond, kan alene vedtages, når mindst 2/3 af de fremmødte og de ved fuldmagt repræsenterede repræsentantskabsmedlemmer stemmer derfor. Derudover skal ændringerne godkendes af Erhvervsstyrelsen.”
Selv en mulig navneændring har stifterne forudset i vedtægterne:
“Realdania udøver tillige virksomhed under anvendelse af binavnene Foreningen Realdanmark, Fonden Realdanmark, Fonden Realdania og Foundation Realdania,” står der i paragraf 1.
En grundig og ærlig evaluering af 25 år med foreningsdemokrati bør således kun føre til én rimelig konklusion: At nedlægge demokratiet og derved lukke det ene af de to voksende huller i pengetanken.
Grænser til ledelsessvigt
Det andet hul er dog langt mere alvorligt og rummer et filantropisk pengespild af endnu større milliondimensioner. Men også her handler det om den grundlæggende foreningsstruktur.
Realdania har den officielle virksomhedsform, der kaldes en forening med begrænset ansvar. Foreningen har virksomhedsdrift og er underlagt selskabsskatteloven.
Det betyder, at Realdania i modsætning til fondskollegaerne ikke drager nytte af uddelingsfradragene i fondsbeskatningsloven, som giver et 104 procents skattefradrag for uddelinger til almennyttige formål.
I 2023 betalte Realdania 138 millioner kroner i skat. Fonde som A. P. Møller Fonden og Villum Fonden, der har uddelinger på niveau med Realdania, betalte nul kroner i skat. De sidste fem år har selskabsskatten kostet Realdania mere end en milliard kroner, altså i gennemsnit 200 millioner om året.
Jesper Nygård har åbent fortalt, at han og foreningen er stolte af både at uddele omkringg en milliard om året i almennytte og samtidig betale hundredvis af millioner kroner i selskabsskat til gavn for samfundet. I modsætning altså til kollegerne i fondsbranchen, som slipper for skattebetalingerne.
Det var trods alt ikke de gamle realkreditmedlemmers formål med Realdania at maksimere skattebetalingerne fra den opbyggede formue
Det er selvfølgelig klogt af direktøren at gøre en dyd af nødvendigheden og kommunikere positivt om skattebidraget. Men det var trods alt ikke de gamle realkreditmedlemmers formål med Realdania at maksimere skattebetalingerne fra den opbyggede formue.
Derfor grænser det til ledelsessvigt, at repræsentantskabet som Realdanias øverste myndighed ikke med jævne mellemrum har evalueret sine egne rammevilkår med henblik på at vurdere, hvordan Realdania kan skaffe mere almennyttig eller filantropiske effekt for den formue, man nu engang er betroet.
Det står ingen steder mejslet i granit, at Realdania skal være en forening med et stendødt foreningsdemokrati sminket som en kulturklub for velstående, pensionsmodne boligejere.
Intet forhindrer det øverste ledelsesorgan i at lukke hullet for pengespildet og omdanne foreningen til en erhvervsdrivende fond. Tværtimod lader vedtægterne døren til den rigtige fondsverden stå på vid gab.
Problemet er nok, som det er tilfældet med menighedsrådene og de tomme kirker: Hvem vil tage beslutningen om at nedlægge sig selv? Hvem vil af egen drift sige farvel til honorarbetalingerne, de mulighedsskabende netværk og alle de andre fordele og privilegier, som følger med ansvaret for at sidde helt stille på hænderne og ikke søge indflydelse på den almennyttige strategi, uddelingspolitikken eller investeringerne af milliardformuen?
Lad os alligevel håbe, at repræsentantskabet benytter jubilæet til åbenhjertigt at evaluere Realdaniakonstruktionen for det fælles bedste. Realdanias legitimitet ligger ikke i det falske foreningsdemokrati. Legitimiteten ligger i formålet. Og dér ligger det til gengæld rigtig godt.
Hvis formålet og formuen flyttes over i en erhvervsdrivende fond, vil det tjene samfundet langt bedre.
