Jubilæumskommentar:
Tillykke med jubilæet Realdania! Men pengene fosser jo ud af foreningskassen

Realdania har utroligt meget at fejre i anledning af sit 25-års jubilæum. Men én ting har bestyrelsen og repræsentantskabet forsømt: Jubilæumsåret bør være anledning til at se sin egen governance ærligt efter i sømmene. Konstruktionsfejl har slået revner i pengetanken, hvorfra millionerne nu strømmer nyttesløst ud. Vedtægterne peger på en oplagt udvej.

I 2023 brug­te Re­al­da­nia 32 mil­li­o­ner kro­ner på for­e­nings­de­mo­kra­ti­et og be­tal­te 138 mil­li­o­ner kro­ner i selskabsskat.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Der kan ik­ke væ­re tvivl om, at Re­al­da­nia som al­men­nyt­tig, filan­tro­pisk ak­tør har væ­ret en kæm­pe­mæs­sig suc­ces. Kul­tu­rarv, lo­ka­le fæl­les­ska­ber, ar­ki­tek­tur, byg­ge­ri, kli­ma og filan­tro­pi­ske me­to­der. En en­ga­ge­ret og an­er­kendt sam­ar­bejds­part­ner. Man­ge flot­te pro­jek­ter og re­sul­ta­ter. Tag tu­ren op ad for­e­nin­gens egen tids­linje, hvis du er i tvivl.

Alt det­te er der vir­ke­lig god grund til at ly­køn­ske Re­al­da­nia med her i ju­bilæumsår­et. Et stort tak og til­lyk­ke bør og­så gå til Jes­per Ny­gård, som i over halv­de­len af for­e­nin­gens 25 års le­ve­tid har væ­ret per­so­ni­fi­ce­rin­gen af Re­al­da­nia. Som be­sty­rel­ses­for­mand og i sær­de­les­hed som ad­mi­ni­stre­ren­de direktør.

Ud­over al­le de fy­si­ske re­sul­ta­ter, som Re­al­da­nia bør æres for, har vi som ni­che­me­die, der i næ­sten ti år har be­skæf­ti­get sig med filan­tro­pi, fonds­le­del­se og al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, des­u­den en sær­lig grund til at hyl­de Re­al­da­nia i an­led­ning af jubilæet:

Re­al­da­nia, der trods sin un­ge al­der er ble­vet en del af den gam­le, kon­ser­va­ti­ve fonds­bran­che, har væ­ret en po­si­tiv driv­kraft i den filan­tro­pi­ske sektor.

Re­al­da­nia er på fle­re må­der gå­et for­an. For ek­sem­pel ved at ud­vi­se et stærkt fag­filan­tro­pisk fo­kus og ved at ha­ve vilj­en til re­el åben­hed. Og­så åben­hed om eg­ne svag­he­der. Re­al­da­nia har stil­let op til me­get kri­tik, som helt kun­ne væ­re und­gå­et ved at gø­re, som det el­lers er tra­di­tion i fonds­ver­de­nen: at le­ve skjult og si­ge så lidt som mu­ligt. Den åben­hed og kri­tik har på fle­re om­rå­der gjort Re­al­da­nia bedre.

Der er så­le­des grund til at kip­pe med fla­get for Re­al­da­ni­as 25 år som en første­klas­ses filan­tro­pisk aktør.

Pseudodemokratiet koster foreningskassen

Men ju­bilæ­et bør og­så væ­re en an­led­ning til at eva­lu­e­re det, som åben­lyst ik­ke fungerer:

For­e­nin­gen Re­al­da­nia har vist sig ik­ke at væ­re en de­mo­kra­tisk suc­ces. For­e­nings­de­mo­kra­ti­et er et pseudodemokrati.

Øvel­sen vil luk­ke to sto­re hul­ler i pen­ge­tan­ken og øge ud­de­lings­ni­veau­et til de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter med tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb hvert ene­ste år.

Det skyl­des ho­ved­sa­ge­ligt, at for­e­nin­gen Re­al­da­nia er byg­get med en al­vor­lig kon­struk­tions­fejl i den nu 26 mil­li­ar­der kro­ner sto­re pen­ge­tank. Med åre­ne har det re­sul­te­ret i sæt­nings­ska­der, som har vok­set sig så sto­re, at pen­ge­ne pib­ler ud af revnerne.

Ef­ter­sy­net og til­stands­rap­por­ten er ble­vet neg­li­ge­ret, så ti­den for ved­li­ge­hold er forpasset.

Re­al­da­ni­as svag­hed, de­mo­kra­ti­et, er på vej til at bli­ve en hæm­sko for Re­al­da­ni­as styr­ke - filan­tro­pi­en og de al­men­nyt­ti­ge aktiviteter.

Det kal­der på en gen­nem­gri­ben­de renove­ring, så­le­des at langt fle­re pen­ge frem­over kan gå til de filan­tro­pi­ske formål.

Re­al­da­nia bør der­for om­dan­nes fra en for­e­ning til en er­hvervs­dri­ven­de fond.

Øvel­sen vil luk­ke to sto­re hul­ler i pen­ge­tan­ken og spa­re pen­ge i et om­fang, der vil øge ud­de­lings­ni­veau­et til de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter med tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb hvert ene­ste år.

Medlemshvervning og valgaftener for millioner

I år 2020 of­fent­lig­gjor­de Re­al­da­nia et ud­drag af en om­fat­ten­de eva­lu­e­ring af for­e­nin­gens egen med­lem­s­stra­te­gi. Det var en slags til­stands­rap­port om for­e­nings­kon­struk­tio­nen la­vet af uaf­hæn­gi­ge, ek­ster­ne eva­lu­a­to­rer. Kon­klu­sio­nen var en me­get væ­sent­lig kri­tik af sel­ve fun­da­men­tet i for­e­nin­gens vir­ke – medlemsdemokratiet:

De­mo­kra­ti­et le­ver ik­ke mel­lem val­ge­ne. Valg­del­ta­gel­sen er for lav. Det er in­tet på spil for med­lem­mer­ne. Med­lem­mer­ne og re­præ­sen­tan­ter­ne har ik­ke ind­fly­del­se på stra­te­gi­en el­ler ud­de­lings­po­li­tik­ken. Så­dan har kri­tik­ken blandt an­det lydt fra eks­per­ter, når vi her på Fun­dats har dæk­ket den be­syn­der­li­ge re­præ­sen­tant­skabs­kon­struk­tion be­stå­en­de af i alt 109 re­præ­sen­tan­ter (fra 2027 ud­vi­des til 113 plad­ser).

Når skå­l­ta­ler­ne ud­rå­bes her i ju­bilæumsår­et, er det med an­dre ord vig­tigt, at al­le in­ter­es­sen­ter for­står og hu­sker på, at den suc­ces, som Re­al­da­nia helt be­ret­ti­get kan fejre, på in­gen må­de skyl­des for­e­nings­struk­tu­ren el­ler med­lem­s­de­mo­kra­ti­et. I mod­sæt­ning til det of­fi­ci­el­le nar­ra­tiv er det gan­ske en­kelt ik­ke kor­rekt, at Re­al­da­nia har sin le­gi­ti­mi­tet i demokratiet.

Det står in­gen ste­der mejs­let i gra­nit, at Re­al­da­nia skal væ­re en for­e­ning med et sten­dødt for­e­nings­de­mo­kra­ti smin­ket som en kul­tur­klub for vel­stå­en­de, pen­sions­mod­ne boligejere

De­mo­kra­ti­et har for al­le prak­ti­ske og filan­tro­pi­ske for­mål be­hæn­digt væ­ret luk­ket ned fra star­ten. Sat ud af funk­tion: De seks ”fag­li­ge valg­grup­per”, der rå­der over 42 af re­præ­sen­tan­ter­ne, har stort set al­drig kamp­valg. De ni ”Sær­li­ge in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner” - som f.eks. Aka­de­misk Ar­ki­tekt­for­e­ning og BAT-Kar­tel­let rå­der over 7 re­præ­sen­tan­ter, som indstil­les helt uden valg (an­tal­let af dis­se ik­ke-valg­te re­præ­sen­tan­ter bli­ver end­da ud­vi­det fra 7 til 11 i 2027). Det be­ty­der, at næ­sten halv­de­len af re­præ­sen­tan­ter­ne ind­træ­der på bag­grund af fredsvalg og i re­a­li­te­ten er ud­pe­get af kam­me­ra­ter­ne i old-byg­ge-boys’ netværk.

I de ti ”geo­gra­fi­ske valg­grup­per”, som har 60 re­præ­sen­tant­skabs­plad­ser, der kan væl­ges af al­min­de­li­ge med­lem­mer, er der op­sat hø­je brand­mu­re, der re­elt for­hin­drer en sund og lø­ben­de ud­skift­ning af re­præ­sen­tan­ter­ne over åre­ne. Hø­je krav til an­tal stil­le­re, og fra­væ­ret af di­gi­ta­le valg ud­gør blot to af de utids­sva­ren­de bar­ri­e­rer. Valg­mø­de­r­ne hvor del­ta­ger­ne i høj grad be­står af ik­ke-med­lem­mer, der kom­mer med på en fri­bil­let for at la­de sig be­spi­se og un­der­hol­de, er en sku­e­pro­ces. Langt stør­ste­delen af re­præ­sen­tan­ter­ne er der­for be­sty­rel­sens kan­di­da­ter – ik­ke med­lem­mer­nes kandidater.

He­le det­te kom­plek­se valg­kreds­sy­stem er så­le­des kon­stru­e­ret til at be­va­re sta­tus quo.

He­le det­te kom­plek­se valg­kreds­sy­stem er så­le­des kon­stru­e­ret til at be­va­re sta­tus quo. Den ek­ster­ne eva­lu­e­ring og eks­per­ter­ne i Fun­dats lø­ben­de dæk­ning af de fak­ti­ske for­hold vi­ser, at Re­al­da­nia ik­ke gør sig fortjent til præ­di­ka­tet foreningsdemokrati.

Iso­le­ret set kan et re­præ­sen­tant­skab i prin­cip­pet ha­ve en be­ret­ti­gel­se, selv­om det ik­ke har ind­fly­del­se på hver­ken stra­te­gi el­ler drift. Nog­le skal jo stå for at ud­pe­ge be­sty­rel­sen, der så kan an­sæt­te en di­rek­tion. Iføl­ge vedtæg­ter­ne lig­ger ud­peg­nings­ret­ten da og­så hos de 109 re­præ­sen­tan­ter og ud­gør den ene af de to for­mel­le op­ga­ver, som vedtæg­ter­ne har til­lagt re­præ­sen­tant­ska­bet. Den an­den of­fi­ci­el­le op­ga­ve er at god­ken­de regnskabet.

Jes­per Ny­gård har des­u­den for­sva­ret kon­struk­tio­nen med den for­kla­ring, at re­præ­sen­tan­ter­ne bi­dra­ger med vi­den og in­spira­tion, som be­sty­rel­se og di­rek­tion kan gø­re brug af i det lang­sig­te­de ar­bej­de. Og­så nær­he­den til med­lem­mer­ne er vig­tig og sam­ti­dig den di­rek­te be­grun­del­se for de fy­si­ske valg­mø­der frem­for de mo­der­ne di­gi­ta­le valg, som ses i an­dre foreningsdemokratier.

Det er dog langt fra gra­tis at hol­de he­le med­lems- og de­mo­kra­ti­ma­ski­nen kø­ren­de: Re­præ­sen­tant­skabs­ho­nora­rer, val­gaf­te­ner med ken­dis-vær­ter, stand-up-ko­mik samt sup­pe, steg og rød­vin ad li­bi­tum. De­bat­ko­mitéer og net­værk der skal un­der­hol­des og ser­vi­ce­res. Gli­tret op­lys­nings­ma­te­ri­a­le, med­lems­hverv­ning og se­kre­ta­ri­atsan­sat­te i med­lem­s­ser­vi­ce for at op­ret­hol­de det, der i bed­ste fald kan ka­rak­te­ri­se­res som et gra­tis kul­tur­til­bud til vel­b­jær­ge­de pen­sio­ni­ster. Gen­nem­snitsal­de­ren for med­lem­mer­ne er 63 år, selv­om der nu i ot­te år er ble­vet ar­bej­det hårdt på at få nye, yn­gre med­lem­mer med på vog­nen. Kom med, meld dig ind, al­le bo­li­ge­je­re er vel­kom­ne, tu­ren går til Realdania!

En mil­li­ard i frem­tids­kro­ner bli­ver det hur­tigt til. Pen­ge som kun­ne bli­ve brugt til kul­tu­rarvs­be­va­rel­se el­ler kli­ma­til­pas­ning i de kyst­by­er, som i 2050 vil mang­le pen­ge til kam­pen mod bøl­ger­ne og oversvømmelserne

For­nø­jel­ser­ne har dog en pris. Og det er vel at mær­ke en pris, Re­al­da­nia be­ta­ler hvert ene­ste år. I 2023 var det 32 mil­li­o­ner kro­ner (30 mil­li­o­ner til med­lem­sak­ti­vi­te­ter, her­un­der de­mo­kra­ti­et plus 2,6 mil­li­o­ner i ho­norar til re­præ­sen­tant­ska­bet, eks­klu­si­ve ho­norar til be­sty­rel­sen). Be­lø­bet vok­ser, og på ti år er de år­li­ge om­kost­nin­ger ale­ne til med­lem­sak­ti­vi­te­ter­ne vok­set fra 19 mil­li­o­ner til 30 mil­li­o­ner kroner.

Når Re­al­da­nia om 25 år kan fejre 50 års ju­bilæum vil pseu­do­de­mo­kra­ti­et ha­ve ko­stet yder­li­ge­re 25 gan­ge 32 mil­li­o­ner kro­ner plus ho­norarstig­nin­ger plus al­min­de­lig in­f­la­tion, plus fle­re løn­kro­ner til fle­re an­sat­te i Re­al­da­ni­as se­kre­ta­ri­at, me­re lok­ken­de med­lem­stil­bud, dy­re­re net­værksak­ti­vi­te­ter og fle­re fem­stjer­ne­de val­gaf­te­ner på Ti­vo­li Ho­tel & Con­gres Cen­ter. Vup­ti - en mil­li­ard i frem­tids­kro­ner bli­ver det hur­tigt til. Pen­ge som kun­ne bli­ve brugt til kul­tu­rarvs­be­va­rel­se el­ler kli­ma­til­pas­ning i de kyst­by­er, som i 2050 vil mang­le pen­ge til kam­pen mod bøl­ger­ne og oversvømmelserne.

Vedtægterne er åbne for omdannelse til en fond

Men der fin­des fak­tisk en bed­re og langt me­re om­kost­nings­ef­fek­tiv løs­ning: Da man ned­lag­de for­e­nin­gen Re­al­kre­dit Dan­mark og stif­te­de Re­al­da­nia i hen­hold til om­dan­nel­ses­lo­v­giv­nin­gen, blev det over­ve­jet, om man skul­le væ­re en fond el­ler en for­e­ning. Og­så den­gang brug­te man flos­k­len ”det lig­ger i vo­res dna”. Og he­ri lå hi­sto­ri­en fra re­al­kre­dit­for­e­nin­gen, hvis her­re­lø­se for­mue Re­al­da­nia er etab­le­ret på. En fin tan­ke var det da og­så, at al­le re­al­kre­dit­med­lem­mer­ne au­to­ma­tisk blev med­lem­mer af for­e­nin­gen Re­al­da­nia. Som nog­le vil hu­ske, ske­te der dog det, at Re­al­da­nia til trods for sin for­e­nings­struk­tur i en lang år­ræk­ke kald­te sig en fond. Og for­e­nin­gen age­re­de som en fond.

I dag er de op­rin­de­li­ge re­al­kre­dit­med­lem­mer en ud­dø­en­de ge­ne­ra­tion, og med­lems­hverv­nin­gen måt­te i 2016 sæt­tes ge­val­digt op i gear med en ny med­lem­s­stra­te­gi for at ven­de ud­vik­lin­gen. De se­ne­re år er det med en må­l­ret­tet ind­sats lyk­ke­des at hver­ve godt 10.000 fle­re med­lem­mer end der for­svin­der. For­e­nin­gen har nu 184.000 med­lem­mer. Men det der bin­der dem sam­men er blot at de ejer fast ejen­dom. Med­lem­mer­ne er et ap­pen­diks til foreningen.

På det al­men­nyt­ti­ge filan­tro­pi­ske plan age­rer Re­al­da­nia sta­dig som en fond

På det al­men­nyt­ti­ge filan­tro­pi­ske plan age­rer Re­al­da­nia sta­dig som en fond. De fle­ste be­slut­nin­ger ta­ges i di­rek­tio­nen, de stør­ste dog i be­sty­rel­sen. Men re­præ­sen­tant­ska­bet er og vil bli­ve ved at væ­re et li­ge­gyl­digt halehæng.

Re­al­da­ni­as formål
      • at støt­te al­men­nyt­ti­ge og al­men­vel­gø­ren­de for­mål, pri­mært in­den for det byg­ge­de mil­jø og bredt for­delt i Dan­mark – samt i sær­li­ge til­fæl­de i udlandet
      • at dri­ve investeringsvirksomhed
      • at er­hver­ve ka­pi­ta­lan­de­le i virk­som­he­der, der udø­ver ak­ti­vi­te­ter in­den for det byg­ge­de miljø
      • at præ­ste­re tje­ne­stey­del­ser med til­knyt­ning til det byg­ge­de mil­jø og
      • at er­hver­ve og op­fø­re fast ejen­dom med hen­blik på at be­va­re byg­nings­ar­ven og ud­vik­le byggeriet.

    Kil­de: Re­al­da­ni­as vedtæg­ter § 2

Re­præ­sen­tant­ska­bet bør der­for i an­led­ning af ju­bilæ­et læ­se vedtæg­ter­ne grun­digt igen­nem igen, se hin­an­den dybt i øj­ne­ne, og spør­ge sig selv, om for­e­nings­de­mo­kra­ti­et vir­ke­lig er pen­ge­ne værd.

Må­ske vil det over­ra­ske en del af re­præ­sen­tan­ter­ne, at om­dan­nel­sen fra for­e­ning til fond fak­tisk al­le­re­de er fo­re­gre­bet i vedtæg­ter­nes § 19, hvor det lyder:

”Æn­drin­ger af dis­se vedtæg­ter, her­un­der om­dan­nel­se af Re­al­da­nia til en fond, kan ale­ne ved­ta­ges, når mindst 2/3 af de frem­mød­te og de ved fuld­magt re­præ­sen­te­re­de re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer stem­mer der­for. Der­u­d­over skal æn­drin­ger­ne god­ken­des af Erhvervsstyrelsen.”

Selv en mu­lig nav­ne­æn­dring har stif­ter­ne for­ud­set i vedtægterne:

“Re­al­da­nia udø­ver til­li­ge virk­som­hed un­der an­ven­del­se af bi­nav­ne­ne For­e­nin­gen Re­al­dan­mark, Fon­den Re­al­dan­mark, Fon­den Re­al­da­nia og Fo­un­da­tion Re­al­da­nia,” står der i pa­ra­graf 1.

En grun­dig og ær­lig eva­lu­e­ring af 25 år med for­e­nings­de­mo­kra­ti bør så­le­des kun fø­re til én ri­me­lig kon­klu­sion: At ned­læg­ge de­mo­kra­ti­et og der­ved luk­ke det ene af de to vok­sen­de hul­ler i pengetanken.

Grænser til ledelsessvigt

Det an­det hul er dog langt me­re al­vor­ligt og rum­mer et filan­tro­pisk pen­ge­spild af end­nu stør­re mil­li­ondi­men­sio­ner. Men og­så her hand­ler det om den grund­læg­gen­de foreningsstruktur.

Re­al­da­nia har den of­fi­ci­el­le virk­som­heds­form, der kal­des en for­e­ning med be­græn­set an­svar. For­e­nin­gen har virk­som­heds­drift og er un­der­lagt selskabsskatteloven.

Det be­ty­der, at Re­al­da­nia i mod­sæt­ning til fond­skol­le­ga­er­ne ik­ke dra­ger nyt­te af ud­de­lings­fradra­ge­ne i fonds­be­skat­nings­lo­ven, som gi­ver et 104 pro­cents skat­te­fradrag for ud­de­lin­ger til al­men­nyt­ti­ge formål.

I 2023 be­tal­te Re­al­da­nia 138 mil­li­o­ner kro­ner i skat. Fon­de som A. P. Møl­ler Fon­den og Vil­lum Fon­den, der har ud­de­lin­ger på ni­veau med Re­al­da­nia, be­tal­te nul kro­ner i skat. De sid­ste fem år har sel­skabs­skat­ten ko­stet Re­al­da­nia me­re end en mil­li­ard kro­ner, alt­så i gen­nem­snit 200 mil­li­o­ner om året.

Jes­per Ny­gård har åbent for­talt, at han og for­e­nin­gen er stol­te af bå­de at ud­de­le om­kringg en mil­li­ard om året i al­men­nyt­te og sam­ti­dig be­ta­le hund­red­vis af mil­li­o­ner kro­ner i sel­skabs­skat til gavn for sam­fun­det. I mod­sæt­ning alt­så til kol­le­ger­ne i fonds­bran­chen, som slip­per for skattebetalingerne.

Det var trods alt ik­ke de gam­le re­al­kre­dit­med­lem­mers for­mål med Re­al­da­nia at mak­si­me­re skat­te­be­ta­lin­ger­ne fra den op­byg­ge­de formue

Det er selv­føl­ge­lig klogt af di­rek­tø­ren at gø­re en dyd af nød­ven­dig­he­den og kom­mu­ni­ke­re po­si­tivt om skat­te­bi­dra­get. Men det var trods alt ik­ke de gam­le re­al­kre­dit­med­lem­mers for­mål med Re­al­da­nia at mak­si­me­re skat­te­be­ta­lin­ger­ne fra den op­byg­ge­de formue.

Der­for græn­ser det til le­del­ses­svigt, at re­præ­sen­tant­ska­bet som Re­al­da­ni­as øver­ste myn­dig­hed ik­ke med jæv­ne mel­lem­rum har eva­lu­e­ret si­ne eg­ne ram­me­vil­kår med hen­blik på at vur­de­re, hvor­dan Re­al­da­nia kan skaf­fe me­re al­men­nyt­tig el­ler filan­tro­pi­ske ef­fekt for den for­mue, man nu en­gang er betroet.

Det står in­gen ste­der mejs­let i gra­nit, at Re­al­da­nia skal væ­re en for­e­ning med et sten­dødt for­e­nings­de­mo­kra­ti smin­ket som en kul­tur­klub for vel­stå­en­de, pen­sions­mod­ne boligejere.

In­tet for­hin­drer det øver­ste le­del­ses­or­gan i at luk­ke hul­let for pen­ge­spil­det og om­dan­ne for­e­nin­gen til en er­hvervs­dri­ven­de fond. Tvær­ti­mod la­der vedtæg­ter­ne dø­ren til den rig­ti­ge fonds­ver­den stå på vid gab.

Pro­ble­met er nok, som det er til­fæl­det med me­nig­heds­rå­de­ne og de tom­me kir­ker: Hvem vil ta­ge be­slut­nin­gen om at ned­læg­ge sig selv? Hvem vil af egen drift si­ge far­vel til ho­nor­ar­be­ta­lin­ger­ne, de mu­lig­heds­ska­ben­de net­værk og al­le de an­dre for­de­le og pri­vil­e­gi­er, som føl­ger med an­sva­ret for at sid­de helt stil­le på hæn­der­ne og ik­ke sø­ge ind­fly­del­se på den al­men­nyt­ti­ge stra­te­gi, ud­de­lings­po­li­tik­ken el­ler in­ve­ste­rin­ger­ne af milliardformuen?

Lad os al­li­ge­vel hå­be, at re­præ­sen­tant­ska­bet be­nyt­ter ju­bilæ­et til åben­hjer­tigt at eva­lu­e­re Re­al­da­ni­a­kon­struk­tio­nen for det fæl­les bed­ste. Re­al­da­ni­as le­gi­ti­mi­tet lig­ger ik­ke i det fal­ske for­e­nings­de­mo­kra­ti. Le­gi­ti­mi­te­ten lig­ger i for­må­let. Og dér lig­ger det til gen­gæld rig­tig godt.

Hvis for­må­let og for­mu­en flyt­tes over i en er­hvervs­dri­ven­de fond, vil det tje­ne sam­fun­det langt bedre.

Annoncespot_img
Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer