Nyslået ph.d.’er: Det er lettere at ændre fondsformål, end mange tror

I en nyligt publiceret ph.d-afhandling viser jurist Mark Ørberg, at der er flere muligheder, hvis en fond vil have ændret sin formålsbestemmelse. Han kommer samtidig med en række forslag til Fondsudvalget om forbedringer af fondenes rammevilkår.

Mark Ør­berg for­sva­re­de din ph.d.-afhandling "Fonds­ret­ten og den le­ven­de vedtægt" i sid­ste uge på CBS.

Kan man ud fra lov­grund­lag og rets­prak­sis ud­le­de vej­le­den­de reg­ler for for­tolk­ning af en fonds for­mål? Og hvad skal der til, før en fond kan få en formålsændring?

Det er es­sen­sen af ho­ved­spørgs­må­le­ne i en net­op af­le­ve­ret og god­kendt ph.d-afhandling i fonds­ret på CBS, som jurist Mark Ør­berg står bag.

”Jeg hå­ber, at fon­de­ne kan bru­ge mit ar­bej­de. Al­ler­mest de fon­de, som af fondsmyn­dig­he­der­ne har få­et af­vist de­res for­måls­æn­dring in­den­for de se­ne­ste 10-30 år og tænkt, at det ik­ke var mu­ligt at æn­dre for­måls­pa­ra­graf­fen. Må­ske de­res rå­d­gi­ve­re kan se på, om det al­li­ge­vel er mu­ligt. De mu­lig­he­der, der er, er bed­re end de fle­ste tror,” si­ger Mark Ørberg.

Fondssammenlægning kan være vejen frem

Mark Ør­berg har i sin forsk­ning gen­nem­gå­et over 1.700 ut­ryk­te af­gø­rel­ser truf­fet af fondsmyn­dig­he­der­ne om de dan­ske fon­des vedtæg­ter. Det er på den bag­grund, at Mark Ør­berg ud­ta­ler sig om, at der, mod­sat hvad no­gen må­ske skul­le tro, er fle­re mu­lig­he­der for at få god­kendt si­ne formålsændringer.

Det er fondsmyn­dig­he­der­ne, der på bag­grund af en kon­kret vur­de­ring ta­ger stil­ling til, om en fond kan æn­dre si­ne vedtæg­ter. Da en fonds for­mål og be­stem­mel­ser om ud­de­ling er cen­tralt for fon­dens vir­ke og et ud­tryk for stif­ters vil­je, skal en æn­dring i for­måls­pa­ra­graf­fen al­tid væ­re nø­je gen­nemtænkt, for­kla­rer Mark Ørberg.

”Lov­giv­nin­gen er ret stram på nog­le punk­ter, men der er al­li­ge­vel ret go­de mu­lig­he­der for at få ju­ste­ret sit for­mål, hvis an­søg­nin­gen til myn­dig­he­der­ne for­mu­le­res på den rig­ti­ge må­de,” for­tæl­ler Mark Ørberg.

Han for­kla­rer, at et tænkt ek­sem­pel kun­ne væ­re, at en fond ger­ne vil støt­te et ek­stra for­mål, som ik­ke står be­skre­vet i fun­dat­sen. Det kun­ne for ek­sem­pel væ­re mil­jø el­ler bæredygtighed.

”Der vil ud­gangs­punk­tet væ­re, at det kan man ik­ke. Men jeg har set ek­semp­ler på, at hvis man nu kom­mer med ek­stra pen­ge et an­det sted fra – det kun­ne væ­re fra en an­den fond – så kan man må­ske få lov til at skri­ve et ek­stra for­mål ind i si­ne vedtæg­ter, for­di man så til­fø­jer fon­den ek­stra ka­pi­tal. Det sam­me gæl­der, hvis fon­dens ka­pi­tal er ste­get vold­somt si­den op­ret­tel­sen,” for­kla­rer Mark Ørberg.

Han næv­ner i den for­bin­del­se, at for fon­de, der øn­sker en ud­vi­del­se af for­må­let, men som ik­ke kan få til­la­del­se til al­min­de­lig for­måls­æn­dring, kan en sam­men­læg­ning af fle­re fon­de væ­re en god mu­lig­hed for at få fle­re for­mål og me­re fleksibilitet.

Lov­giv­nin­gen er ret stram på nog­le punk­ter, men der er al­li­ge­vel ret go­de mu­lig­he­der for at få ju­ste­ret sit for­mål, hvis an­søg­nin­gen til myn­dig­he­der­ne for­mu­le­res på den rig­ti­ge måde

Mark Ør­berg – Fonds­for­sker og ph.d., CBS

En­de­lig har for­ske­ren og­så set ek­semp­ler på, at fondsmyn­dig­he­der­ne har god­kendt, at en fond støt­te beg­ge køn frem­for kun det ene.
Mark Ør­berg an­slår, at fondsmyn­dig­he­der­ne mod­ta­ger ca. 300-400 an­søg­nin­ger om året med en fo­re­spørgsel om at æn­dre for­måls­pa­ra­graf­fen. Af dem får ca. halv­de­len til­la­del­se. Der er des­u­den en ten­dens til, at de fon­de, der på for­hånd af­son­drer mu­lig­he­der­ne for for­måls­æn­drin­ger via ufor­mel­le drøf­tel­ser med myn­dig­he­der­ne ge­ne­relt står bed­re i for­hold til at få godkendelse.

Forskellige kategorier af fondsformålsændringer

For at få et over­blik over de man­ge an­søg­nin­ger om for­måls­æn­drin­ger har Mark Ør­berg ind­delt de for­skel­li­ge for­mer for fonds­for­måls­æn­drin­ger i ni for­skel­li­ge ka­te­go­ri­er – en så­kaldt ”ope­ra­tio­nel ka­te­go­ri­se­ring” - af for­skel­li­ge ty­pe­til­fæl­de, som er til­tænkt for­ske­re og prak­ti­ke­re. Ind­de­lin­ger­ne kan hjæl­pe de be­sty­rel­ser, som øn­sker for­må­let ud­vi­det el­ler indsnævret.

De ni ka­te­go­ri­er dæk­ker blandt an­det over ind­de­lin­ger som ”sær­ligt om man­gel på kva­li­fi­ce­re­de an­sø­ge­re som føl­ge af blandt an­det vir­ke­fel­tets indsnævring,” ”ka­pi­ta­lind­sprøjt­ning el­ler eksor­bi­tant stig­ning i egen­ka­pi­tal som grund­lag for ud­vi­del­se el­ler ind­sæt­tel­se af sup­ple­ren­de for­mål” og ”æn­dring af ad­mi­ni­stra­ti­ve op­de­lin­ger in­den­for kom­mu­ner, re­gio­ner, am­ter og lignende.”

”Mit ho­ved­bi­drag til forsk­nin­gen, vil jeg si­ge, er min ka­te­go­ri­se­ring af fonds­for­måls­æn­drin­ger­ne og min be­skri­vel­se af, hvor­dan og hvor­når en fonds­be­sty­rel­se får lov til at æn­dre i prak­sis af fondsmyn­dig­he­der­ne,” ly­der det fra Mark Ørberg.

Mit håb er, at Fonds­ud­val­get, der som ud­gangs­punkt skal kom­me med de­res be­tænk­ning ved ud­gan­gen af året, ta­ger mi­ne over­vej­el­ser og for­slag i be­tragt­ning, og må­ske ju­ste­rer el­ler for­bed­rer dem

Mark Ør­berg – Fonds­for­sker og ph.d., CBS

Stiller forslag til Fondsudvalget

Mark Ør­berg hå­ber, at hans af­hand­ling, ud­over at kun­ne hjæl­pe nog­le fonds­be­sty­rel­ser med at få bed­re og me­re tids­sva­ren­de for­måls­pa­ra­graf­fer, kan bli­ve et ind­s­park i den de­bat, der al­le­re­de kø­rer om, hvor­dan dansk fonds­lo­v­giv­ning skal se ud i fremtiden.

”Mit håb er, at Fonds­ud­val­get, der som ud­gangs­punkt skal kom­me med de­res be­tænk­ning ved ud­gan­gen af året, ta­ger mi­ne over­vej­el­ser og for­slag i be­tragt­ning, og må­ske ju­ste­rer el­ler for­bed­rer dem,” si­ger Mark Ørberg.

I sin af­hand­ling op­stil­ler han fi­re an­be­fa­lin­ger til for­bed­rin­ger af de ge­ne­rel­le ram­me­vil­kår for fon­de i Dan­mark, for­di ram­me­vil­kå­re­ne med Mark Ør­bergs eg­ne ord “træn­ger ret me­get til et serviceeftersyn.”

An­be­fa­lin­ger­ne spæn­der bredt i de­res em­ne­felt. Blandt an­det fo­re­slår han en lovæn­dring, så reg­ler­ne om li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål kon­kre­ti­se­res og skri­ves di­rek­te ind i fonds­lo­ve­ne med en sam­ti­dig be­skri­vel­se i lov­for­ar­bej­der­ne. Det skal gø­re det let­te­re for fonds­be­sty­rel­ser­ne og de­res rå­d­gi­ve­re at navi­ge­re i de­res uddelingsformål.

Mark Ør­berg fo­re­slår li­ge­le­des, at der op­ret­tes et of­fent­ligt til­gæn­ge­ligt re­gi­ster for al­le fon­de i Dan­mark, hvor fon­de­nes vedtæg­ter er tilgængelige.

Mark Ør­bergs af­hand­ling ’Fonds­ret­ten og den le­ven­de vedtægt’ ud­kom­mer som bog på Djøf For­lag den­ne sommer.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer