I flere tilfælde er Skattestyrelsens embedsmænd allerede begyndt at administrere på baggrund af den fejlafgørelse, som Landsskatteren kom frem til sidste år, hvor Børneringens Fond blev nægtet fradrag for interne uddelinger.
”Det er jo skræmmende at se, hvordan Skattestyrelsen argumenterer. Det er en meget etbenet fortolkning af praksis, som betyder, at Skattestyrelsen i dette tilfælde desværre læser fondsbeskatningsreglerne forkert.”
Det fortæller skatteekspert og partner i Deloitte, Niklas Bjerggaard Andersen, der har mere end 25 års erfaring med sager om beskatning af fonde.
Hvis den slags projekter ikke længere kan få bindende svar, så tror jeg det kan blive sværere at få finansieret nye museumsbyggerier, vandparker og lignende
Niklas Bjerggaard Andersen – Partner og skatteekspert, Deloitte
”Det er en retsstilling, der er vendt 180-grader på grund af en fejlfortolkning hos myndighederne. Vi kan i hvert fald se, at effekten af den her afgørelse fra 2022 er, at almennyttig virksomhed ikke længere kan lade sig gøre i samme omfang, fordi det bliver langt sværere at få det finansieret,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Fundats har bedt ledelsen i Skattestyrelsen forholde sig til kritikken. Skattestyrelsen har lovet at vende tilbage med en skriftlig kommentar, som vi bringer så snart vi modtager den.
Som skatteekspert i revisions- og rådgivningsvirksomheden får Niklas Bjerggaard Andersen kendskab til skattesagerne på to måder. Dels når Deloittes revisorer får besked om, at deres fondskunder er blevet nægtet fradrag for interne uddelinger, som hidtil har været fradragsberettiget efter Skattestyrelsens mangeårige praksis.
Og dels når fondene beder om bindende svar for at få blåstemplet den retsstilling, som andre fonde har fået i lignende sager.
”Vi har aktuelt tre sagskomplekser hos Skattestyrelsen, hvor den nye praksis bliver brugt mod fonde, og hvor myndighederne afviser fradrag i forbindelse med almennyttige, interne uddelinger,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Museer og kulturinstitutioner
Det er ikke kun børnehaver, botilbud og plejeboliger, der bliver ramt af den nye afgørelse. Flere andre fondstyper har udgifter i forbindelse med almennyttige aktiviteter, som fondene får uddelingsfradrag for.
Særligt indenfor kultur- og oplevelsesbrancherne findes en række fonde, som ifølge Niklas Bjerggaard Andersen er dybt afhængige af at kunne fratrække udgifter til de almennyttige aktiviteter i den skattepligtige indkomst.
Som Fundats kunne fortælle i sidste uge, har professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen tidligere i år publiceret en artikel i tidsskriftet SR-Skat, hvor han redegør for de forhold, hvor skattemyndighederne har misforstået reglerne og derfor er nået frem til en forkert afgørelse.
Og i en kommentar her i Fundats beskrev han, hvorfor den nye praksis sætter hele almennyttebegrebet under pres.
”Den omstændighed, at en fonds erhvervsmæssige virke ift. et eller flere aktiver udelukker, at dens udgifter til disse kan udgøre almennyttige fradragsberettigede interne uddelinger, gør, at det må løbe koldt ned ad ryggen på en lang række fonde,” skrev professor Rasmus Feldthusen.
Af netop skatte- og momsmæssige hensyn er museumsbyggerier og store oplevelsesinstitutioner ofte konstrueret som to erhvervsdrivende fonde, hvor den ene opkøber og udvikler en ejendom, som den stiller til rådighed for en almennyttig kulturaktivitet, der drives i en anden erhvervsdrivende fond.
Eksempler på den type to-fondskonstruktioner er Ungdomsøen på Middelgrundsfortet ud for København, eller Fængslet i Horsens, hvor Bygningsfonden Fængslet understøtter sit formål via interne uddelinger, og driftsaktiviteterne ligger i Fonden Fængslet. Også naturparken Naturkraft i Ringkøbing er organiseret via to fonde.
”Det vil i meget høj grad have indflydelse på den slags konstruktioner. Og det er jo typisk de store uddelende fonde, der finansierer denne slags konstruktioner, hvor det ofte er vigtigt for den økonomiske bæredygtighed, at der er to fonde,” forklarer Niklas Bjerggaard Andersen.
Han har i sin tid som partner været med til at etablere mellem 25 og 30 af den type fondskonstruktioner.
Men nu frygter han, at lignende projekter ikke længere vil kunne gennemføres, hvis ikke Skattemyndighedernes fejlpraksis bliver stoppet.
”Hvis den slags projekter ikke længere kan få bindende svar på, at alting er i orden, så tror jeg det kan blive sværere at få finansieret nye museumsbyggerier, vandparker og lignende,” siger han.
Professor: Usaglig skærpelse
Niklas Bjerggaard Andersen fortæller, at det stadig er muligt at finde embedsmænd, som holder fast i den korrekte praksis, men at den nye fejlpraksis bliver anvendt af flere sagsbehandlere i Skattestyrelsen.
”I de tilfælde er skattemyndighederne forholdsvis argumentationsresistente, når vi påpeger, at de ikke har ret, ” siger han.
”Det mærkelige er, at det jo er forvaltningen, der helt uden om Folketinget bare skærper praksis. Men jeg vægrer mig ved at tro, at de fleste folketingsmedlemmer vil synes at det er i orden, at man nu lægger hindringer i vejen for den almennyttige sektor,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Ifølge professor Rasmus Feldthusen er Skattestyrelsens skærpede praksis derfor heller ikke sket i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Praksisskærpelser er endvidere betinget af, at ændringerne er sagligt begrundede, hvilken betingelse jeg ikke mener er opfyldt i denne sag
Rasmus Feldthusen – Professor, Københavns Universitet
”Det er et helt grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, der giver fondene mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand. Hvad der skal forstås som et passende varsel afhænger helt af de konkrete omstændigheder, dvs. hvilket tidsrum man skønner, at fondene har behov for til at kunne indrette sig efter praksisskærpelsen. En praksisskærpelse skal offentliggøres på relevant måde, f.eks. i form af en såkaldt SKM-meddelelse – et såkaldt styresignal - eller ved særlig nyhedsmarkering i de juridiske vejledninger som er offentligt tilgængelige,” siger Rasmus Feldthusen og tilføjer:
”Praksisskærpelser er endvidere betinget af, at ændringerne er sagligt begrundede, hvilken betingelse jeg ikke mener er opfyldt i denne sag. Dette baserer jeg på præmisserne fra landsskatteretskendelsen, hvor kendelsen desværre snarere bærer præg af, at man har misforstået reglerne.”
Problemet skal for domstolene
Professor Rasmus Feldthusen har i sin faglige artikel i SR-Skat anført, at landsskatteretskendelsen burde udgå som værende en retningsgivende SKM-afgørelse for skattemyndighederne, ligesom den ikke bør indarbejdes i Juridisk Vejledning:
”Den juridiske vejledning er udtryk for, hvad der er Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og vejledningen er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder,” siger Rasmus Feldthusen.
Og da afgørelsen ikke desto mindre indgår i Juridisk Vejledning, mener Niklas Bjerggaard Andersen, at en eller flere fonde bliver nødt at køre nogle klagesager og få problemet bragt højt op i retssystemet indtil de får medhold.
Man skal have en afgørelse med præjudiciel betydning – altså en domstolsafgørelse, der kan bringe skattemyndighederne på rette spor igen
Niklas Bjerggaard Andersen – Partner, Deloitte
”Man skal have en afgørelse med præjudiciel betydning – altså en domstolsafgørelse, der kan bringe skattemyndighederne på rette spor igen,” siger han og understreger, at lovreglerne er som de skal være, og at der derfor ikke er brug for en lempelse via en lovændring.
”Men der er brug for sagsbehandlere hos myndighederne, der ved noget om området, og der er brug for at den fejl, som Skattestyrelsen og Landsskatteretten har begået, bliver berigtiget,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
