Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Et fonds­re­gi­ster for de al­me­ne fon­de, ned­sæt­tel­se el­ler fjer­nel­se af kon­so­li­de­rings­fradra­get og et grun­digt ef­ter­syn af fon­de­nes skat­te­reg­ler. Det er blot nog­le af de vig­ti­ge punk­ter på fonds­om­rå­det for En­heds­li­sten. Bli­ver par­tiets fondsord­fø­rer Ru­ne Lund gen­valgt til Fol­ke­tin­get, står en stør­re fond­s­pak­ke på li­sten over stra­te­gisk vig­ti­ge pro­jek­ter for par­ti­et.

Al­ter­na­ti­vet er vil­lig til at kig­ge på bå­de kon­soli­de­rings­fra­drag og an­bring­el­ses­be­kendt­gø­rel­se samt op­løs­nings­reg­ler for al­me­ne fon­de. Sam­ti­dig me­ner par­tiets po­li­ti­ske ord­fø­rer Ras­mus Nordq­vist, at fon­de­nes sto­re be­tyd­ning for­drer et langt stør­re fo­kus fra po­li­tisk si­de.

Ra­di­ka­le Ven­stre er vil­lig til at kig­ge på an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen og hæ­ve op­løs­nings­græn­sen for de al­me­ne fon­de be­ty­de­ligt. Par­tiets fi­nansord­fø­rer Mar­tin Li­de­gaard ser fon­de­ne som en kæm­pe ge­vinst og vil ger­ne ha­ve la­vet en egent­lig po­li­tisk stra­te­gi for fon­de­ne – med nog­le fæl­les pej­le­mær­ker. Han fo­re­slår en sam­let pla­ce­ring af fon­de un­der Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et.

Li­be­ral Al­li­an­ce vil æn­dre op­løs­nings­græn­sen for de al­me­ne fon­de. For det gi­ver in­gen me­ning, at ud­de­lin­ger ædes op af ad­mi­ni­stra­tion, si­ger par­tiets fi­nansord­fø­rer Jo­a­chim B. Ol­sen. Han vil og­så ger­ne kig­ge på kon­so­li­de­rings­fradrag og an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, og han me­ner, det vil væ­re klogt at pla­ce­re bå­de er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et.

Dansk Fol­ke­par­ti er vil­lig til at hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, hvis det vi­ser sig, at sta­ten får langt fle­re pen­ge ind end for­ud­set. Sam­ti­dig vil par­tiets er­hvervsord­fø­rer Hans Kri­sti­an Ski­b­by ger­ne kig­ge på så­vel op­løs­nings­reg­ler for de al­me­ne fon­de som på fon­de­nes lov­mæs­si­ge pla­ce­ring i frem­ti­den.

So­ci­al­de­mo­kra­ti­et er vil­lig til at kig­ge på så­vel an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen som op­løs­nings­reg­ler­ne for de al­me­ne fon­de. Par­tiets fi­nansord­fø­rer Ben­ny En­gel­bre­cht me­ner, at man lø­ben­de bør til­pas­se reg­ler­ne til in­ve­ste­rings­kli­ma­et. Sam­ti­dig vil han ger­ne ha­ve en stør­re di­a­log og vi­den om fon­de­nes be­tyd­ning for sam­fun­det.

Der er be­hov for et ser­vi­ce­ef­ter­syn på fonds­lo­v­giv­nin­gen for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det er no­get af det, Ven­stre vil ar­bej­de med på fonds­om­rå­det i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de. Sam­ti­dig me­ner par­tiets er­hvervsord­fø­rer, Tor­sten Scha­ck Pe­der­sen, at fon­de­ne selv må bli­ve bed­re til at rå­be op og ita­le­sæt­te be­ho­vet for bed­re ram­me­vil­kår over for po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg.

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

For­mu­er­ne i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond og Il­lum Fon­det lig­ger un­der­dre­jet. Når reg­nin­ger­ne er be­talt, er der knap fle­re pen­ge at de­le ud af. Beg­ge fonds­be­sty­rel­ser har få­et af­slag på at luk­ke ned og ud­de­le re­sten af mil­li­onfor­mu­er­ne til for­må­let el­ler til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. En re­vi­sion af fonds­lo­ven bør over­ve­jes, ly­der det fra Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond.

De hu­ma­ni­tæ­re og vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ners pro­ble­mer med bånd­lag­te ar­ve­mid­ler er langt fra løst ef­ter Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se i Læ­ger uden Græn­ser-sa­gen i for­ri­ge uge. Ka­pi­ta­len på 66 mio. kr. er kun fri­gjort på be­tin­gel­se af, at fon­den spa­rer be­lø­bet sam­men og fast­fry­ser det igen. Dan­marks Fon­de har søgt svar på, hvor lang tid fon­den får til at gen­rej­se ka­pi­ta­len. Og vi har set på de to helt væ­sens­for­skel­li­ge op­fat­tel­ser af be­gre­bet ’ar­ve­ind­tægt’, der ud­stil­ler skis­ma­et mel­lem de ind­sam­len­de fon­des dag­li­ge drift og evig­heds­per­spek­ti­vet i fonds­lo­ven, som ad­mi­ni­stre­res af en grun­dig, men hårdt pres­set fondsmyn­dig­hed. ”Det bed­ste vil væ­re en po­li­tisk løs­ning og en ju­ste­ring af fonds­lo­ven,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i SOS Bør­ne­by­er­ne, Mads Klæ­strup Kri­sten­sen, som sid­ste år måt­te fast­fryse ar­ve­mid­ler for 26 mio. kr.

På Fyn har en fond i fle­re år kæm­pet for at få lov til at op­lø­se sig selv, men har for ny­lig få­et af­slag, for­di den er for stor. I Od­s­her­red har en lil­le fond valgt at ned­læg­ge sig selv, for­di af­ka­stet de se­ne­ste år næ­sten var for­s­vun­det.

De om­dis­ku­te­re­de krav til al­men­nyt­ti­ge fon­des ka­pi­ta­lan­brin­gel­se ram­mer ud­de­lin­ger­ne. Det er bud­ska­bet fra fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de, der har svært ved at se for­nuf­ten i, at sto­re de­le af for­mu­en skal bin­des i vær­di­pa­pi­rer, der ik­ke gi­ver no­get næv­ne­vær­digt af­kast. De nu­væ­ren­de reg­ler be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­he­der for at ska­be over­skud med den kon­se­kvens, at de har fær­re pen­ge at de­le ud af, ad­va­rer de.

Dan­mark er ved at mi­ste sin fø­rer­po­si­tion som lan­det med flest al­men­nyt­ti­ge fon­de per ind­byg­ger. Der bli­ver stort set ik­ke op­ret­tet nye er­hvervs­fon­de me­re og man­ge min­dre fon­de er fan­get i en døds­spiral. “Jeg vil fo­re­slå, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for dan­ske fon­de – et sted, hvor de kan dø en vær­dig død,” sag­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund på som­me­rens kon­fe­ren­ce i det eu­ro­pæ­i­ske net­værk for forsk­ning i filan­tro­pi, ERNOP.

Fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter, ri­si­ko for kurstab og mu­lig­he­den for stør­re gen­nem­slags­kraft. Det er blandt de år­sa­ger, som fik to min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de til at sø­ge om til­la­del­se til at fu­sio­ne­re. Fon­de­ne hav­de be­slæg­te­de for­mål, og der­for har Ci­vilsty­rel­sen nu god­kendt sam­men­læg­nin­gen.

Li­be­ral Al­li­an­ces fondsord­fø­rer ta­ger nu pro­ble­met med de re­strik­ti­ve in­ve­ste­rings­reg­ler for al­men­nyt­ti­ge fon­de op med skat­te­mi­ni­ste­ren. De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­stra hårdt ramt af Ci­vilsty­rel­sens re­gel­sæt ef­ter fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag sid­ste år blev re­du­ce­ret med 21 pro­cent­po­int. For mens er­hvervs­fon­de kan in­ve­ste­re frit, så gør sær­reg­ler­ne det svært for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de at sik­re for­mu­ens kø­be­kraft og sam­ti­dig op­ret­hol­de de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger.

Op mod 8.000 almen­nyttige fon­de li­der un­der de me­get la­ve ren­ter, som i kom­bi­na­tion med et sæt ri­gi­de ka­pi­tal­reg­ler for fon­de, be­ty­der fær­re almen­nyttige do­na­tio­ner. Fle­re eks­per­ter me­ner, at Ci­vilsty­rel­sens re­gel­sæt er i kon­flikt med inten­tionerne i fonds­lo­ven. Men på grund af ud­flyt­ning til Vi­borg er sty­rel­sen så trængt på res­sour­cer, at det ik­ke er mu­ligt at gen­nem­fø­re en re­vi­de­ring af reg­ler­ne, for­kla­rer sty­rel­sens di­rek­tør. ”Men så bør man po­li­tisk over­ve­je, om der er an­dre mu­lig­he­der for at lø­se pro­ble­met,” si­ger pro­fes­sor i fonds­ret, Ras­mus Feldt­hu­sen.

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Der er be­hov for at re­vi­de­re reg­ler­ne om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det me­ner lan­dets stør­ste stats­god­kend­te, sær­li­ge bankaf­de­ling for fonds­for­mu­er, Dan­ske For­valt­ning. Lem­pe­li­ge­re in­ve­ste­rings­reg­ler vil nem­lig øge fon­de­nes sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger. Fondsmyn­dig­he­den an­er­ken­der pro­ble­met, men der er in­gen re­ge­læn­drin­ger på trap­per­ne, op­ly­ser Ci­vilsty­rel­sen.

Nor­dea-fon­dens lil­le­sø­ster, Nor­dea Bank-fon­den, har op til 85 pro­cent af sin for­mue pla­ce­ret i en en­kelt ak­tie. Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens ka­pi­tal­reg­ler er det ik­ke en for­svar­lig for­mu­e­pla­ce­ring. Men på grund fon­dens hi­sto­rie er det al­li­ge­vel fuldt lov­ligt. Og det kan fon­dens mod­ta­ge­re væ­re gla­de for. For in­ve­ste­rin­gen har nem­lig væ­ret så god, at fon­den nu hæ­ver ud­de­lings­ni­veau­et til 25 mio. kr. om året.

Tre gan­ge på to år har fondsmyn­dig­he­den dis­pen­se­ret fra reg­ler­ne om fon­des formue­placering. Det vi­ser nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des ak­tind­sigt i Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­ser. Re­vi­sions- og rå­d­giv­nings­fir­ma­et PwC har få­et god­kendt fle­re an­søg­nin­ger om dis­pen­sa­tion, men op­for­drer nu Fol­ke­tin­get til at gi­ve reg­ler­ne et ser­vi­ce­tjek og sik­re bed­re le­ve­vil­kår for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de.

Det bør ik­ke væ­re Ci­vilsty­rel­sens op­ga­ve at be­stem­me, hvor­dan de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal pla­ce­re de­res for­mu­er. Fon­de­ne li­der un­der lav­ren­teø­ko­no­mi­en til ska­de for de sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger, og der­for bør an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen helt af­skaf­fes og i ste­det skal der la­ves en fu­sions­be­kendt­gø­rel­se, der au­to­ma­tisk til­la­der fu­sio­ner, si­ger CBS-pro­fes­sor Ste­en Thom­sen. Han på­pe­ger, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger i ob­liga­tio­ner i øje­blik­ket er me­re ri­si­ko­fyld­te end ak­tie­be­hold­nin­ger.

Sta­ten ud­be­ta­ler i om­eg­nen af 50 mia. kro­ner om året i til­skud til cir­ka 2.000 sel­ve­jen­de institutio­ner, som og­så om­fat­ter fon­de. Al­li­ge­vel er rets­tilstanden på om­rå­det for sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner så uklar, at det of­te gi­ver pro­ble­mer for bl.a. kom­mu­ner at son­dre mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner. For­skel­len har stor be­tyd­ning bå­de for til­sy­net med de en­kel­te in­sti­tu­tio­ner og for of­fent­lig­he­dens ind­sigt i, hvor­dan pen­ge­ne bli­ver brugt. Der­for er der brug for at ge­nind­fø­re re­gi­stre­rings­plig­ten for al­le fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, ene­ret på fonds­betegnelsen samt et egent­ligt fonds­re­gi­ster over fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, skri­ver erhvervs­rådgiver Mar­tin Po­ul­sen. Han gen­nem­går des­u­den de juri­di­ske for­skel­le på fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner.