Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fonds­eks­per­ter, profes­sionel­le råd­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 alme­ne fon­de kæm­per med at ved­lige­holde mil­liard­sto­re al­men­nyt­tige res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­riets res­sort. Nu opfor­drer med­lem af Fol­ke­ting­ets rets­ud­valg, Met­te Reis­smann (S), justits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

Mette Reismann
”Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne ad­mi­ni­stre­rer,” si­ger med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S).

Kvæ­len­de in­ve­ste­rings­reg­ler, af­slag på op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­er, ri­gi­de fu­sions­be­tin­gel­ser, mang­len­de fonds­re­gi­ster, uri­me­lig lang sags­be­hand­lings­tid og et vold­somt un­der­be­man­det fondstil­syn.

Det er blot nog­le af de pro­ble­mer, som iføl­ge eks­per­ter, rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser pla­ger man­ge af de ca. 10.000 al­me­ne fon­de, der år­ligt ud­de­ler 4-5 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål.

Et tal som for­ment­lig kun­ne væ­re væ­sent­ligt stør­re, hvis der var tids­sva­ren­de og smi­di­ge­re reg­ler for de enor­me, men ukend­te, sam­le­de fonds­for­mu­er.

Iføl­ge eks­per­ter­ne er kon­se­kven­sen af de ri­gi­de fonds­reg­ler, at sto­re, al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er går tabt, mens re­viso­rer, ad­vo­ka­ter og ban­ker ud­hu­ler fonds­for­mu­er­ne. I strid med net­op den stif­ter­vil­je, som fonds­lo­ven el­lers er sat i ver­den for at be­skyt­te.

Når jeg har væ­ret i for­bin­del­se med Ci­vilsty­rel­sen, er jeg nog­le gan­ge ble­vet over­ra­sket over, at jeg har få­et svar i lø­bet af en uge. Og så har jeg nog­le gan­ge op­le­vet, at det har truk­ket ud. Og det er og­så hændt, at der er gå­et me­re end et år. Og det er selv­føl­ge­lig me­get kri­tisa­belt og en un­der­lig pri­o­ri­te­ring af fon­de.

Ni­els Ma­zan­ti – fi­nans­di­rek­tør, C.L. Davids Fond og Sam­ling

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de Ram­mer for Go­de Do­na­tio­ner be­lyst, hvor­dan fonds­lo­ven, Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets be­kendt­gø­rel­ser samt Ci­vilsty­rel­sens ad­mi­ni­stra­ti­ve prak­sis i sti­gen­de grad spæn­der ben for fon­de­ne.

Det ska­ber fru­stra­tio­ner hos de fonds­be­sty­rel­ser, der står med an­sva­ret for at for­val­te for­mu­er, som af­dø­de dan­ske­re gen­nem ti­der­ne har skæn­ket til for­del for al­men­vel­gø­ren­de for­mål i sam­fun­det.

Iføl­ge med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg Met­te Rei­s­smann (S) er fonds­om­rå­det slet ik­ke højt nok pri­o­ri­te­ret. Hun kri­ti­se­rer nu ju­stits­mi­ni­ste­ren for at neg­li­ge­re den del af sit res­sor­t­om­rå­de.

”Jeg me­ner, at fon­de­ne ge­ne­relt le­ver i skyg­gen af ju­stits­mi­ni­ste­rens op­mærk­som­hed. Fonds­om­rå­det bur­de ha­ve en stør­re be­vå­gen­hed, så der kan sik­res or­dent­li­ge vil­kår for de al­me­ne fon­de i Dan­mark. Der er be­hov for, at vi for­sø­ger at væk­ke ju­stits­mi­ni­ste­rens in­ter­es­se for den­ne del af hans res­sor­t­om­rå­de,” si­ger hun.

Hun vil nu be­de mi­ni­ste­ren for­kla­re, hvad han vil gø­re for ret­te op på de pro­ble­mer, som fonds­be­sty­rel­ser, rå­d­gi­ve­re og fond­s­eks­per­ter på CBS og Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet på­pe­ger igen og igen.

”Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne ad­mi­ni­stre­rer,” si­ger Met­te Rei­s­smann.

Danfoss-fond og hospice for fonde

Et af de ste­der hvor man er stærkt util­freds med den nu­væ­ren­de fonds­lo­v­giv­ning er hos fonds­fa­mi­li­en om­kring Dan­foss i Nord­borg på Als. Her ken­der man alt til fon­de, ka­pi­tal­for­valt­ning og al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. For det er og­så her den sto­re Dan­­foss-ejer­­fond Bit­ten og Mads Clau­sens Fond hol­der til sam­men med den al­me­ne fond, Fa­bri­kant Mads Clau­sens Fond. De fo­re­ta­ger beg­ge sto­re al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger på en lang ræk­ke for­måls­om­rå­der.

Som vi tid­li­ge­re har om­talt, er den lil­le Dan­foss Un­der­støt­tel­ses­fond lø­bet ind i fle­re af de nævn­te pro­ble­mer med fonds­lo­v­giv­nin­gen. Fon­den blev skabt af grund­læg­ge­ren af Dan­foss A/S, Mads Clau­sen. Men Un­der­støt­tel­ses­fon­den har i dag udtjent sit for­mål på grund af sam­funds­ud­vik­lin­gen. Fon­den er stif­tet i 1958 og har en for­mue på 5,5 mio. kr. For­må­let med fon­den er, at den i en­kelt­stå­en­de trangstil­fæl­de skal støt­te nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re ti­me­løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re i Dan­foss.

Men ti­den er lø­bet fra for­må­let, og me­d­ar­bej­der­ne er dag sik­ret ved ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner, sy­ge­for­sik­rin­ger og lig­nen­de. Des­u­den har Dan­foss A/S si­den stif­tet en stor mo­der­ne me­d­ar­bej­der­fond.

Al­li­ge­vel har fonds­be­sty­rel­sen få­et af­slag fra Ci­vilsty­rel­sen på at la­de fon­den op­lø­se og ef­ter­føl­gen­de ud­de­le de 5,5 mio. kr. til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Det vil­le el­lers iføl­ge be­sty­rel­sen ha­ve væ­ret i over­ens­stem­mel­se med un­der­støt­tel­ses­fon­dens op­løs­nings­pa­ra­graf. Men ef­ter Ci­vilsty­rel­sens prak­sis kan der kun gi­ves til­lal­del­se til at op­lø­se fon­de, hvis for­mu­en er kom­met un­der 1 mil­li­on kr., el­ler hvis det er ”umu­ligt el­ler klart uhen­sigts­mæs­sigt at ef­ter­le­ve for­må­let.”

”Vi står med en fond, som det kun er re­viso­rer­ne og ad­vo­ka­ter­ne, der har gavn af. Det år­li­ge af­kast er sim­pelt­hen så lil­le, at der er yderst be­græn­se­de mid­ler at de­le ud af, når om­kost­nin­ger­ne er be­talt,” sag­de fondsad­mi­ni­stra­tor i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond, Bir­te Purup Po­ul­sen.

Og­så Fyn Lan­gelands Fond med en for­mue på 14 mio. kr. og Il­lum Fon­det på 8 mio. kr. er ek­semp­ler på fon­de, der har få­et af­slag på at de­le de sid­ste mil­li­o­ner ud til for­må­let og luk­ke fon­den ned. Og iføl­ge pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der for­sker i den dan­ske fonds­sek­tor på CBS’ Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, er det et ud­bredt pro­blem med min­dre fon­de, der kæm­per for blot at over­le­ve.

Vi bør gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de en chan­ce for at dø på en or­dent­lig må­de.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor, CBS’ Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er

”Vi bør gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de en chan­ce for at dø på en or­dent­lig må­de. En­ten ved at få dem af­vik­let, så de fak­tisk kan ud­lod­de grund­ka­pi­ta­len over en år­ræk­ke til det, der var stif­te­rens for­mål med fon­den. El­ler end­nu bed­re at man gen­nem fu­sio­ner kom­bi­ne­ret med en el­ler an­den form for fæl­lesad­mi­ni­stra­tion af vær­di­er­ne, kun­ne for­læn­ge de­res liv. Er det umu­ligt, må vi til­by­de dem en vær­dig død, alt­så en slags fon­de­nes ho­spi­ce," si­ger An­ker Brink Lund.

Formuerne skrumper i lavrenteøkonomien

Pro­ble­met for de min­dre fon­de, som kun har for­mu­er på et- el­ler to-cif­re­­de mil­li­onbe­løb, er at de ik­ke kan gi­ve af­kast, der er sto­re nok til bå­de at dæk­ke om­kost­nin­ger­ne og gi­ve over­skud til or­dent­li­ge ud­de­lin­ger.

Det skyl­des blandt an­det de sær­li­ge reg­ler for pla­ce­ring af fon­de­nes for­mue, som er be­skre­vet i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se. Reg­ler­ne er til for at be­skyt­te fonds­for­mu­er­ne mod dår­li­ge in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger i fonds­be­sty­rel­ser­ne. Men iføl­ge fle­re eks­per­ter vir­ker reg­ler­ne nær­mest stik imod hen­sig­ten i den nu­væ­ren­de lav­ren­teø­ko­no­mi. Som reg­ler­ne er skru­et sam­men, er fon­de­ne tvun­get til at ha­ve stør­ste­delen af for­mu­en pla­ce­ret i ob­liga­tio­ner el­ler på ban­kop­spa­rin­ger, som ik­ke for­ren­tes el­ler gi­ver ne­ga­ti­ve ren­ter. Mens kun en min­dre del må ri­si­kospre­des i ak­tiepor­te­føl­jer.

An­ker Brink Lund pe­ger på, at iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik er det kun cir­ka halv­de­len af de al­me­ne fon­de, der ud­de­ler pen­ge.

”Re­sten af fon­de­ne de­ler over­ho­ve­det ik­ke no­get ud for ti­den. For man­ge af dem skyl­des det ik­ke, at de ik­ke vil de­le ud, men der­i­mod at de ik­ke kan få for­ren­tet ka­pi­ta­len på en for­nuf­tig må­de. Blandt an­det på grund af de for­æl­de­de reg­ler om, hvil­ke ak­tiv­klas­ser fon­de­ne må in­ve­ste­re i, og for­di grund­for­mu­en skal pla­ce­res i en af de af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets sær­ligt god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger, der ta­ger sig godt be­talt gen­nem ge­by­rer og bi­drag til ban­ker­nes eg­ne in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger,” si­ger An­ker Brink Lund.

De sær­li­ge reg­ler gæl­der ale­ne for de al­me­ne fon­de på Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets om­rå­de, mens det i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de fal­der ind un­der fonds­be­sty­rel­ser­nes al­min­de­li­ge le­del­ses­ansvar at sik­re for­mu­en bedst mu­ligt. Sam­me an­svar­sprin­cip bør man og­så ha­ve for be­sty­rel­ser­ne i de al­me­ne fon­de, me­ner fle­re eks­per­ter i fonds­g­over­nan­ce.

Kritisabelt brain drain

I Ci­vilsty­rel­sen er man godt klar over, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen ik­ke gi­ver op­ti­ma­le mu­lig­he­der for at pla­ce­re fonds­for­mu­er­ne ud fra en for­nuf­tig ba­lan­ce­ring af ri­si­ko og for­ven­tet af­kast. Men iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen er det nød­ven­digt at ha­ve reg­ler for fonds­be­sty­rel­ser, der in­ve­ste­rer an­dre folks pen­ge. Og selv­om sty­rel­sen skul­le fin­de an­led­ning til at re­vi­de­re reg­ler­ne, så har fond­s­kon­to­ret ik­ke haft res­sour­cer til at gø­re det i den tid sty­rel­sen var ramt af ud­flyt­nin­gen fra Kø­ben­havn til Vi­borg. Sty­rel­sen mi­ste­de i den for­bin­del­se he­le kom­pe­ten­cela­get i sin me­d­ar­bej­der­stab. Det for­kla­re­de di­rek­tør for Ci­vilsty­rel­sen, Ni­na Koch, den­gang til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de.

”Al hukom­mel­se, kom­pe­ten­cer og vi­den, til at op­læ­re de nye fuld­mæg­ti­ge, bor jo i et lag af che­fer og sous­che­fer og en­kel­te spe­ci­al­kon­su­len­ter, og man­ge af dem ta­ger ik­ke med til Vi­borg. Vi står i øje­blik­ket i en kon­stant pri­o­ri­te­rings­si­tu­a­tion. Li­ge nu er det ud­flyt­nin­gen, vi bli­ver nødt til at pri­o­ri­te­re, og der­ef­ter er det genop­byg­nin­gen af de tab­te kom­pe­ten­cer, der har før­ste pri­o­ri­tet,” sag­de Ni­na Koch få må­ne­der in­den sty­rel­sen fær­dig­gjor­de flyt­nin­gen til Vi­borg.

Iføl­ge med­lem af rets­ud­val­get Met­te Rei­s­smann, er det et stort pro­blem at re­ge­rin­gen ik­ke har sik­ret ba­sa­le kom­pe­ten­cer og res­sour­cer til at ved­li­ge­hol­de ju­stits­mi­ni­ste­rens res­sor­t­om­rå­der.

Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne ad­mi­ni­stre­rer.

Met­te Rei­s­smann (S) – med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg

”En ting er, at fonds­om­rå­det er over­set af mi­ni­ste­ren, en an­den ting er, at han sid­der i en re­ge­ring, der har med­vir­ket til, at der i for­bin­del­se med ud­flyt­nin­gen er sket et brain drain, så­le­des at Ci­vilsty­rel­sen, selv hvis den vur­de­re­de det for­nuf­tigt, in­gen mu­lig­he­der har for at re­vi­de­re an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen og gi­ve fon­de mu­lig­hed for at in­ve­ste­re for­nuf­tigt. Det sy­nes jeg er stærkt kri­tisa­belt,” si­ger hun.

Sagsbehandlingstid på et år

Si­den ud­flyt­nin­gen til Vi­borg er Ci­vilsty­rel­ses fond­s­kon­tor ad fle­re om­gan­ge ble­vet på­lagt fle­re myn­dig­heds­op­ga­ver, uden at der sam­ti­dig er fulgt fle­re res­sour­cer med. Og som vi kun­ne for­tæl­le i for­ri­ge ud­ga­ve af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vur­de­rer en fond­s­eks­pert at fondsmyn­dig­he­den er ”vold­somt un­der­be­man­det.”

”Man får det til­syn, man be­ta­ler for. Det er sa­gens ker­ne, fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de. Men net­op fonds­om­rå­det, hvor du ik­ke har en ejer­kreds til at re­a­ge­re, når en be­sty­rel­se har truf­fet en lovstri­dig og kon­tro­ver­si­el be­slut­ning, der er det jo vig­tig, at der er et of­fent­ligt til­syn, der kan re­a­ge­re,” sag­de eks­pert i fonds­be­sty­rel­sers le­del­ses­ansvar ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Ber­gen­ser.

En af kon­se­kven­ser­ne er, at fon­de­ne op­le­ver me­get lan­ge sags­be­hand­ling­sti­der, når de ek­sem­pel­vis skal ind­hen­te til­la­del­ser el­ler dis­pen­sa­tio­ner fra fondsmyn­dig­he­den.

En af dem der har er­fa­ring med Ci­vilsty­rel­sens sags­be­hand­ling er Ni­els Ma­zan­ti. Han er be­sty­rel­ses­for­mand og me­nigt be­sty­rel­ses­med­lem i me­re end ti ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de.

”Når jeg har væ­ret i for­bin­del­se med Ci­vilsty­rel­sen, er jeg nog­le gan­ge ble­vet over­ra­sket over, at jeg har få­et svar i lø­bet af en uge. Og så har jeg nog­le gan­ge op­le­vet, at det har truk­ket ud. Og det er og­så hændt, at der er gå­et me­re end et år. Og det er selv­føl­ge­lig me­get kri­tisa­belt og en un­der­lig pri­o­ri­te­ring af fon­de. I Er­hvervs­sty­rel­sen er det mit ind­tryk at sags­be­hand­ling­sti­den er no­get min­dre, men der har jeg kun få sa­ger,” si­ger Ni­els Ma­zan­ti, der til dag­lig er fi­nans­di­rek­tør i den sto­re er­hvervs­dri­ven­de fond, C.L. Davids Fond og Sam­ling.

Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens fond­s­kon­tor var den gen­nem­snit­li­ge sags­be­hand­lings­tid sid­ste år på 114 da­ge, når man fra­reg­ner de sa­ger, som sty­rel­sen er for­plig­tet til at be­hand­le som ha­stesa­ger – ek­sem­pel­vis ak­tind­sig­tan­mod­nin­ger.

”Det ly­der som en me­get lang sags­be­hand­lings­tid. Det er et om­rå­de som vi bør kig­ge nær­me­re på og i øv­rigt over­ve­je om ik­ke der skal til­fø­res fle­re res­sour­cer til Ci­vilsty­rel­sen,” si­ger Met­te Rei­s­smann.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har bedt Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen kom­men­te­re på kri­tik­ken og har fle­re gan­ge gi­vet ham mu­lig­hed for at for­hol­de sig til fon­de­nes pro­ble­mer med fonds­lo­ven og Ci­vilsty­rel­sens prak­sis­ser.

Men iføl­ge mi­ni­ste­rens pres­sese­kre­ta­ri­at har Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen hel­ler ik­ke den­ne gang haft mu­lig­hed for kom­men­te­re kri­tik­ken el­ler pro­ble­mer­ne på fonds­om­rå­det.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

 

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Skatteministeren justerer efter kritik: Skattefri overdragelsesmodel genopstår i revideret lovforslag

Ejer­le­de­re, der hav­de hå­bet på at kun­ne over­dra­ge livs­vær­ket til en er­hvervs­dri­ven­de fond, kan nu ån­de let­tet op. Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (A) har nem­lig lyt­tet…

2019 blev et rekordernes år for Novo Nordisk Fonden

Der blev i 2019 skru­et kraf­tigt op for bå­de ud­be­ta­lin­ger­ne og ud­de­lin­ger­ne af be­vil­lin­ger i No­vo Nor­disk Fon­den. Det frem­går af den er­hvervs­dri­ven­de fonds…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Fonde på svær jagt efter impact-investeringer

Fle­re af Dan­marks stør­ste fon­de vil i de kom­men­de år al­lo­ke­re yder­li­ge­re ka­pi­tal til så­kald­te im­pact-in­ve­ste­rin­ger, hvor so­ci­alt el­ler mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge…

Fondsmillioner skal sætte skub i Karen Blixen Museets nye strategi

Til­sagn om 5,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Au­gusti­nus Fon­den, fi­re mil­li­o­ner kro­ner fra Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond og 700.000 kro­ner fra Enid In­ge­manns Fond…

Carlsbergfondet har fundet modellen for impact-investeringer

– Hvad dæk­ker je­res im­pact-in­ve­ste­rin­ger over – har de et sær­ligt fo­kus? ”Fon­det har si­den 2015 væ­ret in­vol­ve­ret i in­ve­ste­rin­ger fra Im­pax, Lon­don, der…

Hvem varetager fondenes interesser?

  Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' hold­ning. For et par år si­den fik 34 fon­de de­res egen for­e­ning – Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Den…

Coronakrise

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Fondsmillioner skal sætte skub i Karen Blixen Museets nye strategi

Til­sagn om 5,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Au­gusti­nus Fon­den, fi­re mil­li­o­ner kro­ner fra Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond og 700.000 kro­ner fra Enid In­ge­manns Fond…

KFI-fonden støtter købmændene i coronakrisen

I lø­bet af den se­ne­ste uge har KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond ud­delt et to­cif­ret mil­li­onbe­løb til køb­mænd i den frie sek­tor. ”Køb­mæn­de­ne spil­ler en vig­tig…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.