Kvælende investeringsregler, afslag på opløsning og udlodning af formuer, rigide fusionsbetingelser, manglende fondsregister, urimelig lang sagsbehandlingstid og et voldsomt underbemandet fondstilsyn.
Det er blot nogle af de problemer, som ifølge eksperter, rådgivere og fondsbestyrelser plager mange af de ca. 10.000 almene fonde, der årligt uddeler 4-5 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål.
Et tal som formentlig kunne være væsentligt større, hvis der var tidssvarende og smidigere regler for de enorme, men ukendte, samlede fondsformuer.
Ifølge eksperterne er konsekvensen af de rigide fondsregler, at store, almennyttige samfundsværdier går tabt, mens revisorer, advokater og banker udhuler fondsformuerne. I strid med netop den stiftervilje, som fondsloven ellers er sat i verden for at beskytte.
Når jeg har været i forbindelse med Civilstyrelsen, er jeg nogle gange blevet overrasket over, at jeg har fået svar i løbet af en uge. Og så har jeg nogle gange oplevet, at det har trukket ud. Og det er også hændt, at der er gået mere end et år. Og det er selvfølgelig meget kritisabelt og en underlig prioritering af fonde.
Niels Mazanti – finansdirektør, C.L. Davids Fond og Samling
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har i artikelserien Gode Rammer for Gode Donationer belyst, hvordan fondsloven, Justitsministeriets bekendtgørelser samt Civilstyrelsens administrative praksis i stigende grad spænder ben for fondene.
Det skaber frustrationer hos de fondsbestyrelser, der står med ansvaret for at forvalte formuer, som afdøde danskere gennem tiderne har skænket til fordel for almenvelgørende formål i samfundet.
Ifølge medlem af Folketingets retsudvalg Mette Reissmann (S) er fondsområdet slet ikke højt nok prioriteret. Hun kritiserer nu justitsministeren for at negligere den del af sit ressortområde.
”Jeg mener, at fondene generelt lever i skyggen af justitsministerens opmærksomhed. Fondsområdet burde have en større bevågenhed, så der kan sikres ordentlige vilkår for de almene fonde i Danmark. Der er behov for, at vi forsøger at vække justitsministerens interesse for denne del af hans ressortområde,” siger hun.
Hun vil nu bede ministeren forklare, hvad han vil gøre for rette op på de problemer, som fondsbestyrelser, rådgivere og fondseksperter på CBS og Københavns Universitet påpeger igen og igen.
”Jeg er meget interesseret i at høre justitsministeren, hvad der er hans politik for fondsområdet og hvilke initiativer han planlægger for at forbedre rammevilkårene for fondene og de betydelige almennyttige samfundsværdier, som fondsbestyrelserne administrerer,” siger Mette Reissmann.
Danfoss-fond og hospice for fonde
Et af de steder hvor man er stærkt utilfreds med den nuværende fondslovgivning er hos fondsfamilien omkring Danfoss i Nordborg på Als. Her kender man alt til fonde, kapitalforvaltning og almennyttige uddelinger. For det er også her den store Danfoss-ejerfond Bitten og Mads Clausens Fond holder til sammen med den almene fond, Fabrikant Mads Clausens Fond. De foretager begge store almennyttige uddelinger på en lang række formålsområder.
Som vi tidligere har omtalt, er den lille Danfoss Understøttelsesfond løbet ind i flere af de nævnte problemer med fondslovgivningen. Fonden blev skabt af grundlæggeren af Danfoss A/S, Mads Clausen. Men Understøttelsesfonden har i dag udtjent sit formål på grund af samfundsudviklingen. Fonden er stiftet i 1958 og har en formue på 5,5 mio. kr. Formålet med fonden er, at den i enkeltstående trangstilfælde skal støtte nuværende og tidligere timelønnede medarbejdere i Danfoss.
Men tiden er løbet fra formålet, og medarbejderne er dag sikret ved arbejdsmarkedspensioner, sygeforsikringer og lignende. Desuden har Danfoss A/S siden stiftet en stor moderne medarbejderfond.
Alligevel har fondsbestyrelsen fået afslag fra Civilstyrelsen på at lade fonden opløse og efterfølgende uddele de 5,5 mio. kr. til socialøkonomiske virksomheder. Det ville ellers ifølge bestyrelsen have været i overensstemmelse med understøttelsesfondens opløsningsparagraf. Men efter Civilstyrelsens praksis kan der kun gives tillaldelse til at opløse fonde, hvis formuen er kommet under 1 million kr., eller hvis det er ”umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet.”
”Vi står med en fond, som det kun er revisorerne og advokaterne, der har gavn af. Det årlige afkast er simpelthen så lille, at der er yderst begrænsede midler at dele ud af, når omkostningerne er betalt,” sagde fondsadministrator i Danfoss’ Understøttelsesfond, Birte Purup Poulsen.
Også Fyn Langelands Fond med en formue på 14 mio. kr. og Illum Fondet på 8 mio. kr. er eksempler på fonde, der har fået afslag på at dele de sidste millioner ud til formålet og lukke fonden ned. Og ifølge professor Anker Brink Lund, der forsker i den danske fondssektor på CBS’ Center for Civilsamfundsstudier, er det et udbredt problem med mindre fonde, der kæmper for blot at overleve.
Vi bør give de små og mellemstore fonde en chance for at dø på en ordentlig måde.
Anker Brink Lund – professor, CBS’ Center for Civilsamfundsstudier
”Vi bør give de små og mellemstore fonde en chance for at dø på en ordentlig måde. Enten ved at få dem afviklet, så de faktisk kan udlodde grundkapitalen over en årrække til det, der var stifterens formål med fonden. Eller endnu bedre at man gennem fusioner kombineret med en eller anden form for fællesadministration af værdierne, kunne forlænge deres liv. Er det umuligt, må vi tilbyde dem en værdig død, altså en slags fondenes hospice," siger Anker Brink Lund.
Formuerne skrumper i lavrenteøkonomien
Problemet for de mindre fonde, som kun har formuer på et- eller to-cifrede millionbeløb, er at de ikke kan give afkast, der er store nok til både at dække omkostningerne og give overskud til ordentlige uddelinger.
Det skyldes blandt andet de særlige regler for placering af fondenes formue, som er beskrevet i Justitsministeriets anbringelsesbekendtgørelse. Reglerne er til for at beskytte fondsformuerne mod dårlige investeringsbeslutninger i fondsbestyrelserne. Men ifølge flere eksperter virker reglerne nærmest stik imod hensigten i den nuværende lavrenteøkonomi. Som reglerne er skruet sammen, er fondene tvunget til at have størstedelen af formuen placeret i obligationer eller på bankopsparinger, som ikke forrentes eller giver negative renter. Mens kun en mindre del må risikospredes i aktieporteføljer.
Anker Brink Lund peger på, at ifølge Danmarks Statistik er det kun cirka halvdelen af de almene fonde, der uddeler penge.
”Resten af fondene deler overhovedet ikke noget ud for tiden. For mange af dem skyldes det ikke, at de ikke vil dele ud, men derimod at de ikke kan få forrentet kapitalen på en fornuftig måde. Blandt andet på grund af de forældede regler om, hvilke aktivklasser fondene må investere i, og fordi grundformuen skal placeres i en af de af Justitsministeriets særligt godkendte forvaltningsafdelinger, der tager sig godt betalt gennem gebyrer og bidrag til bankernes egne investeringsforeninger,” siger Anker Brink Lund.
De særlige regler gælder alene for de almene fonde på Justitsministeriets område, mens det i de erhvervsdrivende fonde falder ind under fondsbestyrelsernes almindelige ledelsesansvar at sikre formuen bedst muligt. Samme ansvarsprincip bør man også have for bestyrelserne i de almene fonde, mener flere eksperter i fondsgovernance.
Kritisabelt brain drain
I Civilstyrelsen er man godt klar over, at anbringelsesbekendtgørelsen ikke giver optimale muligheder for at placere fondsformuerne ud fra en fornuftig balancering af risiko og forventet afkast. Men ifølge Civilstyrelsen er det nødvendigt at have regler for fondsbestyrelser, der investerer andre folks penge. Og selvom styrelsen skulle finde anledning til at revidere reglerne, så har fondskontoret ikke haft ressourcer til at gøre det i den tid styrelsen var ramt af udflytningen fra København til Viborg. Styrelsen mistede i den forbindelse hele kompetencelaget i sin medarbejderstab. Det forklarede direktør for Civilstyrelsen, Nina Koch, dengang til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
”Al hukommelse, kompetencer og viden, til at oplære de nye fuldmægtige, bor jo i et lag af chefer og souschefer og enkelte specialkonsulenter, og mange af dem tager ikke med til Viborg. Vi står i øjeblikket i en konstant prioriteringssituation. Lige nu er det udflytningen, vi bliver nødt til at prioritere, og derefter er det genopbygningen af de tabte kompetencer, der har første prioritet,” sagde Nina Koch få måneder inden styrelsen færdiggjorde flytningen til Viborg.
Ifølge medlem af retsudvalget Mette Reissmann, er det et stort problem at regeringen ikke har sikret basale kompetencer og ressourcer til at vedligeholde justitsministerens ressortområder.
Jeg er meget interesseret i at høre justitsministeren, hvad der er hans politik for fondsområdet og hvilke initiativer han planlægger for at forbedre rammevilkårene for fondene og de betydelige almennyttige samfundsværdier, som fondsbestyrelserne administrerer.
Mette Reissmann (S) – medlem af Folketingets retsudvalg
”En ting er, at fondsområdet er overset af ministeren, en anden ting er, at han sidder i en regering, der har medvirket til, at der i forbindelse med udflytningen er sket et brain drain, således at Civilstyrelsen, selv hvis den vurderede det fornuftigt, ingen muligheder har for at revidere anbringelsesbekendtgørelsen og give fonde mulighed for at investere fornuftigt. Det synes jeg er stærkt kritisabelt,” siger hun.
Sagsbehandlingstid på et år
Siden udflytningen til Viborg er Civilstyrelses fondskontor ad flere omgange blevet pålagt flere myndighedsopgaver, uden at der samtidig er fulgt flere ressourcer med. Og som vi kunne fortælle i forrige udgave af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde vurderer en fondsekspert at fondsmyndigheden er ”voldsomt underbemandet.”
”Man får det tilsyn, man betaler for. Det er sagens kerne, fondsmyndighederne er voldsomt underbemandede. Men netop fondsområdet, hvor du ikke har en ejerkreds til at reagere, når en bestyrelse har truffet en lovstridig og kontroversiel beslutning, der er det jo vigtig, at der er et offentligt tilsyn, der kan reagere,” sagde ekspert i fondsbestyrelsers ledelsesansvar advokat ph.d. Søren Bergenser.
En af konsekvenserne er, at fondene oplever meget lange sagsbehandlingstider, når de eksempelvis skal indhente tilladelser eller dispensationer fra fondsmyndigheden.
En af dem der har erfaring med Civilstyrelsens sagsbehandling er Niels Mazanti. Han er bestyrelsesformand og menigt bestyrelsesmedlem i mere end ti ikke-erhvervsdrivende fonde.
”Når jeg har været i forbindelse med Civilstyrelsen, er jeg nogle gange blevet overrasket over, at jeg har fået svar i løbet af en uge. Og så har jeg nogle gange oplevet, at det har trukket ud. Og det er også hændt, at der er gået mere end et år. Og det er selvfølgelig meget kritisabelt og en underlig prioritering af fonde. I Erhvervsstyrelsen er det mit indtryk at sagsbehandlingstiden er noget mindre, men der har jeg kun få sager,” siger Niels Mazanti, der til daglig er finansdirektør i den store erhvervsdrivende fond, C.L. Davids Fond og Samling.
Ifølge Civilstyrelsens fondskontor var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid sidste år på 114 dage, når man fraregner de sager, som styrelsen er forpligtet til at behandle som hastesager – eksempelvis aktindsigtanmodninger.
”Det lyder som en meget lang sagsbehandlingstid. Det er et område som vi bør kigge nærmere på og i øvrigt overveje om ikke der skal tilføres flere ressourcer til Civilstyrelsen,” siger Mette Reissmann.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har bedt Justitsminister Søren Pape Poulsen kommentere på kritikken og har flere gange givet ham mulighed for at forholde sig til fondenes problemer med fondsloven og Civilstyrelsens praksisser.
Men ifølge ministerens pressesekretariat har Søren Pape Poulsen heller ikke denne gang haft mulighed for kommentere kritikken eller problemerne på fondsområdet.
