Læger uden Grænsers frigjorte penge skal bindes igen

De hu­ma­ni­tæ­re og vel­gø­ren­de organisa­tioners pro­ble­mer med bånd­lag­te ar­ve­mid­ler er langt fra løst ef­ter Civil­styrelsens af­gø­rel­se i Læ­ger uden Græn­ser-sa­gen i for­ri­ge uge. Kapi­talen på 66 mio. kr. er kun fri­gjort på be­tin­gel­se af, at fon­den spa­rer be­lø­bet sam­men og fast­fryser det igen. Dan­marks Fon­de har søgt svar på, hvor lang tid fon­den får til at gen­rejse ka­pi­ta­len. Og vi har set på de to helt væsens­forskel­lige op­fat­tel­ser af be­gre­bet ’arve­indtægt’, der ud­stil­ler skis­maet mel­lem de ind­sam­lende fon­des dag­li­ge drift og evig­heds­perspek­tivet i fonds­lo­ven, som admini­streres af en grun­dig, men hårdt pres­set fonds­myndighed. ”Det bed­ste vil væ­re en po­li­tisk løs­ning og en juste­ring af fonds­loven,” si­ger admini­stre­rende di­rek­tør i SOS Børne­byerne, Mads Klæ­strup Kristen­sen, som sid­ste år måt­te fast­fryse arve­midler for 26 mio. kr. 

Båndlagte arvemidler
Med min­dre te­sta­tor ud­tryk­ke­ligt skri­ver, at ar­ven skal gå til ud­de­lin­ger i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond, bli­ver pen­ge­ne i føl­ge fonds­lo­ven låst som en del af fon­dens urør­li­ge formue.

Det var med stor glæ­de, at Læ­ger uden Græn­sers Fond fre­dag i for­ri­ge uge modt­og til­la­del­sen til at bru­ge 66 mio. kr. af den bund­ne fonds­for­mue til et bør­­ne- og fød­sels­ho­spi­tal i Si­er­ra Leone.

En­de­lig kan de man­ge pen­ge, der stam­mer fra pri­vat­per­so­ners te­sta­men­ta­ri­ske ga­ver, kom­me ud at ar­bej­de til gavn for sy­ge men­ne­sker i et land med ek­strem høj bør­ne­dø­de­lig og et sund­heds­væ­sen, der er trængt helt i knæ.

”Jeg er rig­tig glad for, at Ci­vilsty­rel­sen er vendt til­ba­ge med et po­si­tivt svar og har gi­vet sam­tyk­ke til, at vi kan ud­de­le pen­ge­ne,” si­ger di­rek­tør i Læ­ger uden Græn­ser, Jes­per Brix om fonds­myn­dig­hedens dis­pen­sa­tion til at ud­de­le pen­ge fra den el­lers urør­li­ge fonds­for­mue, der helt util­sig­tet var vok­set fra 1 til 71 mio. kr. på et en­kelt regnskabsår.

Men be­lø­bet skal til­ba­ge på kon­to­en med den bund­ne ka­pi­tal, som igen skal ud­gø­re mindst 71 mio. kr. Det frem­går klart af den kun to si­der lan­ge dispensations­tilladelse, som Ci­vilsty­rel­sen send­te til Læ­ger uden Græn­sers ad­vo­kat i Kro­mann Re­u­mert. Der­i­mod er det helt uklart, hvor lang tid or­ga­ni­sa­tio­nen har til at spa­re be­lø­bet op igen. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har der­for talt med en ræk­ke eks­per­ter for at få de­res vur­de­ring af, hvor lang tid fon­den i prak­sis får til at genop­spa­re de 66 mio. kr. af de år­li­ge indtægter.

Kun et problem for ikke-erhvervsdrivende fonde

Pro­ble­met med de 66 mio. kr. er op­stå­et, for­di pen­ge­ne var til­fal­det Læ­ger uden Græn­ser i form af arv fra men­ne­sker, der øn­sker at støt­te det in­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re ar­bej­de og de aku­t­te kri­se­ind­sat­ser, som or­ga­ni­sa­tio­nen er kendt for og år­ligt ind­sam­ler 175 mio. kr. til.

Det er uvist hvor man­ge af de gav­mil­de te­sta­to­rer, der over­ho­ve­det no­gen­sin­de har skæn­ket det en tan­ke, at den højt respek­te­re­de og fol­ke­ligt an­er­kend­te hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tion ju­ri­disk set, er en fond. Og ik­ke ba­re en fond, men me­re præ­cist en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond. An­dre ngo’er, der juri­disk er stif­te­de som er­hvervs­dri­ven­de fon­de, har ik­ke pro­ble­mer med ar­ve­mid­ler, der skal fast­fryses som bun­den ka­pi­tal. Det gæl­der ek­sem­pel­vis Jule­mær­ke­fon­den, som i 2016 modt­og arv sva­ren­de til me­re end 7 pct. af fon­dens ind­tæg­ter. Og det gæl­der En­som­me Gam­les Værn, som og­så har ar­ve­ind­tæg­ter. Beg­ge dis­se ngo’er er er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og der­for hø­rer de un­der et an­det regelsæt.

Fonds­ty­pen er med an­dre ord en de­tal­je, der er helt af­gø­ren­de for or­ga­ni­sa­tio­ner, som Læ­ger uden Græn­sers vok­sen­de pro­blem med ar­ve­ind­tæg­ter. Et pro­blem, der kan be­trag­tes som et kul­tur­sam­men­stød: Mel­lem fonds­lo­vens evig­heds­per­spek­tiv på den ene si­de og ak­ti­vi­sti­ske ngo’ers be­hov for at hand­le her og nu, på den an­den si­de. Hvad en­ten for­må­let er at be­kæm­pe fat­tig­dom, sult el­ler syg­dom i den tred­je ver­den, kli­­ma-pro­ble­­mer­­ne, at sik­re na­tur­be­va­rel­se, el­ler at støt­te de dår­ligst stil­le­de i det dan­ske samfund.

Der­for har fle­re an­dre ngo’er, som og­så er ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, i må­neds­vis ven­tet på af­gø­rel­sen i håb om, at den kun­ne pe­ge i ret­ning af en løs­ning på det til­sva­ren­de pro­blem i de­res ngo-fond: nem­lig ar­ve­mid­ler­nes sti­gen­de be­tyd­ning i de sam­le­de indsamlingsindtægter.

Pressede fondsjurister

Red­nin­gen skul­le kom­me fra Vi­borg, hvor en af lan­dets mest ju­ra-tun­­ge sty­rel­ser sid­ste år blev ud­flyt­tet til. En Ci­vilsty­rel­se, der sæt­ter en ære i juri­disk or­dent­lig­hed og grun­dig­hed og som med stolt­hed op­læ­rer og ud­klæk­ker kom­men­de kronjuri­ster til brug an­dre ste­der i ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Men sam­ti­dig er det en sty­rel­se, som sid­ste år, ef­ter eget ud­sagn, mi­ste­de stør­ste­delen af sit kom­pe­ten­ce­ak­tiv i form af juri­disk vi­den og er­fa­rin­ger, for­di samt­li­ge spe­ci­al­kon­su­len­ter, chef­kon­su­len­ter og kon­tor­che­fer fra­valg­te Vi­borg og søg­te nyt ar­bej­de i Kø­ben­havn. En sty­rel­se, der ale­ne på fonds­om­rå­det sid­ste år traf af­gø­rel­se i he­le 2.642 fonds­sa­ger blandt de me­re end 10.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som sty­rel­sens pres­se­de em­beds­mænd har an­svar for at fø­re til­syn med. Og der­for en sty­rel­se med en sags­be­hand­lings­tid, som lig­ger langt ud over det rimelige.

Tid­li­ge­re ind­gik sags­be­hand­ling­sti­den i fond­s­kon­to­ret som et må­l­tal i sty­rel­sens re­sul­tat­kon­trakt med ju­stits­mi­ni­ste­ri­et. Men i sid­ste års re­sul­tat­kon­trakt var den må­l­ty­pe ta­get ud, og nu er an­tal­let af af­gjor­te sa­ger, det ene­ste mål for fond­s­kon­to­ret.

Det år Læ­ger uden Græn­ser søg­te en løs­ning, faldt fon­dens ud­de­lin­ger til de in­ter­na­tio­na­le me­di­cin­ske ind­sat­ser med 54 mio. kr. på trods af uæn­dre­de ind­tæg­ter på 175 mio. kr. Regn­sk­ab­s­tek­nisk var pen­ge­ne ta­get ud af re­sul­ta­top­gø­rel­sen og sat ned på ba­lan­cen – helt bog­sta­ve­ligt på passiv-siden.

Men af­gø­rel­sen kom. Den ble­vet truf­fet den 9. maj, me­re end et år ef­ter at Læ­ger uden Græn­ser blev op­mærk­som på, at de­res regn­skabs­af­de­ling var på kol­li­sions­kurs med fonds­retten. En si­tu­a­tion, som i vær­ste fald kan en­de i et per­son­ligt erstatnings­ansvar for de men­ne­sker, der har på­ta­get sig ar­bej­det og an­sva­ret i ngo-fon­­dens be­sty­rel­se, hvis den ik­ke hånd­te­res kor­rekt.

”Det er jo en ny si­tu­a­tion for os, idet vi først i slut­nin­gen af 2016 blev op­mærk­som­me på pro­blem­stil­lingen. Pro­ble­met med de hu­ma­ni­tæ­re organisa­tioners ar­ve­ind­tæg­ter har sik­kert og­så væ­ret en ny si­tu­a­tion for Ci­vilsty­rel­sen, og der­for har det for­modent­lig ta­get no­get tid at nå frem til en af­gø­rel­se. Fo­re­lø­big er vi ba­re rig­tig gla­de for, at Ci­vilsty­rel­sen har gi­vet samtyk­ke til dis­se ud­de­lin­ger – det er enormt po­si­tivt for de men­ne­sker i Si­er­ra Leo­ne, der får gavn af pen­ge­ne,” si­ger Jes­per Brix.

Tilladelse på betingelser

Men glæ­den kan alt­så vi­se sig at væ­re kortva­rig, for ne­derst i af­gø­rel­sen fra Ci­vilsty­rel­sen står en sæt­ning, der for al­le de fonds­ret­s­eks­per­ter, som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har talt med, er en lo­gisk og na­tur­lig be­tin­gel­se. Men en be­tin­gel­se, der for ngo’erne er no­get af en show-stopper:

”Sty­rel­sen kan på bag­grund af dis­se op­lys­nin­ger til­la­de fri­gi­vel­sen. Det er en be­tin­gel­se for til­la­del­sen, at fon­den i de kom­men­de år genop­byg­ger den bund­ne ka­pi­tal,” skri­ver sty­rel­sen i afgørelsen.

Det fri­gjor­te be­løb, skal alt­så til­ba­ge på kon­to­en med den bund­ne ka­pi­tal. Dis­pen­sa­tio­nen er kun mid­ler­ti­dig. For­mu­le­rin­gen er ker­nen i den for­stå­el­ses­kløft, som hver­ken Ci­vilsty­rel­sen el­ler ngo’ernes eg­ne pro bo­­no-ad­­vo­ka­ter til­sy­ne­la­den­de har for­må­et at byg­ge bro over.

For ngo’erne er den ka­pi­tal, det he­le dre­jer sig om, blot pen­ge, som al­le an­dre ind­tæg­ter. Men me­get væ­sent­ligt er det pen­ge, som ngo’erne har få­et i form af arv fra men­ne­sker, som de skyl­der at gø­re alt, hvad der står i de­res magt for at sik­re – hur­tigst mu­ligt og uden unø­di­ge admini­strations­omkostninger – kom­mer ud til men­ne­sker i syg­dom el­ler nød. Or­ga­ni­sa­tio­ner­ne ser alt­så ar­ven som pen­ge, de har få­et foræ­ret. Or­ga­ni­sa­tio­nen ejer dem. Og de har mod­taget dem un­der en moralsk for­plig­tel­se til sna­rest at brin­ge pen­ge­ne i an­ven­del­se for det go­de formål.

Helt an­der­le­des ser det ud fra fonds­lo­vens per­spek­tiv: Idet der er ta­le om arv gi­vet til en fond, er det ik­ke ba­re pen­ge. Det er pen­ge, der er li­ge så hel­li­ge, som dem en fond er stif­tet med. Hver en kro­ne er fonds­ret­ligt vand­mær­ket med stif­ter­vilj­en. Ik­ke med te­sta­tors vil­je. For det an­ta­ges i fonds­ret­ten, at når te­sta­tor har valgt fon­den, så er det for­di, at pen­ge­ne skal bli­ve en del af fon­dens for­mål til al evig­hed. De er en del fon­dens bund­ne ka­pi­tal og ”den bund­ne ka­pi­tal er urør­lig,” som der står på Ci­vilsty­rel­sens hjem­mesi­de. Her står og­så hvil­ken sta­tus ar­ve­ind­tæg­ter har i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fonde:

”Den bund­ne ka­pi­tal be­står af:

  1. de ak­ti­ver, der fo­relå ved fon­dens stif­tel­se, el­ler hvad der træ­der i ste­det herfor,
  2. de ak­ti­ver, som se­ne­re til­fal­der fon­den som arv el­ler ga­ve, el­ler hvad der træ­der i ste­det her­for, med­min­dre ar­ve­la­de­ren el­ler gi­ve­ren har be­stemt, at ak­ti­ver­ne skal an­ven­des til uddeling,"

Tan­ken er, at ale­ne af­ka­stet på for­mu­en skal bru­ges til ud­de­lin­ger til for­del for fon­dens for­mål, men sel­ve grund­for­mu­en be­va­res in­takt med evig­he­den for øje.

Samfundet beskytter ngo’ernes arveindtægter

Fonds­ret­ligt er ar­ven fra te­sta­tor ik­ke læn­ge­re at reg­ne for pen­ge, som no­gen ejer. Det er pen­ge, der ejer sig selv. Og der­for pen­ge, som ik­ke kan bru­ges. De kan hel­ler ik­ke in­ve­ste­res frit. Og det er vel at mær­ke pen­ge, som sam­fun­det har be­stemt, er så vig­ti­ge, at der i he­le lan­det kun fin­des 11 pen­ge­in­sti­tut­ter, der må ha­ve dem lig­gen­de. 11 af justits­ministeriet sær­ligt be­tro­e­de, så­kald­te forvaltnings­afdelinger, som har en skær­pet indberet­ningspligt til myn­dig­hederne, hvis de ser, at fonds­bestyrelsen ud­de­ler el­ler bru­ger af pen­ge­ne uden at ha­ve få­et til­la­del­se til det.

Der­for er Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se kun en mid­ler­ti­dig dis­pen­sa­tion, der i det kon­kre­te til­fæl­de er gi­vet på bag­grund af en me­get sund øko­no­mi i Læ­ger uden Græn­sers Fond, som gør det sand­synligt, at der de kom­men­de år og­så vil væ­re hø­je ind­tæg­ter, som fon­den kan bru­ge til at kon­so­li­de­re, genop­byg­ge, fast­fryse og bånd­læg­ge til evig tid. Sam­ti­dig kan til­la­del­sen kun gi­ves til net­op det stør­re pro­jekt, som fon­den ik­ke vil­le kun­ne in­de­hol­de i de al­min­de­li­ge ud­de­ling­er. Der gi­ves ik­ke til­la­del­se til at fri­gø­re ka­pi­tal til fon­dens al­min­de­li­ge projektuddelinger.

Spørgs­må­let er så, hvor hur­tigt de 66 mio. kr. skal til­ba­ge til den bund­ne ka­pi­tal un­der for­valt­nings­afdelingens op­syn, be­skyt­tel­se og pleje.

Fondsadvokat: Penge skal tilbage i løbet af 2 til 4 år

I be­tragt­ning af hvor læn­ge Ci­vilsty­rel­sen har brugt på at sags­behandle sa­gen, og i be­tragt­ning af, at der hi­sto­risk fin­des en­dog me­get få dispen­sations­sager som den­ne, er det ik­ke man­ge ord, sty­rel­sen har brugt på at for­kla­re Læ­ger uden Græn­ser, hvor­dan og hvor hur­tigt pen­ge­ne skal kom­me til­ba­ge til og ind­gå i den bund­ne kapital.

Det kun­ne de godt ha­ve gjort bed­re, me­ner fle­re af de eks­per­ter, Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har talt med. Vi har og­så spurgt Ci­vilsty­rel­sen selv, hvor lang tid ”de kom­men­de år” dæk­ker over. Men sty­rel­sen øn­sker ik­ke at ud­ta­le sig om den kon­kre­te sag.

Og det er der og­så en god grund til. For præ­cist hvor kort tid, der skal gå, af­hæn­ger af fon­dens kon­kre­te for­hold i de føl­gen­de år ef­ter til­la­del­sen, for­kla­rer ad­vo­kat Hen­rik Bon­né. Han ser i sin prak­sis man­ge fonds­sa­ger og er des­u­den til­knyt­tet som fast rå­d­gi­ver for de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners branche­orga­nisation, ISOBRO.

”Hvor lang tid en fond har til at genop­byg­ge den bund­ne ka­pi­tal vil af­hæn­ge af fon­dens frem­ti­dige indtægts­forhold. Min vur­de­ring vil væ­re, at man skal ske­le til bestem­mel­serne om konsoli­dering og det be­ty­der, at så­fremt der er over­skud, så vil fon­den nok skul­le læg­ge ind­til 25 pro­cent af årets frie mid­ler til­ba­ge til grund­kapitalen, hvis ik­ke der kom­mer en styr­kel­se af grund­kapitalen på an­den vis, f.eks. via nye ar­ve­mid­ler, som ik­ke kan ud­de­les og der­for læg­ges til grund­kapitalen,” si­ger han.

Hen­rik Bon­né un­der­stre­ger, at uan­set om en fond får lov til at fri­gø­re arve­midlerne i en pe­ri­ode, så skal al mod­ta­get arv, som ik­ke har en kon­kret hensigts­formulering om ud­de­ling i tes­ta­men­tet, i sid­ste en­de til­ba­ge som bun­den ka­pi­tal. Med min­dre der gi­ves til­la­del­se til forbrug.

”I den kon­kre­te sag bør Læ­ger uden Græn­ser nok reg­ne med, at op til mel­lem 20 pct. og 25 pct. af årets ind­tæg­ter skal bru­ges til at re­e­tab­le­re den bund­ne ka­pi­tal, og det be­ty­der jo, at de for­ven­te­ligt i lø­bet af ca. 2-4 år vil ha­ve nå­et de 71 mio. kr. i bun­den ka­pi­tal igen,” si­ger Hen­rik Bonné.

Retsstillingen mellem sidste vilje og stifters vilje

Selv­om Læ­ger uden Græn­ser så­le­des end­nu ik­ke er klar over præ­cist, hvor man­ge af ind­tæg­ter­ne, der i hver af de kom­men­de år skal re­ser­ve­res til bun­den ka­pi­tal, så er Jes­per Brix godt klar over, at af­gø­rel­sen ik­ke er en mo­del, som or­ga­ni­sa­tio­nen kan ba­se­re sig på frem­over. Der skal an­dre løs­nin­ger til.

”Vi ved, at nog­le af de ny­op­ret­te­de te­sta­men­ter be­gyn­der at in­de­hol­de de præ­ci­se for­mu­le­ring­er, som gør, at vi kan ud­de­le pen­ge­ne di­rek­te. Det er me­get po­si­tivt, men der vil sand­syn­lig­vis fort­sat væ­re en del te­sta­men­ter, hvor de kor­rek­te for­mu­le­rin­ger ik­ke er in­d­ar­bej­det, og der vil løs­nin­gen nok væ­re at Civil­styrelsen kom­mer frem til en praksis­ændring på om­rå­det,” si­ger han og fortsætter:

”Det vil let­te ar­bej­det bå­de for os, for an­dre lig­nen­de or­ga­ni­sa­tio­ner og for Ci­vilsty­rel­sen selv. Men det er nok ik­ke en be­slut­ning, som Ci­vilsty­rel­sen kan træf­fe ale­ne, for det vil sik­kert kræ­ve, at justits­ministeriet og­så for­hol­der sig til det. Men nu skal vi ha­ve kig­get af­gø­rel­sen or­dent­ligt igen­nem, og så skal vi se på, hvor­dan vi skal age­re fremover.”

SOS Bør­ne­by­er­ne er en an­den af de or­ga­ni­sa­tio­ner, som har pro­ble­mer med ar­ve­mid­ler, der ik­ke di­rek­te kan bru­ges til for­del for fon­dens ar­bej­de for for­æl­d­re­lø­se og ud­sat­te børn i fat­ti­ge lan­de. Den ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­­de fond, SOS Bør­ne­by­er­ne, hav­de i 2017 ar­ve­ind­tæg­ter for 35,8 mio. hvil­ket sva­rer til 15,1 pct. af årets re­kord­hø­je ind­tæg­ter på 234 mio. kr. Pro­ble­met er ba­re, at 26,5 mio. kr. af ar­ve­mid­ler­ne er te­sta­men­te­ret uden en hen­sigtsan­gi­vel­se, og der­for skal læg­ges til fon­dens formue.

Administre­rende di­rek­tør i SOS Bør­ne­by­er­ne, Mads Klæ­strup Kri­sten­sen, me­ner der­for, at der er be­hov for en per­ma­nent løs­ning. Og det er en løs­ning, som kræ­ver Folke­tingets ind­bland­ing for at fonds­retten, myndig­hederne og ngo’erne kan ska­be en fæl­les for­stå­el­se af be­gre­bet arv, der bå­de til­freds­stiller te­sta­to­rer­nes sid­ste vil­je og fonds­ret­tens for­tolk­ning af stifterviljen.

”Det er na­tur­lig­vis po­si­tivt, at af­gø­rel­sen for Læ­ger uden Græn­ser vi­ser, at det er mu­ligt at få dis­pen­sa­tion hos Civil­styrelsen til at bru­ge de bånd­lag­te mid­ler. Men det la­der ik­ke til at væ­re op­skrif­ten fremad­ret­tet. Hel­ler ik­ke for Civil­styrelsen tæn­ker jeg. Sags­behand­lings­tiden på den­ne sag var på man­ge må­ne­der – og Civil­styrelsen kan for­ven­te man­ge fle­re an­søg­nin­ger – og­så i åre­ne frem. Hvis ik­ke den­ne af­gø­rel­se og­så føl­ges op af en for­ny­et prak­sis, så bør man ju­ste­re loven. Mest re­de­ligt vil­le det væ­re, hvis retsstil­lingen blev vendt om, så­dan at mod­tag­ne ar­ve­mid­ler kan bru­ges til for­må­let med min­dre det eks­pli­cit er nævnt i testa­men­tet, at pen­ge­ne skal læg­ges til for­mu­en. Som sa­ger­ne står, vil det bed­ste væ­re en po­li­tisk løs­ning, der kan ju­ste­re fonds­lo­ven på det­te punkt,” si­ger Mads Klæ­strup Kristensen.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

 

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Penge fra fonde skal styrke uddannelsen af undervisere i naturfag

Når start­skud­det den 1. au­gust i år ly­der til et nyt na­tio­nalt pro­gram kal­det NAFA, der skal frem­me mo­ti­ve­ren­de og ud­byt­te­rig un­der­vis­ning i naturfag…

International klimafilantropi i vækst: Flere fonde vil være med til at løse ”tidens største udfordring”

Oven på fo­re­lø­big 13 må­ne­der, hvor cor­ona­kri­sen har sat sit alt­over­skyg­gen­de præg på øko­no­mi, sund­hed og pri­o­ri­te­rin­ger klo­den rundt, har vac­ci­ner­nes ha­sti­ge ud­bre­del­se og…

Mads Lebech: Klima er ét blandt mange vigtige parametre

Støt­te til kli­ma­re­la­te­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer sta­dig of­te­re på dags­or­de­nen, når be­sty­rel­sen i én af Dan­marks stør­ste fon­de, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møllers…

Coronakrise

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…