Det var med stor glæde, at Læger uden Grænsers Fond fredag i forrige uge modtog tilladelsen til at bruge 66 mio. kr. af den bundne fondsformue til et børne- og fødselshospital i Sierra Leone.
Endelig kan de mange penge, der stammer fra privatpersoners testamentariske gaver, komme ud at arbejde til gavn for syge mennesker i et land med ekstrem høj børnedødelig og et sundhedsvæsen, der er trængt helt i knæ.
”Jeg er rigtig glad for, at Civilstyrelsen er vendt tilbage med et positivt svar og har givet samtykke til, at vi kan uddele pengene,” siger direktør i Læger uden Grænser, Jesper Brix om fondsmyndighedens dispensation til at uddele penge fra den ellers urørlige fondsformue, der helt utilsigtet var vokset fra 1 til 71 mio. kr. på et enkelt regnskabsår.
Men beløbet skal tilbage på kontoen med den bundne kapital, som igen skal udgøre mindst 71 mio. kr. Det fremgår klart af den kun to sider lange dispensationstilladelse, som Civilstyrelsen sendte til Læger uden Grænsers advokat i Kromann Reumert. Derimod er det helt uklart, hvor lang tid organisationen har til at spare beløbet op igen. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har derfor talt med en række eksperter for at få deres vurdering af, hvor lang tid fonden i praksis får til at genopspare de 66 mio. kr. af de årlige indtægter.
Kun et problem for ikke-erhvervsdrivende fonde
Problemet med de 66 mio. kr. er opstået, fordi pengene var tilfaldet Læger uden Grænser i form af arv fra mennesker, der ønsker at støtte det internationale humanitære arbejde og de akutte kriseindsatser, som organisationen er kendt for og årligt indsamler 175 mio. kr. til.
Det er uvist hvor mange af de gavmilde testatorer, der overhovedet nogensinde har skænket det en tanke, at den højt respekterede og folkeligt anerkendte humanitære organisation juridisk set, er en fond. Og ikke bare en fond, men mere præcist en ikke-erhvervsdrivende fond. Andre ngo’er, der juridisk er stiftede som erhvervsdrivende fonde, har ikke problemer med arvemidler, der skal fastfryses som bunden kapital. Det gælder eksempelvis Julemærkefonden, som i 2016 modtog arv svarende til mere end 7 pct. af fondens indtægter. Og det gælder Ensomme Gamles Værn, som også har arveindtægter. Begge disse ngo’er er erhvervsdrivende fonde, og derfor hører de under et andet regelsæt.
Fondstypen er med andre ord en detalje, der er helt afgørende for organisationer, som Læger uden Grænsers voksende problem med arveindtægter. Et problem, der kan betragtes som et kultursammenstød: Mellem fondslovens evighedsperspektiv på den ene side og aktivistiske ngo’ers behov for at handle her og nu, på den anden side. Hvad enten formålet er at bekæmpe fattigdom, sult eller sygdom i den tredje verden, klima-problemerne, at sikre naturbevarelse, eller at støtte de dårligst stillede i det danske samfund.
Derfor har flere andre ngo’er, som også er ikke-erhvervsdrivende fonde, i månedsvis ventet på afgørelsen i håb om, at den kunne pege i retning af en løsning på det tilsvarende problem i deres ngo-fond: nemlig arvemidlernes stigende betydning i de samlede indsamlingsindtægter.
Pressede fondsjurister
Redningen skulle komme fra Viborg, hvor en af landets mest jura-tunge styrelser sidste år blev udflyttet til. En Civilstyrelse, der sætter en ære i juridisk ordentlighed og grundighed og som med stolthed oplærer og udklækker kommende kronjurister til brug andre steder i justitsministeriets ressort. Men samtidig er det en styrelse, som sidste år, efter eget udsagn, mistede størstedelen af sit kompetenceaktiv i form af juridisk viden og erfaringer, fordi samtlige specialkonsulenter, chefkonsulenter og kontorchefer fravalgte Viborg og søgte nyt arbejde i København. En styrelse, der alene på fondsområdet sidste år traf afgørelse i hele 2.642 fondssager blandt de mere end 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde, som styrelsens pressede embedsmænd har ansvar for at føre tilsyn med. Og derfor en styrelse med en sagsbehandlingstid, som ligger langt ud over det rimelige.
Tidligere indgik sagsbehandlingstiden i fondskontoret som et måltal i styrelsens resultatkontrakt med justitsministeriet. Men i sidste års resultatkontrakt var den måltype taget ud, og nu er antallet af afgjorte sager, det eneste mål for fondskontoret.
Det år Læger uden Grænser søgte en løsning, faldt fondens uddelinger til de internationale medicinske indsatser med 54 mio. kr. på trods af uændrede indtægter på 175 mio. kr. Regnskabsteknisk var pengene taget ud af resultatopgørelsen og sat ned på balancen – helt bogstaveligt på passiv-siden.
Men afgørelsen kom. Den blevet truffet den 9. maj, mere end et år efter at Læger uden Grænser blev opmærksom på, at deres regnskabsafdeling var på kollisionskurs med fondsretten. En situation, som i værste fald kan ende i et personligt erstatningsansvar for de mennesker, der har påtaget sig arbejdet og ansvaret i ngo-fondens bestyrelse, hvis den ikke håndteres korrekt.
”Det er jo en ny situation for os, idet vi først i slutningen af 2016 blev opmærksomme på problemstillingen. Problemet med de humanitære organisationers arveindtægter har sikkert også været en ny situation for Civilstyrelsen, og derfor har det formodentlig taget noget tid at nå frem til en afgørelse. Foreløbig er vi bare rigtig glade for, at Civilstyrelsen har givet samtykke til disse uddelinger – det er enormt positivt for de mennesker i Sierra Leone, der får gavn af pengene,” siger Jesper Brix.
Tilladelse på betingelser
Men glæden kan altså vise sig at være kortvarig, for nederst i afgørelsen fra Civilstyrelsen står en sætning, der for alle de fondsretseksperter, som nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med, er en logisk og naturlig betingelse. Men en betingelse, der for ngo’erne er noget af en show-stopper:
”Styrelsen kan på baggrund af disse oplysninger tillade frigivelsen. Det er en betingelse for tilladelsen, at fonden i de kommende år genopbygger den bundne kapital,” skriver styrelsen i afgørelsen.
Det frigjorte beløb, skal altså tilbage på kontoen med den bundne kapital. Dispensationen er kun midlertidig. Formuleringen er kernen i den forståelseskløft, som hverken Civilstyrelsen eller ngo’ernes egne pro bono-advokater tilsyneladende har formået at bygge bro over.
For ngo’erne er den kapital, det hele drejer sig om, blot penge, som alle andre indtægter. Men meget væsentligt er det penge, som ngo’erne har fået i form af arv fra mennesker, som de skylder at gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre – hurtigst muligt og uden unødige administrationsomkostninger – kommer ud til mennesker i sygdom eller nød. Organisationerne ser altså arven som penge, de har fået foræret. Organisationen ejer dem. Og de har modtaget dem under en moralsk forpligtelse til snarest at bringe pengene i anvendelse for det gode formål.
Helt anderledes ser det ud fra fondslovens perspektiv: Idet der er tale om arv givet til en fond, er det ikke bare penge. Det er penge, der er lige så hellige, som dem en fond er stiftet med. Hver en krone er fondsretligt vandmærket med stifterviljen. Ikke med testators vilje. For det antages i fondsretten, at når testator har valgt fonden, så er det fordi, at pengene skal blive en del af fondens formål til al evighed. De er en del fondens bundne kapital og ”den bundne kapital er urørlig,” som der står på Civilstyrelsens hjemmeside. Her står også hvilken status arveindtægter har i ikke-erhvervsdrivende fonde:
”Den bundne kapital består af:
- de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor,
- de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling,"
Tanken er, at alene afkastet på formuen skal bruges til uddelinger til fordel for fondens formål, men selve grundformuen bevares intakt med evigheden for øje.
Samfundet beskytter ngo’ernes arveindtægter
Fondsretligt er arven fra testator ikke længere at regne for penge, som nogen ejer. Det er penge, der ejer sig selv. Og derfor penge, som ikke kan bruges. De kan heller ikke investeres frit. Og det er vel at mærke penge, som samfundet har bestemt, er så vigtige, at der i hele landet kun findes 11 pengeinstitutter, der må have dem liggende. 11 af justitsministeriet særligt betroede, såkaldte forvaltningsafdelinger, som har en skærpet indberetningspligt til myndighederne, hvis de ser, at fondsbestyrelsen uddeler eller bruger af pengene uden at have fået tilladelse til det.
Derfor er Civilstyrelsens tilladelse kun en midlertidig dispensation, der i det konkrete tilfælde er givet på baggrund af en meget sund økonomi i Læger uden Grænsers Fond, som gør det sandsynligt, at der de kommende år også vil være høje indtægter, som fonden kan bruge til at konsolidere, genopbygge, fastfryse og båndlægge til evig tid. Samtidig kan tilladelsen kun gives til netop det større projekt, som fonden ikke ville kunne indeholde i de almindelige uddelinger. Der gives ikke tilladelse til at frigøre kapital til fondens almindelige projektuddelinger.
Spørgsmålet er så, hvor hurtigt de 66 mio. kr. skal tilbage til den bundne kapital under forvaltningsafdelingens opsyn, beskyttelse og pleje.
Fondsadvokat: Penge skal tilbage i løbet af 2 til 4 år
I betragtning af hvor længe Civilstyrelsen har brugt på at sagsbehandle sagen, og i betragtning af, at der historisk findes endog meget få dispensationssager som denne, er det ikke mange ord, styrelsen har brugt på at forklare Læger uden Grænser, hvordan og hvor hurtigt pengene skal komme tilbage til og indgå i den bundne kapital.
Det kunne de godt have gjort bedre, mener flere af de eksperter, Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med. Vi har også spurgt Civilstyrelsen selv, hvor lang tid ”de kommende år” dækker over. Men styrelsen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag.
Og det er der også en god grund til. For præcist hvor kort tid, der skal gå, afhænger af fondens konkrete forhold i de følgende år efter tilladelsen, forklarer advokat Henrik Bonné. Han ser i sin praksis mange fondssager og er desuden tilknyttet som fast rådgiver for de indsamlende organisationers brancheorganisation, ISOBRO.
”Hvor lang tid en fond har til at genopbygge den bundne kapital vil afhænge af fondens fremtidige indtægtsforhold. Min vurdering vil være, at man skal skele til bestemmelserne om konsolidering og det betyder, at såfremt der er overskud, så vil fonden nok skulle lægge indtil 25 procent af årets frie midler tilbage til grundkapitalen, hvis ikke der kommer en styrkelse af grundkapitalen på anden vis, f.eks. via nye arvemidler, som ikke kan uddeles og derfor lægges til grundkapitalen,” siger han.
Henrik Bonné understreger, at uanset om en fond får lov til at frigøre arvemidlerne i en periode, så skal al modtaget arv, som ikke har en konkret hensigtsformulering om uddeling i testamentet, i sidste ende tilbage som bunden kapital. Med mindre der gives tilladelse til forbrug.
”I den konkrete sag bør Læger uden Grænser nok regne med, at op til mellem 20 pct. og 25 pct. af årets indtægter skal bruges til at reetablere den bundne kapital, og det betyder jo, at de forventeligt i løbet af ca. 2-4 år vil have nået de 71 mio. kr. i bunden kapital igen,” siger Henrik Bonné.
Retsstillingen mellem sidste vilje og stifters vilje
Selvom Læger uden Grænser således endnu ikke er klar over præcist, hvor mange af indtægterne, der i hver af de kommende år skal reserveres til bunden kapital, så er Jesper Brix godt klar over, at afgørelsen ikke er en model, som organisationen kan basere sig på fremover. Der skal andre løsninger til.
”Vi ved, at nogle af de nyoprettede testamenter begynder at indeholde de præcise formuleringer, som gør, at vi kan uddele pengene direkte. Det er meget positivt, men der vil sandsynligvis fortsat være en del testamenter, hvor de korrekte formuleringer ikke er indarbejdet, og der vil løsningen nok være at Civilstyrelsen kommer frem til en praksisændring på området,” siger han og fortsætter:
”Det vil lette arbejdet både for os, for andre lignende organisationer og for Civilstyrelsen selv. Men det er nok ikke en beslutning, som Civilstyrelsen kan træffe alene, for det vil sikkert kræve, at justitsministeriet også forholder sig til det. Men nu skal vi have kigget afgørelsen ordentligt igennem, og så skal vi se på, hvordan vi skal agere fremover.”
SOS Børnebyerne er en anden af de organisationer, som har problemer med arvemidler, der ikke direkte kan bruges til fordel for fondens arbejde for forældreløse og udsatte børn i fattige lande. Den ikke-erhvervsdrivende fond, SOS Børnebyerne, havde i 2017 arveindtægter for 35,8 mio. hvilket svarer til 15,1 pct. af årets rekordhøje indtægter på 234 mio. kr. Problemet er bare, at 26,5 mio. kr. af arvemidlerne er testamenteret uden en hensigtsangivelse, og derfor skal lægges til fondens formue.
Administrerende direktør i SOS Børnebyerne, Mads Klæstrup Kristensen, mener derfor, at der er behov for en permanent løsning. Og det er en løsning, som kræver Folketingets indblanding for at fondsretten, myndighederne og ngo’erne kan skabe en fælles forståelse af begrebet arv, der både tilfredsstiller testatorernes sidste vilje og fondsrettens fortolkning af stifterviljen.
”Det er naturligvis positivt, at afgørelsen for Læger uden Grænser viser, at det er muligt at få dispensation hos Civilstyrelsen til at bruge de båndlagte midler. Men det lader ikke til at være opskriften fremadrettet. Heller ikke for Civilstyrelsen tænker jeg. Sagsbehandlingstiden på denne sag var på mange måneder – og Civilstyrelsen kan forvente mange flere ansøgninger – også i årene frem. Hvis ikke denne afgørelse også følges op af en fornyet praksis, så bør man justere loven. Mest redeligt ville det være, hvis retsstillingen blev vendt om, sådan at modtagne arvemidler kan bruges til formålet med mindre det eksplicit er nævnt i testamentet, at pengene skal lægges til formuen. Som sagerne står, vil det bedste være en politisk løsning, der kan justere fondsloven på dette punkt,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
