Kontrollen med, om de danske almene fonde bidrager til hvidvask eller terrorfinansiering, er steget markant over de seneste tre år.
Civilstyrelsen oprettede i januar 2021 afdelingen Kontrol & Regres, der blandt andet fører kontrol med landets almene fonde med særligt fokus på hvidvask og terrorfinansiering.
Samme år afsluttede kontoret 145 regnskabskontroller med almene fonde. I 2022 blev der afsluttet 302 kontroller, og i 2023 blev der afsluttet 357 kontroller.
I 2024 er Civilstyrelsens mål, at der skal afsluttes 400 kontroller. Ved udgangen af april var der gennemført 101 kontroller. Det viser en opgørelse, som Civilstyrelsen har sendt til Fundats.
Én gang i den treårige periode har Civilstyrelsen fundet indikationer på hvidvask.
"Det er heldigvis yderst sjældent, vi finder indikationer på hvidvask eller terrorfinansiering, og vi har indtil videre kun haft anledning til at foretage en enkelt underretning på området. Det er således primært fondsretlige problemstillinger, der afdækkes i forbindelse med vores regnskabskontroller," skriver Civilstyrelsen til Fundats.
Jonglerer med midler
Således har Civilstyrelsen i august 2021 underrettet Hvidvasksekretariatet hos National Enhed for Særlig Kriminalitet om mistænkelige aktiviteter i en almen fond.
Civilstyrelsen skriver til Hvidvasksekretariatet, at styrelsen har en begrundet mistanke om, at fonden "indgår i en større selskabskonstruktion, hvor formålet er at jonglere midler rundt blandt stifter, fonden og underliggende selskaber."
"Fondens stifter samt ægtefælle har bestemmende indflydelse i fonden samt i de underliggende selskaber. Fonden er i besiddelse af 99 procent af ejerandelene i de underliggende selskaber, men har ikke stemmerettighederne. Fonden modtager årligt store donationer fra stifters holdingselskab samtidig med, at der er store mellemregninger mellem fonden og stifter samt dennes øvrige selskaber," skriver Civilstyrelsen i en såkaldt Suspicious Activity Report til Hvidvasksekretariatet, som Fundats har fået aktindsigt i.
Der er tale om mindre fond med årlige uddelinger på omkring 10 millioner kroner. Det fremgår ikke af den offentlige database over afgørelser fra domstolene, at der er faldet dom i sagen, hvorfor Fundats ikke omtaler fondens navn.
Det er heldigvis yderst sjældent, vi finder indikationer på hvidvask eller terrorfinansiering, og vi har indtil videre kun haft anledning til at foretage en enkelt underretning på området.
Civilstyrelsen
Hvidvasksekretariatet oplyser ikke, hvad status er på sagen.
Sekretariatet vil hverken be- eller afkræfte, om man behandler en sådan underretning, "da Hvidvasksekretariatet finder det nødvendigt at begrænse adgangen til indsigt i eventuelle konkrete underretninger og oplysninger, der hidrører herfra, af hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende," lyder det fra kommunikationsenheden hos National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Civilstyrelsen har i den treårige periode ikke underrettet om tilfælde af mulig terrorfinansiering.
PET efterlyser lovændring
Ifølge PET er der behov for at styrke tilsynet og kontrollen med de almene fonde, så fondene ikke anvendes til hvidvask og terrorfinansiering, og efterretningstjenesten efterlyste tilbage i 2020 en opdatering af fondsloven.
PET er derfor også repræsenteret i det fondsudvalg, som med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen arbejder på anbefalingerne til en revision af fondsloven, som forventes at lande i løbet af andet halvår 2024.
Risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i de almene fonde indgår også i baggrunden for Justitsministeriets kommissorium for udvalget.
"Ikke-erhvervsdrivende fonde spiller en stor rolle i samfundet og uddeler årligt adskillige milliarder kroner til almennyttige formål. PET og Civilstyrelsen har imidlertid vurderet, at der er behov for at styrke tilsynet og kontrollen med fondene, så det i højere grad sikres, at fondene ikke anvendes til f.eks. hvidvask og terrorfinansiering," lyder det i kommissoriet.
Spørger man Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i økonomisk kriminalitet og hvidvask og direktør i selskabet Revisorjura, er det imidlertid ikke overraskende, at kun én almen fond er blevet indberettet på baggrund af mistanke om hvidvask.
Fonde er ikke det mest oplagte valg, hvis man har ambitioner om hvidvask, vurderer han.
"Det er ikke hos almennyttige fonde, problemet med hvidvask er fremherskende. Når der kun har været én underretning, kan det nok ses som et udtryk for, at sektoren generelt fungerer fornuftigt og redeligt," siger han.
"Hvis man vil lave en juridisk konstruktion med henblik på hvidvask, er det ikke oplagt at bruge en fond. De er jo netop underlagt tilsyn, så man har alle muligheder for at blive opdaget, hvis man har kriminelle formål for øje," siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Større risiko for terrorfinansiering
Nogenlunde samme vurdering lyder fra lektor Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask og finansiel regulering ved CBS.
"Vi kender til en del problemer med hvidvask i privatejede trustfunds i udlandet, men vi ser det ikke i den danske konstruktion med almennyttige fonde," siger Kalle Johannes Rose.
Hvis man vil lave en juridisk konstruktion med henblik på hvidvask, er det ikke oplagt at bruge en fond.
Jakob Dedenroth Bernhoft – direktør, Revisorjura
Derimod er der en større risiko for, at danske fonde uforvarende bidrager til terrorfinansiering, siger han.
PET konkluderer tilsvarende i en risikovurdering, som udkom i januar, at risikoen for terrorfinansiering i Danmark er høj, også for landets almennyttige fonde.
"Både foreninger og almennyttige fonde kan virke som organisationsformer til brug for terrorfinansiering. PET vurderer, at der generelt er en høj risiko for terrorfinansiering forbundet med nonprofit-området, og at truslen særligt er forbundet med fremskaffelsen af midler ved indsamlinger eller donationer," skriver tjenesten i sin risikovurdering.
"Det paradoksale er, at man i en dansk almennyttig fond ikke nødvendigvis ved det, hvis man uddeler penge, der ender hos terrororganisationer," siger Kalle Johannes Rose:
"Så det er ikke sikkert, at Civilstyrelsens tilsyn med forholdene i Danmark ville afdække, hvis en fond var involveret i terrorfinansiering. Det ville kræve, at man følger pengesporet i udlandet."
