Landsskatteretten sætter almennyttebegrebet under pres

Der var tale om en klar fejl, da landsskatteretten sidste år nægtede den erhvervsdrivende fond Børneringens Fond at få skattemæssigt fradrag for såkaldt interne uddelinger, vurderer professor Rasmus Feldthusen. Sagen kan nu få konsekvenser for andre fonde, der driver almennyttig virksomhed via udlejning og udlån af deres ejendomme. ”Det ville have været en stor støtte, hvis der var en brancheforening, som f.eks. kunne have løftet vores sag politisk,” siger fondsdirektør Nete Dietrich.

Bør­ne­rin­gens Fond er en er­hvervs­dri­ven­de fond, som blandt an­det har til for­mål at eje fle­re ejen­dom­me, der en­ten ud­le­jes el­ler stil­les gra­tis til rå­dig­hed for sel­ve­jen­de bør­ne­in­sti­tu­tio­ner (mo­del­fo­to - bil­le­det har ik­ke re­la­tion til fon­dens institutioner).

På to af­gø­ren­de punk­ter tog lands­skat­te­ret­ten fejl, da den sid­ste år af­vi­ste, at den er­hvervs­dri­ven­de fond, Bør­ne­rin­gens Fond, kun­ne få fradrag for ud­de­lin­ger og hen­sæt­tel­ser i for­bin­del­se med fon­dens al­men­nyt­ti­ge virksomhed.

Det me­ner pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen, der der­for skrev en kom­men­tar i tids­skrif­tet SR-Skat og op­for­dre­de til, at af­gø­rel­sen på grund af fejl­en ik­ke bør ind­gå i Skat­testy­rel­sens Juri­di­ske Vejledning.

For hvis den gør det, vil den fejl­ag­ti­ge af­gø­rel­se frem­over væ­re en del af myn­dig­he­der­nes prak­sis i sa­ger om be­skat­ning ef­ter fondsbeskatningsloven.

”Jeg me­ner lands­skat­te­ret­ten pil­ler ved nog­le grund­læg­gen­de ele­men­ter i fonds­be­skat­nin­gen, må­ske for­di man ik­ke helt har for­stå­et den gren af al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, der skat­te­ret­ligt be­næv­nes in­ter­ne ud­de­lin­ger,” si­ger pro­fes­sor Feldthusen.

Og det er et pro­blem ik­ke kun for Bør­ne­rin­gens Fond, men og­så for an­dre fon­de, som for ek­sem­pel dri­ver al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter via f.eks. en ejen­dom og som led he­ri får en mo­dy­del­se, f.eks. en lejeindtægt.

Sær­ligt for­di af­gø­rel­sen på trods af pro­fes­sor Feldt­hu­sens op­for­dring nu ind­går i Skat­testy­rel­sens Juri­di­ske Vejledning.

”Det ærg­rer mig, at sa­gen end­te hvor den gjor­de. Især ærg­rer det mig, at vi ik­ke har til­stræk­ke­li­ge res­sour­cer til at for­føl­ge sa­gen yder­li­ge­re,” si­ger Nete Di­e­trich, der er di­rek­tør for Bør­ne­rin­gens Fond.

Det vil­le ha­ve væ­ret en stor støt­te, hvis der var en brancheforening

Nete Di­e­trich – Fonds­di­rek­tør, Bør­ne­rin­gens Fond

Hun for­tæl­ler, at he­le for­lø­bet va­re­de næ­sten 8 år og har haft sto­re om­kost­nin­ger for fon­den, der bl.a. har til for­mål at etab­le­re go­de fy­si­ske ram­mer for børn og un­ge i sel­ve­jen­de institutioner.

”På kort sigt har det be­ty­det, at fon­dens ar­bej­de me­re el­ler min­dre har væ­ret i ’lim­bo’, og vi har skul­let for­hol­de os til be­ty­de­lig øko­no­misk usik­ker­hed. På lidt læn­ge­re sigt gi­ver det be­ty­de­li­ge ud­for­drin­ger, for­di der er ri­si­ko for, at fon­den får ud­for­drin­ger med at op­fyl­de al­le si­ne for­mål. I re­a­li­te­ten kan fon­den kom­me i en si­tu­a­tion, hvor reg­nin­gen en­der hos bør­ne­ne,” si­ger Nete Dietrich.

Ved ud­gan­gen af 2021 eje­de fon­den ni ejen­dom­me, som en­ten ud­le­jes el­ler stil­les gra­tis til rå­dig­hed for sel­ve­jen­de børneinstitutioner.

Erhvervsmæssig og almennyttig

Sa­gen dre­jer sig om regn­skabsår­e­ne 2014-2016, hvor fon­den på bag­grund af fonds­be­skat­nings­lo­ven har selvan­gi­vet fradrag og kon­so­li­de­rings­fradrag for ud­gif­ter til køb, istand­s­æt­tel­se og ud­lej­ning af fon­dens ejen­dom­me til brug for dag­til­bud. Men Skat­testy­rel­sen af­vi­ste, at fon­den kun­ne hen­reg­ne ud­gif­ter­ne som in­ter­ne ud­de­lin­ger og næg­te­de der­for fon­den fradrag.

Tvi­sten kom for lands­skat­te­ret­ten, som til stor over­ra­skel­se for fon­den og dens rå­d­gi­ve­re stad­fæ­ste­de Skat­testy­rel­sens afgørelse.

Lands­skat­te­ret­ten kom­mer frem til, at for­di fon­den har er­hvervs­mæs­sig ind­tægt på ud­lej­ning af si­ne ejen­dom­me, så er ak­ti­vi­te­ter­ne i fon­den ik­ke al­men­nyt­ti­ge. Og det er her skat­te­ret­ten be­går sin før­ste fejl, for­kla­rer Ras­mus Feldthusen.

Det for­hold at man har en er­hvervs­mæs­sig ind­tægt er ik­ke i sig selv af­gø­ren­de for spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­den har ret til at få fradrag for si­ne udgifter

Ras­mus Feldt­hu­sen – Pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

”Det er for­kert, for­di de to ting ik­ke per de­fi­ni­tion ude­luk­ker hin­an­den. Det for­hold at man har en er­hvervs­mæs­sig ind­tægt er ik­ke i sig selv af­gø­ren­de for spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­den har ret til at få fradrag for si­ne ud­gif­ter som in­ter­ne ud­de­lin­ger. Det af­gø­ren­de er om den ak­ti­vi­tet fon­den fo­re­ta­ger sig, re­a­li­se­rer fon­dens al­men­nyt­ti­ge for­mål,” si­ger han.

Som ek­sem­pel pe­ger han på fon­de, der ejer ejen­dom­me til kol­le­gie­drift. Her be­ta­ler kol­le­gi­a­ner­ne en mo­dy­del­se i form af en hus­le­je, men ik­ke de­sto min­dre be­trag­tes det som et al­men­nyt­tigt for­mål at stil­le bo­li­ger til rå­dig­hed for stu­de­ren­de, hvor­for kol­le­gi­er­ne som ud­gangs­punkt vil ha­ve fradrag for de­res ud­gif­ter som in­ter­ne uddelinger.

”En al­men­nyt­tig ud­de­ling kan fo­re­kom­me bå­de på ind­tægts­si­den, f.eks. hvis fon­dens hus­le­je er un­der mar­keds­ni­veau, her vil dif­fe­ren­cen væ­re en ud­de­ling til den en­kel­te le­jer. Men en al­men­nyt­tig ud­de­ling kan og­så kom­me til ud­tryk på om­kost­nings­si­den i for­bin­del­se med de ud­gif­ter, der skal til for at dri­ve den al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­tet i form af in­ter­ne ud­de­lin­ger,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Det be­ty­der, at en kol­le­gie­fond kan få fradrag for ud­gif­ter til for ek­sem­pel ved­li­ge­hol­del­se af ejen­dom­men, for­di fon­dens al­men­nyt­ti­ge vir­ke net­op be­står i at stil­le kol­le­gie­væ­rel­ser­ne til rå­dig­hed for de stu­de­ren­de. Dis­se ud­gif­ter reg­nes for in­ter­ne uddelinger.

Feldt­hu­sen på­pe­ger des­u­den, at der kan væ­re man­ge grun­de til, at en fond ta­ger en mar­keds­kon­form hus­le­je for de bo­li­ger el­ler ejen­dom­me, den stil­ler rå­dig­hed som led den al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­tet. En år­sag kan f.eks. væ­re, at mod­ta­ge­ren el­lers vil bli­ve be­skat­tet. En an­den år­sag kan væ­re, at fon­den – hvis den er er­hvervs­dri­ven­de – ik­ke øn­sker at ud­ar­bej­de en vur­de­rings­be­ret­ning el­ler en tred­je år­sag kan væ­re, at der ik­ke i fon­dens vedtægt er hjem­mel til at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger til en­kelt­per­so­ner, det vil si­ge til kollegianerne.

Fondens faktiske virke

Men ud­over at Lands­skat­te­ret­ten mis­for­står al­men­nyt­te­be­gre­bet i for­hold til er­hvervs­mæs­sig virk­som­hed, så ta­ger den og­så fejl på et an­det cen­tralt område.

Det skyl­des den må­de, Bør­ne­rin­gens Fond har kon­stru­e­ret sin drift rent or­ga­ni­sa­to­risk. Det frem­går af fon­dens for­mål, at fon­den blandt an­det skal ud­le­je ejen­dom­me til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som bør­ne­ha­ver el­ler vuggestuer.

Det be­ty­der, at det ik­ke er sel­ve Bør­ne­rin­gens Fond, der til­by­der bør­ne­pas­ning, men de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som le­jer ejen­dom­men af fon­den og der­med le­ve­rer ydel­ser­ne til børnefamilierne.

Den kon­struk­tion får skat­te­myn­dig­he­der­ne til at kon­klu­de­re, at fon­dens fak­ti­ske vir­ke i re­la­tion til drif­ten af ejen­dom­me­ne ik­ke sker i di­rek­te til­knyt­ning til det al­men­nyt­ti­ge for­mål. Og der­for er der iføl­ge Lands­skat­te­ret­ten ik­ke hjem­mel til kon­so­li­de­rings­fradrag ef­ter fondsbeskatningsloven.

”Det som myn­dig­he­der­ne si­ger i den del af af­gø­rel­sen er, at de må­ske vil­le ac­cep­te­re fradrags­ret­ten hvis fon­den selv drev bør­ne­ha­ven i eget navn. For så hav­de drif­ten væ­ret i di­rek­te til­knyt­ning til den al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­tet. Men da der er en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion i mel­lem, så me­ner myn­dig­he­der­ne ik­ke, at der er en di­rek­te til­knyt­ning,” for­kla­rer Ras­mus Feldthusen.

”Son­drin­gen i for­hold til om der er di­rek­te til­knyt­ning el­ler ej kan jeg ik­ke fin­de be­læg for no­gen ste­der. Her­til kom­mer, at det jo er fon­dens ejen­dom, som an­ven­des til at dan­ne ram­men for bør­ne­nes ud­fol­del­se,” si­ger han.

Hensættelser og planlægning

Sa­gen er ik­ke kun et pro­blem, for­di Lands­skat­te­ret­ten fra­ta­ger fon­den mu­lig­he­den for fradrag i det en­kel­te ind­kom­står. Hvad vær­re er, at fon­den hel­ler ik­ke får lov at hen­sæt­te til se­ne­re ud­de­lin­ger. Net­op hen­sæt­tel­ser er et vig­tigt ele­ment i fon­des øko­no­mi­ske plan­læg­ning, for­di det be­ty­der, at fon­den kan und­gå at be­ta­le skat i de år, hvor ind­tæg­ter­ne er stør­re end om­kost­nin­ger­ne, så den i ste­det kan bru­ge pen­ge­ne til at ud­de­le i se­ne­re år.

”Det sto­re pro­blem er jo, at den­ne fond har ind­ret­tet sig i til­lid til de gæl­den­de reg­ler. Det er den må­de fon­den har plan­lagt sin om­kost­nings­struk­tur og pe­ri­o­di­se­ring af den. Men når den så bli­ver fan­get i en af­gø­rel­se som den­ne fra lands­skat­te­ret­ten, så fjer­ner man ik­ke kun dens fradrag det en­kel­te år, men man fjer­ner dens al­le­re­de fo­re­tag­ne hen­sæt­tel­ser, og det be­ty­der, at man fjer­ner mu­lig­he­den for plan­læg­ning,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

I vær­ste fald kan en fond i så­dan en si­tu­a­tion ri­si­ke­re en lik­vi­di­tetskri­se, der kan med­fø­re kon­kurs. Og det er den slags pro­ble­mer og be­kym­rin­ger, som fonds­le­del­sen i Bør­ne­rin­gens Fond har måt­tet kæm­pe med i fle­re år, for­kla­rer Nete Dietrich.

”Jeg bli­ver ær­ger­lig, når jeg læ­ser ar­tik­len af pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen, hvor han skri­ver at lands­skat­te­ret­tens af­gø­rel­se er truf­fet på bag­grund af en mis­for­stå­el­se. Vi har un­der­vejs rå­d­ført os med for­skel­li­ge eks­per­ter, som sam­stem­men­de vur­de­re­de at vi hav­de en rig­tig god sag og del­te Ras­mus Feldt­hu­sens op­fat­tel­se. Vi blev der­for me­get over­ra­ske­de over af­gø­rel­sen, som vi hav­de for­ven­tet var gå­et vo­res vej, og nu står vi her,” si­ger hun.

Kunne være undgået med en brancheforening

Bør­ne­rin­gens Fond over­ve­je­de, om be­sty­rel­sen skul­le an­ke sa­gen til lands­ret­ten, men da fon­den er en min­dre er­hvervs­dri­ven­de fond og har be­græn­se­de res­sour­cer, be­slut­te­de fonds­le­del­sen ik­ke at lø­be ri­si­ko­en for, at sa­gen kan på­fø­re fon­den yder­li­ge­re ud­gif­ter, som i sid­ste en­de kan gå ud­over de børn, der bru­ger in­sti­tu­tio­ner­ne, som bor til le­je i fon­dens ejendomme.

Men én ting kun­ne iføl­ge Nete Di­e­trich ha­ve gjort en for­skel for sa­gens udfald:

”Det vil­le ha­ve væ­ret en stor støt­te, hvis der var en bran­che­for­e­ning, som f.eks. kun­ne ha­ve løf­tet vo­res sag po­li­tisk. En bran­che­for­e­ning vil­le på veg­ne af he­le fæl­les­ska­bet kun­ne ha­ve løf­tet sa­gen vi­de­re ved dom­sto­le­ne. Vi skal nu le­ve med kon­se­kven­ser­ne af en af­gø­rel­se, som gør vo­res ar­bej­de en­dog me­get van­ske­ligt, og le­ve med at vi ik­ke har res­sour­cer til at for­sø­ge at få af­gø­rel­sen om­gjort,” si­ger fondsdirektøren.

Det er sta­dig mu­ligt for fon­den at få Lands­skat­te­ret­ten til at gen­op­ta­ge sa­gen, så­fremt en ræk­ke be­tin­gel­ser er op­fyldt. Læs me­re om det i fak­ta­bok­sen nedenfor.

Du kan læ­se pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sens kom­men­tar i Fun­dats til lands­skat­te­ret­tens af­gø­rel­se her.

 

Sagen kan genoptages

Lands­skat­te­ret­ten kan ik­ke gen­op­ta­ge en sag, med­min­dre kla­ge­ren (par­ten) har an­mo­det om det. Lands­skat­te­ret­ten kan dog gen­op­ta­ge en an­sæt­tel­se på egen for­an­led­ning, hvis for­må­let med gen­op­ta­gel­sen ale­ne er at be­rig­ti­ge egent­li­ge skri­ve- el­ler regnefejl.

Bli­ver Lands­skat­te­ret­ten i øv­rigt op­mærk­som på, at det har truf­fet en for­kert af­gø­rel­se, kan Lands­skat­te­ret­ten ik­ke gen­op­ta­ge sa­gen. Er der ta­le om en æn­dring til gun­st for kla­ger, bør Lands­skat­te­ret­ten fo­re­slå kla­ger at an­mo­de om gen­op­ta­gel­se. Gen­op­ta­gel­se kræver:

  • der frem­læg­ges op­lys­nin­ger for Lands­skat­te­ret­ten, som ik­ke tid­li­ge­re har væ­ret frem­me un­der sagen
  • det skøn­nes, at de nye op­lys­nin­ger kun­ne ha­ve med­ført et væ­sent­ligt an­det ud­fald af sa­gen, hvis op­lys­nin­ger­ne havde
    fo­re­lig­get tidligere.

Lands­skat­te­ret­ten kan til­la­de gen­op­ta­gel­se, når gan­ske sær­li­ge om­stæn­dig­he­der ta­ler for det, selv om be­tin­gel­ser­ne i SFL § 35 g, stk. 1, ik­ke er op­fyldt. Ud­gangs­punk­tet er så­le­des, at rets­mid­let mod Lands­skat­te­ret­tens af­gø­rel­ser er at ind­brin­ge sa­gen for domstolene

Skat­te­for­valt­nings­lo­vens § 35 g:

”§ 35 g. Den myn­dig­hed, der har truf­fet af­gø­rel­se i en kla­ge­sag, kan ef­ter an­mod­ning fra en part gen­op­ta­ge en sag, der er på­kendt el­ler af­vist af myn­dig­he­den, når der fo­re­læg­ges myn­dig­he­den op­lys­nin­ger, som ik­ke tid­li­ge­re har væ­ret frem­me un­der sa­gen, og det skøn­nes, at de nye op­lys­nin­ger kun­ne ha­ve med­ført et væ­sent­ligt æn­dret ud­fald af af­gø­rel­sen, hvis de hav­de fo­re­lig­get tidligere.

Stk. 2. De nye op­lys­nin­ger skal fo­re­læg­ges myn­dig­he­den in­den for en af føl­gen­de frister:

1) Fri­ster­ne ef­ter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, el­ler § 33 for frem­sæt­tel­se af en an­mod­ning om genoptagelse.

2) Fri­sten ef­ter § 48, stk. 3, for ind­brin­gel­se af sa­gen for en dom­stol i 1. in­stans, el­ler in­den den­nes be­hand­ling af sa­gen er afsluttet.

Stk. 3. Den myn­dig­hed, der har truf­fet af­gø­rel­se i en kla­ge­sag, kan imø­de­kom­me en an­mod­ning om gen­op­ta­gel­se, selv om be­tin­gel­ser­ne i stk. 1 ik­ke er op­fyldt, hvis myn­dig­he­den skøn­ner, at gan­ske sær­li­ge om­stæn­dig­he­der ta­ler derfor.

Stk. 4. Reg­ler­ne om be­ta­ling og til­ba­ge­be­ta­ling i § 35 c fin­der til­sva­ren­de an­ven­del­se i dis­se sager.”

Kil­de: Pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen og Skatteforvaltningsloven.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer