Professor i fondsøkonomi: afskaf regler om kapitalanbringelse

Det bør ik­ke væ­re Ci­vilsty­rel­sens op­ga­ve at be­stem­me, hvor­dan de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal pla­ce­re de­res for­mu­er. Fon­de­ne li­der un­der lav­ren­teø­ko­no­mi­en til ska­de for de sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger, og der­for bør an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen helt af­skaf­fes og i ste­det skal der la­ves en fu­sions­be­kendt­gø­rel­se, der au­to­ma­tisk til­la­der fu­sio­ner, si­ger CBS-pro­fes­sor Ste­en Thom­sen. Han på­pe­ger, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger i ob­liga­tio­ner i øje­blik­ket er me­re ri­si­ko­fyld­te end aktiebeholdninger. 

Steen Thomsen, professor ved Copenhagen Business School
Ste­en Thom­sen, pro­fes­sor ved Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Tu­sind­vis af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de be­fin­der sig i dis­se år i en øko­no­misk klem­me. På grund af ri­gi­de reg­ler, der sæt­ter snæv­re græn­ser for hvor­dan ka­pi­ta­len må in­ve­ste­res, tje­ner fon­de­ne fær­re pen­ge mens ud­gif­ter­ne gna­ver i for­mu­en. Det går ud over de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger og tru­er med at kvæ­le de mind­ste fon­de i administrationsomkostninger.

Det bør der hur­tigst mu­ligt la­ves om på, me­ner pro­fes­sor i fond­s­ø­ko­no­mi på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, Ste­en Thomsen.

”Jeg me­ner fak­tisk ik­ke, at det er myn­dig­he­der­nes op­ga­ve at kig­ge ef­ter, hvor­dan fon­de­ne an­brin­ger de­res mid­ler. Det bør Ci­vilsty­rel­sen ik­ke blan­de sig i, og der­for bør man helt af­skaf­fe an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen,” si­ger han.

Som føl­ge af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sens reg­ler har man­ge fon­de sto­re de­le af de­res for­mu­er pla­ce­ret i ob­liga­tio­ner. Det har nu i en år­ræk­ke gi­vet pro­ble­mer for fon­de­nes af­kast, for­di ren­ter på ob­liga­tio­ner har væ­ret hi­sto­risk la­ve i Dan­mark. Ek­sem­pel­vis har den ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond Nykre­dits Fond helt luk­ket for an­søg­nin­ger som føl­ge af de la­ve ren­te­ind­tæg­ter. An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen be­ty­der, at kun halv­de­len af fon­de­nes mid­ler må pla­ce­res i ak­tier. Og iføl­ge pro­fes­sor Ste­en Thom­sen er det en utids­sva­ren­de be­græns­ning, som end­da har den helt om­vend­te ef­fekt end reg­ler­ne op­rin­de­ligt var tiltænkt.

”I øje­blik­ket er det så­dan, at ob­liga­tio­ner er ri­si­ko­fyld­te, for­di vi al­le sam­men reg­ner med, at der kan kom­me en ren­testig­ning. Det be­ty­der, at det ri­si­ko­mæs­sigt fak­tisk er vær­re at hol­de ob­liga­tio­ner end at hol­de ak­tier. Og det er et godt ek­sem­pel på, at myn­dig­he­der­ne ik­ke skal blan­de sig for­di no­get, som hi­sto­risk set har væ­ret for­nuf­tigt, bli­ver ufor­nuf­tigt, når man kom­mer ind i en ny øko­no­misk si­tu­a­tion,” si­ger han.

Me­nin­gen med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er at for­hin­dre, at fonds­be­sty­rel­ser­ne fo­re­ta­ger ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og der­ved ri­si­ke­rer at mi­ste den fond­s­ka­pi­tal, som stif­te­ren har ind­kaps­let i fon­den. Ste­en Thom­sen me­ner, at det i ste­det bør væ­re den en­kel­te be­sty­rel­se, der har an­sva­ret for at føl­ge ud­vik­lin­gen og la­ve de til­pas­nin­ger, der skal til for at sik­re fon­den de bedst mu­li­ge be­tin­gel­ser for at over­le­ve og for at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger, så­dan som det er formålet.

”Hvis en fond fo­re­ta­ger uansvar­li­ge in­ve­ste­rin­ger så ifal­der be­sty­rel­sen jo et an­svar, og så må man ta­ge det som en sag om er­stat­nings­ansvar ef­ter de reg­ler, der i for­vej­en gæl­der,” si­ger han.

Lad fonde fusionere

Et af pro­ble­mer­ne ved de la­ve ren­ter er, at små fon­des for­mu­er over tid bli­ver ud­hu­let af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger til re­viso­rer, ad­vo­ka­ter og myn­dig­he­der. Der­for me­ner Ste­en Thom­sen, at der skal gi­ves mu­lig­hed for, at fon­de­nes for­mu­er kan læg­ges sammen.

”Jeg sy­nes, man skal la­ve en fu­sions­be­kendt­gø­rel­se for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som slår fast, at hvis to el­ler fle­re fon­de øn­sker at fu­sio­ne­re, så skal fondsmyn­dig­he­den gi­ve til­la­del­se til det. Jeg kan jo se på li­sten over de stør­ste fonds­for­mu­er, at når vi kom­mer ned til fond nr. 50-60, så spi­ser om­kost­nin­ger­ne do­na­tio­ner­ne op,” si­ger han.

In­gen ved med sik­ker­hed, hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de der fin­des i Dan­mark, men man reg­ner med, at tal­let lig­ger et sted mel­lem 8.000 og 10.000, så det må der­for an­ta­ges, at det er et me­get stort an­tal fon­de, der er i fa­re for at li­de rentedøden.

”Vi skal ha­ve langt fær­re fon­de. Det er i vir­ke­lig­he­den me­get en­kelt, man kan ek­sem­pel­vis fu­sio­ne­re fle­re fon­de un­der et nyt navn, for ek­sem­pel For­e­ne­de Fon­de, hvori man så har en ræk­ke un­der­le­ga­ter, der be­sty­res af en en­kelt ad­mi­ni­stra­tion med et fæl­les it-sy­stem osv. Så kan man spa­re ud­gif­ter til re­viso­rer og be­sty­rel­ser, så­dan at man i ste­det kan ud­de­le pen­ge­ne til go­de for­mål,” si­ger Ste­en Thomsen.

Han pe­ger des­u­den på, at fon­de­ne i øje­blik­ket be­fin­der sig i en øko­no­misk si­tu­a­tion, hvor man ik­ke be­hø­ver at væ­re be­kym­ret for at gå imod stif­ters vil­je el­ler hen­sigt med fon­dens formål.

”In­gen stif­ter af en fond vil­le jo øn­ske at se for­mu­en blev spist op af re­vi­sions­ho­nora­rer og an­dre ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger. Det, der fo­re­går nu, er un­der al­le om­stæn­dig­he­der ik­ke i over­ens­stem­mel­se med no­get fonds­for­mål, men af­spej­ler blot en træg­hed hos myndig­hederne,” si­ger Ste­en Thom­sen og pe­ger på, at rig­tig man­ge fonds­be­sty­rel­ser i øje­blik­ket øn­sker at fu­sio­ne­re, men ik­ke kan få lov til det.

Sam­ti­dig sker der en ud­vik­ling i sam­fun­det, der gør, at nog­le fon­des for­mål bli­ver overflødig­gjort el­ler sim­pelt­hen ik­ke læn­ge­re kan ind­fri­es af den grund, at den tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling el­ler den al­min­de­li­ge vel­stands­frem­gang har gjort fun­dat­ser­ne me­nings­lø­se. Men selv i den si­tu­a­tion næg­ter Ci­vilsty­rel­sen fon­de at luk­ke, på­pe­ger Ste­en Thomsen.

”Hvis vi skal ha­ve en ef­fek­tiv fonds­sek­tor, så kræ­ver det, at man ska­ber nog­le ram­me­vil­kår, der gi­ver mu­lig­hed for det, som vi i er­hvervs­li­vet kal­der kre­a­tiv de­struk­tion, alt­så det­te at sam­ti­dig med, at der kom­mer nye fon­de til, så er der gam­le fon­de, der luk­ker ned el­ler bli­ver sam­men­lagt,” si­ger han.

Der­for er det på hø­je tid, at Fol­ke­tin­get ta­ger fat på de pro­ble­mer, som de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­­de fon­de be­fin­der sig i, og får la­vet en plan, der kan red­de li­vet for man­ge min­dre fon­de og ska­be bed­re be­tin­gel­ser for fonds­sek­to­ren, me­ner han.

”Fol­ke­tin­get bør er­ken­de, at her et pro­blem, og der­for skal de la­ve en lov, der gør det mu­ligt for fonds­be­sty­rel­ser at få til­la­del­se til at fu­sio­ne­re el­ler luk­ke fon­de­ne. Hvem an­dre end fonds­be­sty­rel­sen skul­le vi­de, hvad der bedst for fon­den?,” si­ger Ste­en Thomsen.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

Skri­bent

Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer