Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Bevillinger for flere hundrede millioner kroner er gået tabt, fordi de almene fondes formuer i årevis imod fonde og eksperters ønsker har været låst i obligationer på grund af forældet jura. Villum Fonden anslår, at nye regler vil øge fondens uddelinger med op til 75 mio. kr. om året. Justitsminister Nick Hækkerup (S) sender inden længe nye regler i høring.

Lars Hansen (foto: Villum Fonden)
Vil­lum Fon­den og dens di­rek­tør Lars Han­sen (bil­le­det) vur­de­rer, at fon­den med de nye in­ve­ste­rings­reg­ler år­ligt kan sen­de mel­lem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. ek­stra ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål som forsk­ning, børn og un­ges ud­dan­nel­se, kul­tur og sam­fund (fo­to: Vil­lum Fonden).

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Statistik.

Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år for­ment­lig ha­ve lig­get et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb hø­je­re, hvis fon­de­ne hav­de haft lov til at in­ve­ste­re de­res for­mu­er, som de selv øn­ske­de det.

Det står klart, ef­ter lan­dets mest ud­de­len­de al­me­ne fond, Vil­lum Fon­den, har reg­net på kon­se­kven­ser­ne af den ud­skæld­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der re­gu­le­rer de al­me­ne fon­des investeringsmuligheder.

Vil­lum Fon­den be­vil­ge­de sid­ste år 1,1 mia. kr. Men med en opblød­ning af reg­ler­ne kan fon­den frem­over sen­de mel­lem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. ek­stra ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål som forsk­ning, børn og un­ges ud­dan­nel­se, kul­tur og sam­fund, vur­de­rer fon­dens di­rek­tør Lars Hansen.

Han er­klæ­rer sig der­for og­så til­freds med, at ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) har med­delt, at han in­den læn­ge sen­der en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se i hø­ring. Den skal bl.a. gi­ve de al­me­ne fon­de mu­lig­hed for at in­ve­ste­re en stør­re del af for­mu­en i ak­tier frem for ob­liga­tio­ner ved at hæ­ve an­de­len af mid­ler, der må pla­ce­res i ak­tier, er­hvervsob­liga­tio­ner og spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser fra 50 pct. til 75 pct.

”Æn­drin­gen af be­kendt­gø­rel­sen er en rig­tig god be­slut­ning. Når de dan­ske al­me­ne fon­de kan få stør­re fri­hed til at ska­be et bed­re af­kast på de­res in­ve­ste­rin­ger, kom­mer det os al­le sam­men til gavn. Me­re forsk­ning, me­re mil­jø, me­re kunst – me­re al­men­nyt­te,” si­ger Lars Hansen.

Kan øge afkast med 60 pct.

Den vur­de­ring bli­ver bak­ket op af in­ve­ste­rings­eks­pert Ken Gam­skjær, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den uaf­hæn­gi­ge rå­d­giv­nings­virk­som­hed He­mon­to A/S, som lø­ben­de rap­por­te­rer og over­vå­ger in­ve­ste­rings­for­mu­er for 200 mia. kr.

På bag­grund af tal fra Rå­det for Af­kast­for­vent­nin­ger har han la­vet en ræk­ke fo­re­lø­bi­ge be­reg­nin­ger på, hvad re­gel-æn­drin­ger­ne kan be­ty­de for fon­de­nes af­kast og der­med de år­li­ge uddelinger.

Vo­res be­reg­nin­ger vi­ser na­tur­ligt, at fon­de­ne kan øge de­res for­ven­te­de af­kast, men end­nu me­re in­ter­es­sant, at der og­så kan op­nås et bed­re ri­si­ko­ju­ste­ret afkast.

Ken Gam­skjær – In­ve­ste­rings­eks­pert, He­mon­to A/S

Be­reg­nin­ger­ne vi­ser, at en al­men fond, der ud­nyt­ter de nye ram­mer fuldt ud, vil kun­ne øge sit for­ven­te­de af­kast med op til 60 pct. sva­ren­de til 1,50 pro­cent­po­int om året. For en fond med en for­mue på 500 mio. kr. be­ty­der det, at fon­den får 7,5 mio. me­re til ud­de­lin­ger om året.

”Vo­res be­reg­nin­ger vi­ser na­tur­ligt, at fon­de­ne kan øge de­res for­ven­te­de af­kast, men end­nu me­re in­ter­es­sant, at der og­så kan op­nås et bed­re ri­si­ko­ju­ste­ret af­kast. Det be­ty­der helt kon­kret, at fon­de­ne kan få me­re ud af de­res for­mue med den sam­me ri­si­kopro­fil,” for­tæl­ler Ken Gam­skjær, der og­så un­der­vi­ser i po­r­te­føl­je- og ri­si­kosty­ring ved Aar­hus Universitet.

‘Sikre’ investeringer

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen med si­ne de­tal­je­re­de in­ve­ste­rings­reg­ler har i åre­vis væ­ret stærkt kri­ti­se­ret af et kor af stem­mer fra bå­de pro­fes­so­rer, po­li­ti­ke­re, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger for at kvæ­le sel­ve den al­men­nyt­te, som fon­de­ne er sat i ver­den for at skabe.

Me­nin­gen med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er at for­hin­dre, at fonds­be­sty­rel­ser­ne fo­re­ta­ger ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald mi­ster den fond­s­ka­pi­tal, som stif­te­ren har ind­kaps­let i fonden.

De al­me­ne fon­de skal iføl­ge de nu­væ­ren­de reg­ler læg­ge mindst halv­de­len af for­mu­en i så­kaldt sik­re ak­ti­ver så­som stats- el­ler realkreditobligationer.

Men den øko­no­mi­ske vir­ke­lig­hed har æn­dret sig, si­den reg­ler­ne i sin tid blev for­mu­le­ret. De ‘sik­re’ ak­ti­ver gi­ver stort set ik­ke no­get af­kast læn­ge­re, og der­for kan man­ge af fon­de­ne i dag ud­de­le mar­kant min­dre end tidligere.

Fle­re fon­de har så­le­des vur­de­ret, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sens reg­ler om­trent har hal­ve­ret de­res al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Blandt kri­ti­ker­ne har og­så væ­ret pro­fes­sor og fonds­for­sker An­ker Brink Lund og No­vo Nor­disk Fonds Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, beg­ge fra CBS.

”Når jeg har yt­ret be­kym­ring om tolk­nin­gen af an­brin­gel­ses­reg­ler­ne, så er det for­di de fo­re­kom­mer for­æl­de­de, og for fon­de er me­get svæ­re at slip­pe ud af. Un­der de nu­væ­ren­de for­hold er reg­ler­ne en ri­si­ko for fon­de­ne sna­re­re end en be­skyt­tel­se af stif­ters vil­je,” kon­klu­de­re­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund i 2017.

Ste­en Thom­sen er hel­ler ik­ke til­hæn­ger af in­ve­ste­rings­reg­ler­ne og har ar­gu­men­te­ret for helt at drop­pe al­le re­strik­tio­ner for i ste­det at la­de in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken væ­re op til fondsbestyrelserne.

”Jeg me­ner fak­tisk ik­ke, at det er myn­dig­he­der­nes op­ga­ve at kig­ge ef­ter, hvor­dan fon­de­ne an­brin­ger de­res mid­ler. Det bør Ci­vilsty­rel­sen ik­ke blan­de sig i, og der­for bør man helt af­skaf­fe an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen,” sag­de Ste­en Thom­sen i 2017.

Justitsministeriet: Høring på trapperne

Selv­om en æn­dring af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen har væ­ret ef­ter­lyst i åre­vis og ef­ter bå­de fon­des og eks­per­ters vur­de­ring har ko­stet sam­fun­det mil­li­o­ner af kro­ner, så vars­ler Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et nu, at en æn­dring er på trapperne.

De nye reg­ler er ble­vet for­mu­le­ret med hjælp fra Fi­nans Dan­mark, som er in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for bl.a. de ti ban­ker, som myn­dig­he­der­ne har god­kendt til at for­val­te fon­de­nes formuer.

“Ud­for­drin­ger­ne er, at som reg­ler­ne ser ud nu, får fon­de­ne for lidt af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Det be­ty­der, at fon­de­ne ik­ke kan støt­te de go­de for­mål, de er sat i ver­den for. Ju­stits­mi­ni­ste­ren er enig i, at der skal ses på reg­ler­ne, bl.a. i ly­set af det la­ve ren­te­ni­veau. Det ar­bej­de er i gang i sam­ar­bej­de med Ci­vilsty­rel­sen, som er fondsmyn­dig­hed,” op­ly­ser Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et i en skrift­lig kommentar.

In­den for kort tid for­ven­ter Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et så­le­des at sen­de en ny be­kendt­gø­rel­se i hø­ring, hvor fri­e­re mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re for­mu­en bli­ver et omdrejningspunkt.

“Det gø­res me­re flek­si­belt for fon­de­ne at in­ve­ste­re de­res for­mue. Det skal bl.a. ske ved at æn­dre kra­vet til hvor stor en del af fon­de­nes mid­ler, der skal in­ve­ste­res i ob­liga­tio­ner, fra 50 pct. til 25 pct.,” skri­ver Justitsministeriet.

Mere afkast for samme risiko

In­ve­ste­rings­eks­pert Ken Gam­skjær un­der­stre­ger, at det er vig­tigt at hu­ske på, at af­kast og ri­si­ko går hånd i hånd. Hans be­reg­nin­ger vi­ser, at en stør­re al­lo­ke­ring til ak­tier og er­hvervsob­liga­tio­ner som for­ven­tet le­der til en hø­je­re risiko.

”Hvis fon­de­ne væl­ger at pla­ce­re en stør­re an­del af mid­ler­ne i ak­tier og er­hvervsob­liga­tio­ner, kom­mer det med en pris i form af en hø­je­re ri­si­ko. Der­for stil­ler de øge­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, som æn­drings­for­sla­get fø­rer med sig, og­så stør­re krav til fonds­be­sty­rel­ser­nes ind­sigt i in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set,” si­ger Ken Gam­skjær og slår fast, at det alt an­det li­ge og­så vil be­ty­de, at der kom­mer stør­re ud­s­ving i fon­de­nes af­kast år for år.

De re­vi­de­re­de ram­mer er nød­ven­di­ge, men stil­ler og­så krav om, at man i fonds­be­sty­rel­ser­ne fremad­ret­tet for­hol­der sig langt me­re ak­tivt til, hvor­dan mid­ler­ne pla­ce­res, og hvor­dan ta­bet po­ten­ti­elt kan se ud i en krisesituation.

Ken Gam­skjær – In­ve­ste­rings­eks­pert, He­mon­to A/S

”Den nu­væ­ren­de be­kendt­gø­rel­se er så stram, at den fun­ge­rer som en for­sik­ring for, at ka­pi­tal­for­valt­nin­gen pla­ce­res kon­ser­va­tivt. De re­vi­de­re­de ram­mer er nød­ven­di­ge, men stil­ler og­så krav om, at man i fonds­be­sty­rel­ser­ne fremad­ret­tet for­hol­der sig langt me­re ak­tivt til, hvor­dan mid­ler­ne pla­ce­res, og hvor­dan ta­bet po­ten­ti­elt kan se ud i en kri­se­si­tu­a­tion – og om man kan le­ve med det," si­ger Ken Gamskjær.

Om­vendt vi­ser be­reg­nin­ger­ne, at det er mu­ligt at få mar­kant hø­je­re af­kast uden stør­re ri­si­ko. På en mid­del-ri­si­ko po­r­te­føl­je vil af­ka­stet kun­ne øges med knap 15 pct. uden at op­ta­ge yder­li­ge­re ri­si­ko, for­kla­rer Ken Gam­skjær. Grun­den til det­te er, at yder­li­ge­re spred­ning mel­lem ak­tiv­klas­ser vil kun­ne gav­ne af­kast-ri­si­ko forholdet.

Forsker: Derfor har ændringen taget tid

Hvis samt­li­ge in­ter­es­sen­ter og eks­per­ter har an­be­fa­let en fri­e­re an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se i åre­vis, hvor­for har nye reg­ler så la­det ven­te på sig?

Iføl­ge ph.d.-stipendiat Mark Ør­berg, som ar­bej­der på en juri­disk af­hand­ling om fon­des for­mål og be­tyd­nin­gen af stif­ters vil­je ved CBS Law, kan der væ­re fle­re forklaringer.

Han øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til, om an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen bur­de ha­ve væ­ret æn­dret tid­li­ge­re. Men han pe­ger på, at fi­nanskri­sen om­kring 2008 for­ment­lig har gjort myn­dig­he­der­ne for­sig­ti­ge i for­hold til at til­la­de fon­de­ne at ta­ge fle­re investeringsrisici.

“Nog­le af de man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de måt­te sim­pelt­hen op­lø­ses el­ler sam­men­læg­ges, for­di de­res for­mue blev hal­ve­ret som føl­ge af tab på ak­tier, virk­som­heds­ob­liga­tio­ner el­ler fast ejen­dom. Især fon­de med sto­re in­ve­ste­rin­ger i pan­te­bre­ve i fast ejen­dom gav an­led­ning til pro­ble­mer, og en­kel­te fon­de stod re­elt uden ka­pi­tal. Det er selv­føl­ge­lig et pro­blem, når fonds­lo­vens prin­ci­pi­el­le ud­gangs­punkt er evigtva­ren­de fon­de,” si­ger Mark Ørberg.

Men ik­ke helt sjæl­dent ses be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som ved me­re om fon­dens ud­de­lings­om­rå­der end om in­ve­ste­rings­si­den af bestyrelsesarbejdet.

Mark Ør­berg – ph.d.-stipendiat, CBS Law

Sam­ti­dig me­ner Mark Ør­berg og­så, at den sto­re for­skel på f.eks. en uløn­net be­sty­rel­se i en lil­le al­men fond og en stor pro­fes­sio­nel fond med skar­pe in­ve­ste­rings­kom­pe­ten­cer i be­sty­rel­sen kan ha­ve be­ty­det noget.

“Min op­le­vel­se er, at langt de fle­ste be­sty­rel­ser kom­pe­tent har for­val­tet fon­dens for­mue. Men ik­ke helt sjæl­dent ses be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som ved me­re om fon­dens ud­de­lings­om­rå­der end om in­ve­ste­rings­si­den af be­sty­rel­ses­ar­bej­det. Af na­tur­li­ge år­sa­ger er be­sty­rel­ser­ne i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de me­get me­re pro­fes­sio­na­li­se­re­de end i de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de,” si­ger Mark Ør­berg og fortsætter:

“For­skel­le­ne i de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des stør­rel­se og for­skel­le i kom­pe­ten­cer hos fonds­be­sty­rel­ser­ne har må­ske gjort det lidt me­re van­ske­ligt at gen­nem­fø­re en ge­ne­rel re­vi­sion af in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Selv om det fo­re­kom­mer op­lagt, at de sto­re ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i dag får en no­get stør­re fri­hed, kan man mu­lig­vis ri­si­ke­re at gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de lidt for stor fri­hed,” si­ger Mark Ørberg.

Han pe­ger og­så på, at Ci­vilsty­rel­sen i hvert fald prin­ci­pi­elt har væ­ret vil­lig til at se bort fra reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, hvis en fond har haft go­de grun­de til in­ve­ste­re på an­den vis. Og­så af den grund kan myn­dig­he­der­ne ha­ve vur­de­ret, at be­ho­vet for nye reg­ler var begrænset.

“Med de nu­gæl­den­de reg­ler er det mit ind­tryk, at Ci­vilsty­rel­sen und­ta­gel­ses­vist har gi­vet fon­de til­la­del­se til at in­ve­ste­re me­re end halv­de­len i ak­tier og virk­som­heds­ob­liga­tio­ner. Dis­pen­sa­tion har især væ­ret op­lagt i til­fæl­de med pro­fes­sio­nel­le be­sty­rel­ser i stør­re fon­de med pro­fes­sio­nel­le in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re til­knyt­tet,” si­ger Mark Ørberg.

Må­ske var det ik­ke ufor­nuf­tigt af Ci­vilsty­rel­sen at af­ven­te er­fa­rin­ger­ne fra fi­nanskri­sen så læn­ge, som man har gjort.

Mark Ør­berg – ph.d.-stipendiat, CBS Law

En­de­lig min­der Mark Ør­berg om, at fon­de er stif­tet med evig­he­den for øje – en sta­tus som myn­dig­he­der­ne har pligt til at vær­ne om.

“Fonds­lo­vens ud­gangs­punkt er evig­he­den, alt­så i prin­cip­pet evigtva­ren­de fon­de. Og ba­lan­cen mel­lem ri­si­ko og af­kast er an­der­le­des end i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvor lov­grund­la­get læg­ger op til en langt stør­re fri­hed. Må­ske var det ik­ke ufor­nuf­tigt af Ci­vilsty­rel­sen at af­ven­te er­fa­rin­ger­ne fra fi­nanskri­sen så læn­ge, som man har gjort,” si­ger Mark Ørberg.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.


 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer