Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Be­vil­lin­ger for fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner er gå­et tabt, for­di de al­me­ne fon­des for­mu­er i åre­vis imod fon­de og eks­per­ters øn­sker har væ­ret låst i ob­liga­tio­ner på grund af for­æl­det ju­ra. Vil­lum Fon­den an­slår, at nye reg­ler vil øge fon­dens ud­de­lin­ger med op til 75 mio. kr. om året. Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) sen­der in­den læn­ge nye reg­ler i høring.

Lars Hansen (foto: Villum Fonden)
Vil­lum Fon­den og dens di­rek­tør Lars Han­sen (bil­le­det) vur­de­rer, at fon­den med de nye in­ve­ste­rings­reg­ler år­ligt kan sen­de mel­lem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. ek­stra ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål som forsk­ning, børn og un­ges ud­dan­nel­se, kul­tur og sam­fund (fo­to: Vil­lum Fonden).

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Statistik.

Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år for­ment­lig ha­ve lig­get et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb hø­je­re, hvis fon­de­ne hav­de haft lov til at in­ve­ste­re de­res for­mu­er, som de selv øn­ske­de det.

Det står klart, ef­ter lan­dets mest ud­de­len­de al­me­ne fond, Vil­lum Fon­den, har reg­net på kon­se­kven­ser­ne af den ud­skæld­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der re­gu­le­rer de al­me­ne fon­des investeringsmuligheder.

Vil­lum Fon­den be­vil­ge­de sid­ste år 1,1 mia. kr. Men med en opblød­ning af reg­ler­ne kan fon­den frem­over sen­de mel­lem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. ek­stra ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål som forsk­ning, børn og un­ges ud­dan­nel­se, kul­tur og sam­fund, vur­de­rer fon­dens di­rek­tør Lars Hansen.

Han er­klæ­rer sig der­for og­så til­freds med, at ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) har med­delt, at han in­den læn­ge sen­der en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se i hø­ring. Den skal bl.a. gi­ve de al­me­ne fon­de mu­lig­hed for at in­ve­ste­re en stør­re del af for­mu­en i ak­tier frem for ob­liga­tio­ner ved at hæ­ve an­de­len af mid­ler, der må pla­ce­res i ak­tier, er­hvervsob­liga­tio­ner og spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser fra 50 pct. til 75 pct.

”Æn­drin­gen af be­kendt­gø­rel­sen er en rig­tig god be­slut­ning. Når de dan­ske al­me­ne fon­de kan få stør­re fri­hed til at ska­be et bed­re af­kast på de­res in­ve­ste­rin­ger, kom­mer det os al­le sam­men til gavn. Me­re forsk­ning, me­re mil­jø, me­re kunst – me­re al­men­nyt­te,” si­ger Lars Hansen.

Kan øge afkast med 60 pct.

Den vur­de­ring bli­ver bak­ket op af in­ve­ste­rings­eks­pert Ken Gam­skjær, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den uaf­hæn­gi­ge rå­d­giv­nings­virk­som­hed He­mon­to A/S, som lø­ben­de rap­por­te­rer og over­vå­ger in­ve­ste­rings­for­mu­er for 200 mia. kr.

På bag­grund af tal fra Rå­det for Af­kast­for­vent­nin­ger har han la­vet en ræk­ke fo­re­lø­bi­ge be­reg­nin­ger på, hvad re­­gel-æn­drin­­ger­­ne kan be­ty­de for fon­de­nes af­kast og der­med de år­li­ge uddelinger.

Vo­res be­reg­nin­ger vi­ser na­tur­ligt, at fon­de­ne kan øge de­res for­ven­te­de af­kast, men end­nu me­re in­ter­es­sant, at der og­så kan op­nås et bed­re ri­si­ko­ju­ste­ret afkast.

Ken Gam­skjær – In­ve­ste­rings­eks­pert, He­mon­to A/S

Be­reg­nin­ger­ne vi­ser, at en al­men fond, der ud­nyt­ter de nye ram­mer fuldt ud, vil kun­ne øge sit for­ven­te­de af­kast med op til 60 pct. sva­ren­de til 1,50 pro­cent­po­int om året. For en fond med en for­mue på 500 mio. kr. be­ty­der det, at fon­den får 7,5 mio. me­re til ud­de­lin­ger om året.

”Vo­res be­reg­nin­ger vi­ser na­tur­ligt, at fon­de­ne kan øge de­res for­ven­te­de af­kast, men end­nu me­re in­ter­es­sant, at der og­så kan op­nås et bed­re ri­si­ko­ju­ste­ret af­kast. Det be­ty­der helt kon­kret, at fon­de­ne kan få me­re ud af de­res for­mue med den sam­me ri­si­kopro­fil,” for­tæl­ler Ken Gam­skjær, der og­så un­der­vi­ser i po­­r­te­­føl­je- og ri­si­kosty­ring ved Aar­hus Universitet.

‘Sikre’ investeringer

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen med si­ne de­tal­je­re­de in­ve­ste­rings­reg­ler har i åre­vis væ­ret stærkt kri­ti­se­ret af et kor af stem­mer fra bå­de pro­fes­so­rer, po­li­ti­ke­re, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger for at kvæ­le sel­ve den al­men­nyt­te, som fon­de­ne er sat i ver­den for at skabe.

Me­nin­gen med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er at for­hin­dre, at fonds­be­sty­rel­ser­ne fo­re­ta­ger ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald mi­ster den fond­s­ka­pi­tal, som stif­te­ren har ind­kaps­let i fonden.

De al­me­ne fon­de skal iføl­ge de nu­væ­ren­de reg­ler læg­ge mindst halv­de­len af for­mu­en i så­kaldt sik­re ak­ti­ver så­som stats- el­ler realkreditobligationer.

Men den øko­no­mi­ske vir­ke­lig­hed har æn­dret sig, si­den reg­ler­ne i sin tid blev for­mu­le­ret. De ‘sik­re’ ak­ti­ver gi­ver stort set ik­ke no­get af­kast læn­ge­re, og der­for kan man­ge af fon­de­ne i dag ud­de­le mar­kant min­dre end tidligere.

Fle­re fon­de har så­le­des vur­de­ret, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sens reg­ler om­trent har hal­ve­ret de­res al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Blandt kri­ti­ker­ne har og­så væ­ret pro­fes­sor og fonds­for­sker An­ker Brink Lund og No­vo Nor­disk Fonds Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, beg­ge fra CBS.

”Når jeg har yt­ret be­kym­ring om tolk­nin­gen af an­brin­gel­ses­reg­ler­ne, så er det for­di de fo­re­kom­mer for­æl­de­de, og for fon­de er me­get svæ­re at slip­pe ud af. Un­der de nu­væ­ren­de for­hold er reg­ler­ne en ri­si­ko for fon­de­ne sna­re­re end en be­skyt­tel­se af stif­ters vil­je,” kon­klu­de­re­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund i 2017.

Ste­en Thom­sen er hel­ler ik­ke til­hæn­ger af in­ve­ste­rings­reg­ler­ne og har ar­gu­men­te­ret for helt at drop­pe al­le re­strik­tio­ner for i ste­det at la­de in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken væ­re op til fondsbestyrelserne.

”Jeg me­ner fak­tisk ik­ke, at det er myn­dig­he­der­nes op­ga­ve at kig­ge ef­ter, hvor­dan fon­de­ne an­brin­ger de­res mid­ler. Det bør Ci­vilsty­rel­sen ik­ke blan­de sig i, og der­for bør man helt af­skaf­fe an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen,” sag­de Ste­en Thom­sen i 2017.

Justitsministeriet: Høring på trapperne

Selv­om en æn­dring af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen har væ­ret ef­ter­lyst i åre­vis og ef­ter bå­de fon­des og eks­per­ters vur­de­ring har ko­stet sam­fun­det mil­li­o­ner af kro­ner, så vars­ler Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et nu, at en æn­dring er på trapperne.

De nye reg­ler er ble­vet for­mu­le­ret med hjælp fra Fi­nans Dan­mark, som er in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for bl.a. de ti ban­ker, som myn­dig­he­der­ne har god­kendt til at for­val­te fon­de­nes formuer.

“Ud­for­drin­ger­ne er, at som reg­ler­ne ser ud nu, får fon­de­ne for lidt af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Det be­ty­der, at fon­de­ne ik­ke kan støt­te de go­de for­mål, de er sat i ver­den for. Ju­stits­mi­ni­ste­ren er enig i, at der skal ses på reg­ler­ne, bl.a. i ly­set af det la­ve ren­te­ni­veau. Det ar­bej­de er i gang i sam­ar­bej­de med Ci­vilsty­rel­sen, som er fondsmyn­dig­hed,” op­ly­ser Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et i en skrift­lig kommentar.

In­den for kort tid for­ven­ter Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et så­le­des at sen­de en ny be­kendt­gø­rel­se i hø­ring, hvor fri­e­re mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re for­mu­en bli­ver et omdrejningspunkt.

“Det gø­res me­re flek­si­belt for fon­de­ne at in­ve­ste­re de­res for­mue. Det skal bl.a. ske ved at æn­dre kra­vet til hvor stor en del af fon­de­nes mid­ler, der skal in­ve­ste­res i ob­liga­tio­ner, fra 50 pct. til 25 pct.,” skri­ver Justitsministeriet.

Mere afkast for samme risiko

In­ve­ste­rings­eks­pert Ken Gam­skjær un­der­stre­ger, at det er vig­tigt at hu­ske på, at af­kast og ri­si­ko går hånd i hånd. Hans be­reg­nin­ger vi­ser, at en stør­re al­lo­ke­ring til ak­tier og er­hvervsob­liga­tio­ner som for­ven­tet le­der til en hø­je­re risiko.

”Hvis fon­de­ne væl­ger at pla­ce­re en stør­re an­del af mid­ler­ne i ak­tier og er­hvervsob­liga­tio­ner, kom­mer det med en pris i form af en hø­je­re ri­si­ko. Der­for stil­ler de øge­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, som æn­drings­for­sla­get fø­rer med sig, og­så stør­re krav til fonds­be­sty­rel­ser­nes ind­sigt i in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set,” si­ger Ken Gam­skjær og slår fast, at det alt an­det li­ge og­så vil be­ty­de, at der kom­mer stør­re ud­s­ving i fon­de­nes af­kast år for år.

De re­vi­de­re­de ram­mer er nød­ven­di­ge, men stil­ler og­så krav om, at man i fonds­be­sty­rel­ser­ne fremad­ret­tet for­hol­der sig langt me­re ak­tivt til, hvor­dan mid­ler­ne pla­ce­res, og hvor­dan ta­bet po­ten­ti­elt kan se ud i en krisesituation.

Ken Gam­skjær – In­ve­ste­rings­eks­pert, He­mon­to A/S

”Den nu­væ­ren­de be­kendt­gø­rel­se er så stram, at den fun­ge­rer som en for­sik­ring for, at ka­pi­tal­for­valt­nin­gen pla­ce­res kon­ser­va­tivt. De re­vi­de­re­de ram­mer er nød­ven­di­ge, men stil­ler og­så krav om, at man i fonds­be­sty­rel­ser­ne fremad­ret­tet for­hol­der sig langt me­re ak­tivt til, hvor­dan mid­ler­ne pla­ce­res, og hvor­dan ta­bet po­ten­ti­elt kan se ud i en kri­se­si­tu­a­tion – og om man kan le­ve med det," si­ger Ken Gamskjær.

Om­vendt vi­ser be­reg­nin­ger­ne, at det er mu­ligt at få mar­kant hø­je­re af­kast uden stør­re ri­si­ko. På en mid­­del-ri­si­ko po­r­te­føl­je vil af­ka­stet kun­ne øges med knap 15 pct. uden at op­ta­ge yder­li­ge­re ri­si­ko, for­kla­rer Ken Gam­skjær. Grun­den til det­te er, at yder­li­ge­re spred­ning mel­lem ak­tiv­klas­ser vil kun­ne gav­ne af­kast-ri­si­ko forholdet.

Forsker: Derfor har ændringen taget tid

Hvis samt­li­ge in­ter­es­sen­ter og eks­per­ter har an­be­fa­let en fri­e­re an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se i åre­vis, hvor­for har nye reg­ler så la­det ven­te på sig?

Iføl­ge ph.d.-stipendiat Mark Ør­berg, som ar­bej­der på en juri­disk af­hand­ling om fon­des for­mål og be­tyd­nin­gen af stif­ters vil­je ved CBS Law, kan der væ­re fle­re forklaringer.

Han øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til, om an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen bur­de ha­ve væ­ret æn­dret tid­li­ge­re. Men han pe­ger på, at fi­nanskri­sen om­kring 2008 for­ment­lig har gjort myn­dig­he­der­ne for­sig­ti­ge i for­hold til at til­la­de fon­de­ne at ta­ge fle­re investeringsrisici.

“Nog­le af de man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de måt­te sim­pelt­hen op­lø­ses el­ler sam­men­læg­ges, for­di de­res for­mue blev hal­ve­ret som føl­ge af tab på ak­tier, virk­som­heds­ob­liga­tio­ner el­ler fast ejen­dom. Især fon­de med sto­re in­ve­ste­rin­ger i pan­te­bre­ve i fast ejen­dom gav an­led­ning til pro­ble­mer, og en­kel­te fon­de stod re­elt uden ka­pi­tal. Det er selv­føl­ge­lig et pro­blem, når fonds­lo­vens prin­ci­pi­el­le ud­gangs­punkt er evigtva­ren­de fon­de,” si­ger Mark Ørberg.

Men ik­ke helt sjæl­dent ses be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som ved me­re om fon­dens ud­de­lings­om­rå­der end om in­ve­ste­rings­si­den af bestyrelsesarbejdet.

Mark Ør­berg – ph.d.-stipendiat, CBS Law

Sam­ti­dig me­ner Mark Ør­berg og­så, at den sto­re for­skel på f.eks. en uløn­net be­sty­rel­se i en lil­le al­men fond og en stor pro­fes­sio­nel fond med skar­pe in­ve­ste­rings­kom­pe­ten­cer i be­sty­rel­sen kan ha­ve be­ty­det noget.

“Min op­le­vel­se er, at langt de fle­ste be­sty­rel­ser kom­pe­tent har for­val­tet fon­dens for­mue. Men ik­ke helt sjæl­dent ses be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som ved me­re om fon­dens ud­de­lings­om­rå­der end om in­ve­ste­rings­si­den af be­sty­rel­ses­ar­bej­det. Af na­tur­li­ge år­sa­ger er be­sty­rel­ser­ne i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de me­get me­re pro­fes­sio­na­li­se­re­de end i de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de,” si­ger Mark Ør­berg og fortsætter:

“For­skel­le­ne i de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des stør­rel­se og for­skel­le i kom­pe­ten­cer hos fonds­be­sty­rel­ser­ne har må­ske gjort det lidt me­re van­ske­ligt at gen­nem­fø­re en ge­ne­rel re­vi­sion af in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Selv om det fo­re­kom­mer op­lagt, at de sto­re ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de i dag får en no­get stør­re fri­hed, kan man mu­lig­vis ri­si­ke­re at gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de lidt for stor fri­hed,” si­ger Mark Ørberg.

Han pe­ger og­så på, at Ci­vilsty­rel­sen i hvert fald prin­ci­pi­elt har væ­ret vil­lig til at se bort fra reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, hvis en fond har haft go­de grun­de til in­ve­ste­re på an­den vis. Og­så af den grund kan myn­dig­he­der­ne ha­ve vur­de­ret, at be­ho­vet for nye reg­ler var begrænset.

“Med de nu­gæl­den­de reg­ler er det mit ind­tryk, at Ci­vilsty­rel­sen und­ta­gel­ses­vist har gi­vet fon­de til­la­del­se til at in­ve­ste­re me­re end halv­de­len i ak­tier og virk­som­heds­ob­liga­tio­ner. Dis­pen­sa­tion har især væ­ret op­lagt i til­fæl­de med pro­fes­sio­nel­le be­sty­rel­ser i stør­re fon­de med pro­fes­sio­nel­le in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re til­knyt­tet,” si­ger Mark Ørberg.

Må­ske var det ik­ke ufor­nuf­tigt af Ci­vilsty­rel­sen at af­ven­te er­fa­rin­ger­ne fra fi­nanskri­sen så læn­ge, som man har gjort.

Mark Ør­berg – ph.d.-stipendiat, CBS Law

En­de­lig min­der Mark Ør­berg om, at fon­de er stif­tet med evig­he­den for øje – en sta­tus som myn­dig­he­der­ne har pligt til at vær­ne om.

“Fonds­lo­vens ud­gangs­punkt er evig­he­den, alt­så i prin­cip­pet evigtva­ren­de fon­de. Og ba­lan­cen mel­lem ri­si­ko og af­kast er an­der­le­des end i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvor lov­grund­la­get læg­ger op til en langt stør­re fri­hed. Må­ske var det ik­ke ufor­nuf­tigt af Ci­vilsty­rel­sen at af­ven­te er­fa­rin­ger­ne fra fi­nanskri­sen så læn­ge, som man har gjort,” si­ger Mark Ørberg.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.


 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer