FV19 fondspolitik: Det vil Dansk Folkeparti

Dansk Folke­parti er villig til at hæve konsoli­de­rings­fra­dra­get, hvis det viser sig, at staten får langt flere penge ind end forud­set. Sam­tidig vil par­tiets erhvervs­ordfører Hans Kris­ti­an Skib­by gerne kig­ge på såvel opløs­nings­reg­ler for de alme­ne fon­de som på fon­de­nes lov­mæs­si­ge pla­ce­ring i frem­ti­den.

FV19: fondspolitik

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de stil­ler i en ræk­ke ar­tik­ler skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik. Læs ar­tik­ler­ne her:

Frem til årets fol­ke­tings­valg stil­ler Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik og sva­rer på en ræk­ke spørgs­mål om fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge rol­le i sam­fun­det og om de ram­me­vil­kår, som fon­de­ne ope­re­rer un­der. Spørgs­må­le­ne føl­ger blandt an­det op på nog­le af de pro­ble­mer, som fonds­le­del­ser, eks­per­ter og rå­d­gi­ve­re har på­pe­get i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de ram­mer for Go­de donationer.

Par­ti num­mer tre er Dansk Fol­ke­par­ti – re­præ­sen­te­ret af er­hvervsord­fø­rer Hans Kri­sti­an Skibby.

I 2017 ud­del­te den dan­ske fonds­sek­tor i alt 17,1 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål. Det var en stig­ning på 400 mio. kr. i for­hold til året før. Hvis fon­de­ne hol­der det­te ni­veau frem til 2025, vil det sva­re til, at fon­de­nes ud­de­lin­ger er 3,5 gan­ge stør­re end re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske rå­de­rum i perioden.

– Hvil­ke am­bi­tio­ner har Dansk Fol­ke­par­ti på fonds­om­rå­det – for hen­holds­vis er­hvervs­dri­ven­de fon­de og al­me­ne fon­de – i den kom­men­de valgperiode?

”Det er jo ik­ke så­dan, at vi la­ver val­go­p­læg om­kring fon­de, for så tror jeg ik­ke, at vi vil­le få ret man­ge stem­mer. Fon­de er på den må­de ik­ke højak­tu­el­le i for­hold til sto­re an­non­ce­kampag­ner og gli­tret re­k­la­me­pa­pir, men vi kan hver­ken und­væ­re de er­hvervs­dri­ven­de el­ler de al­me­ne fon­de i Dan­mark. Det lig­ger fast.”

”De er­hvervs­dri­ven­de fon­de ge­ne­re­rer bå­de frem­drift, in­nova­tion, ud­vik­ling af dan­ske ar­bejds­plad­ser, gi­ver eks­port og alt mu­ligt an­det, og beg­ge ty­per fon­de er med til at fi­nan­si­e­re man­ge ting, der må­ske el­lers ik­ke kan la­de sig gø­re. Så vi skal sør­ge for, at der er go­de be­tin­gel­ser for fon­de i Dan­mark – bå­de de er­hvervs­dri­ven­de og de almene.”

Fondene har stor betydning

Fle­re fon­de er be­gyndt at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk – de vil la­ve sam­funds­for­an­drin­ger ud fra de­res fonds­stra­te­gi­er. Fon­de­ne bi­dra­ger på vel­færds­om­rå­der som forsk­ning, ud­dan­nel­se, kunst og kul­tur og til for­e­nings­li­vet i Dan­mark. Sam­ti­dig bi­dra­ger man­ge af de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­des sel­ska­ber med vækst, be­skæf­ti­gel­se og skat­te­be­ta­lin­ger i Danmark.

– Hvad me­ner I som par­ti om den be­tyd­ning, fonds­sek­to­ren har for sam­fun­det i dag?

”Fonds­sek­to­ren har me­get stor be­tyd­ning qua de­res øko­no­mi­ske mas­se, og de bi­dra­ger med en ik­ke ube­ty­de­lig del af fi­nan­si­e­rin­gen til de skit­se­re­de om­rå­der, og det er fint.”

Me­ner du, at Dansk Fol­ke­par­ti og Fol­ke­tin­get ge­ne­relt har til­stræk­ke­ligt fo­kus på at un­der­støt­te en fort­sat po­si­tiv ud­vik­ling for fondssektoren?

”Jeg me­ner, vi har til­stræk­ke­ligt fo­kus, men jeg si­ger ik­ke, at al­ting er per­fekt. Fon­de­nes vil­kår er til lø­ben­de dis­kus­sion i skat­te­for­ligskred­se, ved fi­nans­lo­vs­dis­kus­sio­ner og på er­hvervs­om­rå­det, hvor jeg er med. Og kom­mer der æn­drin­ger i fon­de­nes vil­kår og ram­mer, skal de selv­føl­ge­lig af­spej­les i, at vi sta­dig­væk har rig­tig go­de ram­mer for fon­de i Danmark.”

Vil ikke være smagsdommer

Man­ge fon­de op­le­ver, at de i de se­ne­ste år er be­gyndt at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser. Men det stri­der imod fon­de­nes selv­for­stå­el­se, som går ud på, at de skal bi­dra­ge med no­get ek­stra – de skal gø­re ka­gen stør­re. Sær­ligt på kul­tu­r­om­rå­det for­sø­ger mu­se­er og te­a­tre at træk­ke fonds­mid­ler ind til at kla­re driften.

– Hvor­dan ser Dansk Fol­ke­par­ti på de pri­va­te fon­des rol­le? Er det okay, at fon­de­ne bli­ver pres­set til at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser? El­ler skal fonds­mid­ler væ­re no­get, der kom­mer oven på vel­færds­sta­ten – alt­så cre­men på kagen?

”Jeg vil ik­ke væ­re smags­dom­mer over for, hvad fon­de­ne skal støt­te, og hvad de ik­ke skal støt­te. Her må fon­de­ne af­ve­je, om an­søg­nin­ger­ne lig­ger in­den for de­res fonds­ram­me el­ler ej.”

”Det er svært at si­ge, hvad der er flø­de­skum, og hvad der ik­ke er flø­de­skum. Al­le fon­de har nog­le ram­mer for, hvor­dan de vil ud­lod­de, og hvad de vil ud­lod­de til. Hvis fon­de­ne me­ner, at de pro­jek­ter el­ler øn­sker, der måt­te kom­me, ik­ke lig­ger in­den for det, skal de selv­føl­ge­lig kun­ne si­ge nej. Det skal jeg som po­li­ti­ker ik­ke blan­de mig i.”

Der skal kigges på konsolideringsfradraget

Fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag er ble­vet re­du­ce­ret fra 25 pro­cent til 4 pro­cent. Det går ud over ud­de­lin­ger­ne sær­ligt fra min­dre og mel­lem­sto­re fon­de. Sam­ti­dig pe­ger un­der­sø­gel­ser på, at statskas­sen får fle­re pen­ge i kas­sen, end det var me­nin­gen, da Fol­ke­tin­get vedt­og reduktionen.

– Vil Dansk Fol­ke­par­ti hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get igen ef­ter valget?

”Hvis det vi­ser sig, at sta­ten får langt fle­re pen­ge ind end for­ud­set, så er Dansk Fol­ke­par­ti vil­lig til at hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get igen. Der var al­le­re­de en del usik­ker­hed, da loven blev ved­ta­get, så det vil væ­re op­lagt at få kig­get på det igen.”

Man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de ser de­res for­mu­er bli­ve ud­hu­let af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger blandt an­det på grund af den sær­li­ge an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der be­græn­ser hvad for­mu­en må in­ve­ste­res i. Fle­re fonds­ret­s­eks­per­ter og eks­per­ter i fond­s­ø­ko­no­mi pe­ger på, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er for re­strik­tiv og utids­sva­ren­de. Nog­le af dem me­ner, at in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en bør lig­ge un­der fonds­le­del­sens al­min­de­li­ge er­stat­nings­ansvar og ik­ke un­der ri­gi­de in­ve­ste­rings­reg­ler la­vet i Justitsministeriet.

– Hvad me­ner Dansk Folkeparti?

”Jeg ken­der ik­ke til an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, men Dansk Fol­ke­par­ti har ik­ke no­get øn­ske om at ha­ve ri­gi­de sy­ste­mer, som stil­ler for snæv­re krav til fon­de­ne. Så er der kri­tik af de ad­mi­ni­stra­ti­ve krav, som stil­les til fon­de, skal det selv­føl­ge­lig ud­re­des og un­der­sø­ges. Hvis det er for ri­gidt, gi­ver det god me­ning at æn­dre det, men det skal un­der­sø­ges først.”

Vil gerne se på opløsningsregler

Man­ge min­dre fon­de har få­et af­slag på at la­de fon­de op­lø­se, så for­mu­en kan ud­de­les til fon­dens go­de for­mål over en 10-årig pe­ri­o­de. Ci­vilsty­rel­sens prak­sis har væ­ret, at fon­de kun kan op­lø­ses, hvis for­mu­en er un­der 1 mio. kr. Den græn­se har de net­op hæ­vet til 2 mio. kr., men det æn­drer ik­ke ved pro­ble­met, at ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger i stort om­fang spi­ser ind­tæg­ter­ne op, og at der of­te er in­gen el­ler me­get få pen­ge til uddelinger.

– Me­ner Dansk Fol­ke­par­ti, at man bur­de ind­fø­re lem­pe­li­ge­re op­løs­nings­reg­ler, så små­fonds­for­mu­er kan ud­de­les til formålet?

”Det er i hvert fald ik­ke no­get kar­di­nal­punkt for Dansk Fol­ke­par­ti, at vi skal ha­ve nog­le ri­gi­de ad­mi­ni­stra­ti­ve krav, som gør, at der ik­ke er no­get at ud­lod­de, for­di al­le pen­ge­ne går til ad­mi­ni­stra­tion. Så vi er me­get vel­vil­li­ge til at for­hand­le om, hvor den græn­se skal gå.”

I 1991 af­skaf­fe­de man fonds­re­gi­stret – så in­gen i dag har det sam­le­de over­blik over, hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de der re­elt er i Dan­mark. Ej hel­ler, hvor sto­re for­mu­er de har. Man me­ner, der er om­kring 10.000, hvoraf om­kring 4.000 ud­de­ler penge.

– Skul­le man over­ve­je at ge­nind­fø­re et fondsregister?

”Der skal væ­re en me­ning og en for­nuft med et så­dant re­gi­ster, og hvis kon­klu­sio­nen til­ba­ge i 1991 var, at re­gi­stret ik­ke ud­fyld­te en næv­ne­vær­dig rol­le, skal det jo i hvert fald un­der­sø­ges, om be­grun­del­ser­ne for at af­skaf­fe re­gi­stret sta­dig­væk er aktuelle.”

Kontrol af fondene

Kon­trol­len af de om­kring 1.350 er­hvervs­dri­ven­de fon­de lig­ger un­der Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 8 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. F.eks. er til­syns­che­fen og­så chef for hvid­va­sk­om­rå­det, bo­li­gre­gu­le­ring og ejen­doms­mæg­ling. Eks­per­ter på­pe­ger, at fondsmyn­dig­he­den er vold­somt underbemandet.

– Me­ner Dansk Fol­ke­par­ti, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de er­hvervs­dri­ven­de fonde?

”Vi hø­rer tit, at der er en for lil­le nor­me­ring al­le mu­li­ge ste­der, og det kan jo væ­re svært at si­ge, hvem der skal ha­ve me­re, og hvem der skal ha­ve min­dre. Men hvis nog­le me­ner, at tin­ge­ne ik­ke bli­ver kon­trol­le­ret til­stræk­ke­ligt el­ler fulgt op på, så­dan som de skal, så skal de selv­føl­ge­lig gø­re myn­dig­he­der­ne op­mærk­som på det. Og så har res­sort­mi­ni­ste­ren på om­rå­det ef­ter vo­res op­fat­tel­se pligt til at rej­se de sa­ger. Myn­dig­heds­op­ga­ven skal al­tid væ­re sik­ret, så kri­tik af myn­dig­heds­op­ga­ven skal man se al­vor­ligt på.”

Kon­trol­len af de om­kring 10.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 10 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. Iføl­ge kon­tor­che­fen i fond­s­kon­to­ret bru­ger de halv­de­len af de­res res­sour­cer på fonds­om­rå­det – alt­så om­kring 5 årsværk.

– Me­ner Dansk Fol­ke­par­ti, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de al­me­ne, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde?

”Det kan væ­re svært for par­ti­er­nes res­sort­ord­fø­re­re at ha­ve en vur­de­ring af et så­dant spørgs­mål – med min­dre vi bli­ver fo­re­lagt op­lys­nin­ger el­ler har mø­der med dan­ske fon­de, el­ler hvem det nu kun­ne væ­re, der vil­le kom­me med en kri­tik om mang­len­de til­syn af de al­me­ne fonde.”

”Så igen, hvis nog­le me­ner, at kon­trol­myn­dig­he­der­ne ik­ke bru­ger til­stræk­ke­ligt med res­sour­cer på det her om­rå­de, så må de gå til mi­ni­ste­ren med res­sor­t­om­rå­det med den be­kym­ring, og så er det mi­ni­ste­rens pligt at få det belyst.”

Måske ét ministerium

I dag hø­rer fon­de­ne ind un­der to for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger – og der­med to for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er. Er­hvervs­dri­ven­de fon­de hø­rer un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et, og al­me­ne fon­de hø­rer un­der Justitsministeriet.

– Vil­le det væ­re en ide at æn­dre på det – nu fon­de­ne med sta­digt stør­re ud­de­lin­ger får en sti­gen­de be­tyd­ning i det dan­ske samfund?

”Det vil jeg ger­ne væ­re med til at få un­der­søgt. Umid­del­bart ly­der det me­get na­tur­ligt, at fon­de­ne lå ét sted frem­for to for­skel­li­ge ste­der. Så det vil vi ger­ne se po­si­tivt på, men vi skal selv­føl­ge­lig vi­de, hvil­ket grund­lag vi gør tin­ge­ne på. Så det må vi undersøge.”

Blå bog

Hans Kri­sti­an Ski­b­by er ud­dan­net spe­ditør, har ar­bej­det som pro­jekt­spe­ditør, lo­gi­stik­chef, la­ger­chef og trans­portansvar­lig i for­skel­li­ge pri­va­te virk­som­he­der. Han har sid­det i Fol­ke­tin­get si­den 2005.

Hans Kri­sti­an Ski­b­by er valgt i Østjyl­lands Stor­kreds. Han er er­hvervsord­fø­rer og vækstordfører.

Nej til erhvervsdrivende fonde i andre EU-lande

Skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen har la­vet en af­ta­le med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre om at gø­re det skat­te­frit at over­dra­ge virk­som­he­der til er­hvervs­dri­ven­de fon­de. En af­ta­le, der i lø­bet af i år skal ud­mønte sig i et lov­for­slag og si­den ved­ta­gel­se af de nye regler.

– Hvad me­ner Dansk Fol­ke­par­ti om aftalen?

”Dansk Fol­ke­par­ti er ik­ke en del af af­ta­len, da mo­del­len for at få fle­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de og­så un­der­støt­ter skat­te­mæs­sigt, at en dansk virk­som­hed bli­ver til en er­hvervs­dri­ven­de fond i et an­det EU-land. Vi me­ner ik­ke, at man skat­te­mæs­sigt skal un­der­støt­te, at fir­ma­er po­ten­ti­elt flyt­ter ud af landet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Skribent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer