FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer tre er Dansk Folkeparti – repræsenteret af erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Dansk Folkeparti på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Det er jo ikke sådan, at vi laver valgoplæg omkring fonde, for så tror jeg ikke, at vi ville få ret mange stemmer. Fonde er på den måde ikke højaktuelle i forhold til store annoncekampagner og glitret reklamepapir, men vi kan hverken undvære de erhvervsdrivende eller de almene fonde i Danmark. Det ligger fast.”
”De erhvervsdrivende fonde genererer både fremdrift, innovation, udvikling af danske arbejdspladser, giver eksport og alt muligt andet, og begge typer fonde er med til at finansiere mange ting, der måske ellers ikke kan lade sig gøre. Så vi skal sørge for, at der er gode betingelser for fonde i Danmark – både de erhvervsdrivende og de almene.”
Fondene har stor betydning
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Fondssektoren har meget stor betydning qua deres økonomiske masse, og de bidrager med en ikke ubetydelig del af finansieringen til de skitserede områder, og det er fint.”
Mener du, at Dansk Folkeparti og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Jeg mener, vi har tilstrækkeligt fokus, men jeg siger ikke, at alting er perfekt. Fondenes vilkår er til løbende diskussion i skatteforligskredse, ved finanslovsdiskussioner og på erhvervsområdet, hvor jeg er med. Og kommer der ændringer i fondenes vilkår og rammer, skal de selvfølgelig afspejles i, at vi stadigvæk har rigtig gode rammer for fonde i Danmark.”
Vil ikke være smagsdommer
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Dansk Folkeparti på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Jeg vil ikke være smagsdommer over for, hvad fondene skal støtte, og hvad de ikke skal støtte. Her må fondene afveje, om ansøgningerne ligger inden for deres fondsramme eller ej.”
”Det er svært at sige, hvad der er flødeskum, og hvad der ikke er flødeskum. Alle fonde har nogle rammer for, hvordan de vil udlodde, og hvad de vil udlodde til. Hvis fondene mener, at de projekter eller ønsker, der måtte komme, ikke ligger inden for det, skal de selvfølgelig kunne sige nej. Det skal jeg som politiker ikke blande mig i.”
Der skal kigges på konsolideringsfradraget
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Dansk Folkeparti hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Hvis det viser sig, at staten får langt flere penge ind end forudset, så er Dansk Folkeparti villig til at hæve konsolideringsfradraget igen. Der var allerede en del usikkerhed, da loven blev vedtaget, så det vil være oplagt at få kigget på det igen.”
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Dansk Folkeparti?
”Jeg kender ikke til anbringelsesbekendtgørelsen, men Dansk Folkeparti har ikke noget ønske om at have rigide systemer, som stiller for snævre krav til fondene. Så er der kritik af de administrative krav, som stilles til fonde, skal det selvfølgelig udredes og undersøges. Hvis det er for rigidt, giver det god mening at ændre det, men det skal undersøges først.”
Vil gerne se på opløsningsregler
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Dansk Folkeparti, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Det er i hvert fald ikke noget kardinalpunkt for Dansk Folkeparti, at vi skal have nogle rigide administrative krav, som gør, at der ikke er noget at udlodde, fordi alle pengene går til administration. Så vi er meget velvillige til at forhandle om, hvor den grænse skal gå.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Der skal være en mening og en fornuft med et sådant register, og hvis konklusionen tilbage i 1991 var, at registret ikke udfyldte en nævneværdig rolle, skal det jo i hvert fald undersøges, om begrundelserne for at afskaffe registret stadigvæk er aktuelle.”
Kontrol af fondene
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Dansk Folkeparti, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Vi hører tit, at der er en for lille normering alle mulige steder, og det kan jo være svært at sige, hvem der skal have mere, og hvem der skal have mindre. Men hvis nogle mener, at tingene ikke bliver kontrolleret tilstrækkeligt eller fulgt op på, sådan som de skal, så skal de selvfølgelig gøre myndighederne opmærksom på det. Og så har ressortministeren på området efter vores opfattelse pligt til at rejse de sager. Myndighedsopgaven skal altid være sikret, så kritik af myndighedsopgaven skal man se alvorligt på.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Dansk Folkeparti, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Det kan være svært for partiernes ressortordførere at have en vurdering af et sådant spørgsmål – med mindre vi bliver forelagt oplysninger eller har møder med danske fonde, eller hvem det nu kunne være, der ville komme med en kritik om manglende tilsyn af de almene fonde.”
”Så igen, hvis nogle mener, at kontrolmyndighederne ikke bruger tilstrækkeligt med ressourcer på det her område, så må de gå til ministeren med ressortområdet med den bekymring, og så er det ministerens pligt at få det belyst.”
Måske ét ministerium
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Det vil jeg gerne være med til at få undersøgt. Umiddelbart lyder det meget naturligt, at fondene lå ét sted fremfor to forskellige steder. Så det vil vi gerne se positivt på, men vi skal selvfølgelig vide, hvilket grundlag vi gør tingene på. Så det må vi undersøge.”
Blå bogHans Kristian Skibby er uddannet speditør, har arbejdet som projektspeditør, logistikchef, lagerchef og transportansvarlig i forskellige private virksomheder. Han har siddet i Folketinget siden 2005.
Hans Kristian Skibby er valgt i Østjyllands Storkreds. Han er erhvervsordfører og vækstordfører.
Nej til erhvervsdrivende fonde i andre EU-lande
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad mener Dansk Folkeparti om aftalen?
”Dansk Folkeparti er ikke en del af aftalen, da modellen for at få flere erhvervsdrivende fonde også understøtter skattemæssigt, at en dansk virksomhed bliver til en erhvervsdrivende fond i et andet EU-land. Vi mener ikke, at man skattemæssigt skal understøtte, at firmaer potentielt flytter ud af landet.
