De forskningsfinansierende fonde vil formulere en samfundsvision for Danmark, hvor viden og forskning spiller en central rolle.
Ambitionen blev meldt ud, da Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for nylig inviterede politikere, universiteter og fonde til Forskningspolitisk Årsmøde med paneldebat om bl.a. fondenes rolle i den frie forskning.
Mod slutningen af debatten tog bestyrelsesformand i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher ordet fra publikumsrækkerne:
Der, hvor fondene kan spille en rolle, er, i forhold til at få lavet en vision for, hvor Danmark er henne i 2030. Her tror jeg i virkeligheden, at uddannelse og forskning kommer til at betyde rigtig, rigtig meget.
Flemming Besenbacher – bestyrelsesformand, Carlsbergfondet
“Der, hvor fondene kan spille en rolle, er, i forhold til at få lavet en vision for, hvor Danmark er henne i 2030. Her tror jeg i virkeligheden, at uddannelse og forskning kommer til at betyde rigtig, rigtig meget,” sagde Flemming Besenbacher.
Han understregede, at mange af tidens største samfundsudfordringer kun kan løses ved at inddrage forskning og forskere:
“Når vi ser på den verden, vi lever i i dag, er det en ekstremt kompleks verden med klimaudfordringer, demografiske udfordringer, økonomiske udfordringer osv. Så derfor betyder forskning rigtig meget,” sagde Flemming Besenbacher.
Han sammenlignede ambitionen om at formulere en samfundsvision med 1950'ernes og 1960'ernes arbejde med at give retning til fremtidens Danmark:
“Her prøvede man at tegne velfærdssamfundet de næste 50 år ved at sætte folk sammen fra forskning, kulturverdenen, politikere og embedsfolk.”
Villum Fonden: Vi har en fantastisk mulighed
Villum Fondens forskningsdirektør Thomas Bjørnholm deltog også i mødet. Og han er enig i, at der er behov for en samfundsvision, som bygger på forskning:
“Danmark har en ambition om, at vi i 2030 skal være omstillet til et digitalt og vidensbaseret samfund. Det har en helt masse implikationer. Men den drivende kraft er jo, at vi er på fronten af viden. Og der kan de forskningsfinansierende fonde, inklusiv Villum Fonden, jo spille en stor rolle ved at understøtte, at vi har de fremmeste forskere på de danske universiteter, som kan udveksle viden med de fremmeste forskere udenfor," siger Thomas Bjørnholm.
Han understreger, at der i Danmark er et stort potentiale, som fondene kan være med til at indfri:
“De mennesker, som kan se et behov for hidtil ukendt viden og bruge ti år på at fylde den tomme plet på landkortet, er der ikke ret mange af i verden. I Danmark er vi rigtig godt med. Men vi mangler de sidste ti pct. for at være fuldstændig i toppen."
Thomas Bjørnholm lægger vægt på, at investering i de klogeste hoveder kan skabe ringe i vandet, som kan komme resten af samfundet til gode:
“Hvis vi kan få Danmark derop, så vil der være rigtig mange positive afledte almennyttige effekter. F.eks. et levende innovationsøkosystem. Så visionen skal få os derop, hvor vi kan få glæde af de afledte effekter både på økonomien og andre samfundsudfordringer," siger Thomas Bjørnholm.
Han opfordrer derfor alle de centrale aktører på området til at handle nu:
"Lad os nu sætte os ned og lave en plan. Vi har faktisk en helt fantastisk mulighed i Danmark, hvis vi kan finde fælles fodslag blandt universiteter, ministerier og fonde. Så har vi både udøverne af forskningen, dem, der sætter de lovgivningsmæssige rammer og dem, der kan komme med højoktan-benzinen, nemlig fondene.”
Tillid til universiteterne mangler
Selvom både Thomas Bjørnholm og Flemming Besenbacher gerne vil gøre forskning til et centralt element i visionen for fremtidens samfund, så pegede Flemming Besenbacher på Forskningspolitisk Årsmøde også på en i hans øjne alvorlig forhindring:
“Når man bevæger sig ind, hvor det virkelig gælder – eksempelvis i Finansministeriet – så findes den tillid ikke til universiteterne, som burde være der i Danmark i dag. Det er bare et faktum,” sagde han.
Forskningsordførerne Sofie Carsten Nielsen (R), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), og Merete Scheelsbeck (K) i debatpanelet var enige om, at den statslige investering i forskningen bør øges, nu hvor de private fonde prioriterer området massivt.
Men som Flemming Besenbacher understregede de også, at tilliden til universiteterne skal øges for at kunne tiltrække flere skattekroner:
“En større investering i forskning forudsætter tillid fra Finansministeriet. Og hvis universiteterne skal vises den tillid, så skal de kunne byde ind i den vision, som jeg synes Flemming Besenbacher så fint talte om. Det er fuldstændig afgørende for Danmarks fremtid, at vi investerer mere i uddannelse og forskning. Universiteterne er derfor nødt til at finde en fortælling,” sagde Sofie Carsten Nielsen og henvendte sig til rektor på Københavns Universitet Henrik Wegener:
Hvis jeg skal skaffe opbakning til massivt flere basismidler, så er der nødt til at indfinde sig en åbenhed. Vi hører ikke om, hvad I på universiteterne vil bruge pengene på. Vi hører mest om, at I slås med hinanden om dem.
Sofie Carsten Nielsen – Forskningsordfører, Radikale Venstre
“Hvis jeg skal skaffe opbakning til massivt flere basismidler, så er der nødt til at indfinde sig en åbenhed. Vi hører ikke om, hvad I på universiteterne vil bruge pengene på. Vi hører mest om, at I slås med hinanden om dem.”
Jens Henrik Thulesen Dahl erklærede sig enig i, at tilliden til universiteterne kunne blive stærkere, selvom han også så tegn på en positiv udvikling:
“Da jeg startede for syv år siden, der var ikke det samme niveau af tillid til, at universiteterne – specielt ikke på tværs – kunne løse ret meget. Det tror jeg mere på i dag. Der skal stadig arbejdes på det for at få den brede politisk anerkendelse af det, men jeg tror, at vi er godt i vej,” sagde han.
Enighed om flere midler til forskning
Både Sofie Carsten Nielsen, Merete Scheelsbeck og Jens Henrik Thulesen Dahl var enige om, at det er på tide med flere statslige midler til forskningen:
“Midlerne skal selvfølgelig øges, så snart der kommer flere penge fra fondene. Og vi er sådan set også optaget af, at vi generelt får øget basismidlerne, så universiteterne også kan absorbere den fantastiske støtte, der kommer fra fondene,” sagde Merete Scheelsbeck.
“Vi står foran en diskussion om basismidler. I den sammenhæng er det oplagt at tale om at sikre en ordentlige balance. Der skal være tilstrækkelige basismidler til, at det giver mening [for forskerne, red.] at komme ud at søge fondsmidler,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl.
“For mig er der ingen tvivl. Vi skal have en ny globaliseringsaftale. Nu hvor det går godt, skal der en saltvandsindsprøjtning til i forhold til basismidler. Midlerne skal gå til langsigtede mål og fleksibilitet. Det er afgørende. Men det kræver, at der er opbakning til det, og at investeringen har en retning – en samlet fortælling – for det lever politikerne af at kunne lave,” sagde Sofie Carsten Nielsen.
KU: Vil gerne gøre universiteterne til samfundsmotor
Henrik Wegener tilsluttede sig idéen om at placere forskning centralt i en vision for samfundet. Han deltog sidste år i en gruppe på ti rektorer i et tre-dages rådgivningsmøde med premierministeren og vicepremierministeren fra Singapore med fokus på universiteternes rolle i Singapores udvikling:
“Og hvor ville det dog være fantastisk, hvis vi herhjemme kunne gøre det samme på et passende politisk niveau. Jeg vil faktisk gerne gøre universiteterne til motoren i de næste tyve års udvikling i det danske samfund. Hvordan gør vi det? Lad os gerne tage rektorer ind udefra og få dem til at kigge på os. Vi vil meget gerne udfordres. Men vi vil også gerne have opmærksomhed fra den øverste hylde. Ellers kommer det ikke til at flytte sig så meget, som det har potentiale til,” sluttede Henrik Wegener.
