Store lønforskelle i fondsbranchen: Medicinalfondene ligger i top

Me­d­ar­bej­der­ne i de stør­ste me­di­ci­nal­fon­de tje­ner dob­belt så me­get i løn som i de tra­di­tions­rige fon­de som Carls­berg­fon­det og A.P. Møl­ler Fon­den. År­sa­gen er en stor mang­fol­dig­hed blandt de stør­ste erhvervs­dri­ven­de fon­de, hvor nog­le har me­get bre­de ar­bejds­om­rå­der, mens an­dre er me­re fokuse­rede. Men beho­vet for man­ge spe­cia­ler kos­ter løn­kro­ner.

Store lønforskelle i fondsbranchen
I Lund­beck­fon­den tje­ner en an­sat i gen­nem­snit 1,3 mio. kr. om året, mens tal­let er 1,1 mio. kr. i No­vo Nor­disk Fon­den. Der­i­mod lig­ger de an­sat­te hos Carls­berg­fon­det la­vest med godt 682.000 kro­ner år­ligt, hvis man og­så reg­ner Tu­borg­fon­det med. Dan­marks Fon­de har op­gjort den gen­nem­snit­li­ge løn per me­d­ar­bej­der hos lan­dets stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de.

Der er sto­re for­skel­le på, hvad de an­sat­te i gen­nem­snit får i løn hos lan­dets stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det vi­ser en ny op­gø­rel­se fo­re­ta­get af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de ba­se­ret på fon­de­nes års­rap­por­ter.

Helt i top lig­ger blandt an­det No­vo Nor­disk Fon­den og Lund­beck­fon­den, vi­ser op­gø­rel­sen, der er ba­se­ret på tal for års­rap­por­ter­ne fra 2017. I Lund­beck­fon­den tje­ner en an­sat i gen­nem­snit 1,3 mio. kr. om året, mens tal­let er 1,1 mio. kr. i No­vo Nor­disk Fon­den. Der­i­mod lig­ger de an­sat­te hos Carls­berg­fon­det la­vest med godt 682.000 kro­ner år­ligt, hvis man og­så reg­ner Tu­borg­fon­det med.

Der­med læg­ger løn­ni­veau­et i fonds­bran­chen sig me­get tæt på de fi­nan­si­el­le bran­cher i Dan­mark, hvor løn­nin­ger­ne i de dan­ske ban­ker ty­pisk lig­ger om­kring 700.000 kr. år­ligt per me­d­ar­bej­der. I pen­sions­bran­chen en anel­se me­re og op mod de løn­før­en­de me­di­ci­nal­fon­de.

Vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Ni­els Pe­der Ni­el­sen fra No­vo Nor­disk Fon­den for­tæl­ler, at løn­ni­veau­et hand­ler om man­ge fak­to­rer, men for ham og­så me­get om den sto­re eks­pan­sion, der er sket i fon­den over de se­ne­ste år. Bå­de hvad an­går me­d­ar­bej­de­re, ud­de­lin­ger og sto­re stra­te­gi­ske pro­jek­ter.

”Vi har over de sid­ste ti år øget ud­de­lin­ger og ud­be­ta­lin­ger til al­men­nyt­ti­ge for­mål mar­kant, og det har gjort det mu­ligt for os at bi­dra­ge me­re end no­gen­sin­de til forsk­ning og ud­vik­ling, der kan gav­ne men­ne­sker og sam­fun­dets bæ­re­dyg­tig­hed. Den­ne ud­vik­ling har sat et be­ty­de­lig præg på an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re i fon­den, der over de se­ne­ste år er gå­et fra 32 i 2015 til 106 ved ud­gan­gen af 2018. Vi har an­sat en lang ræk­ke nye dyg­ti­ge me­d­ar­bej­de­re med aka­de­misk bag­grund in­den for for­skel­li­ge om­rå­der for at kun­ne sik­re en høj kva­li­tet i vo­res be­vil­lin­ger, og 40 pro­cent af me­d­ar­bej­der­ne har en ph.d. og dok­tor­grad el­ler beg­ge de­le,” ly­der det fra Ni­els Pe­der Ni­el­sen.

Fra Carls­berg­fon­det gør man op­mærk­som på, at man skal væ­re var­som med at sam­men­lig­ne løn­ni­veau­et mel­lem fon­de­ne på grund af de­res di­ver­si­tet i ar­bejds­op­ga­ver og vir­ke­fel­ter.

”Det er som ud­gangs­punkt svært at sam­men­lig­ne de for­skel­li­ge fon­de og de­res om­kost­nings­struk­tu­rer her­un­der løn­ni­veau­er, da or­ga­ni­sa­tions­op­byg­nin­gen er me­get for­skel­lig fra fond til fond. Der er man­ge fak­to­rer, der spil­ler ind på gen­nem­snitsløn­nin­ger. Ek­sem­pel­vis kan blot næv­nes, at det er me­get for­skel­ligt hvil­ke op­ga­ver den en­kel­te fond out­sour­cer. End­vi­de­re har det ind­fly­del­se hvil­ke op­ga­ver, der va­re­ta­ges på be­sty­rel­ses­ni­veau, og ik­ke af me­d­ar­bej­de­re i fon­det,” for­kla­rer Pe­ter Tho­strup, der er se­kre­ta­ri­ats­chef i Carls­berg­fon­det, som alt­så lig­ger i den be­sked­ne en­de af ska­la­en.

En speciel fondsbranche

Dan­marks Fon­de har op­gjort den gen­nem­snit­li­ge løn per me­d­ar­bej­der ved at di­vi­de­re fon­de­nes sam­le­de ud­gif­ter til løn og pen­sion med an­tal­let af fuld­tids­be­skæf­ti­ge­de an­sat­te. Lønud­gif­ter­ne til di­rek­tio­nen er truk­ket ud, og det sam­me er ho­nora­rer til be­sty­rel­sen, så det kun er me­d­ar­bej­der­løn­nin­ger, der ind­går.

Men det in­klu­de­rer så­le­des og­så an­dre le­den­de me­d­ar­bej­de­re, der ik­ke ind­går i di­rek­tio­nen. Har en fond man­ge af dem træk­ker det op i ni­veau­et, og det er en an­den vig­tig fak­tor, som man skal ha­ve for øje, når man sam­men­lig­ner de for­skel­li­ge løn­gen­nem­snit i fon­de­ne.

Først og frem­mest er der, som Carls­berg­fon­det på­pe­ger, me­get sto­re for­skel­le i fon­de­nes or­ga­ni­sa­tion og struk­tur. Me­di­ci­nal­fon­de­ne har ty­pisk man­ge spe­ci­a­list­funk­tio­ner, og de er med til at træk­ke løn­ni­veau­et op.

Her er Carls­berg­fon­det om­vendt kendt for den sto­re ar­bejds­byr­de, der løf­tes i sel­ve be­sty­rel­sen om­kring ud­de­lings­ar­bej­det. In­ter­na­tio­na­li­se­rin­gen er og­så værd at be­mær­ke, hvor Le­go Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Lund­beck­fon­den på hver sin må­de har me­get in­ter­na­tio­nalt sig­te.

Le­go Fon­den sær­ligt i ud­de­lin­ger­ne, der hand­ler om børns triv­sel på glo­balt plan. Me­di­ci­nal­fon­de­ne spe­ci­elt om­kring de­res in­ve­ste­rin­ger, der skal støt­te op om driftsvirk­som­he­der­ne – og­så med glo­balt sig­te om­kring in­ve­ste­rin­ger­ne. In­ve­ste­rings­folk med den slags glo­ba­le kom­pe­ten­cer er spe­ci­elt lønt­un­ge.

Her har an­dre fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger et me­re dansk sig­te i ud­de­lin­ger­ne – og nog­le gan­ge og­så i in­ve­ste­rin­ger­ne. Der kan næv­nes Tryg­fon­den, Re­al­da­nia samt A.P. Møl­ler Fon­den. Til gen­gæld kan det så spæn­de over me­get for­skel­li­ge for­mål, hvor A.P. Møl­ler Fon­den ek­sem­pel­vis har væ­ret in­de over så for­skel­li­ge ting som kunst, fol­ke­sko­len og læ­ring helt over til ho­spi­talsvæ­se­net og sund­hed. Det kræ­ver man­ge for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer i ver­dens­klas­se i en or­ga­ni­sa­tion – og her­af kan løn­dan­nel­sen for nog­le fon­de og­så gå hen at bli­ve me­re in­ter­na­tio­nal end dansk. Og­så det kan træk­ke løn­ni­veau­et i vej­ret.

”Fonds­bran­chen i Dan­mark er mod­sat det, som man­ge tror, ek­stremt al­si­dig og dif­fe­ren­ti­e­ret. De har for­skel­lig hi­sto­rie, øko­no­misk bag­grund og fo­kus, hvil­ket sik­rer en stor di­ver­si­tet i de­res sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning. Fon­de­ne er hel­ler ik­ke kon­kur­ren­ter, og der­for er det nemt for fon­de i Dan­mark at sam­ar­bej­de og ud­veks­le er­fa­rin­ger. Det er en stor for­del for fon­de­ne og, vil jeg på­stå, og­så for de­res sam­funds­mæs­si­ge ef­fekt. Fon­de­ne og de­res me­d­ar­bej­de­re kan læ­re me­get af hin­an­den. Vi op­le­ver, at vi kan til­træk­ke me­d­ar­bej­de­re og le­de­re af in­ter­na­tio­nal ka­li­ber,” for­kla­rer Ni­els Pe­der Ni­el­sen fra No­vo Nor­disk Fon­den.

Fonds­bran­chen er alt­så på fle­re punk­ter for­skel­lig fra an­dre sto­re, dan­ske bran­cher. Uden egent­lig kon­kur­ren­ce er der bed­re plads til sam­ar­bej­de og vi­den­de­ling.

”I No­vo Nor­disk Fon­den har vi stor gavn af at vi­dens­ud­veks­le med an­dre fon­de – og ik­ke kun de dan­ske. Vi har og­så et sti­gen­de sam­ar­bej­de med an­dre af de stør­ste fon­de i ver­den. Vo­res vig­tig­ste ud­for­dring er, at vi med til­stræk­ke­lig dyg­tig­hed går ind i nye ud­de­lings­om­rå­der, som fon­den har sat som stra­te­gi­ske pri­o­ri­te­ter for de næ­ste fem år. Selv­om Lund­beck­fon­den er for­skel­lig fra os, så ar­bej­der vi på sam­men­lig­ne­li­ge må­der og an­sæt­ter højtud­dan­ne­de og er­far­ne fag­spe­ci­a­li­ster ty­pisk med en vi­den­ska­be­lig bag­grund. Det over­ra­sker mig der­for ik­ke, at vi og­så har det sam­me gen­nem­snit­li­ge løn­nings­ni­veau,” til­fø­jer No­vo Nor­disk Fon­dens vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør.

Attraktive arbejdspladser

På den må­de op­le­ver bran­chen hel­ler ik­ke det sto­re løn­pres i for­bin­del­se med me­d­ar­bej­der­skift, som det kan væ­re i an­dre bran­cher med hård, di­rek­te kon­kur­ren­ce mel­lem al­min­de­li­ge er­hvervsvirk­som­he­der. Her ta­ler fon­de­ne me­re om, at ar­bej­det kan op­le­ves som et kald, og et øn­ske om at gø­re sam­fun­det bed­re.

”Min for­nem­mel­se er, at man­ge især un­ge men­ne­sker har få­et øj­ne­ne op for hvor spæn­den­de og gi­ven­de, det er at ar­bej­de i en fond, for­di man ar­bej­der for et hø­je­re for­mål, som gør en æg­te for­skel for bå­de be­vil­lings­mod­ta­ger­ne og sam­fun­det. Vi er selv­føl­ge­lig af­hæn­gi­ge af, at Carls­berg kla­rer sig godt, og vi er i he­le Carls­berg­fa­mi­li­en fuldt be­vid­ste om, at ‘it all co­mes from be­er’ – hvad en­ten det er grund­forsk­ning gen­nem Carls­berg­fon­det, kunst el­ler kul­tur gen­nem Ny Carls­berg­fon­det el­ler ci­vil­sam­fundsak­ti­vi­te­ter gen­nem Tu­borg­fon­det. Det gi­ver en helt spe­ci­el fø­lel­se af at væ­re i be­rø­ring med he­le det dan­ske sam­fund,” for­tæl­ler Pe­ter Tho­strup fra Carls­berg­fon­det.

Det sam­me gæl­der i No­vo Nor­disk Fon­den.

”Vo­res ind­tryk er, at No­vo Nor­disk Fon­den bli­ver be­trag­tet som et spæn­den­de sted at ar­bej­de. Kva­li­tet og an­tal af an­sø­ge­re op­le­ver vi som sti­gen­de. Men vi ope­re­rer på om­rå­der, hvor der er kamp om de bed­ste ta­len­ter. Man­ge af de me­d­ar­bej­de­re, vi sø­ger, er re­le­van­te bå­de i Dan­mark og glo­balt. Vi har der­for og­så et me­get stort fo­kus på at ska­be en at­trak­tiv og dy­na­misk ar­bejds­plads, hvor der læg­ges vægt på me­d­ar­bej­der­ud­vik­ling og go­de ar­bejds­vil­kår,” ly­der det fra Ni­els Pe­der Ni­el­sen.

Ud­for­drin­gen er alt­så ik­ke at skaf­fe me­d­ar­bej­de­re, men at få fat i me­d­ar­bej­de­re med de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer. Det er nem­lig ble­vet me­re po­pu­lært at ar­bej­de med bæ­re­dyg­tig­hed og filan­tro­pi i de se­ne­re år.

”Det, vi får at vi­de fra vo­res kol­le­ga­er, er, at det væg­ter sær­de­les højt at kom­me til at ar­bej­de for en fond med et filan­tro­pisk sig­te, samt et højt fag­ligt ni­veau. At man er på en ar­bejds­plads, hvis hø­je­ste mål at er væ­re til gavn for men­ne­sker og sam­fund. Jeg vil på­stå, at al­le vo­res me­d­ar­bej­de­re har nemt ved at fin­de et job an­det­steds, hvis de vil, og at det ik­ke er løn­nen, der er det bæ­ren­de ele­ment for at for­bli­ve i job­bet,” vur­de­rer Ni­els Pe­der Ni­el­sen fra No­vo Nor­disk Fon­den.

”Vi har ik­ke jo­bop­slag sær­ligt of­te. Vi op­le­ver ik­ke, at det er svært at fin­de kva­li­fi­ce­re­de me­d­ar­bej­de­re, men vi har uden tvivl set et sti­gen­de an­tal af an­sø­ge­re til vo­res jo­bop­slag de se­ne­ste år,” af­run­der Pe­ter Tho­strup fra Carls­berg­fon­det.

Så meget tjener de ansatte i Danmarks største fonde (2017)

 An­tal me­d­ar­bej­de­re, eks­kl. di­rek­tionGen­nem­snitsløn pr. me­d­ar­bej­der, eks­kl. di­rek­tion og be­sty­rel­se

[ i kr. ]
Lund­beck­fon­den151.280.000
No­vo Nor­disk Fon­den591.136.000
Aa­ge & Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond3913.000
Le­go Fon­den38899.000
Nor­­dea-fon­­den14864.000
Re­al­da­nia92774.000
Au­gusti­nus Fon­den5748.000
Tryg­fon­den40725.000
A.P. Møl­ler Fon­den18703.000
Carls­berg­fon­det (inkl. Tu­borg­fon­det)21682.000
Gen­nem­snit31872.400
  • Kil­de: Års­rap­por­ter for 2017 samt fon­de­ne selv
  • An­mærk­ning: løn­nen er in­klu­si­ve pen­sion.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…