Bestyrelserne i 139 erhvervsdrivende fonde fik sidste år påbud om at rette ind efter uddelingsreglerne i erhvervsfondsloven. Derudover behandler fondstilsynet i øjeblikket 15 kontrolsager om fonde, som har uddelt penge uden at have tilstrækkelige frie kapitalreserver.
Det er det foreløbige resultat af Erhvervsstyrelsens anmeldte temakontrol om uddelinger i de 1.370 erhvervsdrivende fonde i Danmark.
”Vi har haft fokus på fondenes uddelinger, fordi vi af og til oplever, at fondene uddeler uden at have frie reserver eller indregner uddelingerne forkert i regnskabet, eller de decideret har uddelt ulovligt,” sagde kontorchef Christine Maxner, da hun fremlagde resultaterne på JUC’s årlige fondskonference den 21. marts.
”Uddelinger er en ret afgørende del af fondenes virkeområde og eksistensberettigelse, men det er også et komplekst område, som det kan være svært at få overblik over. Formålet med temakontrollen har først og fremmest været at få et overblik over hvor mange fonde, der uddeler og hvordan complianceniveauet helt generelt ligger.”
Manglende legatarfortegnelser
Temakontrol om uddelinger
- 2 fonde fik påbud om at uddele mere ligeligt mellem uddelingsformål.
- 6 fonde har foretaget uddelinger eller ydet lån til et eller flere medlemmer af bestyrelsen. To fonde fik påbud om tilbagebetaling.
- 15 fonde har uddelt ud over de frie reserver. Tilsynet har rejst kontrolsager på dem alle.
- 20 fonde blev udtaget til kontrol af forholdet mellem frie reserver og uddelinger.
- 135 fonde fik påbud om at indsende legatarfortegnelse.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Fondsmyndighedens systematiske gennemgang viste, at det er cirka en tredjedel af erhvervsfondene, der uddeler. Siden den nye erhvervsfondslov trådte i kraft i 2015, har det været et lovkrav, at uddelende fonde skal indsende en legatarfortegnelse over uddelingerne og modtagerne. De fleste fonde har styr på formalia, men alligevel var det netop manglende bevillingsoversigter, som tegnede sig for hovedparten af påbuddene.
”Blandt de fonde, vi har kigget på, har vi påbudt 135 fonde at indsende legatarfortegnelser. Det drejede sig om ca. 34 pct. af de fonde, der havde uddelt, som skulle have en påmindelse om, at de skal indsende listen. Den skal indeholde navn og beløb for de enkelte modtagere af uddelingerne. Legatarfortegnelsen skal indsendes samtidig med, at man indsender årsrapporten. Og man kan vælge at indsende den som et særskilt dokument, således at listen ikke bliver offentliggjort. Men man kan også vælge at lade fortegnelsen være en del af ledelsesberetningen eller noterne,” forklarede Christine Maxner.
Fondstilsynet vil nu opdatere vejledningen om uddelinger og præcisere afsnittet om legatarfortegnelsen.
Ligestillede uddelingsformål
En af de problemstillinger, som for tiden optager mange fondsjurister, er spørgsmålet om hvorvidt der ligger en pligt til over tid at uddele lige meget til uddelingsformål, der er er ligestillede i vedtægterne.
Ligestillede uddelingsformål indgik således også i fondstilsynets temakontrol, og tilsynschefen forklarede, hvordan Erhvervsstyrelsen fortolker reglerne om ligestillede uddelingsformål.
”Der er ikke nogen forpligtelse til at uddele lige meget til hvert formål, men man bør have fokus på ikke helt at overse et eller flere uddelingsformål i vedtægterne,” sagde Christine Maxner.
Fondstilsynets gennemgang viste dog, at enkelte fondsbestyrelser netop har en uddelingspraksis, som ensidigt begunstiger et af uddelingsformålene. Det førte til påtale fra fondsmyndigheden.
”Vi har påbudt to fonde fremover at uddele mere ligeligt mellem deres uddelingsformål. I den ene fond var der tale om en ganske ensidig uddeling på omkring 97 pct. til det ene formål. Derfor har vi indskærpet over for fondsledelserne, at de fremover skal sikre en mere ligelig fordeling.”
Ingen pengesække samler støv
Fondstilsynet har gransket erhvervsfondenes årsregnskaber for blandt andet at vurdere forholdet mellem frie reserver og uddelinger. Ifølge fondsloven må fondene kun uddele, hvis de har frie reserver at tage af.
”Undersøgelsen viste, at 15 af de fonde, vi har kigget på, har uddelt uden at have frie reserver til det. Derfor rejste vi kontrolsager på dem alle,” sagde Christine Maxner.
Omvendt indeholder fondsloven også en bestemmelse, som betyder, at fondsbestyrelsen ikke blot kan opbygge formue uden at bruge pengene til enten det erhvervsmæssige formål eller til uddelinger. På den baggrund undersøgte tilsynet 20 fonde, som enten ikke havde uddelt, eller hvor forholdet mellem det der var uddelt og de frie reserver muligvis ikke helt harmonerede.
”Her var der dog ikke anledning til at gå videre med nogen af sagerne, da det viste sig, at alle fonde havde deres frie reserver bundet i aktiver, og der derfor ikke var tale om fonde, som havde en stor sæk penge, der lå og samlede støv,” sagde Christine Maxner.
Tilbagebetaling af uddelinger
I den alvorlige ende af uddelingsreglerne gælder også forbuddet mod at uddele penge eller yde lån til fondens stifter, bestyrelsesmedlemmer, direktion eller børn og ægtefæller til medlemmer af fondsledelsen.
Denne form for ulovlige uddelinger fandt fondstilsynet i seks erhvervsdrivende fonde, fortalte kontorchefen.
”I to af de sager har vi påbudt modtagerne at tilbagebetale de ulovligt modtagne beløb, og sagerne er nu afsluttede.”
I forbindelse med temakontrollen for 2018 har medarbejderne i Erhvervsstyrelsen desuden gennemlæst en stor del af de lovpligtige redegørelser om fondenes uddelingspolitikker. Kravet om at have en uddelingspolitik stammer også fra den nye erhvervsfondslov fra 2015, og det var derfor fjerde gang, at fondsbestyrelserne skulle redegøre for dem.
”Der er dog stadig en del fonde, der blander redegørelsen om uddelingspolitikken sammen med legatarfortegnelsen. Der er dog en forskel. Redegørelsen for uddelingspolitikken skal man lave uanset om man har uddelt eller ej. Den skal indeholde en oversigt over de hovedkategorier, man uddeler til og størrelsen af uddelingerne inden for de enkelte kategorier. Hvis man ikke har uddelt, er forventningen at man skal beskrive, hvilke tanker og planer bestyrelsen har gjort sig, når og hvis fonden skal til at uddele.”
Også i år har fondstilsynet planer om at gennemføre en temakontrol for de erhvervsdrivende fonde. Som tema for årets systematiske kontrolindsats har tilsynet valgt at se nærmere på fondenes vederlag til bestyrelsesmedlemmer og direktioner, fortalte Christine Maxner.
Kontrol, tilsyn og begrundelser
I Erhvervsstyrelsen skelner fondsmyndigheden mellem to overordnede myndighedsopgaver. Hvoraf systematiske temakontroller hører til den ene.
”Kontrollen er den del af vores arbejde, hvor vi selv tager initiativ til at undersøge nogle forhold, og tilsynsdelen er der, hvor vi får henvendelser fra fondene – for eksempel i forbindelse med vedtægtsændringer eller ekstraordinære dispositioner.”
Sidste år behandlede fondstilsynet godt 1.300 sager og ifølge kontorchefen har medarbejderne haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden på tilsynssager.
Erhvervsstyrelsens tilsynssagerKilde: Erhvervsstyrelsen
Stiftelser 32 Ændringer: – Formål 17 – Øvrige vedtægtsændringer 123 – Ledelse og revisor 680 – Øvrige ændringer (f.eks. reelle ejere,
adresse el. kapital)149 Fusioner 5 Overgang til erhvervsdrivende 12 Overgang til ikke-erhvervsdrivende 18 Tilladelse til likvidation 13 Registrering af opløsning 15 Øvrige (f.eks. ekstraordinære dispositioner,
legatarfortegnelser og aktindsigt)
260 Sager i alt i 2018 1.324
”I øjeblikket er den på otte uger for almindelige sager og fire uger for stiftelser og likvidation,” sagde Christine Maxner, som også benyttede anledningen til at give konferencens fondsrepræsentanter et god råd, hvis de ønsker at få sagerne hurtigere ekspederet:
”Vi bruger en del tid på at indhente fyldestgørende begrundelser for de ønsker og behov, fondene har for at foretage ændringer. Særligt i forhold til vedtægtsændringer vedrørende formålene, er det vigtig at huske at give gode begrundelser. Vel at mærke begrundelser, som også er i fondens interesse. Det gør det meget enklere for os at tage stilling til sagerne, hvis begrundelserne er på plads. Vi går gerne i dialog og holder møder med fondene, og vi oplever, at vi som regel siger ja til de behov, der er. Vi har en god pragmatisk tilgang til at imødekomme ønskerne, inden for de gældende rammer,” sluttede Christine Maxner.
