
Tiden er inde til, at der også bliver indført anbefalinger for god fondsledelse for de almene fonde. Det vurderer to branchekendere, mens tiåret for anbefalingerne for de erhvervsdrivende fonde nærmer sig, og mens de største almene fonde efterhånden har nået en professionalisme og en uddelingsvolumen, der kan matche de store erhvervsdrivende fonde.
"Nu har vi haft anbefalinger for de erhvervsdrivende fonde i flere år, og de har virket efter hensigten. Men jeg ser tydeligt et behov for, at anbefalingerne også gælder for de ikke-erhvervsdrivende fonde," siger Caspar Rose, advokat og lektor ved Center for Corporate Governance på CBS, som følger fondsverdenen tæt.
"Jeg undrer mig faktisk over, hvorfor der ikke er specifikke anbefalinger for de almennyttige fonde," siger Frederik Kortbæk, som er den primære initiativtager bag det nye fondsnetværk, der sidste år blev oprettet i samspil med Dansk Erhverv.
"Mange af udfordringerne med god fondsledelse går jo igen hos de både de almennyttige og de erhvervsdrivende fonde. I de almennyttige fonde har man jo tilsvarende problemstillinger med funktionsperioder, aldersgrænser, åbenhed om vederlag og uafhængighed. Og bestyrelsens og formandens opgaver går igen i samme udstrækning bortset fra de forhold, der har med driftsselskaber at gøre," siger Frederik Kortbæk, der til daglig er bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden.
Blandt Danmarks største almene fonde finder man Villum Fonden, hvis årlige uddelinger har rundet en milliard kroner, og som i dag er landets fjerde mest uddelende fond.
Højt på listen finder man også Den A.P. Møllerske Støttefond, Ole Kirks Fond, og Ny Carlsbergfondet, som uddeler flere hundrede millioner kroner årligt.
Større spring end erhvervsdrivende fonde
Og mens det især er Novo Nordisk Fonden, der under stor offentlig bevågenhed har boostet de danske fondes samlede uddelinger over de seneste år, har de almene fonde samlet set taget et større spring end de erhvervsdrivende fonde i det senest opgjorte år.
De danske fonde uddelte sammenlagt 32,4 milliarder kroner i 2022, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Heraf kom de 19,7 milliarder kroner fra de erhvervsdrivende fonde, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til 2021.
Hvis de store almene fonde får indført anbefalinger for god fondsledelse, vil det på samme måde skabe transparens og være med til at afmystificere fondenes arbejde, så der ikke opstår mytedannelser.
Caspar Rose – advokat og lektor, CBS
12,6 milliarder kroner kom fra de almene fonde og fondslignende foreninger, og det er en stigning på hele 75 procent i forhold til året før. Det skyldtes især ekstraordinært store uddelinger hos enkelte fonde, konkluderer Danmarks Statistik.
"For de store almene fonde er der helt klart et behov for, at der bliver indført anbefalinger for god fondsledelse. De uddeler midler for mange millioner på lige fod med de erhvervsdrivende fonde, og de har i dag en størrelse, en professionalisme og en bestyrelssammensætning, der gør, at det absolut er relevant med retningslinjer for, hvordan de bliver ledet," siger Caspar Rose.
"Der er selvfølgelig den forskel, at de almene fonde ikke driver en virksomhed; så det er ikke alle anbefalingerne, der er overførbare," siger han.
Blandt anbefalingerne for de erhvervsdrivende fonde er for eksempel, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne ikke samtidig sidder i bestyrelsen eller direktionen i fondens dattervirksomheder, medmindre der er tale om et helejet holdingselskab. Og at der er åbenhed om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer ejer aktier eller optioner i fondens dattervirksomheder.
"Men når det er sagt, så er der jo nogle ting, som går igen hos både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Det er for eksempel spørgsmål om rimelige vederlag, transparens og bestyrelsens sammensætning," siger Caspar Rose:
"Jeg tror helt klart, at det ville være en fordel, hvis man nedsatte et udvalg med repræsentanter for de relevante interessegrupper for at vurdere mulighederne for anbefalinger for de almene fonde."
Samme grundlæggende præmisser
Komitéen for god Fondsledelse har netop sendt en revideret version af anbefalingerne i høring. Det nye kodeks indeholder i alt 19 anbefalinger, heraf to nye anbefalinger, samt en væsentlig skærpelse og flere præciseringer til de eksisterende anbefalinger.
Da anbefalingerne i sin tid blev vedtaget, skete det med det formål "at sikre grundlaget for god ledelse af erhvervsdrivende fonde, gennemsigtighed og åbenhed om bestyrelsens arbejde samt bidrage til at højne ledelsen af erhvervsdrivende fonde."
Baggrunden for anbefalingerne var ikke mindst, at erhvervsdrivende fonde modsat andre virksomheder ikke har ejere, der kan udpege bestyrelsen eller føre kontrol med, at bestyrelsen udfører sit hverv forsvarligt.
"Ledelse af erhvervsdrivende fonde skal ske kompetent og professionelt i overensstemmelse med stifters vilje, vedtægten og den til enhver tid gældende lovgivning. Kun herved kan der blandt relevante interessenter sikres fortsat tillid til de erhvervsdrivende fonde," lyder det i begrundelsen for anbefalingerne fra 2014.
De seneste tillidsundersøgelser fra Fondenes Videnscenter vidner om, at befolkningens tillid til fondene er relativt høj, men også at tilliden er faldende. Årsagen til den dalende tillid er der ikke lavet undersøgelser om.
"Hvis de store almene fonde får indført anbefalinger for god fondsledelse, vil det på samme måde skabe transparens og være med til at afmystificere fondenes arbejde, så der ikke opstår mytedannelser. Samtidig vil anbefalinger bidrage til at sikre, at ledelsen ikke bliver for enerådig," siger Caspar Rose.
"Når bestyrelserne skal forklare og lægge frem, har det altså en utrolig god virkning, både på omverdenens tillid og på selve bestyrelsens professionalisme," siger han.
Også Frederik Kortbæk peger på, at de samme grundlæggende vilkår gør sig gældende for de almene fonde:
"Der er ikke nogen generalforsamling, og der er ikke nogen aktionærer, der kan bestemme, hvad der skal ske i bestyrelsen. Sådan nogle anbefalinger ville have en positiv effekt, det er jeg overbevist om," siger Frederik Kortbæk.
"Ganske vist kan de almene fonde jo af egen drift vælge at følge de relevante anbefalingerne for de erhvervsdrivende fonde; men det har jo overhovedet ikke den samme gennemslagskraft," siger han.
Følg eller forklarAnbefalingerne for god fondsledelse er forankret i Erhvervsfondslovens § 60, men det er ikke lovpligtigt at følge selve anbefalingerne.
Efter princippet om "følg eller forklar" er det lovpligtigt for de erhvervsdrivende fonde at udfylde en årlig redegørelse for, om fonden følger anbefalingerne, og i modsat fald forklare, hvorfor de enkelte anbefalinger ikke følges.
Kun de store almene fonde
Et tilbagevende argument i debatten om, hvorvidt de almene fonde skal være omfattet af anbefalinger, er, at gruppen omfatter flere tusinde mindre fonde, som med et lovkrav om at følge anbefalingerne eller forklare fravalget i de årlige regnskaber, vil blive ramt af en uforholdsmæssig administrativ byrde.
Både Caspar Rose og Frederik Kortbæk peger tilsvarende på, at det i tilfælde af anbefalinger for de almene fonde ville være hensigtsmæssigt at operere med en grænse for, hvor små fonde, der skal udfylde et lovpligtigt skema på samme måde som de erhvervsdrivende fonde.
"Det er klart, at det kan udgøre en administrativ byrde for særligt de små fonde, så der skal muligvis være en grænse for, hvor stor en almennyttig fond skal være, for at det bliver et lovkrav at følge eller forklare. Det har de små fonde ikke ressourcer nok til. Men de skal have mulighed for at forholde sig til anbefalingerne, uanset om de er lovpligtige eller ej," siger Frederik Kortbæk.
"Vi skal huske på, at betegnelsen ikke-erhvervsdrivende fonde dækker snart sagt alt mellem himmel og jord. Når jeg taler om anbefalinger for de ikke-erhvervsdrivende fonde, handler det om de store fonde; ellers gør man livet meget svært for de små. Det er der ikke noget godt argument for at gøre," siger Caspar Rose.
Regulering, der ikke løser hele problemet
Spørger man Steen Thomsen, som er professor og ligesom Caspar Rose tilknyttet Center for Corporate Governance på CBS, bliver idéen om anbefalinger for de almene fonde mødt med forbehold. Han var medlem af Erhvervsfondsudvalget, som i 2012 stod bag et udkast til anbefalingerne for de erhvervsdrivende fonde samt anbefalingen om at nedsætte Komitéen for god Fondsledelse.
"Anbefalingerne har virket godt for de erhvervsdrivende fonde, og fondene oplever dem ikke som en stor byrde. Og fordi de erhvervsdrivende fondes arbejde har store økonomiske implikationer for mange aktører, er der en generel accept af erhvervsregulering," siger Steen Thomsen, som siden har stået bag komitéens årlige stikprøver af de erhvervsdrivende fondes efterlevelse af anbefalingerne.
Men, siger han:
"Mig bekendt er der ingen lande, som har retningslinjer for god fondsledelse for almene fonde. Vi skal jo holde fast i, at anbefalinger for god fondsledelse er regulering. Og udgangspunktet for regulering er, at det skal løse et problem. Konsekvenserne af problemet skal overstige de omkostninger, der følger af reguleringen," siger Steen Thomsen.
Regulering er vel ikke i sig selv et onde, der forudsætter et problem, hvis anbefalingerne kan bidrage til opfattelsen af fondenes legitimitet og styrke transparensen?
"Jo, for vi får jo mere og mere regulering i samfundet. Og alle kan nok blive enige om, at det har taget overhånd. Derfor bliver man nødt til at spørge sig selv, om regulering eliminerer større omkostninger end dem, de genererer. Og hvis der er rigtig store problemer, skal de nok ikke løses med anbefalinger, men med hård lovgivning, som i forvejen dækker det meste af fondenes arbejde."
"Hvis man indførte anbefalinger for de almene fonde, skulle omkring 8.000 fonde i princippet udarbejde et skema for god fondsledelse hvert år. Det ville være en betydelig udgift," påpeger han.
Ville det give mening at lægge snittet, så det lovpligtige skema kun gjaldt for de store og i forvejen ret professionelle almene fonde?
"Det spørgsmål diskuterede vi også for de erhvervsdrivende fondes vedkommende i Erhvervsfondsudvalget, og det var netop mit synspunkt. Men vurderingen fra myndighederne var, at problemerne nok mest gjorde sig gældende i de mindre fonde; så hvis anbefalingerne skulle have en effekt, skulle de gælde for alle. Det er jo også et validt argument for ikke at undtage de små almene fonde; for så indfører man regulering, der ikke løser hele problemet," siger Steen Thomsen:
"Gevinsten ved anbefalinger for kun de store almene fonde bliver jo mindre, fordi der næppe er særlige problemer i de store fonde, hvor der i forvejen er relativt høj transparens," siger han.
Anbefalinger på vej
Hvis der på samme måde som for de erhvervsdrivende fonde skal oprettes en komité for god fondsledelse for de almene fonde, er et nærliggende afsæt det aktuelle arbejde, der foregår i det såkaldte udvalg om revision af lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde.
Vi skal jo holde fast i, at anbefalinger for god fondsledelse er regulering. Og udgangspunktet for regulering er, at det skal løse et problem.
Steen Thomsen – professor, CBS
Det 16 personer store fondsudvalg arbejder med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen lige nu på sine anbefalinger til en gennemgribende revision af fondsloven. Udvalget ventes at afslutte sit arbejde i løbet af andet halvår 2024.
Fundats ville gerne have spurgt Rasmus Feldthusen om hans syn på at indføre anbefalinger for god fondsledelse for de almene fonde; og hvorvidt den slags overvejelser indgår i fondsudvalgets aktuelle arbejde. Rasmus Feldthusen har dog, med henvisning til sit hverv som formand for fondsudvalget, ikke ønsket at kommentere på sagen.