Eksperter: Tiden er inde til anbefalinger for de almene fonde

Landets almene fonde uddeler årligt et tocifret milliardbeløb, og de største af dem har nået en professionalisme, der kan måle sig med de store erhvervsdrivende fonde. Det kalder på, at anbefalingerne for god fondsledelse, som de erhvervsdrivende fonde har været underlagt siden 2014, bliver udvidet til også at omfatte de almene fonde, siger eksperter.

Fo­to: Ado­be Stock

Ti­den er in­de til, at der og­så bli­ver ind­ført an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se for de al­me­ne fon­de. Det vur­de­rer to bran­che­ken­de­re, mens tiå­ret for an­be­fa­lin­ger­ne for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de nær­mer sig, og mens de stør­ste al­me­ne fon­de ef­ter­hån­den har nå­et en pro­fes­sio­na­lis­me og en ud­de­lings­vo­lu­men, der kan mat­che de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fonde.

"Nu har vi haft an­be­fa­lin­ger for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i fle­re år, og de har vir­ket ef­ter hen­sig­ten. Men jeg ser ty­de­ligt et be­hov for, at an­be­fa­lin­ger­ne og­så gæl­der for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de," si­ger Ca­s­par Ro­se, ad­vo­kat og lek­tor ved Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på CBS, som føl­ger fonds­ver­de­nen tæt.

"Jeg un­drer mig fak­tisk over, hvor­for der ik­ke er spe­ci­fik­ke an­be­fa­lin­ger for de al­men­nyt­ti­ge fon­de," si­ger Fre­de­rik Kort­bæk, som er den pri­mæ­re ini­ti­a­tiv­ta­ger bag det nye fonds­net­værk, der sid­ste år blev op­ret­tet i sam­spil med Dansk Erhverv.

"Man­ge af ud­for­drin­ger­ne med god fonds­le­del­se går jo igen hos de bå­de de al­men­nyt­ti­ge og de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I de al­men­nyt­ti­ge fon­de har man jo til­sva­ren­de pro­blem­stil­lin­ger med funk­tions­pe­ri­o­der, al­ders­græn­ser, åben­hed om ve­der­lag og uaf­hæn­gig­hed. Og be­sty­rel­sens og for­man­dens op­ga­ver går igen i sam­me ud­stræk­ning bort­set fra de for­hold, der har med drifts­sel­ska­ber at gø­re," si­ger Fre­de­rik Kort­bæk, der til dag­lig er be­sty­rel­ses­for­mand i Ni­els Bro­ck Fonden.

Blandt Dan­marks stør­ste al­me­ne fon­de fin­der man Vil­lum Fon­den, hvis år­li­ge ud­de­lin­ger har run­det en mil­li­ard kro­ner, og som i dag er lan­dets fjer­de mest ud­de­len­de fond.

Højt på li­sten fin­der man og­så Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond, Ole Kirks Fond, og Ny Carls­berg­fon­det, som ud­de­ler fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner årligt.

Større spring end erhvervsdrivende fonde

Og mens det især er No­vo Nor­disk Fon­den, der un­der stor of­fent­lig be­vå­gen­hed har boo­stet de dan­ske fon­des sam­le­de ud­de­lin­ger over de se­ne­ste år, har de al­me­ne fon­de sam­let set ta­get et stør­re spring end de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i det se­ne­st op­gjor­te år.

De dan­ske fon­de ud­del­te sam­men­lagt 32,4 mil­li­ar­der kro­ner i 2022, vi­ser de ny­e­ste tal fra Dan­marks Sta­ti­stik. Her­af kom de 19,7 mil­li­ar­der kro­ner fra de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvil­ket er en stig­ning på seks pro­cent i for­hold til 2021.

Hvis de sto­re al­me­ne fon­de får ind­ført an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se, vil det på sam­me må­de ska­be trans­pa­rens og væ­re med til at af­mysti­fi­ce­re fon­de­nes ar­bej­de, så der ik­ke op­står mytedannelser.

Ca­s­par Ro­se – ad­vo­kat og lek­tor, CBS

12,6 mil­li­ar­der kro­ner kom fra de al­me­ne fon­de og fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger, og det er en stig­ning på he­le 75 pro­cent i for­hold til året før. Det skyld­tes især ek­stra­or­di­nært sto­re ud­de­lin­ger hos en­kel­te fon­de, kon­klu­de­rer Dan­marks Statistik.

"For de sto­re al­me­ne fon­de er der helt klart et be­hov for, at der bli­ver ind­ført an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se. De ud­de­ler mid­ler for man­ge mil­li­o­ner på li­ge fod med de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og de har i dag en stør­rel­se, en pro­fes­sio­na­lis­me og en be­sty­rels­sam­men­sæt­ning, der gør, at det ab­so­lut er re­le­vant med ret­nings­linjer for, hvor­dan de bli­ver le­det," si­ger Ca­s­par Rose.

"Der er selv­føl­ge­lig den for­skel, at de al­me­ne fon­de ik­ke dri­ver en virk­som­hed; så det er ik­ke al­le an­be­fa­lin­ger­ne, der er over­før­ba­re," si­ger han.

Blandt an­be­fa­lin­ger­ne for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de er for ek­sem­pel, at fler­tal­let af be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne ik­ke sam­ti­dig sid­der i be­sty­rel­sen el­ler di­rek­tio­nen i fon­dens dat­ter­virk­som­he­der, med­min­dre der er ta­le om et he­le­jet hol­dings­el­skab. Og at der er åben­hed om, hvor­vidt be­sty­rel­ses­med­lem­mer ejer ak­tier el­ler op­tio­ner i fon­dens dattervirksomheder.

"Men når det er sagt, så er der jo nog­le ting, som går igen hos bå­de er­hvervs­dri­ven­de og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det er for ek­sem­pel spørgs­mål om ri­me­li­ge ve­der­lag, trans­pa­rens og be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning," si­ger Ca­s­par Rose:

"Jeg tror helt klart, at det vil­le væ­re en for­del, hvis man ned­sat­te et ud­valg med re­præ­sen­tan­ter for de re­le­van­te in­ter­es­se­grup­per for at vur­de­re mu­lig­he­der­ne for an­be­fa­lin­ger for de al­me­ne fonde."

Samme grundlæggende præmisser

Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se har net­op sendt en re­vi­de­ret ver­sion af an­be­fa­lin­ger­ne i hø­ring. Det nye ko­deks in­de­hol­der i alt 19 an­be­fa­lin­ger, her­af to nye an­be­fa­lin­ger, samt en væ­sent­lig skær­pel­se og fle­re præ­ci­se­rin­ger til de ek­si­ste­ren­de anbefalinger.

Da an­be­fa­lin­ger­ne i sin tid blev ved­ta­get, ske­te det med det for­mål "at sik­re grund­la­get for god le­del­se af er­hvervs­dri­ven­de fon­de, gen­nem­sig­tig­hed og åben­hed om be­sty­rel­sens ar­bej­de samt bi­dra­ge til at høj­ne le­del­sen af er­hvervs­dri­ven­de fonde."

Bag­grun­den for an­be­fa­lin­ger­ne var ik­ke mindst, at er­hvervs­dri­ven­de fon­de mod­sat an­dre virk­som­he­der ik­ke har eje­re, der kan ud­pe­ge be­sty­rel­sen el­ler fø­re kon­trol med, at be­sty­rel­sen ud­fø­rer sit hverv forsvarligt.

"Le­del­se af er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal ske kom­pe­tent og pro­fes­sio­nelt i over­ens­stem­mel­se med stif­ters vil­je, vedtæg­ten og den til en­hver tid gæl­den­de lov­giv­ning. Kun her­ved kan der blandt re­le­van­te in­ter­es­sen­ter sik­res fort­sat til­lid til de er­hvervs­dri­ven­de fon­de," ly­der det i be­grun­del­sen for an­be­fa­lin­ger­ne fra 2014.

De se­ne­ste til­lids­un­der­sø­gel­ser fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vid­ner om, at be­folk­nin­gens til­lid til fon­de­ne er re­la­tivt høj, men og­så at til­li­den er fal­den­de. År­sa­gen til den da­len­de til­lid er der ik­ke la­vet un­der­sø­gel­ser om.

"Hvis de sto­re al­me­ne fon­de får ind­ført an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se, vil det på sam­me må­de ska­be trans­pa­rens og væ­re med til at af­mysti­fi­ce­re fon­de­nes ar­bej­de, så der ik­ke op­står myte­dan­nel­ser. Sam­ti­dig vil an­be­fa­lin­ger bi­dra­ge til at sik­re, at le­del­sen ik­ke bli­ver for ene­rå­dig," si­ger Ca­s­par Rose.

"Når be­sty­rel­ser­ne skal for­kla­re og læg­ge frem, har det alt­så en utro­lig god virk­ning, bå­de på om­ver­de­nens til­lid og på sel­ve be­sty­rel­sens pro­fes­sio­na­lis­me," si­ger han.

Og­så Fre­de­rik Kort­bæk pe­ger på, at de sam­me grund­læg­gen­de vil­kår gør sig gæl­den­de for de al­me­ne fonde:

"Der er ik­ke no­gen ge­ne­ral­for­sam­ling, og der er ik­ke no­gen ak­tio­næ­rer, der kan be­stem­me, hvad der skal ske i be­sty­rel­sen. Så­dan nog­le an­be­fa­lin­ger vil­le ha­ve en po­si­tiv ef­fekt, det er jeg over­be­vist om," si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

"Gan­ske vist kan de al­me­ne fon­de jo af egen drift væl­ge at føl­ge de re­le­van­te an­be­fa­lin­ger­ne for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de; men det har jo over­ho­ve­det ik­ke den sam­me gen­nem­slags­kraft," si­ger han.

Følg el­ler forklar

An­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se er for­ank­ret i Er­hvervs­fonds­lo­vens § 60, men det er ik­ke lov­plig­tigt at føl­ge sel­ve anbefalingerne.

Ef­ter prin­cip­pet om "følg el­ler for­klar" er det lov­plig­tigt for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de at ud­fyl­de en år­lig re­de­gø­rel­se for, om fon­den føl­ger an­be­fa­lin­ger­ne, og i mod­sat fald for­kla­re, hvor­for de en­kel­te an­be­fa­lin­ger ik­ke følges.

Kun de store almene fonde

Et til­ba­ge­ven­de ar­gu­ment i de­bat­ten om, hvor­vidt de al­me­ne fon­de skal væ­re om­fat­tet af an­be­fa­lin­ger, er, at grup­pen om­fat­ter fle­re tu­sin­de min­dre fon­de, som med et lov­krav om at føl­ge an­be­fa­lin­ger­ne el­ler for­kla­re fra­val­get i de år­li­ge regn­ska­ber, vil bli­ve ramt af en ufor­holds­mæs­sig ad­mi­ni­stra­tiv byrde.

Bå­de Ca­s­par Ro­se og Fre­de­rik Kort­bæk pe­ger til­sva­ren­de på, at det i til­fæl­de af an­be­fa­lin­ger for de al­me­ne fon­de vil­le væ­re hen­sigts­mæs­sigt at ope­re­re med en græn­se for, hvor små fon­de, der skal ud­fyl­de et lov­plig­tigt ske­ma på sam­me må­de som de er­hvervs­dri­ven­de fonde.

"Det er klart, at det kan ud­gø­re en ad­mi­ni­stra­tiv byr­de for sær­ligt de små fon­de, så der skal mu­lig­vis væ­re en græn­se for, hvor stor en al­men­nyt­tig fond skal væ­re, for at det bli­ver et lov­krav at føl­ge el­ler for­kla­re. Det har de små fon­de ik­ke res­sour­cer nok til. Men de skal ha­ve mu­lig­hed for at for­hol­de sig til an­be­fa­lin­ger­ne, uan­set om de er lov­plig­ti­ge el­ler ej," si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

"Vi skal hu­ske på, at be­teg­nel­sen ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de dæk­ker snart sagt alt mel­lem him­mel og jord. Når jeg ta­ler om an­be­fa­lin­ger for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hand­ler det om de sto­re fon­de; el­lers gør man li­vet me­get svært for de små. Det er der ik­ke no­get godt ar­gu­ment for at gø­re," si­ger Ca­s­par Rose.

Regulering, der ikke løser hele problemet

Spør­ger man Ste­en Thom­sen, som er pro­fes­sor og li­ge­som Ca­s­par Ro­se til­knyt­tet Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på CBS, bli­ver idéen om an­be­fa­lin­ger for de al­me­ne fon­de mødt med for­be­hold. Han var med­lem af Er­hvervs­fonds­ud­val­get, som i 2012 stod bag et ud­kast til an­be­fa­lin­ger­ne for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de samt an­be­fa­lin­gen om at ned­sæt­te Ko­mitéen for god Fondsledelse.

"An­be­fa­lin­ger­ne har vir­ket godt for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og fon­de­ne op­le­ver dem ik­ke som en stor byr­de. Og for­di de er­hvervs­dri­ven­de fon­des ar­bej­de har sto­re øko­no­mi­ske im­pli­ka­tio­ner for man­ge ak­tø­rer, er der en ge­ne­rel ac­cept af er­hvervs­re­gu­le­ring," si­ger Ste­en Thom­sen, som si­den har stå­et bag ko­mitéens år­li­ge stikprø­ver af de er­hvervs­dri­ven­de fon­des ef­ter­le­vel­se af anbefalingerne.

Men, si­ger han:

"Mig be­kendt er der in­gen lan­de, som har ret­nings­linjer for god fonds­le­del­se for al­me­ne fon­de. Vi skal jo hol­de fast i, at an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se er re­gu­le­ring. Og ud­gangs­punk­tet for re­gu­le­ring er, at det skal lø­se et pro­blem. Kon­se­kven­ser­ne af pro­ble­met skal over­sti­ge de om­kost­nin­ger, der føl­ger af re­gu­le­rin­gen," si­ger Ste­en Thomsen.

Re­gu­le­ring er vel ik­ke i sig selv et on­de, der for­ud­sæt­ter et pro­blem, hvis an­be­fa­lin­ger­ne kan bi­dra­ge til op­fat­tel­sen af fon­de­nes le­gi­ti­mi­tet og styr­ke transparensen?

"Jo, for vi får jo me­re og me­re re­gu­le­ring i sam­fun­det. Og al­le kan nok bli­ve eni­ge om, at det har ta­get over­hånd. Der­for bli­ver man nødt til at spør­ge sig selv, om re­gu­le­ring eli­mi­ne­rer stør­re om­kost­nin­ger end dem, de ge­ne­re­rer. Og hvis der er rig­tig sto­re pro­ble­mer, skal de nok ik­ke lø­ses med an­be­fa­lin­ger, men med hård lov­giv­ning, som i for­vej­en dæk­ker det me­ste af fon­de­nes arbejde."

"Hvis man ind­før­te an­be­fa­lin­ger for de al­me­ne fon­de, skul­le om­kring 8.000 fon­de i prin­cip­pet ud­ar­bej­de et ske­ma for god fonds­le­del­se hvert år. Det vil­le væ­re en be­ty­de­lig ud­gift," på­pe­ger han.

Vil­le det gi­ve me­ning at læg­ge snit­tet, så det lov­plig­ti­ge ske­ma kun gjaldt for de sto­re og i for­vej­en ret pro­fes­sio­nel­le al­me­ne fonde?

"Det spørgs­mål dis­ku­te­re­de vi og­så for de er­hvervs­dri­ven­de fon­des ved­kom­men­de i Er­hvervs­fonds­ud­val­get, og det var net­op mit syns­punkt. Men vur­de­rin­gen fra myn­dig­he­der­ne var, at pro­ble­mer­ne nok mest gjor­de sig gæl­den­de i de min­dre fon­de; så hvis an­be­fa­lin­ger­ne skul­le ha­ve en ef­fekt, skul­le de gæl­de for al­le. Det er jo og­så et va­lidt ar­gu­ment for ik­ke at und­ta­ge de små al­me­ne fon­de; for så ind­fø­rer man re­gu­le­ring, der ik­ke lø­ser he­le pro­ble­met," si­ger Ste­en Thomsen:

"Ge­vin­sten ved an­be­fa­lin­ger for kun de sto­re al­me­ne fon­de bli­ver jo min­dre, for­di der næp­pe er sær­li­ge pro­ble­mer i de sto­re fon­de, hvor der i for­vej­en er re­la­tivt høj trans­pa­rens," si­ger han.

Anbefalinger på vej

Hvis der på sam­me må­de som for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal op­ret­tes en ko­mité for god fonds­le­del­se for de al­me­ne fon­de, er et nær­lig­gen­de af­sæt det ak­tu­el­le ar­bej­de, der fo­re­går i det så­kald­te ud­valg om re­vi­sion af lov­giv­nin­gen om ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Vi skal jo hol­de fast i, at an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se er re­gu­le­ring. Og ud­gangs­punk­tet for re­gu­le­ring er, at det skal lø­se et problem.

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor, CBS

Det 16 per­so­ner sto­re fonds­ud­valg ar­bej­der med pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet i spid­sen li­ge nu på si­ne an­be­fa­lin­ger til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fonds­lo­ven. Ud­val­get ven­tes at af­slut­te sit ar­bej­de i lø­bet af an­det hal­vår 2024.

Fun­dats vil­le ger­ne ha­ve spurgt Ras­mus Feldt­hu­sen om hans syn på at ind­fø­re an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se for de al­me­ne fon­de; og hvor­vidt den slags over­vej­el­ser ind­går i fonds­ud­val­gets ak­tu­el­le ar­bej­de. Ras­mus Feldt­hu­sen har dog, med hen­vis­ning til sit hverv som for­mand for fonds­ud­val­get, ik­ke øn­sket at kom­men­te­re på sagen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer