Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­bestyrelser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filantropi.

Anker Brink Lund (foto CBS Center for Civil Society Studies)
Pro­fes­sor An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er (fo­to: Cen­ter for Civilsamfundsstudier)

Øko­no­mer, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og de stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger er al­le eni­ge: Fonds­lo­vens in­ve­ste­rings­reg­ler for fond­s­ka­pi­tal hæm­mer en me­get stor del af lan­dets ca. 8.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de. An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen mind­sker sim­pelt­hen fon­de­nes ind­tje­nings­mu­lig­he­der og re­du­ce­rer der­med om­fan­get af de sam­funds­nyt­ti­ge ud­del­inger. De mind­ste fon­de ri­si­ke­rer at li­de rentedøden.

Og som Ci­vilsty­rel­sen tid­li­ge­re har ud­talt til nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de, så er fonds­myn­digheden godt klar over pro­ble­met. Den har ba­re ik­ke no­gen ak­tu­el­le pla­ner om at ret­te op på pro­ble­mer­ne med den re­strik­ti­ve an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, som er sty­rel­sens egen udmønt­ning af fonds­lo­vens § 10 (se nedenfor).

An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS og har for ny­lig udgi­vet bo­gen ”Dansk Fonds­hi­sto­rie”. Han er skep­tisk over for re­gel­sæt­tet og pe­ger på, at de kan væ­re i strid med in­ten­tio­ner­ne bag fondsloven.

”Når jeg har yt­ret be­kym­ring om tolk­nin­gen af an­brin­gel­ses­reg­ler­ne, så er det for­di de fore­kommer for­æl­de­de, og for fon­de er me­get svæ­re at slip­pe ud af. Un­der de nu­væ­ren­de for­hold er reg­ler­ne en ri­si­ko for fon­de­ne sna­re­re end en be­skyt­tel­se af stif­ters vil­je,” si­ger pro­fes­sor An­ker Brink Lund og uddyber:

”Hvis man skal le­ve op til fon­de­nes grund­læg­gen­de for­mål, så skal alt an­det så­dan set under­ordnes stif­ters vil­je. Hvis an­brin­gel­ses­reg­ler­ne i prak­sis fun­ge­rer imod hen­sig­ten, så er det jo i mod­strid med lovens ånd, og det må man vel så se at få la­vet om,” si­ger han.

Fondsregler hindrer god formuepleje

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen sæt­ter be­græns­nin­ger på hvor stor en an­del af fon­dens for­mue, der må in­ve­ste­res i ak­tiv­ty­per, som fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer som ri­si­kab­le. Det be­ty­der, at det ek­sem­pel­vis højst er til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, er­hvervsob­liga­tio­ner samt spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser. Des­u­den må man højst pla­ce­re 15 pro­cent af fonds­for­mu­en i sam­me ak­tie, og man må ik­ke ha­ve ak­tier for me­re end 15 pro­cent af et sel­skabs aktiekapital.

Til gen­gæld må man ger­ne ha­ve al­le pen­ge­ne i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­­de. Men da ren­ten har væ­ret me­get lav i en læn­ge­re år­ræk­ke ef­ter fi­nanskri­sen i 2008, er det øko­no­misk set ik­ke en for­svar­lig formueplacering.

”Det er ab­surd, at no­get af det mest usik­re en fond kan gø­re i øje­blik­ket er at an­brin­ge sin for­mue i ob­liga­tio­ner. For én ting, der er helt sik­kert, er, at ren­ten kom­mer til at sti­ge. Og der­for er for man­ge ob­liga­tio­ner i for­hold til stif­te­rens vil­je om af­kast til al­men­nyt­ti­ge for­mål in­gen klog in­ve­ste­ring,” si­ger An­ker Brink Lund.

Reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen har prin­ci­pi­elt set til for­mål at sik­re, at fonds­besty­rel­serne ik­ke ka­ster sig ud i ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald ta­ber fonds­for­mu­en. Dog er en fond fri­ta­get for an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, hvis fun­dat­sen har fast­sat, hvor­dan pen­ge­ne skal in­ve­ste­res. Men det er der af hi­sto­ri­ske år­sa­ger man­ge stif­te­re, der ik­ke har formuleret.

”Det er så­dan ad­vo­ka­ter­ne hi­sto­risk har gjort det. De skri­ver i fun­dat­sen, at grund­ka­pi­ta­len ik­ke må rø­res og for­mu­en skal for­val­tes for­svar­ligt, f.eks. ef­ter reg­ler­ne i anbringelses­bekendt­gørelsen. Det er ble­vet juri­disk ’short hand’ for sik­ker an­brin­gel­se, der har sne­get sig ind dansk for­valt­nings­prak­sis gen­nem ti­den,” si­ger An­ker Brink Lund.

Pro­ble­met med den for­valt­nings­prak­sis er dog, at sta­ten der­med sæt­ter fonds­be­sty­rel­ser­ne un­der ad­mi­ni­stra­tion, hvis der i fun­dat­sen ik­ke er ta­get eks­pli­cit stil­ling til formueplaceringen.

”Jeg me­ner reg­ler­ne hø­rer en tid til, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser­ne som umyn­di­ge. Men fon­de er sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og der­for pr. de­fi­ni­tion myn­di­ge. Be­sty­rel­ser­ne er er­stat­nings­ansvar­li­ge, så hvis de ik­ke hand­ler i over­ens­stem­mel­se med stif­ters vil­je, kan de straf­fes. Det bur­de væ­re til­stræk­ke­ligt – det er kun umyn­di­ge, man har lov til at sæt­te un­der øko­no­misk ad­mi­ni­stra­tion,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han pe­ger des­u­den på, at reg­ler­ne og­så for­hin­drer fon­de­ne i at ud­vik­le sig og sø­ge nye og me­re ef­fek­ti­ve ve­je til at op­fyl­de fon­dens for­mål og der­med stif­ters vilje.

”Reg­ler­ne står i vej­en for at bru­ge grund­ka­pi­ta­len til de al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er det, man gør i USA, hvor man la­ver im­pact in­ve­st­ments, så der er over­ens­stem­mel­se mel­lem det, peng­ene bli­ver in­ve­ste­ret i, og de filan­tro­pi­ske for­mål som fon­den skal frem­me,” si­ger An­ker Brink Lund.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

 

Fondsloven

Loven be­græn­ser be­sty­rel­ser­nes formuepleje.

§ 10. Med­min­dre an­det er be­stemt i vedtæg­ten, skal en fonds mid­ler væ­re an­bragt ef­ter reg­ler, der fast­sæt­tes af ju­stits­mi­ni­ste­ren. Fon­dens mid­ler kan for­bli­ve an­bragt i den form, i hvil­ken de er skæn­ket el­ler ud­lagt på skifte.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen (ABK) ud­læg­ger fondsmyn­dig­he­dens risikoopfattelse:

ABK § 6. Højst halv­de­len af mid­ler­ne kan an­brin­ges i

  1. er­hvervsob­liga­tio­ner og kon­ver­tib­le obligationer,
  2. ud­byt­te­gi­ven­de UCITS el­ler af­de­lin­ger af sådanne,
  3. spa­re­kas­sers be­vi­ser for ga­ran­ti­ka­pi­tal og an­delskas­sers be­vi­ser for an­dels­ka­pi­tal, og
  4. ak­tier.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Penge fra fonde skal styrke uddannelsen af undervisere i naturfag

Når start­skud­det den 1. au­gust i år ly­der til et nyt na­tio­nalt pro­gram kal­det NAFA, der skal frem­me mo­ti­ve­ren­de og ud­byt­te­rig un­der­vis­ning i naturfag…

International klimafilantropi i vækst: Flere fonde vil være med til at løse ”tidens største udfordring”

Oven på fo­re­lø­big 13 må­ne­der, hvor cor­ona­kri­sen har sat sit alt­over­skyg­gen­de præg på øko­no­mi, sund­hed og pri­o­ri­te­rin­ger klo­den rundt, har vac­ci­ner­nes ha­sti­ge ud­bre­del­se og…

Mads Lebech: Klima er ét blandt mange vigtige parametre

Støt­te til kli­ma­re­la­te­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer sta­dig of­te­re på dags­or­de­nen, når be­sty­rel­sen i én af Dan­marks stør­ste fon­de, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møllers…

Coronakrise

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…