Danfoss-fond og Illum Fondet lammet af fondsregler: får nej til at udlodde formuerne

For­mu­er­ne i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond og Il­lum Fon­det lig­ger un­der­dre­jet. Når reg­ningerne er be­talt, er der knap fle­re pen­ge at de­le ud af. Beg­ge fonds­bestyrelser har få­et af­slag på at luk­ke ned og ud­de­le re­sten af million­formuerne til for­må­let el­ler til social­øko­no­miske virksom­heder. En re­vi­sion af fonds­loven bør over­ve­jes, ly­der det fra Dan­foss’ Under­støttel­ses­fond.

Illum Fondet – indtægter-uddelinger-udgifter
Il­lum Fon­det har he­le for­mu­en pla­ce­ret i realkredit­obligationer med sti­gen­de kurstab og fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter til føl­ge. Fon­den har drop­pet at ud­be­tale bestyrelses­honorar, og for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma ta­ger hel­ler ik­ke pen­ge for at ad­mi­ni­str­ere fon­den. Al­li­ge­vel er der ik­ke me­get til­ba­ge, når re­viso­rer og ka­pi­tal­for­val­te­re har få­et de­res be­ta­ling.

”Det gi­ver jo ik­ke me­get me­ning at ha­ve en or­ga­ni­sa­tion sid­den­de med i øv­rigt pro­mi­nen­te men­ne­sker i be­sty­rel­sen, der i re­a­li­te­ten ik­ke kan fo­re­ta­ge no­gen ud­de­lin­ger.”

Det si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Sø­ren Juul, om si­tu­a­tio­nen i Il­lum Fon­det ef­ter en år­ræk­ke med fal­den­de ind­tæg­ter og ud­de­lin­ger.

For 10-15 år si­den kun­ne Il­lum Fon­det ud­de­le op til halvan­den mio. kr. om året til sam­funds­gavn­li­ge for­mål in­den for vi­den­skab, kul­tur og kunst. Men si­den er det gå­et støt ned ad bak­ke, og i 2017 ud­del­te fon­den kun 100.000 kr.

”En fonds­for­mue på ot­te mil­li­o­ner kr. ly­der af me­get i kon­tan­ter, men det gi­ver jo ik­ke det sto­re i af­kast,” si­ger Sø­ren Juul, der er ad­vo­kat i Ad­vo­kat­fir­ma­et Jon Pal­le Buhl.

Som Nyheds­bre­vet tid­li­ge­re har om­talt, står man­ge min­dre fon­de i den si­tu­a­tion, at de la­ve ren­ter gi­ver så lil­le af­kast, at for­mu­er­ne lang­somt bli­ver ædt af administrations­omkostninger. Det skyl­des blandt an­det de re­strik­ti­ve reg­ler for in­ve­ste­rin­ger af fon­de­nes for­mu­er, som ju­stits­mi­ni­steriet har fast­lagt i den så­kald­te anbringelses­bekendtgørelse. Den for­hin­drer, at fon­de­ne kan mini­me­re ri­si­ko­en og øge af­ka­stet ved at gen­nem­fø­re en op­ti­mal investerings­strategi.

Det gæl­der og­så i Il­lum Fon­det, hvor he­le for­mu­en er pla­ce­ret i realkredit­obligationer med sti­gen­de kurstab og fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter til føl­ge (se fi­gu­ren ne­den­for). Fon­den har drop­pet at ud­be­tale bestyrelses­honorar, og for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma ta­ger hel­ler ik­ke pen­ge for at ad­mi­ni­str­ere fon­den. Al­li­ge­vel er der ik­ke me­get til­ba­ge, når re­viso­rer og ka­pi­tal­for­val­te­re har få­et de­res be­ta­ling.

Nej til at uddele formuen

For at fon­de­nes pen­ge kan kom­me til gavn, som stif­ter­ne øn­ske­de, har fle­re be­sty­rel­ser an­søgt fonds­myndigheden om til­la­del­se til op­løs­ning.

Det for­søg­te man og­så i 2015 i Il­lum Fon­dets be­sty­rel­se, som ud­over for­man­den tæl­ler Hø­je­ste­rets­præ­si­dent, Tho­mas Rør­dam; Det Kon­ge­li­ge Te­a­ters be­sty­rel­ses­for­mand, che­fre­dak­tør Lis­beth Knud­sen; dr. med., Ni­els Eb­be Han­sen samt ad­vo­kat Per­nil­le Ba­ck­hau­sen.

”Den ene­ste ud­vej, vi har kun­ne se, er at sø­ge om at æn­dre fun­dat­sen, så­dan at vi kan fo­re­ta­ge nog­le stør­re ud­lod­nin­ger ved at bru­ge ka­pi­ta­len over en 10-årig pe­ri­o­de, og der­ef­ter luk­ke og sluk­ke fon­den. Men der har vi alt­så få­et af­slag fra Ci­vilsty­rel­sen,” si­ger Sø­ren Juul.

Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen prak­sis kan der sæd­van­lig­vis kun gi­ves til­la­del­se, hvis fon­dens for­mue er kom­met un­der en mil­li­on kr. Fon­de med for­mu­er un­der den græn­se er nem­lig ik­ke om­fat­tet af fonds­lo­ven.

”Jeg me­ner, det er klart uhen­sigts­mæs­sigt. Og det bur­de fondsmyn­dig­he­den kun­ne ind­se. Vi har en fond lig­gen­de, hvis ene­ste for­mål er at ud­de­le, og det kan den ik­ke. Det er en fond, der er op­ret­tet som led i det da­væ­ren­de storma­ga­sin Il­lum. Der er ik­ke no­gen per­so­ner, der har haft no­gen idéel­le in­ter­es­ser i, at den skul­le le­ve evigt,” si­ger Sø­ren Juul.

Han me­ner, at Ci­vilsty­rel­sens for­tolk­ning af fonds­lo­vens op­løs­nings­be­stem­mel­ser er for re­strik­tiv.

”Ef­ter min me­ning er der en vis mu­lig­hed for, at Ci­vilsty­rel­sen kun­ne lem­pe sin prak­sis om­kring op­løs­ning, så man kan til­la­de op­løs­ning af min­dre fon­de.”

Udtjent formål

Fru­stra­tio­nen over ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets fonds­reg­ler kom­mer og­så til ud­tryk i Nord­borg, hvor grund­læg­ge­ren af Dan­foss A/S, Mads Clau­sen, i sin tid stif­te­de fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de. En af dem er Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond, som i dag har en bun­den ka­pi­tal på 5,5 mio. kr.

”Vi står med en fond, som det kun er re­viso­rer­ne og ad­vo­ka­ter­ne, der har gavn af. Det år­li­ge af­kast er sim­pelt­hen så lil­le, at der er yderst be­græn­se­de mid­ler at de­le ud af, når om­kost­ning­er­ne er be­talt.” si­ger fonds­administrator i Dan­foss’ Understøttel­sesfond, Bir­te Purup Po­ul­sen.

Men ud­over pro­ble­mer­ne med for lil­le af­kast på den lil­le ka­pi­tal står un­der­støt­tel­ses­fon­den des­u­den i den si­tu­a­tion, at fon­dens for­mål ik­ke læn­ge­re gi­ver me­ning i for­hold til de in­ten­tio­ner, som Mads Clau­sen hav­de med fon­den. Den skal i en­kelt­stå­en­de trangstil­fæl­de støt­te nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re må­­neds- og ti­me­løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re i Dan­foss. Og tid­li­ge­re med­ar­bej­de­res ef­ter­lad­te æg­te­fæl­ler el­ler børn un­der 24 år, som har be­hov for ”til­skud til for­bed­ring el­ler be­tryg­gel­se af de­res kår,” som der står i fun­dat­sen fra 1958.

”I ti­den ef­ter stif­tel­sen af un­der­støt­tel­ses­fon­den har Dan­foss stif­tet en stor me­d­ar­bej­der­fond, li­ge som der er etab­le­ret an­dre ord­nin­ger, der skal ta­ge sig af nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re. Det be­ty­der, at understøttel­sesfonden er ble­vet over­ha­let in­den om,” si­ger Lo­ne Ples­ner, HR part­ner i Dan­foss A/S og bestyrelses­formand for fon­den.

Ud­over Dan­foss’ eg­ne ini­ti­a­ti­ver for at sik­re tids­sva­ren­de me­to­der til at ta­ge sig af med­ar­bej­der­ne, så har sam­fun­det og­så ud­vik­let sig si­den stif­tel­sen.

”Der er kom­met ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner, sy­ge­for­sik­rin­ger og til­tag fra det of­fent­li­ge, som man slet ik­ke hav­de fo­re­stil­let sig den­gang,” si­ger Bir­te Purup Po­ul­sen.

Sid­ste år søg­te be­sty­rel­sen der­for om til­la­del­se til at op­lø­se fon­den og ef­ter­føl­gen­de ud­de­le de 5,5 mio. kr. til en el­ler fle­re so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Det vil­le iføl­ge be­sty­rel­sen ha­ve væ­ret i over­ens­stem­mel­se med un­der­støt­tel­ses­fon­dens op­løs­nings­pa­ra­graf.

Ci­vilsty­rel­sen var dog ik­ke enig i, at fon­dens for­mål var udtjent. Ik­ke i fonds­lo­vens for­stand i hvert fald. Fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer, at det fort­sat er mu­ligt at ud­de­le mid­ler, selv­om be­sty­rel­sen har gjort op­mærk­som på, at så­fremt fon­den af egen drift skal for­sø­ge at fin­de po­ten­tiel­le mod­ta­ge­re, så vil det kræ­ve, at fon­den an­sæt­ter en del­tids­me­d­ar­bej­der til at ad­mi­ni­stre­re og be­hand­le an­søg­nin­ger. Der­med vil­le ud­gif­ter­ne til løn, re­vi­sion, formue­for­valt­ning og bank sand­syn­lig­vis over­sti­ge for­mu­ens af­kast. Af sam­me grund har fon­den ik­ke ud­delt de se­ne­re år.

Nej til fusion

I kred­sen af Dan­­foss-fon­­de fin­des og­så en ud­dan­nel­ses­fond, som støt­ter vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­se til børn af an­sat­te i Dan­foss. Den fond har understøttelses­fonden søgt Ci­vilsty­rel­sen om til­la­del­se til at fu­sio­ne­re med. Be­sty­rel­sen men­te, at der var et vist over­lap ef­ter­som und­er­støt­tel­ses­fonden og­så støt­ter ef­ter­lad­te børn af tid­li­ge­re an­sat­te ved Dan­foss.

”Stu­de­ren­de har stram­me bud­get­ter, så det vil­le gi­ve me­ning at læg­ge for­mu­en over i ud­dan­nel­ses­fonden, hvor der er et stort be­hov. Men det kun­ne ik­ke la­de sig gø­re, for sty­rel­sen vur­de­re­de, at de to fon­des for­mål var for for­skel­li­ge,” si­ger Bir­te Purup Po­ul­sen

Be­sty­rel­sen i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond har nu brugt fle­re år på at fin­de en løs­ning, som kan sik­re, at pen­ge­ne på den ene el­ler må­de kan kom­me til gavn ud fra de ide­a­ler, som Mads Clau­sen hav­de og som vi­dere­fø­res af de næ­ste ge­ne­ra­tio­ner i Clau­­sen-fa­­mi­li­en i fle­re af de an­dre Dan­foss fon­de.

”Vi sy­nes det er me­get uhel­digt, at reg­ler­ne er så­dan, at vi bå­de har få­et af­slag på at la­de fon­den op­lø­se og på at la­de den fu­sio­ne­re med en an­den fond. Kon­se­kven­sen er, at vi ik­ke læn­ge­re kan ud­de­le og det var jo det, der var me­nin­gen med fon­den,” si­ger Lo­ne Ples­ner.

På bag­grund af fon­dens er­fa­rin­ger med fonds­lo­ven og Ci­vilsty­rel­sens prak­sis, me­ner be­sty­rel­sen, at der er be­hov for at over­ve­je en re­vi­sion af loven, så der kan gi­ves til­la­del­ser til op­løs­ning af små fon­de, selv­om de­res bund­ne ka­pi­tal er over en mil­li­on kr.

”Vi me­ner, at loven bør æn­dres, så man i ste­det for at kig­ge på en græn­se for ka­pi­ta­len og­så ser på af­kast­mu­lig­he­der­ne og vur­de­rer, om fon­den har no­get at de­le ud af.”

Der­u­d­over er det væ­sent­ligt, at af­gø­rel­ser om fon­dens for­mål og stif­ter­vil­je bli­ver truf­fet ud fra en bre­de­re vur­de­ring af den vir­ke­lig­hed, som fon­den står i:

”Man bør over­ve­je en re­vi­sion af fonds­lo­ven, så det står klart, at fondsmyn­dig­he­dens vur­de­ring, af hvor­vidt for­må­let er udtjent, skal ta­ge ud­gangs­punkt i den kon­kre­te kon­tekst, som fon­den ind­går i. Der skal ud­vi­ses til­lid til de be­sty­rel­ser, der ad­mi­ni­stre­rer fon­de­ne, for det er dem, der har den for­nød­ne ind­sigt,” si­ger Lo­ne Ples­ner.

Justitsministerens ansvar

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har i ar­ti­kel­se­ri­en ’Go­de Ram­me for Go­de Do­na­tio­ner’, sat fo­kus på de man­ge pro­ble­mer, som fonds­be­sty­rel­ser­ne op­le­ver un­der de nu­væ­ren­de ram­me­vil­kår for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­­de fon­de.

En af de gen­nem­gå­en­de pro­blem­stil­lin­ger for fon­de­ne er net­op spørgs­må­let om op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­en for min­dre fon­de.

Og iføl­ge pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen, skyl­des det blandt an­det at fonds­lo­vens op­løs­nings­reg­ler er me­get svæ­re for Ci­vilsty­rel­sen at bru­ge i prak­sis. Det skyl­des for­mu­le­rin­gen i fonds­lo­vens § 32, som be­ty­der, at Ci­vilsty­rel­sen kan gi­ve lov til op­løs­ning og ud­de­ling af ka­pi­ta­len, hvis mid­ler­ne ’ik­ke står i ri­me­ligt for­hold til for­må­let’. Det for­kla­re­de han til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de i fe­bru­ar i år.

”Men det er en in­tet­si­gen­de for­mu­le­ring, som er svær at bru­ge i prak­sis. For hvis man ek­sem­pel­vis kan ud­de­le 25.000 kr. til kul­tu­rel­le el­ler hu­ma­ni­tæ­re for­mål, står mid­ler­ne så i ri­me­ligt for­hold til en for­mue på 10 mio. kr.? Der­for er den be­stem­mel­se næ­sten umu­lig at bru­ge i prak­sis,” sag­de Ras­mus Feldt­hu­sen, der me­ner, at fonds­lo­vens reg­ler bør lem­pes ud fra et sam­funds­mæs­sigt hen­syn, så man und­går at vær­di­er­ne går tabt.

Og­så an­dre eks­per­ter har op­for­dret til, at lov­giv­nings­kom­plek­set på fonds­om­rå­det sa­ne­res så­dan, at loven blandt an­det kan ta­ge høj­de for ek­sem­pel­vis den tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling og den al­min­de­li­ge vel­stands­ud­vik­ling, som kan gø­re vis­se fun­dat­ser me­nings­lø­se over tid – li­ge som i til­fæl­det med Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond. Det gæl­der ek­sem­pel­vis pro­fes­sor i fonds­øko­nomi på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS), Ste­en Thom­sen, som tid­li­ge­re har for­kla­ret be­ho­vet for at æn­dre reg­ler­ne så­le­des:

”Hvis vi skal ha­ve en ef­fek­tiv fonds­sek­tor, så kræ­ver det, at man ska­ber nog­le ram­me­vil­kår, der gi­ver mu­lig­hed for det, som vi i er­hvervs­li­vet kal­der kre­a­tiv de­struk­tion, alt­så det­te at sam­ti­dig med, at der kom­mer nye fon­de til, så er der gam­le fon­de, der luk­ker ned el­ler bli­ver sam­men­lagt,” for­kla­re­de pro­fes­sor Ste­en Thom­sen.

Og­så pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS, som for­sker i den dan­ske fonds­sek­tor på Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, har op­for­dret til lovæn­drin­ger. Han op­for­dre­de sid­ste år til, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for små, dø­en­de fon­de.

“Man­ge af de små fon­de har et el­ler to mø­der om året, hvor be­sty­rel­sen får sig en god mid­dag og kig­ger på al­le an­søg­nin­ger­ne, og si­ger – i år har vi desvær­re ik­ke sær­lig man­ge pen­ge, vi sæt­ter pen­ge­ne i ban­ken og ven­ter til næ­ste år. Og næ­ste år er det end­nu fær­re pen­ge at ud­de­le. Det er en døds­spiral. Og i det dan­ske sy­stem er det me­get svært at luk­ke fon­de, og hel­ler ik­ke let at læg­ge dem sam­men,” for­kla­re­de An­ker Brink Lund.

Ide­en om et ho­spi­ce til de dan­ske fon­de hand­ler ik­ke kun om at gi­ve dem en vær­dig død, men og­så om at un­der­sø­ge mu­lig­he­der­ne for at sam­le nog­le af de små fon­de om en fæl­les ind­sats af al­men­nyt­tig art.

“Så kun­ne vi sam­le pen­ge­ne og gø­re no­get godt med det – for ek­sem­pel at byg­ge stu­die­bo­li­ger, el­ler no­get som og­så vil ska­be ind­tæg­ter i det lan­ge løb og sam­ti­dig le­ve op til stif­ters vil­je,” for­kla­re­de An­ker Brink Lund.

I Ci­vilsty­rel­sen sid­der syv fuld­mæg­ti­ge og to che­fer og fø­rer til­syn med de ca. 10.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de. Sid­ste år traf de af­gø­rel­se i 2.624 fonds­sa­ger, hvoraf fle­re af dem in­vol­ve­rer kom­plek­se juri­di­ske pro­blem­stil­lin­ger. Her­un­der i for­bin­del­se med rets­sa­ger mod fonds­be­sty­rel­ser.

I sid­ste en­de er det ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sens an­svar at sik­re tids­sva­ren­de og ef­fek­ti­ve ram­me­vil­kår for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har der­for via justits­ministeriets minister­sekretariat bedt ju­stits­mi­ni­steren for­hol­de sig til sub­stan­sen i den bre­de kri­tik af fonds­om­rå­det, som er ret­tet af eks­per­ter, rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser i ar­ti­kel­se­ri­en. Og vi har gi­vet mi­ni­ste­ren mu­lig­hed for at for­tæl­le om re­ge­rin­gens am­bi­tio­ner på fonds­om­rå­det, hvor ale­ne de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­­de fon­de ud­de­ler me­re 3 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Poul­sen har ik­ke haft mu­lig­hed for at gi­ve in­ter­view om fonds­om­rå­det, op­ly­ser hans pres­se­se­kre­tær.

Færre indtægter og flere udgifter æder uddelingerne i Illum Fondet

Færre indtægter og flere udgifter æder uddelingerne i Illum Fondet


Danmarks Fonde hedder nu Fundats

Danmarks Fonde hedder nu Fundats

Opløsning af fonde

Op­løs­ning af fon­de kræ­ver Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se, jf. fonds­lo­vens § 32, stk. 1.

Ef­ter Ci­vilsty­rel­sens prak­sis kan op­løs­ning af en fond til­la­des, hvis det er ble­vet umu­ligt el­ler klart uhen­sigts­mæs­sigt at ef­ter­le­ve for­må­let.

En fonds mid­ler an­ses i al­min­de­lig­hed ik­ke for at stå i ri­me­ligt for­hold til for­må­let, hvis fon­dens ak­ti­ver ud­gør min­dre end 1 mio. kr. Det er nor­malt et krav, at fon­den har ek­si­ste­ret i mindst 10 år.

 

Serie:

Go­de ram­mer

for

Go­de do­na­tio­ner

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I en ræk­ke ar­tik­ler ser vi på de sær­li­ge investe­rings­regler, som be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­hed for at op­ti­me­re de­res ind­tje­ning og ud­de­lin­ger.

Des­u­den føl­ger vi im­ple­men­te­rin­gen af reg­ler­ne om den nye re­gi­stre­rings­pligt for bestyrelses­medlemmer samt pro­ble­met med det mang­len­de fonds­re­gi­ster for de 8.000-10.000 ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

An­dre ar­tik­ler om ram­me­vil­kå­re­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de:

 

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Elsass Fondens nystiftede forskningspris går til belgisk forsker

Den 20. novem­ber blev The El­sass Fo­un­da­tion Re­search Prize ud­delt for før­ste gang. Pri­sen på en mil­li­on kro­ner gik til den bel­gi­ske pro­fes­sor Ber­nard Dan, der er før­en­de in­den for forsk­ning i ce­re­bral pa­re­se. Pri­sen blev over­rakt af Prin­ses­se Be­ne­dik­te, der er pro­tek­tor for El­sass Fon­den.

Danmarks Statistik: Fonde støttede samfundet med 17 mia. kr. i 2018

Dug­fri­ske tal fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at dan­ske er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de støt­te­de al­men­nyt­ti­ge for­mål med knap 17 mia. kr. i 2018. De sam­le­de be­vil­lin­ger hol­der der­med ni­veau­et fra re­kordå­ret i 2017.

Flere fondsformuer bliver renset for tobaksaktier

Dan­ske In­vest stop­per med at in­ve­ste­re i to­bak på tværs af al­le in­ve­ste­rings­pro­duk­ter. Der­med bli­ver en lang ræk­ke al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de fon­des for­mu­er ren­set for to­baksak­tier. ”Vi klap­per i vo­re hæn­der,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Ni­els Bro­ck Fon­den.

Peter Mads Clausen: Til gavn for Sønderborg – og Danfoss

I si­ne 20 år som for­mand for Bit­ten & Mads Clau­sens Fond har Pe­ter Mads Clau­sen må­l­ret­tet ar­bej­det for at gø­re Søn­der­borg og re­sten af Søn­derjyl­land til et at­trak­tivt sted at bo – og sam­ti­dig gø­re det nem­me­re for Dan­foss at re­k­rut­te­re ar­bejds­kraft. Snart bli­ver li­sten over spek­taku­læ­re byg­ge­ri­er, som den sto­re fond står bag, sup­ple­ret med et fe­ri­e­resort til 1,3 mia. kr. Den 70-åri­ge for­mand har net­op få­et dis­pen­sa­tion til at fort­sæt­te på po­sten.

Er bestyrelsens vederlag for højt? Læs hvad Erhvervsstyrelsen kigger efter

Er­hvervs­sty­rel­sen vil ha­ve “bragt lovstri­di­ge le­del­ses­ve­der­lag til op­hør,” og der­for fo­re­ta­ger sty­rel­sen i øje­blik­ket en te­ma­kon­trol af fonds­be­sty­rel­sens ve­der­lag. Men hvor­når er et be­sty­rel­ses­ve­der­lag for højt? Se her hvad Er­hvervs­sty­rel­sen læg­ger vægt på i sin vur­de­ring.

Nyt filantropisk virkemiddel skal skabe bedre projekter

End­nu bed­re pro­jek­ter er må­let med Nor­dea-fon­dens nye filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­del, som net­op har væ­ret i brug for før­ste gang. Vir­ke­mid­let skal gi­ve pro­jekt­le­de­re bed­re for­ud­sæt­nin­ger for at ska­be vær­di bå­de i de pro­jek­ter, som fon­den støt­ter, men og­så i de­res frem­ti­di­ge kar­ri­e­re som pro­jekt­le­de­re.

En fondspris er ét af mange værktøjer

Bi­ku­ben­fon­den står bag bå­de Kron­prin­s­par­rets Pri­ser og Ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion. Tid­li­ge­re har fon­den haft så­vel Årets Re­u­mert som en ræk­ke mu­se­ums­pri­ser. For fon­dens di­rek­tør Sø­ren Kaa­re-An­der­sen er en fond­spris et af man­ge værk­tø­jer i filan­tro­pi­ens værk­tøjskas­se.

Djøf: ”Jeg vil bare gerne gøre en forskel…”

Kæ­re fon­de: For­tæl no­get me­re om je­res ar­bej­de. Del ud af je­res spæn­den­de pro­jek­ter og job. Vi er nem­lig man­ge, der ger­ne vil hø­re om det. Hvor­for er der en sær­lig luk­ket au­ra om­kring je­res ar­bej­de? Det, og et par an­dre po­in­ter, vil jeg ger­ne skri­ve lidt om, ef­ter at ha­ve mødt fle­re dan­ske fon­de. Læs med.

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

Tvivlsom rådgivning fra Danske Bank til kongehusets velgørende fonde

Dan­ske For­valt­ning har rå­d­gi­vet fle­re af konge­hu­sets almen­nyttige fon­de til kun at kø­be ban­kens eg­ne investe­rings­pro­duk­ter, selv­om produk­terne er bå­de dy­re­re og har gi­vet dårli­gere af­kast end re­sten af mar­kedet. Almen­nyttige fon­de kan ik­ke reg­ne med uvil­dig råd­giv­ning fra de­res bank, si­ger pro­fes­sor.

Ekspert: Fondstilsyn er underbemandet

Op­ga­ver fra fle­re og fle­re res­sor­t­om­rå­der blan­der sig i bun­ker­ne hos de me­d­ar­bej­de­re, der fø­rer kon­trol med lan­dets cir­ka 11.000 fon­de. ”Fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de, og ord­nin­gen med re­viso­rer­ne, der skul­le væ­re til­sy­nets for­læn­ge­de arm, fun­ge­rer ik­ke,” vur­de­rer fonds­ret­s­eks­pert.

Danfoss-fond og Illum Fondet lammet af fondsregler: får nej til at udlodde formuerne

For­mu­er­ne i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond og Il­lum Fon­det lig­ger un­der­dre­jet. Når reg­nin­ger­ne er be­talt, er der knap fle­re pen­ge at de­le ud af. Beg­ge fonds­be­sty­rel­ser har få­et af­slag på at luk­ke ned og ud­de­le re­sten af mil­li­onfor­mu­er­ne til for­må­let el­ler til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. En re­vi­sion af fonds­lo­ven bør over­ve­jes, ly­der det fra Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond.

Fonde i afmagt: Rigide regler mindsker vores uddelinger

De om­dis­ku­te­re­de krav til al­men­nyt­ti­ge fon­des ka­pi­ta­lan­brin­gel­se ram­mer ud­de­lin­ger­ne. Det er bud­ska­bet fra fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de, der har svært ved at se for­nuf­ten i, at sto­re de­le af for­mu­en skal bin­des i vær­di­pa­pi­rer, der ik­ke gi­ver no­get næv­ne­vær­digt af­kast. De nu­væ­ren­de reg­ler be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­he­der for at ska­be over­skud med den kon­se­kvens, at de har fær­re pen­ge at de­le ud af, ad­va­rer de.

Fondsforsker: Opret hospice for danske fonde

Dan­mark er ved at mi­ste sin fø­rer­po­si­tion som lan­det med flest al­men­nyt­ti­ge fon­de per ind­byg­ger. Der bli­ver stort set ik­ke op­ret­tet nye er­hvervs­fon­de me­re og man­ge min­dre fon­de er fan­get i en døds­spiral. “Jeg vil fo­re­slå, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for dan­ske fon­de – et sted, hvor de kan dø en vær­dig død,” sag­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund på som­me­rens kon­fe­ren­ce i det eu­ro­pæ­i­ske net­værk for forsk­ning i filan­tro­pi, ERNOP.

Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Danske Forvaltning: Blødere regler vil øge fondenes almennyttige uddelinger

Der er be­hov for at re­vi­de­re reg­ler­ne om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det me­ner lan­dets stør­ste stats­god­kend­te, sær­li­ge bankaf­de­ling for fonds­for­mu­er, Dan­ske For­valt­ning. Lem­pe­li­ge­re in­ve­ste­rings­reg­ler vil nem­lig øge fon­de­nes sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger. Fondsmyn­dig­he­den an­er­ken­der pro­ble­met, men der er in­gen re­ge­læn­drin­ger på trap­per­ne, op­ly­ser Ci­vilsty­rel­sen.

Serie: fondspriser

Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne

Wil­helm Han­sen Fon­den ser sig selv som et led af en kunst­ne­risk for­ret­nings­kæ­de, hvor pen­ge­ne går til­ba­ge til de udø­ven­de kunst­ne­re. Finn Juhl Pri­sen og Wil­helm Han­sen Fon­dens hæ­der­spri­ser er en del af den mis­sion.

Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris

Fon­den for Fyn­s­ke Bank Pri­sen er sat i ver­den for at hyl­de sær­li­ge ini­ti­a­ti­ver i fi­re lo­ka­l­om­rå­der på Fyn og i Tre­kants­om­rå­det – dér hvor Fyn­s­ke Bank har fi­li­a­ler. For at sik­re det for­nød­ne lo­kal­kend­skab og et ejer­skab til fond­spri­sen er der ned­sat en lo­kal­ko­mi­te i hvert om­rå­de.

Danske fonde vilde med prisuddelinger

Fond­spri­ser kan bå­de hædre og til­skyn­de, men og­så sæt­te sce­nen og ska­be op­mærk­som­hed om fon­den og dens for­mål på en helt an­den må­de end nor­mal fonds­drift. Blandt an­det der­for er pri­ser­ne po­pu­læ­re, for­tæl­ler El­sass Fon­den, Ot­to Møn­steds Fond og Beck­ett-Fon­den, som in­den for de se­ne­ste år har indstif­tet nye fond­spri­ser.

Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde

En fond­spris kan bru­ges som en stra­te­gisk po­si­tio­ne­ring, der kan væ­re med til at le­gi­ti­me­re fon­dens for­mål og sør­ge for me­re kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger til fon­den. Men det kræ­ver res­sour­cer, nytænk­ning og in­vol­ve­ring af in­ter­es­se­grup­pen for pri­sen. Det si­ger Chri­sti­an Ha­ve, ejer af Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion og in­vol­ve­ret i ud­vik­ling og pro­fi­le­ring af fle­re fond­spri­ser.